Selvhjælp

Navn:

Førtidspension før 2003

Text:
Du kan her finde svar på nogle af de spørgsmål, som vi ofte møder i vores rådgivning.
Sub:
FAQ:
Overskrift:

Tidsfrist og ansøgning om højere førtidspension

Tekst:

En førtidspensionist, hvor førtidspensionen er ansøgt/tilkendt før 1/1-03, har ret til at afprøve mulighederne for at få tilkendt en højere pension.


Ansøgningen skal behandles efter de regler, der var gældende på tilkendelsestidspunktet, det vil sige den gamle "Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv." i dette svar kaldet pensionsloven.


Sagsbehandlingen skal tydeliggøre, hvilke ændringer i de helbredsmæssige eller sociale forhold, der kan være indtruffet siden seneste afgørelse. Der tages udgangspunkt i den tidligere pensionssag suppleret med nye oplysninger.


Uddybning

Når en borger søger om forhøjelse af sin førtidspension, skal kommunen jf. pensionslovens § 24 vurderer, om det er muligt at forbedre borgerens arbejdsevne.


Denne vurdering danner baggrund for en afgørelse om, hvorvidt der er grundlag for at påbegynde en sag om forhøjelse. Kommunen kan sige ja eller nej til at påbegynde sagen.

Hvis kommunen siger ja, påbegyndes sagen og behandles efter reglerne i pensionsloven. Datoen for sagens påbegyndelse skal meddeles borgeren.


Kommunen skal oplyse borgeren om klagemulighed både på:

  • Afgørelsen om hvorvidt kommunen finder grundlag for at påbegynde sagen
  • Datoen for sagens påbegyndes.

Hvis kommunen træffer afgørelse om at påbegynde sagen, skal kommunen jf. lovens § 24. stk. 3 træffe en afgørelse om forhøjelse senest 3 mdr. efter datoen for sagens påbegyndelse.


Søg i god tid

Vær opmærksom på, at din alder sætter grænser for muligheden for forhøjelse. Du kan således ikke få forhøjet din pension til højeste førtidspension, når du er over 60. Sørg derfor at søge i god tid. Læs mere i § 14 lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension.


Der er ikke i pensionsloven en frist for, hvor lang tid kommunen må bruge, inden der træffes afgørelse om, hvorvidt sagen skal påbegyndes som om forhøjelsessag. Men når og hvis kommunen beslutter det, skal man træffe en afgørelsen om forhøjelse senest tre måneder efter.


Klagemuligheder

Klage over afgørelser i pensionssagen kan påklages til Ankestyrelsen. Klage over, at sagen ikke behandles så hurtigt som muligt kan påklages til kommunens ledelse/borgmesteren.

Overskrift:

Kan jeg bevare min ret til førtidspension, hvis jeg starter på fuldtidsarbejde?

Tekst:

Når der er tale om førtidspension efter reglerne fra før 2003, dvs. efter Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv. har du har ret til at få din førtidspension sat i bero.


Loven bruger udtrykket, at førtidspensionen "gøres hvilende". Det fremgår af den gamle pensionslovs § 44 a. Kommunen skal træffe en afgørelse herom. Førtidspensionen kan efterfølgende ikke frakendes jf. lovens § 44, stk. 1. Du har endvidere ret til at få genoptaget udbetalingen af din førtidspension, når du anmoder om det jf. lovens § 44 a, stk. 4.


Invaliditetsydelse

Du skal være opmærksom på, at man i 2008 lavede en lovændring sådan, at borgere, der får førtidspensionen gjort hvilende, har ret til invaliditetsydelse jf. lovens § 21, stk. 1. Det fremgår af lovbemærkningerne (L 152) til ændringen, der trådte i kraft pr. 1.7.2008, at "alle modtagere af førtidspension på gammel ordning tilkendes invaliditetsydelse uden forudgående individuel vurdering, når den pågældende førtidspensionist får retten til førtidspension gjort hvilende." Bemærk, at en borger, der modtager invaliditetsydelse, er omfattet af reglerne om merudgifter.

Overskrift:

Kan jeg som førtidspensionist få tilskud til dyrere handicapvenlig bolig?

Tekst:

I hvilket omfang du kan få forhøjet boligydelse vil afhænge af kommunens vurdering af din fysiske funktionsnedsættelse samt, hvornår der er bevilget førtidspension:

  • For førtidspensionister, der har fået tilkendt førtidspension før 1. januar 2003, kan der ydes boligydelse.
  • For førtidspensionister, der har fået tilkendt førtidspension efter 1. januar 2003, kan der ydes boligsikring efter særlige regler.

Boligydelse:

Boligydelse ydes til førtidspensionister, der har fået tilkendt førtidspension efter de regler, der var gældende indtil 1. januar 2003.


Ved beregning af boligydelse tages der højde for en række faktorer, som husstandens samlede indkomst og formue, huslejens og boligens størrelse samt antallet af personer i husstanden. Som udgangspunkt kan du som førtidspensionist højst få udbetalt 40.620 kr. (2010) årligt i boligydelse. Der bliver kun ydet støtte til selve huslejen, det vil sige udgifter til vand, varme og elektricitet skal ikke regnes med, når boligydelsens størrelse beregnes.

Maximum kan fraviges, hvis en støttemodtagers særlige helbredsmæssige forhold gør, at den pågældende uden at være stærkt bevægelseshæmmet, har særligt behov for en bestemt bolig.


Såfremt en pensionist kan opnå større beløb i boligsikring end i boligydelse, kan boligsikring dog ydes. Man kan ikke få både boligsikring og boligydelse.


Boligydelse er ikke en skattepligtig indkomst.


Boligsikring:

Der er særlige regler for boligsikring til førtidspensionister, der har fået tilkendt førtidspension efter reglerne af 1. januar 2003.

Stærkt bevægelseshæmmede er omfattet af de særlige boligsikringsregler.


Ved beregning af boligsikring tages der højde for en række faktorer, som husstandens samlede indkomst og formue, huslejens og boligens størrelse samt antallet af personer i husstanden. Du skal være opmærksom på, at der kun bliver ydet støtte til selve huslejen, dvs. udgifter til vand, varme og elektricitet skal ikke regnes med, når du beregner boligsikringens størrelse.


Som udgangspunkt kan du som førtidspensionist højst få udbetalt 38.124 kr. årligt (2010) i boligsikring.


Hvis du vurderes stærkt bevægelseshandicappet, og din bolig er egnet for dit bevægelseshandicap, kan dette beløb hæves. Ved vurderingen af om en person kan anses for at være bevægelseshandicappet i lovens forstand, skal der som udgangspunkt være tale om en fysisk funktionsnedsættelse, der medfører, at den pågældende kun vanskeligt kan bevæge sig uden hjælpemidler som kørestol eller lignende.


Det er ikke en betingelse at boligen er specielt indrettet med henblik på bevægelseshæmmede, blot den er egnet.


Hvis en person på grund af bevægelseshæmning bliver anvist en egnet bolig i alment byggeri eller en egnet ældrebolig efter den tidligere ældreboliglov, beregnes boligstøtten uden dette maksimum.


Kommunen skal i hver enkelt sag foretage en konkret og individuel vurdering af borgerens fysiske tilstand og behov for hjælpemidler.

Boligsikring er ikke en skattepligtig indkomst.

Overskrift:

Invaliditetsydelse ved hvilende førtidspension

Tekst:

Du har automatisk ret til invaliditetsydelse (IY), når du får din ”gamle” førtidspension gjort hvilende efter den ”gamle” pensionslovs § 44 a. Du har ret til at få din pension gjort hvilende, når du anmoder om det.


I 2008 skete der nemlig en lovændring , sådan at borgere, der får førtidspension tildelt før 2003 gjort hvilende, automatisk har ret til invaliditetsydelse jf. lovens § 21, stk. 1. Det fremgår af lovbemærkningerne (L 152) til ændringen, der trådte i kraft pr. 1.7.2008, at "alle modtagere af førtidspension på gammel ordning tilkendes invaliditetsydelse uden forudgående individuel vurdering, når den pågældende førtidspensionist får retten til førtidspension gjort hvilende."


Bemærk i øvrigt, at en borger, der modtager IY, er omfattet af reglerne om merudgifter, jf. merudgiftsbekendtgørelsens § 1, stk. 4. Det betyder, at hvis du opfylder betingelserne for tilkendelse af merudgiftsydelse, kan du som IY-modtager modtage merudgiftsydelse, uanset at ”gamle” førtidspensionister ikke er omfattet af disse regler.

Overskrift:

Invaliditetsydelse ved flytning til ny kommune

Tekst:

Invaliditetsydelsen bevares ved flytning til anden kommune. Både nuværende og kommende kommunen kan dog kun udbetale ydelsen, hvis du fortsat er berettiget. Hvis der er sket ændringer, som gør, at man ikke længere er berettiget til ydelsen, skal kommunen træffe afgørelse om frakendelse jf. lovens § 44, stk. 3.


Du skal jf. samme lov § 41, stk. 3 oplyse Udbetaling Danmark om din flytning og kontakte den nye kommune for fortsat udbetaling af ydelsen.

Overskrift:

Invaliditetsydelse og overgang til førtidspension

Tekst:

OBS: dette spørgsmål omhandler førtidspension efter reglerne gældende før 2003


Følgende fremgår af punkt 168 i vejledningen til Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.:

"Der kan tilkendes invaliditetsydelse til personer, der på grund af alvorlig høreskade har svære kontaktvanskeligheder, se lovens § 21, 2. pkt. Ydelsen tilkendes, selv om der er tale om en lidelse, der ikke giver ret til førtidspension, og uanset om den pågældende har erhvervsindtægt. Betingelserne for at tilkende invaliditetsydelse efter § 21, 2. pkt., er således væsentlig forskellig fra betingelserne for at tilkende invaliditetsydelse efter § 21, 1. pkt.

Ydelsen tilkendes, fordi et kommunikationshandicap har så indgribende en betydning i dagligdagen, at det normalt medfører forskellige, vanskeligt definerbare merudgifter. Invaliditetsydelsen kan ikke udbetales sammen med en førtidspension. Hvis der tilkendes førtidspension, bortfalder en tidligere tilkendt invaliditetsydelse."


Det generelle princip er, at invaliditetsydelsen bortfalder ved senere tilkendelse af førtidspension.

Overskrift:

Invaliditetsydelse og overgang til fleksydelse

Tekst:

OBS: dette spørgsmål omhandler førtidspension efter reglerne gældende før 2003


Retten til invaliditetsydelse tilkendt efter den "gamle" pensionslovs § 21 bevares ved overgangen til fleksydelse og også ved overgang til efterløn.

Følgende fremgår af den "gamle" pensionslovs § 44 stk. 1:


"§ 44. Pension tilkendt efter § 14, stk. 1-3, og invaliditetsydelse tilkendt efter § 21, stk. 1, kan ikke frakendes, og der kan ikke ske overflytning til en lavere pensionsform, jf. dog stk. 4."


Ankestyrelsen præciserer praksis i principafgørelse 22-10:


”Der var ikke hjemmel til, at en person kunne frakendes invaliditetsydelse, når personen overgik til fleksydelse. Der blev lagt vægt på, at der ikke i førtidspensionsloven er udtrykkelig hjemmel til at frakende invaliditetsydelsen ved overgang til fleksydelse, og at den tidligere generelle regel om frakendelse af invaliditetsydelse, hvis betingelserne ikke var opfyldt, blev ophævet ved lov nr. 446 af 9. juni 2008”


Bemærk:

Ovenstående er ikke gældende for personer, der har fået bevilget invaliditetsydelse jf. lovens § 21, stk. 2 pga. høreskade. Her kan invaliditetsydelsen frakendes, hvis betingelserne for at modtage den ikke længere er opfyldt jf. lovens § 44, stk. 3.

Overskrift:

Bistandstillæg på efterløn

Tekst:

(OBS: dette spørgsmål omhandler førtidspension efter reglerne gældende før 2003)


Bistandstillægget er afhængigt af funktionsnedsættelsen - i dette tilfælde synsnedsættelse - og deraf behovet for bistand fra andre. Bistandstillægget frakendes, hvis behovet ændrer sig, men ændring i arbejdssituationen og forsørgelsesgrundlaget har ingen betydning for betingelserne for bistandstillægget. Se evt. Ankestyrelsens principafgørelse om bistandstillæg til svagsynet (P-2-04).


Bemærk: bistandstillæg er en ydelse, som kun kan tilkendes folk, der er omfattet af pensionsloven fra før 2003, dvs. Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Bistandstillægget er omtalt i lovens § 16.

Kontakt os

Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet

Jupitervej 1 | 6000 Kolding 
mail@dukh.dksikkerpost@dukh.dk  
CVR: 26643058


fb-iconFacebook


Ring til os

76 30 19 30


Mandag
 09.00-13.00
Tirsdag
 09.00-13.00
Torsdag
 09.00-13.00
Fredag
 09.00-13.00

Tilgængelighedserklæring

Nyhedsmail fra DUKH

Fik du svar på dit spørgsmål?

Luk