Videre til indhold | Videre til menunavigation

Navigation

Personal tools
Viden - selvhjælp
Du er her: Forside Viden - selvhjælp Voksne Botilbud

Handlinger tilknyttet webside

Botilbud efter serviceloven og almenboligloven

Her kan du læse mere om reglerne for botilbud til voksne efter henholdsvis servicelovens § 107 og § 108 og almenboliglovens § 105. Klik på de enkelte overskrifter for uddybende information. Vær opmærksom på vores spørgsmål-svar, hvor vi har svaret på helt konkrete problemstillinger om botilbud til voksne.

Read All

Lovgrundlag for botilbuddet

Når man taler om rettigheder, opholdsbetaling mv. i botilbud er det vigtigt, at man ved, hvilken bestemmelse tilbuddet er oprettet efter. Botilbud er oprettet enten efter servicelovens § 107/§ 108 (midlertidige/varige) eller efter almenboliglovens § 105 med støtte efter serviceloven. I princippet kan et botilbud efter serviceloven og efter almenboligloven indeholde den samme pædagogiske/praktiske støtte, men lovgrundlaget for tilbuddet er afgørende for en række forhold, f.eks. betaling for ophold i tilbuddet.
Ud over ovennævnte tilbud findes der også botilbud i form af friplejeboliger. En friplejebolig er en udlejningsbolig uden for den kommunale boligforsyning, hvor en person, der af kommunen er visiteret til en plejebolig eller lignende botilbud, har indgået aftale med en friplejeleverandør. Da friplejeboliger er uden for den kommunale boligforsyning, er denne type boliger ikke beskrevet nærmere i denne introduktion.
Hvis du er i tvivl om, hvilket lovgrundlag et botilbud er oprettet efter, kan du finde oplysninger herom i Tilbudsportalen. Tilbudsportalen er en landsdækkende oversigt over kommunale, regionale og private tilbud. Kommunen skal sørge for, at der er de nødvendige tilbud efter serviceloven. Dette kaldes også forsyningsansvaret. Kun botilbud, der er registreret i Tilbudsportalen, må indgå i kommunens forsyning.

Målgruppe/visitation

Der findes forskellige botilbud, og målgruppen for de enkelte botilbud er således også forskellig.

Målgruppen for midlertidige botilbud efter servicelovens § 107 er:

1) 

personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller for pleje, eller som i en periode har behov for særlig behandlingsmæssig støtte, og

2) 

personer med nedsat psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer, der har behov for pleje eller behandling, og som på grund af disse vanskeligheder ikke kan klare sig uden støtte.

Målgruppen for længerevarende botilbud efter servicelovens § 108 er personer, som på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling, og som ikke kan få dækket disse behov på anden vis.

Målgruppen for botilbud efter almenboligloven fremgår af lov om almene boliger § 105: Kommunen drager omsorg for, at der i nødvendigt omfang tilvejebringes ældreboliger, der kan udlejes til ældre og personer med handicap, som har særligt behov for sådanne boliger. Af stk. 2 fremgår, at regionerne eller kommunerne kan overlade til selvejende institutioner og almene boligorganisationer at være byg- og driftsherre af almene ældreboliger, der tilvejebringes med særligt henblik på at betjene personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Det er kommunen, der visiterer til botilbud efter henholdsvis serviceloven og almenboligloven. 

Kommunens afgørelse om visitation til et botilbud er en afgørelse, som kan indbringes for Ankestyrelsen, jf. almenboliglovens § 58 c og servicelovens § 166.

Se yderligere under punktet ”klageregler”.

Betaling for ophold i botilbud

Der er forskel på betaling for ophold i botilbud, alt efter om der er tale om botilbud efter servicelovens § 107, servicelovens § 108 eller almenboliglovens § 105.

Serviceloven:

Betaling for ophold i botilbud efter serviceloven (§ 107 og § 108) er reguleret i betalingsbekendtgørelsen.

For ophold i tilbud efter servicelovens § 107 (midlertidige botilbud) gælder, at kommunen fastsætter betaling for opholdet i botilbuddet, herunder el, vand og varme. Hvis beboeren bevarer egen bolig under opholdet, betales der som udgangspunkt ikke for ophold i botilbuddet. I de tilfælde, hvor der fastsættes betaling for det midlertidige botilbud, skal der tages hensyn til udgifter i forbindelse med opretholdelsen af boligen og sådan, at beboeren får mulighed for at opfylde sine hidtidige forpligtelser, og at vedkommende har et rimeligt beløb til personlige fornødenheder. Der foreligger ikke praksis i lovgivningen om, hvad der kan siges at være et ”rimeligt beløb”. Det må således bero på en konkret vurdering, hvad et ”rimeligt beløb” er, og beboeren kan påklage afgørelsen til Ankestyrelsen, hvis denne er uenig i, at beløbet er rimeligt.

Indskud: Betalingen sker fra opholdets begyndelse, jf. betalingsbekendtgørelsens § 1, stk. 3. Der bliver ikke opkrævet indskud ved ophold i botilbud efter servicelovens § 107.

For ophold i botilbud efter servicelovens § 108 (længerevarende/varige botilbud) gælder, at kommunen fastsætter betaling efter boligens omkostninger og på grundlag af beboerens indtægt. Opgørelse af boligens omkostninger er nærmere beskrevet i betalingsbekendtgørelsens § 6. Indkomstgrundlaget opgøres efter principperne i betalingsbekendtgørelsens § 7.

Indskud: Der skal ikke betales indskud ved indflytning i botilbud efter servicelovens § 108. Dette fremgår af betalingsbekendtgørelsens § 5, stk. 3.

Boligstøtte: Der kan ikke ydes boligstøtte ved ophold i botilbud efter serviceloven, da boformer efter denne lov ikke er omfattet af lejelovgivningen. Dette fremgår af servicelovens § 111.

Andre muligheder for støtte til opholdsbetaling: Ankestyrelsen har i principafgørelse 56-12 truffet afgørelse om, at der ikke kan ydes hjælp efter aktivlovens bestemmelse om enkeltudgifter (§ 81) til dækning af opholdsbetaling for botilbud efter serviceloven. Begrundelsen herfor er, at betaling for midlertidigt ophold i botilbud er reguleret i bekendtgørelsen om opholdsbetaling, og at aktivlovens regel om enkeltudgifter efter sit formål ikke omfatter hjælp til egenbetaling fastsat i anden lovgivning.

Da betaling for ophold i midlertidige botilbud er reguleret i bekendtgørelse om opholdsbetaling, hvor der bl.a. ses på beboerens økonomiske forhold, er det DUKH's umiddelbare vurdering, at der ikke kan ydes tilskud til betaling af ophold efter aktivlovens § 81 eller servicelovens § 100.

Almenboligloven:

Beboere i boliger efter almenboligloven er ”almindelige” lejere. Lejeforholdet reguleres ved en lejekontrakt, og man betaler husleje i henhold til lejekontrakten. Husleje i boliger efter almenboligloven fastsættes som balanceleje, dvs. at der skal være balance imellem afdelingens indtægter og udgifter. Reglerne er fastsat i lov om almene boliger og lov om leje af almene boliger.

Indskud: Der opkræves indskud til delvis dækning af finansieringen af byggeriet af almene boliger, og indskuddet skal fastsættes til 2 pct. af anskaffelsessummen af byggeriet, jf. lov om almene boliger § 118. Der kan søges beboerindskudslån efter boligstøttelovens § 55/§ 56.

Boligstøtte: Der kan ansøges om boligstøtte, jf. lov om individuel boligstøtte § 1.

Andre muligheder for støtte til husleje:

  • Hvis et husstandsmedlem er stærkt bevægelseshæmmet, forøges bl.a. den arealgrænse, hvorefter der ydes støtte til, med 10 m2 bruttoetageareal. Dette fremgår af § 12, stk. 3 i lov om individuel boligstøtte (link). Principafgørelse M-1-08 (link) omhandler personkredsen  for denne bestemmelse.
  • Hvis et husstandsmedlem er tilkendt døgnhjælp efter servicelovens § 96 (BPA), forøges bl.a. det medregnede bruttoetageareal med 10 m2 (lov om individuel boligstøtte § 12, stk. 4).
  • Mennesker med handicap, der visiteres til en særlig bolig (f.eks. almen ældrebolig med støtte efter servicelovens § 85) har i visse situationer mulighed for at modtage forhøjet boligstøtte, jf. boligstøttelovens § 14, stk. 6. Bestemmelsen er gældende for personer, som på grund af fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for en særlig bolig, men som ikke er i stand til at betale huslejen i den særlige bolig.
  • Bestemmelserne om merudgifter efter servicelovens § 100 kan efter en konkret vurdering anvendes til at betale en del af huslejen i botilbud efter almenboligloven. I principafgørelse 110-15 har Ankestyrelsen præciseret, at det forhold, at der i reglerne om individuel boligstøtte er særlige regler for beregning af boligstøtte, når borgeren er visiteret til en bolig efter almenboligloven, ikke udtømmende gør op med sådanne personers ret til at modtage tilskud til forhøjede boligudgifter efter merudgiftsbestemmelserne.

DUKH har i Praksisnyt nr. 37 om unge i botilbud uddybet ovennævnte muligheder for tilskud til unge, der er visiteret til botilbud efter almenboligloven, men ikke har råd til at betale huslejen. Mulighederne gælder dog også for andre end unge.

Andre udgifter – fælles for botilbud efter serviceloven og almenboligloven:

Udgifter til andre fornødenheder, som ikke er omfattet af kommunens afgørelse om støtte til den pågældende, skal beboeren selv betale. Dette gælder f.eks. udgifter til frisør, egenbetalingen af medicin, beklædning, ansvars- eller indboforsikring mv.

Lejerrettigheder

Serviceloven:

Botilbud efter servicelovens § 107 og § 108 er ikke omfattet af lejeloven. Dette fremgår af servicelovens § 111.

For beboere i botilbud efter servicelovens § 108 (længerevarende botilbud), er der i bekendtgørelse om lejerrettigheder til beboere i visse botilbud efter serviceloven fastsat regler om lejerrettigheder. Reglernes formål er at øge ligestillingen mellem de rettigheder, som beboerne har efter almenboligloven, og de rettigheder, som beboere har i boformer efter serviceloven.
Vær opmærksom på, at bekendtgørelsen om lejerrettigheder altså ikke gælder for beboere i midlertidigt botilbud efter servicelovens § 107.

Ved anvisning af bolig i et botilbud efter servicelovens § 108 skal beboeren have udleveret et boligdokument af kommunen. Boligdokumentet skal indeholde oplysninger om beboerens rettigheder vedrørende boligen efter denne bekendtgørelse. Boligdokumentet skal endvidere indeholde oplysninger om boligbetalingen, boligens fysiske beliggenhed, faciliteter og areal, herunder boligareal, der deles med andre.

Vedligehold: Udgifter til maling af boligen, indvendig og udvendig vedligeholdelse, reparation af vaskemaskine, rengøring af fællesarealer (gangarealer, fælles opholdsarealer, trapper mv.) er eksempler på driftsudgifter, der medtages i beregningen af den ”maksimale boligberegning”, som egenbetalingen for ophold i botilbud efter servicelovens § 108 bl.a. beregnes ud fra. Du kan læse yderligere om ejendommens driftsudgifter i vejledning om botilbud mv. til voksne efter reglerne i almenboligloven, serviceloven og friplejeboligloven pkt. 116.
For at læse mere om fastsættelse af beboerens egenbetaling kan du se under punktet ”Betaling for ophold i botilbud”.

Almenboligloven:

Hvis botilbuddet er oprettet efter almenboligloven, er der tale om, at beboeren har sin egen bolig med lejekontrakt. En lejers rettigheder fremgår af lov om leje af almene boliger.

Vedligehold: Reglerne for indvendig vedligeholdelse i alment boligbyggeri fremgår af lov om leje af almene boliger § 26 og § 27. Der er tale om to forskellige ordninger, og det er op til de enkelte boligorganisationer at vælge mellem de to ordninger. Reglerne for indvendig vedligeholdelse af boligen vil typisk fremgå af lejekontrakten. Efter en konkret vurdering vil der kunne ydes hjælp til renovering (f.eks. malerarbejde) efter servicelovens § 100, hvis beboeren pga. sin funktionsnedsættelse ikke selv kan udføre arbejdet. Se således Ankestyrelsens principafgørelse C-15-05.

Udvisitering/ophør af tilbuddet

Serviceloven

Borgere, der visiteres til tilbud efter servicelovens § 107, skønnes at have et midlertidigt behov for tilbuddet. Udvisitering af botilbuddet skal ske, når formålet med opholdet kan anses for opfyldt, eller den pågældende har et varigt behov for en boform efter den sociale lovgivning. Se yderligere i pkt. 108 i vejledning om botilbud mv. til voksne efter reglerne i almenboligloven, serviceloven og friplejeboligloven.

Ophør/udvisitering af midlertidige botilbud kan også ske i de tilfælde, hvor hjælpen ikke stemmer overens med prisen på botilbuddet. Det botilbud, der flyttes til, skal være mindst lige så egnet og samtidigt væsentligt billigere end det tidligere botilbud. Ankestyrelsen har truffet afgørelse herom i principafgørelse 9-16.

Udvisitering fra botilbud efter servicelovens § 108 kan som udgangspunkt kun ske, hvis tilbuddet nedlægges. Ellers vil tilbuddet være varigt. I helt særlige tilfælde kan beboeren dog flyttes uden samtykke efter servicelovens § 129, herunder hvis flytning er absolut påkrævet for, at den pågældende kan få den nødvendige hjælp, og hjælpen ikke kan gennemføres i personens hidtidige bolig. Det er meget strenge betingelser, der skal være opfyldt, for at en borger kan flyttes uden samtykke.

Se evt. yderligere om nedlæggelse af botilbud og de rettigheder, der følger hermed, i afsnittet ”Nedlæggelse/reorganisering af botilbud”.

Opsættende virkning: Hvis kommunen træffer afgørelse om ophør/flytning fra botilbud efter serviceloven, har borgeren mulighed for at anmode Ankestyrelsen om, at afgørelsen tillægges opsættende virkning. Det betyder, at borgeren kan blive boende, indtil klagen er behandlet i Ankestyrelsen. Dette fremgår af retssikkerhedslovens § 72, stk. 4.

Hvis du vil læse yderligere om opsættende virkning har DUKH skrevet herom i Praksisnyt nr. 28.

Almenboligloven

Der er tale om et lejeforhold, hvor der indgås en skiftlig lejeaftale og andre aftaler om det lejede jf. lov om leje af almene boliger § 5 (link). Udgangspunktet er, at lejemålet ikke kan opsiges af udlejer. Af lov om leje af almene boliger § 85 fremgår de situationer, hvor lejer kan opsiges (fx hvis ejendommen skal nedrives eller lejer har tilsidesat god skik og orden, og forholdet er af en sådan karakter, at lejerens flytning er påkrævet). At kommunen således ikke kan bringe et sådant lejemål til ophør uden videre fremgår tillige af principafgørelse 71-14.

Nedlæggelse/reorganisering af botilbud

I helt særlige situationer kan det komme på tale, at et botilbud skal nedlægges eller reorganiseres.

Af § 20 i bekendtgørelse om lejerrettigheder til beboere i visse botilbud efter serviceloven fremgår, at hvis kommunen har besluttet, at et botilbud efter servicelovens § 108 skal reorganiseres eller nedlægges, og det indebærer, at beboeren må flytte, har beboeren krav på et opsigelsesvarsel på 3 måneder. Beboeren har ret til at få en anden bolig stillet til rådighed, svarende til den bolig som beboeren er berettiget til i henhold til kommunens afgørelse.

 Af § 74, stk. 3 i lov om almene boliger fremgår det, at kommunen skal yde et beløb til dækning af indskud til beboere, hvis hidtidige botilbud efter servicelovens § 108 nedlægges.

Betaling for ydelser i botilbud (fx buskørsel og rengøring):

”Servicepakker”:

Botilbuddene er forpligtet til at stille en række valgfrie ydelser til rådighed for beboerne til dækning af deres grundlæggende behov. Dette er ydelser som f.eks. kost og tøjvask. Beboeren kan selv vælge, om vedkommende ønsker botilbuddets ”servicepakker”, eller om vedkommende ønsker at købe ydelser andre steder fra. Andre ydelser/”servicepakker”, som botilbud typisk udbyder, er buskørsel, aktiviteter, forsikring mv. I nogle botilbud er de pårørende med til at bestemme indhold af ”servicepakker”/ydelser. Dette kunne f.eks. være til frisørordning.
Ydelser som creme, tandbørste, elpærer mv. er typisk ydelser, som den enkelte selv køber efter behov.

Udgifter til buskørsel:

Der har hersket en del uklarhed i forhold til reglerne for opkrævning af udgifter i forbindelse med buskørsel i botilbud. I et svar til Folketingets Transportudvalg har daværende minister i juni 2014 udtalt, at

”…en kommunal institution, eksempelvis et bosted for handicappede eller et ældrecenter, med bus, der tilhører institutionen, kan udføre befordring af beboere og ansatte på institutionen uden tilladelse efter busloven, såkaldt tilladelsesfri buskørsel. Det er et krav, at der ikke tages betaling for befordringen, idet der dog kan godtgøres udgifter forbundet med kørslen som f.eks. udgifter til benzin og olie, uden at dette anses som betaling i buslovens forstand.
Hvis en kommunal institution kræver betaling for kørsel med institutionens beboere, er der tale om erhvervsmæssig buskørsel, der kræver tilladelse efter busloven…”

Udgifter til rengøring:

Uanset om en borger med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne visiteres til en bolig efter serviceloven eller almenboligloven, skal borgeren konkret visiteres til de ydelser, herunder f.eks. hjælp til rengøring efter lovens § 83 eller § 85, som borgeren har behov for. Borgeren har ret til en skriftlig afgørelse med begrundelse for de ydelser, pågældende er visiteret til. Det skal derfor klart fremgå af afgørelsen, i hvilket omfang borgeren er berettiget til støtte til rengøring. Såfremt borgeren, evt. i samarbejde med de pårørende, ikke er tilfredse med kommunens afgørelse, står det borgeren frit for selv at købe yderligere hjælp til rengøring. Der skal dog være tale om et aktivt tilvalg fra borgerens side, og botilbuddet eller kommunen må ikke sætte dette i værk og opkræve borgeren betaling herfor uden borgerens medvirken.

Rengøring af fællesarealer i botilbud efter servicelovens § 108: Som det fremgår af pkt. 116 i vejledning om botilbud mv. til voksne efter reglerne i almenboligloven, serviceloven og friplejeboligloven, indregnes rengøring af fællesarealer (gangarealer, fælles opholdsarealer, trapper mv.) i ejendommens driftsudgifter, der er med til at danne grundlag for opkrævning af beboernes betaling for ophold. Der vil derfor ikke kunne opkræves yderligere for rengøring af fællesarealer, da udgifter hertil allerede indgår i beregningen af opholdsbetalingen.

Rengøring af fællesarealer i botilbud efter almenboliglovens § 105: I det omfang udgift til renholdelse af fællesarealer findes at være omfattet af de udgifter, der skal indgå i udgifterne i ejendommens drift, skal udgifterne indgå i det beløb, der danner grundlag for beregning af huslejen jf. lov om leje af almene boliger kapitel 3. Der kan heller ikke opkræves særskilt betaling for rengøring af fællesarealer med hjemmel i serviceloven.

Inventar i fællesrum:

Botilbud efter servicelovens § 108: Der er ikke hjemmel i serviceloven til at opkræve ydelser for f.eks. inventar i fællesrum. Hvis beboerne beslutter at indkøbe inventar til fællesrum vil der være tale om en frivillig ordning, der ikke har hjemmel i serviceloven. Heraf følger også, at beboerne ikke kan tvinges til at indgå i en sådan ordning.

Botilbud efter almenboliglovens § 105Der kan alene opkræves beboerfinansiering for inventar i fællesrum, hvis afdelingen har truffet beslutning om, at en sådan udgift skal indgå i afdelingens budget. Opkrævningen vil da være en del af huslejen, som fastsættes som balanceleje (se yderligere under punktet ”Betaling for ophold i botilbud”).

Betaling for udgifter til ledsagelse:

Nogle beboere i botilbud vil være berettiget til ledsageordning efter servicelovens § 97. Andre beboere vil ikke være omfattet af målgruppen for servicelovens § 97, da de vurderes ikke at kunne efterspørge ledsagelse uden socialpædagogisk indhold. Ledsagelse til denne gruppe vil da skulle ydes efter bestemmelserne i servicelovens § 85.

Det er ikke tilladt for kommunerne at opkræve betaling fra borgeren for socialpædagogisk bistand jf. servicelovens § 85 i form af f.eks. ledsagelse eller støtte under ferieophold, på udflugter mv. Udgifter til personalets løn, kost, logi mv. er kommunens ansvar og skal regnes med ind i taksten for det konkrete tilbud.

KL har i en skrivelse af 16. januar 2014 præciseret dette over for kommunerne.

De fleste kommuner har fastsat et serviceniveau for omfanget af støtte til ferie, ture ud af huset mv. for beboere i botilbud. Kommunen skal dog altid foretage en konkret og individuel vurdering af den enkeltes behov for f.eks. at komme på ferie. Beboeren/pårørende kan derfor indgive en konkret ansøgning om støtte til aktiviteter uden for huset efter servicelovens § 85 og anmode om en skriftlig afgørelse med begrundelse efter forvaltningslovens §§ 22-24. Behovet kan eventuelt drøftes på handleplansmøde, hvor borgerens generelle situation drøftes, herunder fritidsliv, ferier osv.

Betaling for mad:

Praksis for opkrævning af udgifter til kost for beboere i botilbud, er forskellig alt efter, om der er tale om madservice visitereret efter servicelovens § 83, eller en frivillig ordning i botilbuddet om fælles indkøb/tilberedning af mad.
Hvis der er tale om visiteret hjælp efter servicelovens § 83, fremgår reglerne om opkrævning for madserviceordning af bekendtgørelse om betaling for generelle tilbud og for tilbud om personlig og praktisk hjælp mv.

Kommunen kan opkræve betaling for personaleomkostninger til madserviceordninger.  Betaling for personaleomkostninger som led i madserviceordning forudsætter, at maden produceres/tilberedes uden deltagelse fra modtageren. Når beboere i plejeboliger mv. deltager i køkkenaktiviteter, herunder i madproduktion efter servicelovens § 85 som led i socialpædagogisk bistand, skal kommunen foretage en forholdsmæssig beregning af beboerens betaling for madservice. Ankestyrelsen har truffet to principafgørelser om beboerens betaling, når beboeren medvirker i madproduktionen. Se C-43-05 og C-46-01 herom.

Der er et loft på den takst, kommunerne må opkræve for fuld forplejning. I 2015 kan betaling for madservice efter servicelovens § 83 maksimalt udgøre 3.425 kr. pr. måned for fuld forplejning.

Der er ikke fastsat nærmere regler for, hvordan kommunen tilrettelægger tilvalg og fravalg af enkelte måltider og forplejning hele dage, herunder frister for modtagernes afbestilling m.v., når beboerens ophold er varigt. Kommunen kan vælge f.eks. at reducere taksten for beboerens betaling ved at reducere det maksimale beløb forholdsmæssigt, hvis en beboer fravælger eller afbestiller enkelte måltider og/eller fuld forplejning på dagsbasis eller måltidsbasis.

Ved midlertidige ophold i botilbud på mindre end en måneds varighed (f.eks. i forbindelse med aflastningsophold) fastsættes betalingen for madserviceordningen ved en forholdsmæssig reduktion af det maksimale beløb.

Er der frit valg af botilbud?

Midlertidige botilbud efter servicelovens § 107:

Beboere, der har ophold i midlertidige botilbud efter servicelovens § 107, er ikke omfattet af fritvalgsreglerne. Beboeren har derfor ikke et retskrav på at få et andet botilbud, hvis han eller hun ønsker det. Kommunen skal dog inddrage borgeren i forhold til beslutningen om, hvilket botilbud der skal tilbydes. Dette fremgår af retssikkerhedslovens § 4.

Hvis botilbud A er egnet, kan der ikke klages over, at kommunen tilbyder botilbud A frem for botilbud B, idet der her er tale om faktisk forvaltningsvirksomhed. Der er som hovedregel ikke mulighed for at klage over faktisk forvaltningsvirksomhed. Man har dog altid mulighed for at klage over et konkret tilbud, hvis man mener, at det bevilgede botilbud ikke opfylder personens behov for støtte. Læs evt. mere om faktisk forvaltningsvirksomhed i DUKH's Praksisnyt nr. 38.

Længerevarende botilbud (botilbud efter servicelovens § 108 eller botilbud efter almenboligloven):

En borger, som har behov for et længerevarende botilbud, har frit valg mellem botilbud efter servicelovens § 108 og almenboliglovens § 105. Dette fremgår af principafgørelse 41-15. En borger, der er tildelt et længerevarende botilbud efter serviceloven, har således ret til frit valg af længerevarende botilbud efter almenboligloven og omvendt har en borger, der er tildelt et længerevarende botilbud efter almenboligloven, ret til frit valg af længerevarende botilbud efter serviceloven.

Det er dog en forudsætning for retten til frit valg af botilbud efter § 108,

  • at det ønskede botilbud er egnet til at tilgodese borgerens behov,
  • at det ønskede tilbud er registreret på Tilbudsportalen, og
  • at det tilbuddet ikke er væsentligt dyrere end det tilbud, som kommunen vurderer kan tilgodese borgerens behov. Du kan læse mere om de generelle betingelser om frit valg i principafgørelse 165-10.

Hvis borgeren ønsker at flytte til en anden kommune, skal borgeren opfylde betingelserne for at få anvist en bolig i både fraflytningskommunen og tilflytningskommunen, jf. almenboliglovens § 58 a, stk. 2 og servicelovens § 108, stk. 2.

Læs mere om frit valg af botilbud:

DUKH's Praksisnyt nr. 12 om botilbud
DUKH's notat: valg af botilbud efter servicelovens § 107

Ventetid på botilbud:

Efter servicelovens § 4 har kommunen pligt til at sørge for, at der bl.a. er de nødvendige botilbud. Det kan kommunen gøre ved anvendelse af egne botilbud og ved samarbejde med andre kommuner, regioner eller private tilbud.  Statsforvaltningen Midtjylland (nu Statsforvaltningen) har i to udtalelser fastslået, at forsyningsforpligtelsen efter servicelovens § 4 forpligter kommunerne til at sørge for, at der er det nødvendige antal botilbud efter § 108 til rådighed for borgere, der opfylder betingelserne for at blive visiteret til et sådant botilbud. En kortere ventetid kan være ok med henblik på at finde et egnet botilbud i eksisterende byggeri eller i nybyggeri, men kommunen skal kontinuerligt arbejde for at afvikle ventetiden.

Se yderligere om venteliste på botilbud i DUKH's Praksisnyt nr. 22 om venteliste til botilbud, hvor der er henvisninger til udtalelserne fra Statsforvaltningen Midtjylland.

Boligindretning i botilbud:

Serviceloven:

Der vil ikke kunne gives hjælp efter servicelovens § 116 til boligindretning i botilbud efter serviceloven, da det forudsættes, at botilbuddet er indrettet efter den målgruppe, der beboer tilbuddet. Det følger af det almindelige princip om sektoransvar, at boformer oprettet efter serviceloven selv skal afholde udgifter, der vedrører boligen/institutionen.

Almenboligloven:

Da en beboer i botilbud efter lov om almene boliger har en lejekontrakt, betragtes lejemålet som ”egen bolig”. Hvis der bliver behov for boligindretning, vil det derfor være servicelovens § 116, der finder anvendelse. Boligbegrebet i servicelovens § 116 omfatter både fælles boligarealer og boligenheder, som er oprettet efter almenboligloven.

Hjælpemidler i botilbud:

Serviceloven:

Hjælpemidler, der er til fælles brug for personer i et botilbud, eller som i øvrigt er basisinventar det pågældende sted, stilles til rådighed af botilbuddet, jf. hjælpemiddelbekendtgørelsen § 8 (link). Det kan f.eks. være badebænke, hvis tilbuddet er målrettet personer med nedsat fysisk funktionsniveau.
Hjælpemidler, som er personlige, fordi de alene anvendes af den pågældende og f.eks. tages med under ophold uden for botilbuddet eller institutionen, stilles ikke til rådighed af botilbuddet, men skal ansøges/bevilges efter servicelovens § 112. Der kan f.eks. være tale om en kørestol.

Almenboligloven:

Da en beboer i botilbud efter lov om almene boliger har en lejekontrakt, betragtes lejemålet som ”egen bolig”. Hvis der bliver behov for hjælpemidler i beboerens egen lejlighed, vil hjælpemidler skulle ansøges i kommunen efter servicelovens § 112.

Handleplan/opfølgning:

Når man har ophold i et botilbud, skal kommunen tilbyde at udarbejde en handleplan. Dette fremgår af servicelovens § 141.

Handleplanen skal angive

  • Formålet med indsatsen
  • Hvilken indsats der er nødvendig for at opnå formålet
  • Den forventede varighed af indsatsen og
  • Andre særlige forhold vedrørende boform, beskæftigelse, personlig hjælp, behandling, hjælpemidler mv.

Handleplanen skal udarbejdes ud fra borgerens forudsætninger og så vidt muligt i samarbejde med borgeren.

Handleplanen skal løbende følges op. Dette følger af servicelovens § 148, stk. 2. Den løbende opfølgning skal ske med henblik på at sikre, at hjælpen fortsat er i overensstemmelse med handleplanens formål, og om der eventuelt er behov for andre former for hjælp. Der er ikke fastlagt nogen bestemt tidsfrist for, hvor ofte der skal ske opfølgning.

Beboere i botilbud har ofte også en pædagogisk plan/handleplan. Denne plan kan ikke erstatte en handleplan efter servicelovens § 141, men kan eventuelt indgå som delelement i handleplanen. Den pædagogiske handleplan skal afklare, hvad der konkret skal være indholdet i det daglige samarbejde mellem borger og hjælpepersonerne. Handleplanen efter servicelovens § 141 skal således på et overordnet plan afklare, hvad der skal ydes hjælp til, og den pædagogiske plan afklarer, hvordan hjælpen skal tilrettelægges.   

Hvilken rolle spiller de pårørende til personer i botilbud?

Pårørenderåd: Der er ikke længere lovkrav om, at kommunerne skal nedsætte f.eks. pårørenderåd i botilbud. Kommunen er forpligtiget til at sikre en generel brugerinddragelse efter servicelovens § 16, men der er op til kommunalbestyrelsen, hvordan denne inddragelse skal tilrettelægges.
I henhold til servicelovens § 82, stk. 2 skal kommunalbestyrelsen påse, om der er ”pårørende eller andre”, der kan inddrages i varetagelsen af interesserne for en person med betydelig nedsat psykisk funktionsevne.

Pårørende i afdelingsbestyrelser: I almene boligorganisationer og i selvejende institutioner, der udelukkende består af ældreboliger der bebos af svage og plejekrævende beboere, kan kommunalbestyrelsen eller regionsrådet beslutte, at beboerrepræsentanterne i boligorganisationens eller den selvejende institutions bestyrelse udpeges blandt fx pårørende eller andre, der vil kunne varetage beboernes interesse. Dette fremgår af § 33, stk. 4 i lov om almene boliger mv.

Ministeren for by, bolig og landdistrikter har besvaret et spørgsmål om reglerne om beboerdemokrati i almene boligselskaber, herunder for bofællesskaber for udviklingshæmmede. Se evt.  svaret.

Pårørende og økonomi: Det kan være svært for pårørende til personer, der bor på botilbud, at finde ud af, hvordan man bedst kan hjælpe den pårørende med økonomi. Socialstyrelsen har udfærdiget en pjece målrettet personer med pårørende på botilbud mv. Pjecen giver et overblik over både etisk håndtering af pårørendes økonomi og nogle lovgivningsmæssige rammer. Herudover har Socialstyrelsen udarbejdet ”Informationsmateriale om betaling, administration og opbevaring mv. af midler for personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne”:

Besøgsrestriktioner: Personer, som bor i botilbud med tilknyttet personale og fællesboligarealer, bestemmer selv, hvem vedkommende vil have besøg af.  Kommunen kan dog for visse besøgende træffe afgørelse om begrænsning af adgangen til fællesboligarealer, hvis der f.eks. er tale om, at den besøgende udviser truende eller chikanerende adfærd over for de øvrige beboere eller personalet. Reglerne om besøgsrestriktioner fremgår af servicelovens § 137 a-c.

Hvem fører tilsyn med botilbud?

Kommunen har en generel pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbuddene og den måde, opgaverne udføres på, jf. retssikkerhedslovens § 16. Herudover har kommunen pligt til personrettet tilsyn. Det betyder, at kommunen skal føre tilsyn med de tilbud, hvorefter kommunen har truffet afgørelse om støtte, i forhold til den enkelte borger. Heri ligger også en opfølgningsforpligtelse (servicelovens § 148, stk. 2), hvor kommunen har pligt til løbende at følge op på indsatsen over for den enkelte.

Socialtilsynet fører det driftsorienterede tilsyn med de sociale tilbud, der er nævnt i socialtilsynslovens § 4. Det er således både boformer efter servicelovens § 107 og § 108, samt boformer for voksne med væsentlig støtte efter servicelovens § 85, som har et omfang svarende til tilbud efter § 107/§ 108 i serviceloven.

Ved det driftsorienterede tilsyn skal Socialtilsynet sikre, at tilbuddet har den fornødne kvalitet. Kvaliteten i tilbuddene vurderes inden for temaer som uddannelse og beskæftigelse, organisation og ledelse, økonomi og fysiske rammer (lov om socialtilsyn § 6). Tilsynet sker både ved aflæggelse af anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg, og alle tilbud skal som led i det løbende driftsorienterede tilbud have besøg af Socialtilsynet mindst en gang om året.

Socialtilsynet har en ”whistleblower-ordning”. Socialtilsynet skal jf. § 11 i lov om socialtilsyn have et telefonnummer og en e-postadresse, hvortil et tilbuds personale, beboere, pårørende og andre kan henvende sig anonymt om bekymrende forhold i tilbuddet. Socialtilsynet må ikke over for tilbuddet eller andre oplyse, at de har modtaget henvendelse om bekymrende forhold i tilbuddet.

Statsforvaltningen fører et overordnet tilsyn med, at kommuner og regioner overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder. Det kan f.eks. være kommunestyrelsesloven, forvaltningsloven og offentlighedsloven. Reglerne om tilsynet findes i kapitel 6 i kommunestyrelsesloven. Tilsynet under Statsforvaltningen beslutter selv, om der er tilstrækkeligt grundlag for at rejse en tilsynssag. Tilsynet kan ikke behandle sager, som kan behandles af en særlig klagemyndighed eller tilsynsmyndighed, f.eks. Ankestyrelsen.

Folketingets Ombudsmand  (i daglig tale oftest kaldet Ombudsmanden) er valgt af Folketinget til at behandle klager over offentlige myndigheder. Ombudsmanden kan kritisere og anbefale myndigheder at behandle en sag igen og eventuelt ændre deres afgørelse, men ombudsmanden kan ikke selv træffe afgørelser. Du kan læse mere om Ombudsmandens kompetence og hvordan du indgiver en klage i Lov om Folketingets Ombudsmand eller på Ombudsmandens hjemmeside.

Klageregler:

Når kommunen tager beslutning om visitation til et botilbud, valg af botilbud osv., er der tale om afgørelser i forvaltningsretlig forstand. Borgeren har derfor altid ret til en skriftlig afgørelse med begrundelse, med mindre borgeren får fuldt ud medhold. Dette følger af forvaltningslovens §§ 22-24. Kommunen skal ved en afgørelse om bevilling, ændring eller ophør af en ydelse foretage en konkret og individuel vurdering af borgerens behov.

Kommunen kan i en afgørelse henvise til kvalitetsstandarder eller serviceniveau. En kvalitetsstandard kan dog aldrig tilsidesætte kravene i lovgivningen, og standarderne må ikke indeholde f.eks. maksimumsgrænser eller lignende, som er i strid med lovgivningen. Tillige er det vigtigt at påpege, at uanset kommunens kvalitetsstandarder eller serviceniveau, skal der altid foretages en konkret og individuel vurdering i forhold til, om der i den konkrete sag er omstændigheder der gør, om kvalitetsstandarden skal fraviges. 

Såfremt en borger er utilfreds med kommunens afgørelse om f.eks. visitering til botilbud, den tildelte støtte, betaling for ophold i botilbud, kan afgørelsen indbringes for Ankestyrelsen. Der gælder en klagefrist på 4 uger. Se evt. yderligere om klageregler i retssikkerhedslovens kapitel 10.

Når der er truffet en afgørelse om at tildele hjælp, skal denne afgørelse føres ud i livet. Det arbejde, de ansatte udfører for at udfylde afgørelserne, kaldes faktisk forvaltningsvirksomhed. Faktisk forvaltningsvirksomhed kan f.eks. være pædagogens udførelse af sit arbejde. Klage over faktisk forvaltningsvirksomhed behandles af den forvaltningsmyndighed, som er ansvarlig for udførelsen af den fatiske forvaltningsvirksomhed. Det betyder, at hvis du vil klage over selve udførelsen af hjælpen, f.eks. personalets optræden, valg af kontaktperson mv., kan klagen alene indbringes for kommunen. DUKH har i Praksisnyt nr. 38 skrevet om faktisk forvaltningsvirksomhed.

Du kan læse mere:

Nyhedsmail fra DUKH