Selvhjælp

Navn:

Tidlig forebyggende indsats

Text:

Den 1.1.2018 trådte nye regler i serviceloven om forebyggende tilbud for voksne i kraft. Det er dog frivilligt, om kommunen vil oprette tilbuddene. Du kan her læse mere om servicelovens § 82 a til § 82 d. 


Du kan også læse mere på vores side med svar på en række af de spørgsmål, som vi i vores rådgivning ofte møder i forhold til sager om tidlig forebyggende indsats for voksne med handicap: Tidlig forebyggende indsats - FAQ

Sub:
FAQ:
Overskrift:

Tilbud om gruppebaseret hjælp og støtte

Tekst:

Servicelovens § 82 a


§ 82 a. Til personer, der har nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller sociale problemer, og personer, der er i risiko for at udvikle funktionsnedsættelse eller sociale problemer, kan kommunalbestyrelsen iværksætte eller give tilskud til tilbud om gruppebaseret hjælp, omsorg eller støtte samt gruppebaseret optræning og hjælp til udvikling af færdigheder. Det er en forudsætning, at kommunalbestyrelsen vurderer, at deltagelse i sådanne tilbud vil kunne forbedre modtagerens aktuelle funktionsniveau eller forebygge, at funktionsnedsættelsen eller de sociale problemer forværres.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.


Målgruppe:

  • Primært for borgere med let nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller lettere sociale problemer
  • Afgrænsning: Målgruppen i servicelovens § 85 er snævrere end i servicelovens § 82 a, dvs. at der er flere, der kan være omfattet af servicelovens § 82 a
  • Tilbuddet kan i nogle tilfælde at kunne erstatte den individuelle socialpædagogiske støtte.

Indhold:

Der kan f.eks. være tilbud om mestringskurser for borgere med psykiske vanskeligheder eller ADHD eller gruppebaserede træningsforløb i sociale færdigheder.

Overskrift:

Tilbud om individuel tidsbegrænset socialpædagogisk hjælp og støtte

Tekst:

Servicelovens § 82 b


§ 82 b. Til personer, der har nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller sociale problemer, og personer, der er i risiko for at udvikle funktionsnedsættelse eller sociale problemer, kan kommunalbestyrelsen iværksætte eller give tilskud til tilbud om tidsbegrænset individuel hjælp, omsorg eller støtte samt tidsbegrænset individuel optræning og hjælp til udvikling af færdigheder. Tilbuddet kan gives i op til 6 måneder. Det er en forudsætning, at kommunalbestyrelsen vurderer, at tilbuddet vil kunne forbedre modtagerens aktuelle funktionsniveau eller forebygge, at funktionsnedsættelsen eller de sociale problemer forværres.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.


Med § 82 b er det muligt for kommunen at træffe beslutning om, at der kan bevilliges tidsbegrænset socialpædagogisk støtte. Dette er i modsætning til støtte efter servicelovens § 85, som ikke er tidsbegrænset.


Målgruppe

Tiltænkt borgere med lettere funktionsnedsættelser, som man regner med efterfølgende selv kan klare opgaverne, man har fået hjælp til. Det betyder, at hvis man  i en længere periode, det vil sige i mere  6 måneder.  vil have problemer,  er man ikke i målgruppen for hjælp efter servicelovens § 82 b. Man kan i stedet være i målgruppen  for hjælp efter servicelovens § 85.


Betingelser

Kan maksimalt. bevilges i 6 måneder. Det betyder, at man ikke kan få bevilliget  en ny periode på eksempelvis. 6 måneder.  Ved fortsat behov for støtte skal kommunen tage stilling til eventuel anden støtte efterfølgende.

Overskrift:

Sociale akuttilbud

Tekst:

Servicelovens § 82 c


§ 82 c. Kommunalbestyrelsen kan oprette og drive sociale akuttilbud. Oprettelse og drift kan ske i samarbejde med andre kommuner, regioner og private leverandører.

Stk. 2. Formålet med et socialt akuttilbud er at tilbyde personer med psykiske lidelser akut støtte, omsorg og rådgivning.

Pr. 1.1.2018 er blev der mulighed for, at alle kommuner kan oprette sociale akuttilbud. Det er frivilligt for kommunen, om man vil tilbyde denne hjælp.


Målgruppe

  • Akuttilbuddene er  for borgere, der er over 18 og selv oplever, at de er i en akut psykisk krise
  • Borgeren har et akut behov for støtte og omsorg, men borgeren har måske ikke behov for psykiatrisk behandling
  • Det kan være, at borgeren har været indlagt på psykiatrisk afdeling og synes, at det svært at være i sin egen bolig - så kan et akuttilbud måske hjælpe borgeren til at undgå at blive genindlagt
  • Tilbuddet er også for borgere, der bor i et botilbud, hvor der ikke er personale om natten
  • Det sociale akuttilbud er også for borgere, der ikke tidligere har været i kontakt med psykiatrien

Hvilken hjælp kan du modtage i et socialt akuttilbud?

  • Krisesamtalen skal hjælpe borgeren med at få ro og tryghed i den akutte krise
  • En akuttelefon, der er åben døgnet rundt alle ugens dage
  • Mulighed for, at borgeren i alle døgnets 24 timer kan møde op i akuttilbuddene uden visitation eller aftale og få akut støtte, omsorg eller rådgivning
  • Medarbejderen kan hjælpe borgeren med at få lagt en kriseplan ud fra dine ønsker og behov
  • Hvis borgeren får brug for f.eks. bostøtte, skal borgeren søge din sagsbehandler om hjælp
  • Medarbejderne  på akuttilbuddet kan ikke beslutte, om borgeren kan få f.eks. bostøtte, men de kan hjælpe borgeren med at få søgt bostøtte hos en sagsbehandler. Medarbejderne kan også hjælpe borgeren med at få kontakt med egen læge eller psykiatrien, hvis borgeren har behov for det.
Overskrift:

Hjælp og støtte etableret i samarbejde med frivillige

Tekst:

Servicelovens § 82 d


§ 82 d. Til personer, der har nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller sociale problemer, og personer, der er i risiko for at udvikle funktionsnedsættelse eller sociale problemer, kan kommunalbestyrelsen tilbyde støtte efter §§ 82 a og 82 b etableret i samarbejde med frivillige sociale organisationer og foreninger. Det er en forudsætning, at kommunalbestyrelsen vurderer, at deltagelse i sådanne tilbud vil kunne forbedre det aktuelle funktionsniveau eller forebygge, at funktionsnedsættelsen eller de sociale problemer forværres.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.


Målgruppe

For borgere, der primært har let nedsat fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller lettere sociale problemer.


Eksempler på hjælp:

  • Hjælp fra Dansk Blindesamfunds konsulentordning, hvis borgeren lige er blevet blind
  • Mestringskurser for borgere, der har ADHD
  • Hjælpen skal være et supplement til den hjælp, som kommunen skal bevilge, og kan derfor ikke erstatte den hjælp, som borgeren i øvrigt har ret til

Klageadgang

Der kan ikke klages over kommunens afgørelser efter § 82 d jf. § 82 d, stk. 2. Det er op til kommunen, om de etablere et sådant samarbejde med frivillige organisationer og foreninger. Bemærk, at hvis en borger har søgt kommunen om anden hjælp,  og borgeren i stedet bliver henvist til at benytte et frivilligt tilbud, er der mulighed for at klage.

Publikationer:

Kontakt os

Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet

Jupitervej 1 | 6000 Kolding 
mail@dukh.dksikkerpost@dukh.dk  
CVR: 26643058


fb-iconFacebook


Ring til os

76 30 19 30


Mandag
09.00-15.00
Tirsdag
09.00-15.00
Onsdag
09.00-12.00
Torsdag
09.00-15.00
Fredag
09.00-12.00


Tilgængelighedserklæring

Nyhedsmail fra DUKH

Fik du svar på dit spørgsmål?

Luk