Videre til indhold | Videre til menunavigation

Navigation

Personal tools
Viden - selvhjælp
Du er her: Forside Viden - selvhjælp Tværgående Pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom og pasning af døende Pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom

Handlinger tilknyttet webside

Pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom

Herunder kan du læse nærmere om reglerne for ansættelse til pasning af en nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom – servicelovens § 118. Klik på de enkelte overskrifter for uddybende information.

Read All

Hvad er formålet med § 118?

Formålet med servicelovens § 118 er i en kortere periode at give mulighed for at ansætte en person, der ønsker at passe en nærtstående med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Ordningen giver dermed mulighed for at blive ansat til at varetage pasnings- og omsorgsopgaver for en nærtstående i en periode, hvor det enten overvejes, hvilke foranstaltninger der på sigt er behov for, eller hvor der er behov for i en afgrænset periode at varetage opgaver, der er uforenelige med at passe et erhvervsarbejde. Formålet kan også være at varetage særlige omsorgsopgaver, som f.eks. deltagelse i behandlinger på sygehus samt praktiske og sociale støttefunktioner. Formålet med ordningens fleksibilitet er at understøtte de meget forskelligartede og skiftende behov for pleje og omsorg, der ofte kendetegner alvorlige sygdomsforløb og handicap. § 118 supplerer de øvrige muligheder i serviceloven for pasning af børn og voksne med handicap eller alvorlig sygdom samt døende.

Personkreds

 Personkreds 1 – den nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom

§ 118 omfatter både børn og voksne med:

  • betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne herunder også personer med demens, eller
  • indgribende kronisk eller langvarig herunder uhelbredelig , alvorlig sygdom. Ved langvarig sygdom forstås normalt lidelser, der forventes at vare 1 år eller mere. Ved uhelbredelig, alvorlig sygdom forstås f.eks. tilfælde, hvor der ydes livsforlængende behandling. Bestemmelsen er derfor også målrettet eks. personer med kræft eller alvorlige hjertelidelser, men ikke døende (er omfattet af § 119 - læs nærmere her)

Personkreds 2 – personen, der kan ansættes, skal:

  • være nærtstående, f.eks. ægtefælle, samlever, børn, forældre og andre med nær tilknytning til den pågældende person med behov for pasning. Der er ikke krav om familierelation. Der er mulighed for at flere nærtstående kan dele ansættelsesforholdet og dermed dele pasningsopgaverne.  
  • have tilknytning til arbejdsmarkedet, eks. lønmodtagere, selvstændig erhvervsdrivende og dagpengemodtagere. Kontanthjælpsmodtagere kan efter en konkret vurdering også være omfattet (se principafgørelse C-32-04). 

Hvad er betingelserne for ordningen?

Følgende 3 betingelser skal være opfyldt, for at der kan ske ansættelse:

  1. At alternativet til pasning i hjemmet er døgnophold uden for hjemmet f.eks. i plejebolig, botilbud eller lignende, eller at plejebehovet svarer til et fuldtidsarbejde. Vurdering af plejebehovet omfatter hjælp til praktiske og personlige opgaver, heri skal også indgå om der er behov for at den ansatte deltager ved kontrol, behandling eller indlæggelse pga. den nærtståendes alder, svækkelse, udviklingshæmning mv. Opgaver med kørsel i forbindelse med kontrol eller behandling skal også indgå. Det er den samlede vurdering af borgerens plejebehov og dertil knyttede opgaver, der skal have et omfang svarende til et fuldtidsarbejde. I principafgørelse C-31-04 vurderede Ankestyrelsen, at betingelsen ikke var opfyldt.
  2. At der er enighed mellem parterne om etablering af pasningsforholdet.
  3. At kommunen vurderer, at der ikke er afgørende hensyn, der taler imod, at det er den pågældende person, der passer den nærtstående. Udgangspunktet er, at kommunen skal godkende pasningsforholdet, hvis der er enighed mellem den person, der skal varetage pasningen og den nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom. Under pasningsforholdet forudsættes det, at parterne bor sammen, eller så tæt på hinanden, at det er muligt at varetage opgaverne.

Ansættelsen

Ansættelseskontrakt:

Personen ansættes af den kommune, hvor den nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom bor og kommunen har arbejdsgiveransvaret. Kommunen udarbejder ansættelseskontrakt, hvor de nærmere vilkår for ansættelsesforholdet beskrives (periodens længde, arbejdsopgaver, opsigelsesvarsel mv.). Personen kan ansættes i indtil 6 måneder. Pasningsordningen/ansættelsen kan forlænges med indtil 3 måneder, hvis særlige forhold taler herfor. Hvis der er behov for det, er det muligt at opdele pasningen i perioder af hele måneder eller endnu kortere perioder efter aftale med den arbejdsgiver, som har givet orlov til pasning af den nærtstående (se næste afsnit). En tilrettelagt pasningsordning kan ændres, hvis behovet for pasning ændrer sig. Ankestyrelsen har i principafgørelse C-13-04 vurderet, at kommunens vejledning om muligheden for opdeling af ansættelsesperioden var mangelfuld, hvorfor sagen blev hjemvist til ny behandling i kommunen. Der kan kun ydes én pasningsordning til ét sammenhængende sygdomsforløb eller handicap. Personen kan dog blive omfattet af en ny pasningsordning, hvis der tilstøder en anden alvorlig sygdom eller handicap, og betingelserne efter § 118 stk. 1 igen vurderes opfyldt.

Aflønning:

Den ansatte aflønnes med den løn, der er fastlagt i § 118 stk. 2, lønnen reguleres en gang årligt. I 2016 udgør lønnen 21.546 kr. pr. måned. Deler flere nærtstående pasningen, aflønnes forholdsmæssigt. Ud over lønnen betales pensionsbidrag på i alt 12 %, ATP og feriepenge.  Kommunen tilbageholder skat, ATP, AM-bidrag mv. efter gældende regler.

Ophør:

Hvis ansættelsesforholdet af undskyldelige årsager afbrydes i ansættelsesperioden, f.eks. pga. den nærtståendes død, egen sygdom eller andre personlige forhold, skal kommunen udbetale løn til den ansatte i en måned efter udgangen af den måned, hvor ansættelsen ophører dog længst til personen får anden indtægt.

Ret til orlov

Personen, der skal ansættes har ret til orlov fra sit arbejde i henhold til § 1 nr. 2 i Lov om lønmodtagers ret til fravær fra arbejde af særlig familiemæssige årsager, hvis lønmodtageren ikke har ret til orlov efter andre regler, eks. sin overenskomst. I samme lov er der regler om beskyttelse mod afskedigelse under orlov samt varslingsregler over for arbejdsgiver, se nærmere i loven. Du kan evt. få nærmere vejledning om dine rettigheder efter loven hos din fagforening. 

Yderligere hjælp

I forbindelse med sagsbehandling og bevilling af pasningsordning efter § 118 i serviceloven, skal kommunen foretage en vurdering af, om der kan være behov for hjælp efter andre bestemmelser. Som eksempler på hjælp kan nævnes: personlig og praktisk hjælp og pleje efter § 83 (f.eks. til opgaver, der kræver 2 personer), afløsning og aflastning efter § 84, behov for hjælpemidler efter § 112.

Kommunen skal i god tid inden pasningsforholdet ophører følge op på sagen, så der ved fortsat pasnings- og plejebehov ydes rådgivning om muligheder for hjælp efter andre bestemmelser (se evt. næste afsnit) og træffes afgørelser.

Kommunens vejledningsforpligtelse

I forbindelse med kommunens sagsbehandling af en ansøgning om pasningsordning efter § 118 skal kommunen som følge af sin vejledningspligt og pligt til helhedsvurdering jfr. forvaltningslovens § 7 og retssikkerhedslovens § 5 være opmærksom på, om der er andre bestemmelser, der kan være relevante at rådgive om i forhold til den konkrete sag. Drejer sagen sig om et barn, kan reglerne om tabt arbejdsfortjeneste og merudgifter efter servicelovens være relevante. Forældre, der opfylder betingelserne for både § 118 og tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 i serviceloven har ret til selv at vælge, hvilken støtte de vil modtage, se pkt. 257 i Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier. I forbindelse med sager om voksne med handicap eller alvorlig sygdom kan bestemmelserne i serviceloven om hjælp i hjemmet, aflastning eller borgerstyret personlig assistance være relevante.

Kommunen skal også være opmærksom på bestemmelserne i Lov om lønmodtagers ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager og informere om, at der krav om varsling af arbejdsgiver.

Yderligere oplysninger

Sidst opdateret 04/02 2016.