Videre til indhold | Videre til menunavigation

Navigation

Personal tools
Viden - selvhjælp

Handlinger tilknyttet webside

Kugledyne og ny kommune

Kan jeg medtage min kugledyne til en ny kommune?

Kan jeg medtage min kugledyne til en ny kommune?

Jeg har lige fået bevilget en kugledyne og er allerede dybt afhængig af den. Nu står jeg i den situation, at jeg skal flytte til en anden kommune. Spørgsmålet er så, om jeg skal returnere dynen, da den jo er et hjælpemiddel, eller om jeg bare kan få den med til den nye kommune?

 

Svar:

Du kan tage kugledynen med, når du flytter til din nye kommune. Du skal altså ikke returnere den til den kommune, som du flytter fra. Dette fremgår af Vejledning om hjælpemidler, biler og boligindretning pkt. 14, hvor der står: "Ved flytning til en anden kommune medtages bevilgede hjælpemidler, som der fortsat er behov for. Dette gælder også hjælpemidler ydet som udlån."

Når du skal have udskiftet kugledynen på et tidspunkt, skal du søge i den nye kommune. Det skyldes, at det er den kommune, som man har ophold i eller bopæl i, der skal behandle alle ansøgninger om hjælp. Opholdskommunen er således også som udgangspunkt handlekommune. Eneste undtagelse er, hvis den tidligere kommune har medvirket til din flytning og anbragt dig i f.eks. en boform efter servicelovens §§ 107-110 (se evt. retssikkerhedslovens § 9, stk. 7).

Hvis kugledynen er bevilget som et udlån, skal den efter endt brug tilbageleveres til den kommune, der bevilgede den, dvs. den kommune, som du nu er ved at flytte fra.

Sidst opdateret 27/05 2016.
Explorer Portlet
Nyhedsmail fra DUKH