Videre til indhold | Videre til menunavigation

Navigation

Personal tools
Viden - selvhjælp
Du er her: Forside Viden - selvhjælp Voksne Merudgifter til voksne Spørgsmål og svar - merudgifter til voksne Berettiget til merudgifter som barn – men ikke som voksen?

Handlinger tilknyttet webside

Berettiget til merudgifter som barn – men ikke som voksen?

Forskelle på målgruppen for hjælp til merudgifter efter servicelovens § 41 og lovens § 100.

Berettiget til merudgifter som barn – men ikke som voksen?

Jeg kontakter jer vedrørende min datter, som har følger efter en rygmarvsskade. Indtil hun fyldte 18 år, har hun modtaget merudgifter efter servicelovens § 41. I forbindelse med overgangen til voksenbestemmelserne har kommunen vurderet sagen om merudgifter igen (efter servicelovens § 100), og kommunen vurderer nu, at hun ikke er omfattet af målgruppen for merudgifter.

Kan det være rigtigt?

Svar:

Ja, der kan godt være situationer, hvor en person er berettiget til dækning af merudgifter efter servicelovens § 41 (under 18 år), men ikke efter servicelovens § 100 (over 18 år). Det vil bero på en konkret vurdering af hendes funktionsevne, om hun er omfattet af personkredsen efter voksenbestemmelsen (§ 100) eller ej.

Målgruppen for servicelovens § 100 er snævrere end målgruppen for servicelovens § 41. For at være berettiget til merudgifter efter børnebestemmelsen, skal der være tale om, at barnet/den unge har en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. I servicelovens § 100 er betingelsen for at være omfattet af målgruppen, at man har en varig funktionsnedsættelse, der er af indgribende karakter i den daglige tilværelse, og som medfører, at der ofte må sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger.

Endvidere er der forskel på bagatelgrænsen for merudgifter. For personer under 18 år er det en betingelse, at man kan sandsynliggøre merudgifter for 4.656 kr. pr. år svarende til 388 kr. pr. måned, hvorimod man skal kunne sandsynliggøre merudgifter for 6.288 kr. pr. år svarende til 524 kr. pr. måned som voksen (2016-satser).

Det vil altså være en konkret vurdering af den unges funktionsnedsættelse der er afgørende for, om dækning af merudgifter kan bevares ved det fyldte 18. år. En afgørelse om afslag vil kunne indbringes for Ankestyrelsen. Bemærk i forbindelse med vurderingen af, om der er iværksat ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger, at det er uden betydning, om hjælpen ydes af kommunen efter den sociale lovgivning, eller om den gives af f.eks. personens netværk. Ankestyrelsens principafgørelse 222-09 omhandler dette: ”Ansøger modtog hjælp fra sit familiære netværk i dagligdagen i så udstrakt grad, at betingelsen om ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger var opfyldt, selvom hjælpen fra den kommunale forvaltning ikke var omfattende.”

Såfremt din datter ikke er berettiget til merudgifter efter servicelovens § 100, kan det eventuelt afsøges, om hun er berettiget til dækning af f.eks. medicinudgifter efter aktivlovens § 82. Berettigelse til hjælp efter denne bestemmelse er dog afhængig af din datters økonomisk forhold i modsætning til hjælp efter merudgiftsbestemmelserne, der er uafhængig af indtægt og formue.

I forhold til øvrige lovgivningsmæssige områder, der ændrer sig ved overgang en fra barn til voksenområdet, kan jeg henvise til DUKH's lovguide herom. 

Sidst opdateret 06/06 2016.