Videre til indhold | Videre til menunavigation

Navigation

Personal tools
Viden - selvhjælp
Du er her: Forside Viden - selvhjælp Voksne Merudgifter til voksne

Handlinger tilknyttet webside

Merudgifter til voksne

Grundlæggende introduktion til merudgiftsydelse efter servicelovens § 100

Herunder kan du læse mere om reglerne om merudgifter til voksne - servicelovens § 100. Klik på de enkelte overskrifter for uddybende information. Vær opmærksom på vores spørgsmål-svar, hvor vi har svaret på helt konkrete problemstillinger om merudgifter til voksne. Hvis du ønsker en hurtigere og mere printvenlig introduktion kan du med fordel benytte vores lovguide om merudgifter til voksne. Begge dele finder du i menuen til venstre - eller i bunden af denne side.

Read All

Hvem kan få hjælp til merudgifter?

Der kan ydes hjælp til personer mellem det fyldte 18. år og folkepensionsalderen og til personer, der efter § 15 a i lov om social pension har opsat udbetalingen af folkepensionen. Personer, der modtager førtidspension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig pension, er ikke berettigede til ydelser efter servicelovens § 100, medmindre de tillige er bevilget kontant tilskud efter servicelovens § 95 eller borgerstyret personlig assistance efter § 96. Personer, der modtager invaliditetsydelse tilkendt efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension, kan samtidig få dækket nødvendige merudgifter efter servicelovens § 100.

Hvad er betingelserne for at få hjælp?

Du skal have en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, og du skal have nødvendige merudgifter i forbindelse med den nedsatte funktionsevne. Med varigt nedsat funktionsevne forstås en

  1. langvarig lidelse, hvis
  2. konsekvenser for dig er af indgribende karakter i din daglige tilværelse, og som medfører, at
  3. der ofte må sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger. Det er en betingelse, at merudgiften er en konsekvens af din nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes efter anden lovgivning eller andre bestemmelser i denne lov. Dækning af nødvendige merudgifter kan ske uanset din boform, dvs. også selv om du f.eks. bor i bofællesskab eller i botilbud.

1) Langvarig lidelse: Ved langvarig lidelse forstås normalt, at der ikke indenfor overskuelig fremtid vil være udsigt til en bedring af funktionsevnenedsættelsen, og at der derfor i lang tid fremover vil være et behov for at afhjælpe følgerne af den nedsatte funktionsevne. Det er således muligt at yde hjælp til dækning af merudgifter i forbindelse med udsving i helbredstilstanden f.eks. ved behandling m.v.

2) Konsekvenser er af indgribende karakter i den daglige tilværelse: Begrebet skal vurderes bredt i forhold til din samlede livssituation, dvs. der skal foretages en helhedsvurdering. I denne vurdering vil bl.a. kunne indgå din funktionsnedsættelses betydning i relation til dit aktivitetsniveau, boligforhold, erhvervsforhold, personlige forhold m.v.  Det er din evne til at fungere i det daglige, som skal vurderes. I den samlede helhedsvurdering kan bl.a. indgå din evne til at - færdes ude og inde - deltage i den almindelige husholdning og rengøring - varetage din personlige pleje - gå på indkøb - benytte offentlig transport - deltage i fritidsaktiviteter - kommunikere med andre og indgå i socialt samvær

3) Der må ofte sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger: Det er ikke et krav, at der altid skal være iværksat ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger – derfor er udtrykket ”ofte” anvendt. Hvis du har fravalgt en hjælpeforanstaltning, som du ville have ret til, kan du også være omfattet af personkredsen for merudgiftsydelsen. Som eksempler på ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger kan nævnes flexjob, handicapbil, handicapbetinget flytning, hjælpemidler m.v. Det er uden betydning, om hjælpeforanstaltningen er visiteret efter den sociale lovgivning, eller om den er ydet af dit netværk m.v. Det afgørende er således, om hjælpeforanstaltningen ud fra en helhedsvurdering i det konkrete tilfælde kan betragtes som ikke uvæsentlig. Tilkendelse af førtidspension kan ikke i sig selv anses for en ikke uvæsentlig hjælpeforanstaltning (se principafgørelse 171-12). Ubetydelige hjælpeforanstaltninger, som kompenserer dig fuldt ud i det daglige (fx rollator og mindre boligændringer), skal ikke inddrages i vurderingen. Se evt. også Praksisnyt nr. 15 om begrebet "ofte sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger."

Bemærk:

a) Vurderingen af betingelserne om varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne i servicelovens bestemmelse om merudgifter ved den daglige livsførelse skal i relation til ansøgninger om medicinudgifter og diætkost foretages uafhængigt af den løbende eller varige behandling, som ansøgeren modtager til afhjælpning af sin lidelse (C-29-04). Se også principafgørelse 56-14, hvor det er anført: "Når kommunen skal afgøre, om en person med en medicinsk sygdom er omfattet af personkredsen for merudgifter, sker vurderingen uafhængigt af den løbende medicinske behandling i de tilfælde, hvor borgeren uden medicin eller behandling ville være akut livstruet eller det ville betyde en umiddelbar risiko for væsentlig og varigt nedsat funktionsevne. Borgeren kan være omfattet af personkredsen, selvom en genoptagelse af medicinindtagelsen vil føre til, at funktionsevnen helt eller delvis genvindes. Det er en betingelse, at der er tale om en varig sygdom eller lidelse. Det er endvidere en betingelse, at ophør af medicin umiddelbart medfører, at funktionsevnen nedsættes i væsentligt omfang. Men det er ikke en betingelse, at funktionsnedsættelsen ved ophør af medicin ikke kan genoprettes, hvis medicineringen igen påbegyndes."

b) Vedrørende vurderingen af, at kvinden var omfattet af personkredsen, blev der lagt vægt på, at hendes diabetes uden insulinbehandling ville være akut livstruende eller betyde en umiddelbar risiko for væsentligt og varigt nedsat funktionsevne (C-16-06).

Fra den nu kasserede principafgørelse 52-12: "En kvinde med Morbus Crohn sygdom var omfattet af personkredsen, som var berettiget til hjælp til dækning af nødvendige merudgifter. ... . For så vidt angår spørgsmålet om ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger blev der lagt vægt på, at den medicinske behandling i sig selv udgjorde ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger i lovens forstand."

Hvad kan der ydes hjælp til?

Der kan ydes hjælp til dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse. Der kan f.eks. ydes hjælp til nødvendige merudgifter til medicin (normalt til billigste kopipræparat jf. principafgørelse 31-14), befordring til og fra uddannelse, befordring til og fra arbejde, befordring til og fra behandling og befordring i fritiden (familiebesøg, fritidsinteresser etc.), kurser, håndsrækninger, ekstra vask m.v. Der kan således ydes hjælp til alle typer af forskellige nødvendige merudgifter, som du måtte have pga. din varige nedsatte funktionsevne. Det vil derfor være en god ide, at du tænker godt igennem, hvilke merudgifter du har, når du søger om hjælp.

Vurdering af behov

Du kan alene ydes hjælp til dækning af nødvendige merudgifter, som er en følge af din nedsatte fysiske eller psykiske funktionsevne. Dit behov vurderes i forhold til ikke-handicappede på samme alder og i samme livssituation. Det betyder, at de udgifter til den daglige livsførelse, som du selv ville have afholdt, hvis der ikke havde foreligget særlige omkostninger på grund af den nedsatte funktionsevne, skal du selv afholde.

Vedrørende vurdering af behov for hjælp til håndsrækninger har Ankestyrelsen har i principafgørelse 79-15 anført følgende:

"Udmåling af nødvendige merudgifter til håndsrækninger forudsætter en helhedsvurdering af borgerens samlede situation. Kommunen skal i vurderingen inddrage, hvilken hjælp borgeren kan forvente fra borgerens netværk. Øvrige medlemmer af en husstand, blandt andet børn, forventes at deltage i opgaveudførelsen i hjemmet."

Beregning og omberegning

Fra 1. januar 2013 blev reglerne for beregning af tilskuddet efter § 100 ændret. De faste ydelsestrin er blevet afskaffede. Som hidtil gælder det, at tilskud til nødvendige merudgifter kan ydes, når de skønnede merudgifter udgør mindst 6.000 kr. pr. år, svarende til 500 kr. pr. måned. Men tilskuddet skal nu fastsættes ud fra de skønnede merudgifter pr. måned og rundes op til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100. Dvs. det hidtidige mindstebeløb på 1.500 kr. pr. måned ikke længere er gældende. Nu er mindstebeløbet, der kan komme til udbetaling, 500 kr. om måneden. 

Hvis der sker ændringer i dine sandsynliggjorte merudgifter, som ligger til grund for kommunens fastsættelse af det udbetalte tilskud, skal tilskuddet ændres i overensstemmelse hermed. Uanset stigninger i de sandsynliggjorte merudgifter kan du dog ikke kræve at få tilskuddet fastsat på ny, før der er forløbet et år regnet fra den seneste fastsættelse. Ændret fastsættelse af det udbetalte tilskud skal ved sådanne stigninger ske med tilbagevirkende kraft til det tidspunkt, hvor stigningen i dine sandsynliggjorte merudgifter fandt sted.

Opfølgning

Kommunen skal løbende følge op på, om den udmålte ydelse dækker dine konkrete behov, og om du fortsat opfylder betingelserne for tilskud. Hvis der skal ske ændringer i dit tilskud, skal der træffes afgørelse herom. Merudgiftsydelsen er en løbende ydelse, som kommunen skal fortsætte med at udbetale, indtil der er truffet ny afgørelse.

Flytning til ny kommune

Hvis du flytter til en ny kommune, skal tilflytningskommunen udbetale de merudgiftsydelser, som fraflytningskommunen har fastsat, indtil tilflytningskommunen selv træffer afgørelse om dine merudgifter. DUKH har erfaret, at ikke alle kommuner er opmærksom på denne regel, der bl.a. fremgår af principafgørelse 122-09 fra Ankestyrelsen.

Ophør

Merudgiftsydelsen er forudbetalt og bortfalder ved udgangen af den måned, hvor personen når folkepensionsalderen eller dør. Hvis dine merudgifter er lavere end oprindeligt antaget, og de samlede merudgifter ikke mindst overstiger 6.000 kr. årligt, bortfalder tilskuddet ved udgangen af den måned, hvor dette konstateres. Tilskud ophører også i de tilfælde, hvor en person, som hidtil har modtaget invaliditetsydelse, overgår til førtidspension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension. Tilskuddet ophører med virkning fra den måned, hvor førtidspensionen kommer til udbetaling.

Frakendelse

Du kan få frakendt dækningen af dine merudgifter, hvis du ikke længere opfylder betingelserne. Det kan ske, hvis f.eks. din funktionsevne er blevet bedre, eller fordi andre forhold i din situation har ændret sig. Du kan også få frakendt dine merudgifter, hvis lovgivningen bliver ændret. Hvis kommunen frakender dig merudgiftsydelsen efter § 100, f.eks. fordi kommunen ikke længere finder, at du er omfattet af personkredsen (målgruppen), har du krav på at få en fyldestgørende begrundelse for afgørelsen. Læs f.eks. mere herom i sagen 2011-16-1 fra Folketingets Ombudsmand.

Samspil med andre ordninger

Servicelovens § 100 omfatter ikke hjælp til egenbetaling efter andre bestemmelser i den sociale lovgivning.  Servicelovens § 100 omfatter ikke udgifter, der dækkes af Sygeforsikringen Danmark eller andre private forsikringer.

Funktionsevnemetoden

Når du søger om hjælp efter servicelovens § 100 til dækning af dine nødvendige merudgifter, skal kommunen som hovedregel anvende funktionsevnemetoden. I sager, hvor det vurderes, at din funktionsevnenedsættelse er ubetydelig, eller i sager, hvor kompensationsbehovet er åbenbart, kan kommunen beslutte ikke at anvende metoden. Metoden er beskrevet i: Bekendtgørelse om metode for god sagsbehandling ved vurdering af nedsat funktionsevne som grundlag for tildeling af handicapkompenserende ydelser efter servicelovens bestemmelser.

Bemærk: Kommuner, der i deres sagsbehandling anvender voksenudredningsmetodens sagsåbningsredskab, udredningsredskab samt redskabet til den samlede faglige vurdering af borgerens behov , skal ikke anvende funktionsevnemetoden samtidigt. Bekendtgørelsens § 4, stk. 7 og 8, skal dog altid anvendes af disse kommuner. Læs evt. mere i denne delvis forældede skrivelse fra Social- og Integrationsministeriet. 

I korte træk går funktionsmetoden ud på følgende:

1) Din sagsbehandler udsender et samtaleskema til dig, og det skal danne grundlag for en beskrivelse og en vurdering af din funktionsevne ved en efterfølgende dialog om dine problemstillinger og behov samt muligheder for kompensation. I samtaleskemaet skal indgå spørgsmål om, hvilke begrænsninger der er i de hverdagsfunktioner og -aktiviteter, som danner grundlag for, at du kan fungere som enkelt individ og som samfundsborger. Samtaleskemaet skal omfatte spørgsmål om:

  • Dine helbredsmæssige forhold,
  • dine sociale og arbejdsmæssige forhold og
  • barrierer i det omgivende samfund, som du kan støde imod. Dit eget bidrag til oplysning af sagen skal fremgå i beskrivelsen og i vurderingen af din funktionsevne.

2) Der udarbejdes i fællesskab mellem dig og din sagsbehandler en sammenfatning som afrunding på samtalen.

3) Sammenfatningen indarbejdes i et aftaleskema, hvori sagsbehandleren noterer, hvad der videre skal ske.

4) Sagsbehandleren sender en kopi af aftaleskemaet sammen med en kopi af sammenfatningen og det udfyldte samtaleskema til dig.

5) Hvis du er uenig i beskrivelsen eller vurderingen af funktionsevnen i det sendte materiale, skal sagsbehandleren tage stilling til, om der er grundlag for at fastholde beskrivelsen eller vurderingen på trods af uenigheden. Hvis sagsbehandleren beslutter at fastholde beskrivelsen eller vurderingen, skal dine bemærkninger tilføjes, således at de kan indgå i den samlede vurdering af funktionsevnen.

6) Det er kommunen/sagsbehandleren, der træffer afgørelse om bevilling af handicapkompensation. Dette sker således på baggrund af en beskrivelse og en vurdering af din funktionsevne. Ved vurderingen af funktionsevnen skal kommunen på baggrund af den samlede udredning rådgive dig om, hvilke ydelser der kan bevilges.

Særregler i merudgiftsbekendtgørelsens § 2 og § 3:

  1. Personer, som har medfødte misdannelser eller mangler men ikke synligt eller umiddelbart konstaterbar nedsat funktionsevne, kan få hjælp til dækning af merudgifter til diæt, når forskrifter om diæt og lignende følges. Bemærk principafgørelse 89-15: "At være omfattet af personkredsen i § 2, stk. 1, i bekendtgørelsen om merudgifter udelukker ikke, at man samtidig kan være omfattet af personkredsen i § 1, stk. 1, og dermed få adgang til at få dækket øvrige nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse, som er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne og som ikke kan dækkes efter anden lovgivning eller andre bestemmelser i serviceloven."
  2. Udgifter til særlige diætpræparater til personer med PKU (Føllings sygdom) og personer med Alcaptonuri afholdes af staten, og diætpræparaterne udleveres af Kennedy Centret - Nationalt forsknings- og rådgivningscenter for genetik, synshandicap og mental retardering.
  3. Personer, som på grund af deformiteter eller ganske særlig legemsbygning eller lignende har behov for særligt dyrt eller særligt udformet tøj, kan få hjælp til merudgifter hertil. Det samme gælder merudgifter til beklædning, der er nødvendigt på grund af ekstraordinært slid på tøj og sko, herunder ekstraordinært slid på ortopædiske sko (se også principafgørelse 60-13, hvor det er anført: "Efter denne regel er det ikke en betingelse for at få hjælp, at lidelsen har konsekvenser for den enkelte af indgribende karakter i den daglige tilværelse, som medfører, at der ofte må sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger. Ansøger var således berettiget til hjælp efter bekendtgørelsens § 3, selv om han ikke var omfattet af personkredsen i servicelovens § 100.").

Læs evt. mere herom i Praksisnyt nr. 36 (flere indgange til merudgifter til voksne).

Yderligere oplysninger