Selvhjælp

Navn:

Pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom

Text:
Herunder kan du læse nærmere om reglerne for ansættelse til pasning af en nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom – servicelovens § 118.
Sub:
FAQ:
Overskrift:

Hvad er formålet med § 118?

Tekst:
Formålet med servicelovens § 118 er i en kortere periode at give mulighed for at ansætte en person, der ønsker at passe en nærtstående med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Ordningen giver dermed mulighed for at blive ansat til at varetage pasnings- og omsorgsopgaver for en nærtstående i en periode, hvor det enten overvejes, hvilke foranstaltninger der på sigt er behov for, eller hvor der er behov for i en afgrænset periode at varetage opgaver, der er uforenelige med at passe et erhvervsarbejde.

Formålet kan også være at varetage særlige omsorgsopgaver, som f.eks. deltagelse i behandlinger på sygehus samt praktiske og sociale støttefunktioner. Formålet med ordningens fleksibilitet er at understøtte de meget forskelligartede og skiftende behov for pleje og omsorg, der ofte kendetegner alvorlige sygdomsforløb og handicap. § 118 supplerer de øvrige muligheder i serviceloven for pasning af børn og voksne med handicap eller alvorlig sygdom samt døende.
Overskrift:

Personkreds

Tekst:

Personkreds 1 – den nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom

§ 118 omfatter både børn og voksne med:

  • betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne herunder også personer med demens, eller
  • indgribende kronisk eller langvarig herunder uhelbredelig , alvorlig sygdom. Ved langvarig sygdom forstås normalt lidelser, der forventes at vare 1 år eller mere. Ved uhelbredelig, alvorlig sygdom forstås f.eks. tilfælde, hvor der ydes livsforlængende behandling. Bestemmelsen er derfor også målrettet eks. personer med kræft eller alvorlige hjertelidelser, men ikke døende (da disse i stedet er omfattet af § 119)

Personkreds 2 – personen, der kan ansættes, skal:

  • være nærtstående, f.eks. ægtefælle, samlever, børn, forældre og andre med nær tilknytning til den pågældende person med behov for pasning. Der er ikke krav om familierelation. Der er mulighed for at flere nærtstående kan dele ansættelsesforholdet og dermed dele pasningsopgaverne
  • have tilknytning til arbejdsmarkedet, eks. lønmodtagere, selvstændig erhvervsdrivende og dagpengemodtagere. Kontanthjælpsmodtagere kan efter en konkret vurdering også være omfattet (se principafgørelse 56-18 og 19-23). 
Overskrift:

Hvad er betingelserne for ordningen?

Tekst:
Følgende 3 betingelser skal være opfyldt, for at der kan ske ansættelse:
  1. At alternativet til pasning i hjemmet er døgnophold uden for hjemmet f.eks. i plejebolig, botilbud eller lignende, eller at plejebehovet svarer til et fuldtidsarbejde. Vurdering af plejebehovet omfatter hjælp til praktiske og personlige opgaver, heri skal også indgå om der er behov for at den ansatte deltager ved kontrol, behandling eller indlæggelse pga. den nærtståendes alder, svækkelse, udviklingshæmning mv. Opgaver med kørsel i forbindelse med kontrol eller behandling skal også indgå. Det er den samlede vurdering af borgerens plejebehov og dertil knyttede opgaver, der skal have et omfang svarende til et fuldtidsarbejde. 
  2. At der er enighed mellem parterne om etablering af pasningsforholdet.
  3. At kommunen vurderer, at der ikke er afgørende hensyn, der taler imod, at det er den pågældende person, der passer den nærtstående. Udgangspunktet er, at kommunen skal godkende pasningsforholdet, hvis der er enighed mellem den person, der skal varetage pasningen og den nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom. Under pasningsforholdet forudsættes det, at parterne bor sammen, eller så tæt på hinanden, at det er muligt at varetage opgaverne.
Overskrift:

Ansættelsen

Tekst:

Ansættelseskontrakt:

Kommunen skal være opmærksom på, at ansættelsesperioden kan opdeles i to perioder, hvis ansøgeren ønsker det, og det er aftalt ved begyndelsen af ansættelsesforholdet. Hvis kommunen ikke vejleder tilstrækkeligt om denne mulighed, kan ansøgeren have ret til at opdele ansættelsesperioden, selvom det ikke var aftalt ved begyndelsen af ansættelsesforholdet. Der kan kun ydes én pasningsordning til ét sammenhængende sygdomsforløb eller handicap. Personen kan dog blive omfattet af en ny pasningsordning, hvis der tilstøder en anden alvorlig sygdom eller handicap, og betingelserne efter § 118 stk. 1 igen vurderes opfyldt.


Aflønning:

Den ansatte aflønnes med den løn, der er fastlagt i § 118 stk. 2, lønnen reguleres en gang årligt. I 2024 udgør lønnen 26.018 kr. pr. måned. Deler flere nærtstående pasningen, aflønnes forholdsmæssigt. Ud over lønnen betales pensionsbidrag på i alt 12 %, ATP og feriepenge.  Kommunen tilbageholder skat, ATP, AM-bidrag mv. efter gældende regler.


Ophør:

Hvis ansættelsesforholdet af undskyldelige årsager afbrydes i ansættelsesperioden, f.eks. pga. den nærtståendes død, egen sygdom eller andre personlige forhold, skal kommunen udbetale løn til den ansatte i en måned efter udgangen af den måned, hvor ansættelsen ophører dog længst til personen får anden indtægt.


Overskrift:

Ret til orlov

Tekst:
Personen, der skal ansættes, har ret til orlov fra sit arbejde i henhold til § 1 nr. 2 i Lov om lønmodtagers ret til fravær fra arbejde af særlig familiemæssige årsager, hvis lønmodtageren ikke har ret til orlov efter andre regler, eks. sin overenskomst. I samme lov er der regler om beskyttelse mod afskedigelse under orlov samt varslingsregler over for arbejdsgiver, se nærmere i loven. Du kan evt. få nærmere vejledning om dine rettigheder efter loven hos din fagforening.


Overskrift:

Yderligere hjælp

Tekst:

I forbindelse med sagsbehandling og bevilling af pasningsordning efter § 118 i serviceloven, skal kommunen foretage en vurdering af, om der kan være behov for hjælp efter andre bestemmelser. Som eksempler på hjælp kan nævnes: personlig og praktisk hjælp og pleje efter § 83 (f.eks. til opgaver, der kræver 2 personer), afløsning og aflastning efter § 84, behov for hjælpemidler efter § 112.


Kommunen skal i god tid inden pasningsforholdet ophører følge op på sagen, så der ved fortsat pasnings- og plejebehov ydes rådgivning om muligheder for hjælp efter andre bestemmelser (se evt. næste afsnit) og træffes afgørelser.


Overskrift:

Kommunens vejledningsforpligtelse

Tekst:
I forbindelse med kommunens sagsbehandling vedrørende en ansøgning om pasningsorlov efter servicelovens § 118 og barnets lov § 90 skal kommunen som følge af sin vejledningspligt og pligt til helhedsvurdering efter forvaltningslovens § 7 og retssikkerhedslovens § 5 være opmærksom på, om der er andre bestemmelser, der kan være relevante at rådgive om.

Drejer sagen sig om et barn, kan reglerne efter barnets lov om tabt arbejdsfortjeneste (§ 87) og merudgifter (§ 86) være relevante. Forældre, der opfylder betingelserne for både orlov og tabt arbejdsfortjeneste har ret til selv at vælge, hvilken støtte de vil modtage. 

Når det drejer sig om voksne med handicap eller alvorlig sygdom kan bestemmelserne i serviceloven om hjælp i hjemmet, aflastning, kontant tilskud eller borgerstyret personlig assistance være relevante.

Som borger bør du også være opmærksom at det er en god idé at kontakte din fagforening for en drøftelse af bestemmelserne i lov om lønmodtagers ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager, herunder vejledning om der efter den enkelte bestemmelse er en ret til fravær eller om fraværet fra arbejdet skal aftales med arbejdsgiveren. 



Publikationer:

Kontakt os

Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet

Jupitervej 1 | 6000 Kolding 
mail@dukh.dksikkerpost@dukh.dk  
CVR: 26643058


fb-iconFacebook


Ring til os

76 30 19 30


Mandag
09.00-15.00
Tirsdag
09.00-15.00
Onsdag
09.00-12.00
Torsdag
09.00-15.00
Fredag
09.00-12.00


Tilgængelighedserklæring

Nyhedsmail fra DUKH

Fik du svar på dit spørgsmål?

Luk