Selvhjælp

Førtidspension kan jf. pensionslovens § 16 tilkendes personer i alderen:

• 40 år til folkepensionsalderen hvis arbejdsevnen er varigt nedsat og - nedsættelsen er af et sådant omfang, at borgeren ikke kan blive selvforsørgende uanset mulighederne for støtte f. eks ansættelse i fleksjob.
• 18 år til 39 år: Som udgangspunkt kan personer under 40 år ikke få førtidspension, med mindre det ud over ovenstående, også -er dokumenteret at arbejdsevnen ikke kan forbedres eller -det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres.

Behandling af førtidspension på to måder:

1. Kommunen skal behandle en henvendelse om førtidspension ud fra alle de muligheder for støtte, der er i lovgivningen. Din arbejdsevne skal vurderes. Kommunen skal i samarbejde med dig sørge for, at din arbejdsevne bliver belyst lægeligt og afprøvet i praksis i form af arbejdsprøvning. Først når kommunen vurderer, at der er tilstrækkeligt dokumentation for arbejdsevnen, afgør kommunen om førtidspensionssagen skal rejses (se evt. pensionslovens § 17, stk. 1 og § 18).
2. Du har også mulighed for selv at rejse pensionssagen på det, man kalder det foreliggende grundlag. Det betyder, at kommunen træffer afgørelse om, hvorvidt du opfylder betingelserne for førtidspension ud fra de oplysninger, der allerede foreligger i sagen. Kommunen indhenter f. eks ikke yderligere lægelige oplysninger, og din arbejdsevne bliver ikke yderligere belyst i form af arbejdsprøvning. Du skal her være opmærksom på, at det med få undtagelser er en betingelse for tilkendelse af førtidspension, at arbejdsevnen er afprøvet og beskrevet i praksis via en arbejdsprøvning (se evt. pensionslovens § 17, stk. 2).

Når pensionssagen er rejst, skal kommunen efter pensionslovens § 21 senest tre måneder efter træffe afgørelse om, hvorvidt du opfylder betingelserne for førtidspension.

I begge situationer (1 og 2) træffer kommunen afgørelsen om førtidspension på baggrund af del 1 – den forberedende del - af en såkaldt rehabiliteringsplan. Alle sager skal som hovedregel forelægges rehabiliteringsteamet, som vurderer sagen og indstiller til afgørelse. Der findes dog enkelte undtagelser hertil, hvor det er uden for enhver tvivl, at ansøgeren ikke opfylder betingelserne for tilkendelse af førtidspension og i sager, hvor det er åbenbart, at der skal tilkendes førtidspension. 

Der er nogle undtagelser for visse typer af førtidspensionssager, som ikke skal forelægges kommunens rehabiliteringsteam. Der er tale om de sager, hvor der ikke er tvivl om sagens udfald. Der er tale om to typer af sager.

Pensionsloven § 18, stk 2

Sager hvor kommunen konkret vurderer, at det er åbenbart formålsløst at udvikle på arbejdsevnen – ”åbenbare sager”.

Af vejledningen fremgår følgende kriterier om de ”åbenbare sager”:

• Evnen til at varetage almindelig dagligdags aktiviteter er meget svært nedsat i et omfang, hvor støtteforanstaltninger af praktisk, social eller plejekarakter allerede er iværksat i fornødent omfang. Det vurderes, at yderligere støtte ikke kan forbedre funktionsevnen.
• Helbredsforholdene er i sig selv tilstrækkelige til at forklare borgerens nedsatte funktionsevne.
• Der foreligger en klar diagnose, relevant behandling er gennemført, og prognosen er sikker.
• Prognosen indebærer, at funktionsevnen og dermed arbejdsevnen ikke kan udvikles gennem behandling eller træning.

Som ikke udtømmende eksempler nævner vejledningen to kategorier:

De tidlige skader kan fx være:

• alvorlige kromosomale lidelser som fx Downs syndrom,
• alvorlige fødselsskader som fx svær cerebral parese (spastisk lammelse),
• følger efter alvorlige infektioner i centralnervesystemet som fx herpes encephalitis (hjernebetændelse), eller
• svære gennemgribende udviklingsforstyrrelser som fx infantil autisme.

De erhvervede tilstande kan f.eks. være:

• følger af hjernetraumer,
• følger efter alvorlige neuroinfektioner som fx meningitis eller encephalitis (alvorlige infektioner i hjernehinder eller i hjernen),
• følger efter svære forstyrrelser i hjernens kredsløb som fx hjerneblødning, neurodegenerative lidelser (hurtigt fremskridende lidelser i nervesystemet) som fx amyotrofisk lateralsklerose (rygmarvslidelse med fremskridende muskelsvind og lammelse),
• uhelbredelige kræftlidelser, hvor kun lindrende behandling er tilbage, eller
• svære behandlingsresistente psykiske sygdomme, fx ved vedvarende psykotiske symptomer.

Sundhedskoordinatoren skal vurdere alle ”åbenbare sager” (dog ikke terminalt syge – døende), hvorefter kommunen skal vurdere om der skal træffes afgørelse om at sagen overgår til behandling efter reglerne for førtidspension eller om sagen skal forelægges rehabiliteringsteamet

Pensionsloven § 17, stk 2

Sager, hvor borgeren har søgt førtidspension på det foreliggende grundlag og kommunen konkret vurderer, at der ikke er tvivl om, at borgeren ikke opfylder betingelserne for førtidspension.

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår følgende:

”..det kan fx være tilfældet i sager, hvor der ikke er den nødvendige dokumentation i sagen, til at kommunen kan vurdere personens helbred eller arbejdsevne, eller sager hvor personen er tilstrækkelig udredt, men hvor sagens oplysninger dokumenterer, at borgerens arbejdsevne ikke er nedsat i en sådan grad, at der kan tilkendes førtidspension..”

Ankestyrelsen har med udsendelse af principafgørelse 40-17 præciseret følgende:

• Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har kompetence til at behandle en klage over, at kommunen har behandlet sagen om førtidspension uden forudgående forelæggelse for rehabiliteringsteamet. Spørgsmålet om den manglende forelæggelse for rehabiliteringsteamet er en del af afgørelsen om, at sagen overgår til behandling efter reglerne om førtidspension.
• Kommunen skal i afgørelsen præcisere, at overgangen af sagen på det foreliggende dokumentationsgrundlag til behandling efter reglerne om førtidspension er sket uden forudgående forelæggelse for rehabiliteringsteamet.
• Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har ikke pligt til af egen drift at efterprøve kommunens afgørelse om, at sagen var blevet behandlet uden forudgående forelæggelse for rehabiliteringsteamet, hvis borgeren ikke har klaget ikke over dette forhold, og der i øvrigt ikke er åbenbare sagsbehandlingsfejl i den forbindelse.

Generelt

• Kommunen kan vælge at forelægge pensionssagen for rehabiliteringsteamet også i ovenstående situationer.
• Er der i sagens forløb tvivl om sagens udfald, skal sagen som hidtil forelægges rehabiliteringsteamet, inden der træffes afgørelse om sagens overgang til behandling efter reglerne for førtidspension.
• Hvorvidt ovenstående sager skal forelægges rehabiliteringsteamet er en faglig vurdering og et led i sagsbehandlingen og der er derfor ikke tale omen afgørelse der kan påklages.
• Vær opmærksom på, at alle sager fortsat træffes på baggrund af rehabiliteringsplanen del 1.

Læs evt. mere om rehabiliteringsteams og plan i Bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.

Det fremgår af pensionslovens § 16, at arbejdsevnen skal være varigt nedsat, og at alle muligheder for selvforsørgelse skal være vurderet udtømt, herunder også fleksjob og ressourceforløb, før en borger kan bevilges førtidspension.

Det betyder ikke, at du nødvendigvis skal have været i et fleksjob eller i et ressourceforløb for at blive tilkendt førtidspension, men kommunen skal have så meget dokumentation, at man kan vurdere mulighederne som værende udtømte.

Kravet om dokumentation betyder, at kommunen skal sikre, at eksempelvis ressourceforløb iværksættes i de sager, hvor det er relevant. Udgangspunktet er, at en borger som udgangspunkt skal have deltaget i mindst ét ressourceforløb, før der kan tilkendes førtidspension. Kommunen skal dog tilkende førtidspension, selvom der ikke er gennemført et ressourceforløb, hvis det er dokumenteret, eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres.

Et ressourceforløb er derfor relevant, når der er et udviklingsperspektiv i forhold til personens arbejdsevne. Er det dokumenteret, eller er det på grund af særlige forhold helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres ved deltagelse i et ressourceforløb, skal et ressourceforløb ikke iværksættes. 

Ressourceforløb skal kun iværksættes, når der kan peges på indsatser, hvor der er en realistisk forventning om, at borgeren kan drage nytte af indsatsen og på sigt forbedre sin situation og blive i stand til at deltage på arbejdsmarkedet, fx i et fleksjob. Læs evt. mere herom i Ankestyrelsens principafgørelse 37-19.

Hvis du er uenig i denne vurdering, kan afgørelsen påklages til Ankestyrelsen, som tager stilling til, hvorvidt afgørelsen er korrekt.

Som udgangspunkt er førtidspension en varig ydelse i modsætning til sygedagpenge og kontanthjælp. Førtidspension får du med andre ord, når din arbejdsevne er varig nedsat til en ubetydelighed, og ikke kan udnyttes f.eks. i et fleksjob. Det er i princippet meningen, at man skal modtage ydelsen resten af livet.

Der er dog mulighed for i loven, at kommunen i ganske særlige tilfælde kan tilkende borgeren en førtidspension, hvor man senere skal vurdere, om arbejdsevnen via behandling alligevel kan forbedres. Vejledning til førtidspension nævner eksemplet med unge, som har en sygdom, hvor man ikke helt kan udelukke behandlingsmuligheder på sigt. Der skal dog være tale om personer med sygdomme, som gør, at de kan ikke kan varetage et arbejde indenfor en overskuelig fremtid på omkring 5 år.

Det fremgår af lov om social pension § 20 stk. 1:

”Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om tilkendelse af førtidspension, når det efter en samlet faglig vurdering af de foreliggende oplysninger må anses for dokumenteret, at en person ikke kan blive selvforsørgende, jf. § 16. Kommunalbestyrelsen kan samtidig beslutte, at en sag skal genoptages til vurdering på et senere fastsat tidspunkt”.

Men førtidspensionen er ikke som sådan midlertidig - det er bare besluttet, at den skal tages op til vurdering en gang i fremtiden.

Du kan læse mere i vejledning til førtidspensionsloven - vær opmærksom på punkterne 11 og 31 samt afgørelse fra Ankestyrelsen 119-13

Hvis kommunen ved tilkendelsen af din førtidspension har truffet afgørelse om, at sagen skal vurderes igen på et senere tidspunkt, skal dette tidspunkt fremgå af afgørelsen.

Langt de fleste afgørelser om førtidspension bliver truffet, uden at der er behov for at fastsætte en genoptagelsesdato. Hvis kommunen træffer afgørelse om genoptagelse, skal borgeren oplyses om klagemuligheden.

Førtidspension kan blive frakendt

For alle førtidspensionister, med visse undtagelser, gælder dog, at man til hver en tid skal opfylde betingelserne for at modtage førtidspension. Det betyder, at hvis det imod al forventning alligevel viser sig, at arbejdsevnen er bedret væsentlig, så man f.eks. kan blive selvforsørgende i et fleksjob, har kommunen mulighed for at træffe afgørelse om frakendelse af førtidspensionen. Der vil i et sådan tilfælde være tale om en ny afgørelse, som der kan klages over.

Ovenstående fremgår af bekendtgørelse nr. 2238 af 29/12 2020 om social pension: Stk. 3. En sag om genoptagelse af en førtidspensionssag anses for påbegyndt den dato, der er fastsat i kommunalbestyrelsens afgørelse om tilkendelse af førtidspension, jf. lovens § 20, stk. 1, eller den dato hvor der træffes afgørelse om genoptagelse af en sag.

Læs mere om reglerne i DUKH´s praksisnyt nr. 35. 

Seniorpension er en helbredsbetinget forsørgelsesydelse, der er indført pr. 1.1.2020 og erstatter den tidligere seniorførtidspension. Formålet er, at borgere, der er nedslidte eller har væsentlige helbredsproblemer, efter et langt arbejdsliv, får en lettere og hurtigere adgang til en helbredsbetinget pension frem til folkepensionsalderen.

Betingelser for seniorpension:

1. Du må højest være 6 år fra folkepensionsalderen.
2. Du opfylder de generelle betingelser for ret til social pension. Betingelserne handler om bopælstid og statsborgerskab.
3. Du har haft en langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet med sammenlagt mindst 20-25 års beskæftigelse og
4. din arbejdsevne er varigt nedsat til højst 15 timer om ugen i forhold til seneste job.

Ansøgning om seniorpension

Pr. 1.1.2021 indgives ansøgning om seniorpension til Seniorpensionsenheden, som er en central myndighed i statsligt regi.

Du kan kontakte din kommune og få hjælp til at ansøge digitalt til Seniorpensionsenheden. Alternativt kan du ringe til Seniorpensionsenheden og få vejledning om, hvordan man ansøger om seniorpension.

Ansøgning kan indgives, tidligst 6 måneder før aldersbetingelsen er opfyldt (højst 6 år til folkepensionsalderen).

Seniorpensionsenheden skal skriftligt meddele borgeren, om den dato Seniorpensionsenheden modtog ansøgningen. Datoen skal fremgå af sagen. Datoen er vigtig, da Seniorpensionsenheden skal træffe afgørelse om seniorpension senest 6 måneder efter, at ansøgningen er modtaget.

Grundlag for en afgørelse om seniorpension

Det følger af lovens § 26 c, at grundlaget for en afgørelse om seniorpension skal bestå af:

1. Dokumentation for personens langvarige tilknytning til arbejdsmarkedet.
2. Beskrivelse af de arbejdsfunktioner, personen har udført i det seneste job.
3. Dokumentation for personens ressourcer og udfordringer i det seneste job.
4. Den faglige forklaring på, hvorfor personens arbejdsevne anses for varigt nedsat til højst 15 timer om ugen i forhold til det seneste job.

Vurdering af arbejdsevnen

Vurderingen af borgerens arbejdsevne skal primært ske på baggrund af helbredsmæssige oplysninger. Arbejdsevnen vurderes i forhold til det seneste job af mindst 12 måneders varighed. Ansættelser af kortere varighed indenfor samme branche kan sammenlægges og dermed udgøre seneste job af mindst 12 måneders varighed.

Der skal ikke iværksættes aktiviteter for at afklare eller udvikle borgerens arbejdsevne.

Hvis der fortsat er behandlingsmuligheder, der vil kunne forbedre borgerens arbejdsevne i forhold til det seneste job, vil det kunne betyde, at arbejdsevnen ikke anses for varigt nedsat.

Seniorpensionsenheden skal sikre, at sagen er tilstrækkeligt belyst, så der kan foretages en korrekt og fyldestgørende vurdering af arbejdsevnen i forhold til seneste job.  

Seniorpensionsenheden kan anmode kommunen om oplysninger, indhente oplysninger fra ansøger eller benytte sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra regionens kliniske funktion og ansøgerens praktiserende læge.

Der er ikke krav om, at der skal være specifikke lægeattester i dokumentationsgrundlaget i sager om seniorpension.

Har Seniorpensionsenheden anmodet kommunen om at oplyse sagen, skal kommunen sende oplysningerne til Seniorpensionsenheden inden 3 måneder fra Seniorpensionsenhedens anmodning.

Kommunens sagsoplysning skal udarbejdes, så sagen er tilstrækkelig oplyst til, at Seniorpensionsenheden kan træffe afgørelse om seniorpension.

Kommunen kan fx indhente helbredsmæssige oplysninger og benytte sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra regionens kliniske funktion og ansøgerens praktiserende læge. Kommunen skal inddrage de relevante oplysninger, som allerede foreligger i kommunen.

Kommunen skal inddrage ansøgeren i oplysningen af sagen. Dialogen kan foregå personligt, telefonisk og skriftligt.

Hvis Seniorpensionsenheden giver afslag på seniorpension, skal afslaget begrundes. Borgeren kan klage over afgørelsen til Ankestyrelsen.

Overgangsregler

Kommunerne færdigbehandler alle ansøgninger om seniorpension, der er indgivet før den 1. januar 2021.

Ekstraordinær genvurdering

Sager, hvor kommunen i 2020 har givet afslag på seniorpension på grund af arbejdsevnen, og som ikke er påklaget til Ankestyrelsen, kan ekstraordinært genvurderes i Seniorpensionsenheden. Den ekstraordinære genvurdering skal alene være en genvurdering af kommunens afgørelse ud fra de oplysninger, der forelå i sagen, da kommunen traf afgørelsen.

Kan Seniorpensionsenheden ikke give klageren medhold, sendes klagen med begrundelsen for afgørelsen og den ekstraordinære genvurdering videre til Ankestyrelsen.

Kommunerne skal senest den 31. januar 2021 sende en liste til Seniorpensionsenheden med de ovennævnte sager om afslag på seniorpension truffet i 2020, som ikke er påklaget til Ankestyrelsen.

Seniorpensionsenheden skal herefter senest den 1. maj 2021 vejlede personer i målgruppen for ekstraordinær klageadgang. Personens klage skal ske skriftligt til Seniorpensionsenheden, inden 4 uger efter at personen har modtaget vejledningen.

Fra 1. januar 2022 får danskere med de længste og ofte hårdeste arbejdsliv ret til at trække sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet. Tidlig tilbagetrækning er baseret udelukkende på objektive kriterier, altså faktuelle og dokumenterede oplysninger, og tager udgangspunkt i, hvor mange år du har været på arbejdsmarkedet.

Hvornår - og hvor - kan jeg søge?

Er der 6 år eller mindre, til at du kan gå på folkepension, kan du søge om ret til at gå på tidlig pension, hvis du opfylder visse betingelser. Opfylder du betingelserne kan du udfylde og indsende din ansøgning fra den 1. august 2021 på borger.dk.

Betingelser

Tilknytning til arbejdsmarkedet i et vist antal år

Du skal have været tilknyttet arbejdsmarkedet i et bestemt antal år, for at være omfattet af betingelserne for tidlig pension (optjening af anciennitet). Du optjener anciennitet fra det fyldte 16. år, og frem til det tidspunkt hvor der er 6 år (7 år for visse årgange), til du når folkepensionsalderen (opgørelsestidspunktet).

Har du som 61-årig været på arbejdsmarkedet i

• 44 år, giver det ret til 3 år med tidlig pension
• 43 år, giver det ret til 2 år med tidlig pension
• 42 år, giver det ret til 1 år med tidlig pension.

Efter 2025 forhøjes opgørelsesalderen – og dermed også anciennitetskravet – for at tage højde for forhøjelser af folkepensionsalderen, dvs. at du i 2026, skal have været på arbejdsmarkedet mellem 43-45 år, når du er 62 år.

Aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet

Du skal bevare en aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet gennem beskæftigelse eller som medlem af en arbejdsløshedskasse, efter at Udbetaling Danmark har truffet afgørelse om, at du har ret til at gå på tidlig pension.

’Aktuel arbejdsmarkedstilknytning’ er den sammenhængende periode på 9 måneder, der ligger umiddelbart før det tidspunkt, hvor der er 3 måneder til, at du går på tidlig pension. Her skal du bevare en aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet gennem beskæftigelse eller som medlem af en arbejdsløshedskasse.

Øvrige betingelser

Udover din alder og krav om tilknytning til arbejdsmarkedet skal du også opfylde en række generelle betingelser. Du skal som udgangspunkt:

• Være dansk statsborger
• Have fast bopæl i Danmark
• Have boet i Danmark i mindst tre år, fra du fyldte 15 år, til du nåede pensionsalderen
• Du må ikke modtage førtidspension eller seniorpension

Der er dog visse undtagelser fra de generelle regler.

Dokumentation af anciennitet

Tidlig pension bliver så vidt muligt administreret digitalt med oplysninger fra en række offentlige systemer og registre. Udbetaling Danmark vil derfor indhente relevante oplysninger fra forskellige myndigheder, der kan bruges til beregning af din tilknytning til arbejdsmarkedet (typisk ATP med flere).

Hvis der mangler dokumentation

Hvis Udbetaling Danmark ikke har kunnet skaffe den fornødne dokumentation til at beregne din anciennitet, vil du modtage et brev, med oplysning om de perioder, hvor der mangler dokumentation. Først når Udbetaling Danmark har kontaktet dig, skal du gå i gang med at skaffe den fornødne dokumentation.

Kan du ikke fremlægge officiel dokumentation på dine ansættelsesforhold, skal du kunne fremlægge dokumentation, som kan sandsynliggøre ancienniteten for den periode det drejer sig om. Rigsarkivet kan være behjælpelige med at fremskaffe visse former for dokumentation, der findes i registre og arkiver, som er afleveret til Rigsarkivet. Dokumentation skal indeholde de nødvendige oplysninger til brug for beregning af anciennitet. Der vil blive vurderet på “gyldigheden” af den fremlagte dokumentation ud fra nogle nærmere definerede kriterier og du skal på tro og love erklære, at de fremlagte oplysninger er korrekte og hvilken periode dokumentationen er gældende for.

En tro og love-erklæring er ikke nok i sig selv, til at udgøre tilstrækkelig dokumentation for beregning af anciennitet.

Retten til tidlig pension for personer på efterløn og fleksydelse

Hvis du allerede er overgået til efterløn eller fleksydelse, vil du have mulighed for at overgå direkte fra efterløn eller fleksydelse til tidlig pension. Er du overgået til efterløn eller fleksydelse inden den 1. januar 2022, kan du vælge at melde dig ud af efterlønsordningen eller fleksydelsesordningen og skifte til tidlig pension, hvis du opfylder betingelserne for ret til tidlig pension. Kravet om aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet gælder ikke ved overgang fra fleksydelse til tidlig pension. Der er mulighed for at modtage økonomisk kompensation, for dit efterløns- eller fleksydelsesbidrag, hvis du vælger at overgå til tidlig pension.

Vi anbefaler at du kontakter din arbejdsløshedskasse, hvis du har spørgsmål til efterløn, den skattefri præmie og tilbagebetaling af efterlønsbidrag, inden du beslutter om det er det ene eller andet du vælger.

Nedsættelse af tidlig pension

Hvor meget du kan få i pension bestemmes af arbejdsindkomst, pensionsformue og opholdstid i landet.

Din pension vil blive nedsat, hvis du har arbejdsindkomst og indtægt ved drift af selvstændig erhvervsvirksomhed og har pensionsformue af en vis størrelse.

Det er Udbetaling Danmark, som beregner og udbetaler tidlig pension. Hvis du ønsker yderligere information om tidlig pension eller andet, i forbindelse med en konkret sag, skal du kontakte Udbetaling Danmark.

Hvem træffer afgørelse, og hvor kan jeg klage?

Det er Udbetaling Danmark, som afgør om du er berettiget til at gå på tidlig pension.

Når Udbetaling Danmark har vurderet din sag, vil du modtage en afgørelse om din ret til tidlig pension. Afgørelsen vil være begrundet, hvis du ikke opnår ret til tidlig pension i 3 år.

Hvis du er uenig i afgørelsen fra Udbetaling Danmark og ønsker at klage, skal Udbetaling Danmark have din klage, senest 4 uger efter du har modtaget afgørelsen. Hvis Udbetaling Danmark vælger at fastholde sin afgørelse, skal Udbetaling Danmark sende klagen videre til Ankestyrelsen. Ankestyrelsen vil som klageinstans gennemgå afgørelsen og tage stilling til, om Udbetaling Danmark har fulgt loven og truffet en korrekt afgørelse.

Læs mere her

Borger.dk om Tidlig Pension (nyt vindue)

Bekendtgørelse af lov om social pension (nyt vindue)

Bekendtgørelse om behandling af ansøgning om og betingelserne for overgang til tidlig pension (nyt vindue)

Bekendtgørelse om optjening, beregning og dokumentation af anciennitet (nyt vindue)

Bekendtgørelse om beregning og udbetaling af tidlig pension (nyt vindue)

Bestil dokumentation ved Rigsarkivet (nyt vindue)