Videre til indhold | Videre til menunavigation

Navigation

Personal tools
Viden - selvhjælp
Du er her: Forside Viden - selvhjælp Voksne Botilbud Spørgsmål og svar om botilbud Pårørenderåd i botilbud

Handlinger tilknyttet webside

Pårørenderåd i botilbud

Kan kommunen nægte en bestemt person optagelse i et pårørenderåd?

Kan kommunen nægte en bestemt person optagelse i et pårørenderåd?

Jeg skal være bisidder i en noget kringlet sag. Meget kort: Det handler om en kvinde med nedsat fysisk/psykisk funktionsevne, og hvor der er samarbejdsvanskeligheder mellem bosted og hendes (ikke biologiske) pårørende gennem de sidste 13 år. Kvinden har ikke længere biologiske pårørende og er pt. 62 år. Kvinden betegner selv de ikke biologiske pårørende som "hendes pukkelryggede familie" og er meget glad og stolt, når de komme på besøg, samt når hun skal "hjem" på weekend. For ca. to år siden fik kvinden en ny kontaktpædagog på bostedet. Denne har det vist sig at være vanskeligt at opnå et samarbejde med omkring kvinden. Dette har blandt andet medført, at de pårørende har været indkaldt til møder og fik ved sidstnævnte præciseret, at "de kun var besøgsvenner" og derfor ikke havde nogle rettigheder/indflydelse på kvindens gøren og laden, det var bostedet der bestemte. Er det en korrekt tolkning af loven?

Tidligere har en af de pårørende blevet nægtet at stille op i pårørenderåd, da hun blev betragtet som besøgsven ? Er det korrekt? Det skal måske lige nævnes, at denne familie har haft kontakt til biologiske pårørende, har kendt og fulgt kvinden gennem 13 år, kender til hendes historie. Kvinden har boet på bostedet i 5 år.


Svar:

Det er kommunens suveræne beslutning, om der skal nedsættes et pårørenderåd, ligesom det er kommunen, der i givet fald suverænt bestemmer, hvem der kan vælges til rådet. Der er således bostedet (kommunen), der bestemmer, hvem der kan stille op til pårørenderådet. Såfremt kvinden vælger (forudsat at hun er i stand hertil) at lade sig bistå eller repræsentere af sin ”pukkelryggede familie”, skal bostedet respektere dette, medmindre bostedet kan dokumentere, at de ikke varetager hendes interesser på betryggende vis. Bostedet er i øvrigt helt generelt forpligtet til at påse, om der er pårørende, herunder kvindens ”pukkelryggede familie”, der kan inddrages i/varetage kvindens interesser, og i givet fald skal bostedet inddrage disse i tilrettelæggelsen af omsorgen. Det er således ikke bostedet alene, der bestemmer over kvindens ”gøren og laden”.

Reglerne for pårørenderåd blev ændret i 2010. Her følger en uddybning af reglerne.

Pårørenderåd:

I perioden fra den 1. januar 2002 og indtil den 1. juli 2010 var det lovpligtigt (servicelovens § 17 - se nederst) for kommunen at nedsætte bruger- og pårørenderåd i tilknytning til plejehjem m.v., plejeboligbebyggelser om fattet af lov om almene boliger m.v. eller lov om boliger for ældre og personer med handicap og andre tilsvarende boligenheder. Rådet havde ingen beslutningskompetence, men fungerede udelukkende som et rådgivende organ. Det fremgår af loven, at det var kommunalbestyrelsen, der skulle fastsætte rådets sammensætning under hensyntagen til lokale forhold, dog skulle brugere og pårørende udgøre et flertal i rådet. Endvidere fremgår det, at kommunalbestyrelsen i samarbejde med rådet skulle fastsætte vedtægterne for rådets arbejde, bl.a. regler for valg af medlemmerne. Der var hverken lovgivet om, hvad der forstås ved begrebet ”pårørende”, eller hvem der kunne være medlem af rådet, men det fremgår af bemærkningerne til loven, at f.eks. lokale »ildsjæle«, repræsentanter for selvejende institutioners bestyrelser og personalerepræsentanter kunne vælges ind i rådene, ud over brugere og pårørende, og at kommunalbestyrelsen i videst muligt omfang skulle imødekomme lokale ønsker om de enkelte råds sammensætning. Forpligtelsen til at nedsætte bruger- og pårørenderåd blev ophævet med virkning fra den 1. juli 2010 (som et led i regelforenklingen på det sociale område, og efter at undersøgelser havde vist, at det i flere kommuner havde været svært at finde et tilstrækkeligt antal brugere og pårørende, der ønskede at deltage i rådenes arbejde). Kommunalbestyrelsen skal dog fortsat efter ophævelsen af § 17 sikre en generel brugerinddragelse, jf. lovens § 16, men det er i dag op til kommunalbestyrelsen, hvordan denne inddragelse skal tilrettelægges lokalt i kommunen og i boligtilbuddene, herunder om der skal oprettes bruger- og pårørenderåd, eller om brugerinddragelsen skal tilrettelægges på anden vis.

Inddragelse af pårørende eller andre

I henhold til servicelovens § 82, stk. 2 skal kommunalbestyrelsen påse, om der er ”pårørende eller andre”, der kan inddrages i varetagelsen af interesserne for en person med betydelig nedsat psykisk funktionsevne. Det fremgår af vejledningen til bestemmelsen (pkt. 14), at der f.eks. kan være tale om en ægtefælle, samboer, søskende, børn, en værge eller andre, der er i nær kontakt med den pågældende, som kender pågældende godt, har et nært tilknytningsforhold til den pågældende, og som kan varetage den pågældendes interesser. Endvidere fremgår det, at de pårørende skal inddrages i tilrettelæggelsen af omsorgen, uden at de overtager pågældendes egen selvbestemmelsesret.

Partsrepræsentant/bisidder

I medfør af princippet i § 8 i forvaltningsloven har en person ret til at lade sig repræsentere eller bistå af andre, medmindre væsentlige modhensyn kan anføres til støtte for at begrænse denne ret, eller andet følger af lovgivningen. Når der er tale om en person med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, skal kommunalbestyrelsen påse, om repræsentanten/bisidderen varetager den pågældendes interesser på betryggende vis.

Dokumentation: den nu ophævede § 17 i serviceloven (ophævet pr. 1. juli 2010):

§ 17. Kommunalbestyrelsen skal nedsætte bruger- og pårørenderåd i tilknytning til plejehjem m.v., jf. § 192, plejeboligbebyggelser omfattet af lov om almene boliger m.v. eller lov om boliger for ældre og personer med handicap og andre tilsvarende boligenheder. Kommunalbestyrelsen fastsætter sammensætningen af rådet under hensyntagen til lokale forhold, dog således, at brugere og pårørende udgør et flertal i rådet. Rådets opgave er at repræsentere beboernes og lejernes interesser, og rådet skal inddrages ved fastlæggelsen af retningslinjerne for den daglige pleje- og omsorgsindsats i de pågældende boligenheder, herunder retningslinjer for kostplaner, arbejdsrutiner, aktiviteter, samvær m.v. Bestemmelsen omfatter alene de beboere og lejere i de nævnte boligformer, der modtager kommunale serviceydelser.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fastsætter i samarbejde med rådet vedtægterne for dets arbejde. I vedtægterne fastsættes bl.a. regler for valg af medlemmer, valgperiode samt rådets arbejdsområde og kompetence.

Sidst opdateret 03/05 2014.