Selvhjælp

Navn:

Merudgifter til børn - FAQ

Text:
Sub:
FAQ:
Overskrift:

Målgruppen for merudgifter

Tekst:

Ifølge servicelovens § 41 stk. 1 er målgruppen for dækning af nødvendige merudgifter er børn med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Der er således tale om to grupper af børn der er omfattet af målgruppen, - dels børn med betydelig og varig nedsat funktionsevne og dels børn med en indgribende kronisk eller langvarig lidelse.


I det første tilfælde - betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne lægges vægt på en vurdering af selve funktionsnedsættelsen, så det er graden af funktionsevnen og ikke nødvendigvis den lægelige diagnose, der er afgørende for om man hører under målgruppen.


I det andet tilfælde - indgribende kronisk eller langvarig lidelse – er det afgørende, at lidelsen er indgribende – at den har alvorlige følger i den daglige tilværelse. At lidelsen er kronisk betyder, at sygdomstilstanden forventes at vare mindst barnealderen ud.  En langvarig lidelse betyder i praksis, at lidelsen lægeligt skønnes at vare mere end 1 år. 

Overskrift:

Merudgifter for mere end ét barn

Tekst:

Såfremt kommunen vurderer, at mere end et barn er berettiget til dækning af merudgifter, vil det være de samlede merudgifter for begge børn, der lægges til grund ved beregningen af merudgiftsydelsen. Det fremgår af børn og unge-vejledningens pkt. 171.

Overskrift:

Stop af merudgifter

Tekst:

Såfremt merudgiftsydelsen skal stoppes, skal kommunen træffe en afgørelse herom. En sådan afgørelse skal være begrundet, og der skal være vedlagt klagevejledning.


I børn og unge-merudgiftsvejledningens pkt. 203 er det bl.a. anført:

”Hvis der som led i opfølgningen skal ske ændringer i den udbetalte ydelse, skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse herom. Udbetalingen af den ydelse, som familien hidtil har modtaget, fortsætter, indtil der er truffet ny afgørelse om merudgiftsydelsen."


Endvidere kan henvises til Ankestyrelsens praksisundersøgelse fra 2008 om "Merudgiftsydelse og tabt arbejdsfortjeneste". Heraf fremgår det (s. 6):

"Ankestyrelsen anbefaler, at kommunerne er opmærksomme på, at merudgiftsydelsen ikke er en tidsbegrænset ydelse, som forudsætter en fornyet ansøgning. Kommunen kan fastsætte en opfølgningsdato, hvilket ikke er det samme som en udløbsdato. Kommunerne må således ikke meddele en tidsbegrænsning af merudgiftsydelsen. Er der fastsat en sådan, vil der alligevel være ret til ydelsen, indtil betingelserne i bestemmelsen ikke længere er opfyldt."


Opfølgning på merudgiftsydelse:

Kommunen har pligt til løbende at følge de enkelte sager for at sikre sig, at hjælpen fortsat opfylder sit formål. Kommunen skal herunder være opmærksom på, om der er behov for at yde andre former for hjælp. Det fremgår af børn og unge-merudgiftsvejledningens pkt. 203.

Overskrift:

Tilbagebetaling af merudgifter

Tekst:

Du skal som udgangspunkt ikke tilbagebetale merudgiftsydelsen, hvis det viser sig, at ydelsen som først antaget ikke overstiger minimumsbeløbet, og du har ”handlet i god tro”. Kun hvis du har modtaget ydelsen ”mod bedre vidende”, eller du ”mod bedre vidende” har undladt at give kommunen oplysninger om ændringer i dine forhold, som har betydning for ydelsen, jf. retssikkerhedslovens § 11, skal kommunen tage stilling til, om du skal tilbagebetale ydelsen, jf. servicelovens § 164.

Overskrift:

Underretningspligt ved flytning til ny kommune

Tekst:

Der er nogle tilfælde, hvor en fraflytterkommune har underretningspligt i forhold til tilflyttekommunen. Det drejer sig om de tilfælde beskrevet i servicelovens § 152 om tværkommunal underretningspligt. Imidlertid er ansøgning om merudgifter efter § 41 ikke omfattet af § 152.


Tværkommunal underretningspligt

Den tværkommunale underretningspligt i servicelovens § 152 omfatter kun de tilfælde, hvor der efter fraflytningskommunens vurdering er behov for foranstaltninger, herunder eventuelt foranstaltninger uden samtykke. I mange tilfælde tager forældrene selv kontakt til den nye kommune for at få hjælp til løsning af problemerne, men der er også eksempler på, at forældre netop flytter til en anden kommune for at undgå iværksættelse af foranstaltninger – f.eks. en tvangsfjernelse – som den hidtidige kommune har påtænkt, men endnu ikke truffet afgørelse om.


Oplysninger i sager omfattet af § 152 kan indhentes uden samtykke fra forældrene

I sådanne tilfælde kan det være af afgørende betydning, at fraflytningskommunen underretter tilflytningskommunen, så snart kommunen bliver opmærksom på, at familien flytter. I de tilfælde, der er omfattet af § 152, fraviger man endvidere hovedreglen om, at en kommune – jvf. retssikkerhedslovens § 11 a - kun må indhente oplysninger hos andre myndigheder med borgerens samtykke. Det fremgår således af lovens § 11 c, stk. 1, nr. 1, at kommunen i sager vedrørende særlig støtte til børn og unge efter servicelovens kapitel 11 (§§ 46-75) må indhente oplysninger uden samtykke fra forældrene, hvis oplysningerne er nødvendige, for at kommunen kan behandle sagen.


Ansøgning om merudgifter ikke omfattet af tværkommunal underretningspligt

En ansøgning om merudgifter i henhold til servicelovens § 41 er imidlertid ikke omfattet af servicelovens § 152 eller retssikkerhedslovens § 11 c, stk. 1. nr. 1.


Tilflytterkommunen kan tage initiativ til at hente oplysninger

Det er tilflytningskommunen, der fremover har pligt til at yde den fornødne hjælp, og tilflytningskommunen skal i den forbindelse foretage sin egen vurdering af behovet for hjælp. Denne vurdering kan foretages på baggrund af tilflytningskommunens egne oplysninger og/eller på baggrund af oplysninger, som tilflytningskommunen indhenter hos andre myndigheder. Kommunen må som hovedregel kun indhente oplysninger hos andre myndigheder, hvis borgeren give samtykke hertil, jvf. retssikkerhedslovens § 11 a, stk. 1 og forvaltningslovens § 29. Og i så fald har fraflytningskommunen pligt til at sende sagen til den nye kommune, jvf. retssikkerhedslovens § 11 a og forvaltningslovens § 31, stk. 1.

Overskrift:

Forsikring til hjælpere ansat efter § 41

Tekst:

Ifølge KL´s vejledning om administration af borgerstyret personlig assistance for voksne har Arbejdsskadestyrelsen udtalt, at en arbejdsgiver har forsikringspligt, når vedkommende selv ansætter og aflønner private handicaphjælpere.


Hvis kommunen udbetaler løn og ansætter hjælperne, så er det kommunen, der er arbejdsgiver, og vi vurderer i DUKH, at det i disse tilfælde er kommunen, der har forsikringspligten.

Overskrift:

Merudgiftsydelse (børn) til kørsel til behandling

Tekst:

Hvis afstanden til sygehuset overstiger 50 km (den ene vej), dækkes befordringsudgifter i forbindelse med behandling på sygehuset som udgangspunkt efter sundhedslovens § 171/§ 173), dvs. du skal søge sygehusets kørselskontor om at få dækket dine kørselsudgifter, hvis afstanden til sygehuset er mere end 50 km.


Kan du ikke få dækket kørselsudgifterne fra sygehuset, f.eks. fordi du har kortere end 50 km til sygehuset, kan du søge om at få dækket udgiften som en merudgift efter servicelovens § 41. Her er det en forudsætning, at dit barn er under målgruppen til servicelovens § 41, og de samlede merudgifter overstiger minimumsbeløbet på 4.900 kr. (2019) om året. 

Overskrift:

Merudgift til taxakørsel

Tekst:

Det er muligt at få dækket merudgiften til befordring efter servicelovens § 41, hvis et barn eller en ung i videre omfang end normalt og som en direkte følge af den nedsatte funktionsevne eller lidelse skal befordres til eller fra uddannelsessted. Se således børn og unge-vejledningens pkt. 181.


Såfremt du skal have dækket taxikørsel (frem for udgiften til offentlig transport eller km-takst til selv at transportere dit barn), skal der være tale om en nødvendig merudgift. Der skal altså være tale om at dit barn, pga. sit handicap i den givne situation, ikke kan transportere sig på anden vis, end med taxi.

Overskrift:

Merudgiftsydelse og direkte afregning med leverandør

Tekst:

Det fremgår af tilskudsbekendtgørelsens § 4, stk. 2, at hjælp til dækning af merudgifter som udgangspunkt ydes som et kontant tilskud, men at kommunen og ydelsesmodtageren kan aftale, at visse ydelser skal afregnes direkte af kommunen med leverandøren.


Endvidere fremgår det af bekendtgørelsens § 4, stk. 3, at den kontante del af ydelsen udbetales i månedlige rater. Beløb, som afregnes direkte af kommunen med en leverandør, modregnes i det månedlige tilskud.


Hvilke ydelser kan afregnes direkte med leverandør?

Der er ingen faste regler om, hvilke ydelser der kan indgås aftale om afregning direkte af kommunen med en leverandør. Det er borgeren og kommunen, der må indgå aftale herom, når det findes hensigtsmæssigt. Typiske eksempler på ydelser med direkte leverandørafregning: Medicinudgifter, taxa-kørsel, bleer m.v.

Overskrift:

Afdrag på bil som merudgift?

Tekst:

Det er ikke muligt at få dækket afdraget på en bil som en merudgift. Støtte til køb af bil bevilges efter servicelovens § 114 med et rentefrit lån inden for en fast låneramme. Som udgangspunkt skal halvdelen af lånet tilbagebetales i månedlige afdrag over en 6 års periode. Derudover bevilges der fritagelse for brændstofforbrugsafgift/vægtafgift.


I forbindelse med behandling af en ansøgning om støtte til køb af bil skal kommunen rådgive om de økonomiske konsekvenser af en eventuel bevilling af støtte til køb af bil, herunder konsekvenser i tilfælde af, at låne- og afdragsvilkår ikke overholdes. I rådgivningen bør indgå en helhedsvurdering af ansøgerens situation, herunder rådgivning om muligheder for anden støtte.


Der vil efter servicelovens § 41 kunne ydes tilskud til dækning af merudgifter til befordring af barnet til dagtilbud, uddannelse, behandling og fritid. Foregår befordringen i bil kan tilskuddet fastsættes på grundlag af statens regler for godtgørelse for brug af egen bil efter laveste sats.

Overskrift:

Hjælp til medicin, der ikke er tilskudsberettiget

Tekst:

Lægemiddelstyrelsen kan bevilge individuelt medicintilskud til et lægemiddel til en bestemt person efter bestemmelsen i sundhedslovens § 145 (enkelttilskud), når lægemidlet ikke har generelt tilskud, er af særlig behandlingsmæssig betydning for patienten og andre relevante behandlingsmetoder konkret er fundet utilstrækkelige eller uhensigtsmæssige. For en række ofte anvendte lægemidler, der ikke har meddelt generelt tilskud, har Lægemiddelstyrelsen opstillet konkrete vejledende kriterier for enkelttilskud. Når disse er opfyldt, vil Lægemiddelstyrelsen normalt bevilge enkelttilskud.

Overskrift:

Udgift til øjenplaster

Tekst:

Når der er tale om en udgift til behandling, er der ikke mulighed for at få udgiften dækket som en merudgift ved forsørgelsen (servicelovens § 41). Af samme grund kan plastrene heller ikke ydes som et hjælpemiddel eller et forbrugsgode (servicelovens § 112 og 113).


Heller ikke efter sundhedslovens regler om tilskud til lægemidler er der umiddelbart mulighed for at yde hjælp til plastrene. Såfremt plastrene kan betegnes som et lægemiddel efter sundhedslovens § 145, kan lægen dog søge Lægemiddelstyrelsen om tilskud til plastrene.


Der er desuden mulighed for at søge om hjælp til udgiften efter aktivlovens § 82. Kommunen kan efter denne bestemmelse yde hjælp til behandlingsudgifter, der ikke kan dækkes efter anden lovgivning, hvis ansøgeren ikke har økonomisk mulighed for at betale udgifterne. Det betyder, at kommunen skal vurdere, om du selv har råd til at betale.

Overskrift:

Merudgifter til flytning

Tekst:

Der kan ydes støtte til forhøjede udgifter i forbindelse med boligændringer i form af til- og ombygning af familiens bolig eller ved flytning til en større bolig som følge af et barns handicap.


Betingelsen for at få støtte til dækning af udgifter i forbindelse med flytning til en anden bolig er, at kommunen har vurderet, at den nuværende bolig ikke er egnet som opholdssted på grund af funktionsnedsættelsen, og at boligen ikke kan gøres egnet via ombygning eller særlige indretninger.


Det er almindelig praksis, at kommunen inddrages i de situationer, hvor man selv finder en bolig, idet kommunen skal vurdere, om den nye bolig er egnet og opfylder de krav, som er nødvendige af hensyn til barnets behov.

Overskrift:

Udgifter til fritidstilbud

Tekst:

Udgifterne til fritidstilbud, for eksempel gymnastikundervisning, kan bevilges efter servicelovens § 41 om merudgifter.


Ifølge § 41, stk. 1. skal der være tale om en nødvendig merudgift ved forsørgelsen af et barn med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse, før merudgiften kan indgå i beregning af merudgiftsydelsen.


Det fremgår af børn og unge-vejledningen pkt. 178, at: ”Der kan ydes hjælp til dækning af merudgifter i forbindelse med barnets eller den unges deltagelse i fritidsaktiviteter, hvis betingelserne for dækning af merudgifter i øvrigt er opfyldt.”


Hvis fritidstilbuddet er sædvanligt/normalt at gå til, og der er merudgifter som følge af den nedsatte funktionsevne, kan kommunen træffe afgørelse om at lade merudgiften indgå i beregningen.


Begrebet nødvendig merudgift i forhold til fritidsaktiviteter

Den tidligere Juridisk Hotline i Ankestyrelsen har tidligere svaret på et spørgsmål om netop fritidsaktiviteter, hvor følgende blev fastslået: ”Dette er i overensstemmelse med vores generelle praksis i forhold til begrebet ”nødvendige merudgifter” i forbindelse med fritidsaktiviteter. Vi ser altså ikke på om fritidsaktiviteten er ”nødvendig” i absolut forstand, det er der ikke mange, om nogen overhovedet, der er. Vi ser derimod på, om fritidsaktiviteten er en ”sædvanlig aktivitet” for et barn eller en ung i den pågældende aldersklasse i det pågældende bopælsområde og nogenlunde tilsvarende livsvilkår i øvrigt. Vi ser desuden på, hvilke aktiviteter, der i øvrigt er bevilget hjælp til barnet eller den unge. Hvis vi herefter når frem til, at der er tale om ”sædvanlig aktivitet” består merudgifterne i de ekstraudgifter til aktiviteten, som er en nødvendig følge af funktionsnedsættelsen. Det kan for eksempel være rejseudgifter mv. til en forælder, som nødvendigvis skal ledsage barnet eller den unge, og barnet eller den unge har en alder, hvor det er sædvanligt at deltage i en aktivitet som den pågældende uden forældreledsagelse."

Overskrift:

Merudgifter til slid på tøj og sko

Tekst:

Såfremt der kan sandsynliggøres merudgifter til køb af tøj og sko, fordi barnet på grund af sit handicap, slider mere på tøj og sko, skal merudgifterne medregnes i den månedlige merudgiftsydelse.


Du kan læse mere i børn og unge-vejledningens pkt. 166, 169, 189-190, 210 og 212

Overskrift:

Lommepenge som merudgifter

Tekst:

DUKH vurderer, at forældre ikke kan få dækket udgiften til lommepenge, fordi dit barn pga. sit handicap ikke selv kan tjene lommepenge ved et fritidsjob. Vi mener ikke, der er tale om en merudgift, da det ikke er ualmindeligt, at forældre giver deres børn lommepenge, og man kan således ikke sige, at der er tale om (mer)udgifter, som man ikke ville have haft, hvis barnet ikke havde et handicap.


Der er ikke i vejledningen, bekendtgørelsen eller i aktuelle principafgørelser beskrevet, hvorvidt forældre kan få dækket merudgiften til lommepenge, når et barn med handicap ikke selv kan tjene lommepenge ved et fritidsjob. Det nærmeste, man kommer, er den ophævede principafgørelse O-69-96 fra Ankestyrelsen. Her afgjorde Ankestyrelsen, at lommepenge ikke var en merudgift ved forsørgelsen pga. handicappet. Men afgørelsen er dog ophævet og har derfor ikke længere har vejledningsværdi. 

Overskrift:

Merudgift til bleer

Tekst:

Det er muligt at yde støtte til bleer som et hjælpemiddel efter servicelovens § 112, hvis barnet er i målgruppen, det vil sige har en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og bleerne i væsentlig grad kan afhjælpe en varig følge af den nedsatte funktionsevne. Det vil sige at der ikke er udsigt til at barnet/den unge bliver renlig og problematikken vurderes af varig karakter.


Der er desuden mulighed for at yde støtte til dækning af merudgifter til bleer efter servicelovens § 41, hvis betingelserne er opfyldt. Dog er § 41 er subsidiær til anden lovgivning, og derfor vil en ansøgning om dækning til bleer, først skulle afklares efter § 112.


Såfremt støtten skal give efter § 41 skal kommunen i første omgang vurdere at dit barn er omfattet af personkredsen - det betyder at dit barn skal have en varig og betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, eller barnet have en indgribende langvarig eller indgribende kronisk lidelse.

Ud over at dit barn skal være omfattet af personkredsen, skal der også være en direkte sammenhæng mellem dit barns nedsatte funktionsevne og behovet for bleer.

Overskrift:

Barnepige som merudgift

Tekst:

Serviceloven gælder i alle danske kommuner. Der er imidlertid tale om en lov, som indebærer en række skøn og vurderinger. Der kan være forskelle i serviceniveauet, og hvordan kommunen tilrettelægger hjælpen.


En af de udgifter, der kan ydes hjælp til, er merudgifter til barnepige. Det gælder i situationer, hvor også andre børnefamilier har behov for barnepige - og barnet på grund af alder ikke kan være alene, uanset om det har et handicap eller ej, er det alene merudgiften til barnepige man kan få medregnet i merudgiftsydelsen.


Merudgiften er her forskellen på det, man ellers ville skulle betale for en barnepige (typisk en ung under 18 år), og så udgiften til en voksen barnepige, som ofte er nødvendig i forbindelse med pasning af et barn med handicap.


Når der alene er tale om, at forældrene skal aflastes, eller barnet har en alder, hvor man normalt ikke har behov for en barnepige, dækkes hele udgiften hertil.


Hjælpen kan ydes, enten via et konkret beløb som indgår i merudgiftsydelsen, eller via et korps af aflastningspersoner som nogle kommuner stiller til rådighed.


Ankestyrelsen har truffet afgørelse i en sag der bl.a. berører spørgsmålet: Principafgørelse 93-09

Publikationer:

Kontakt os

Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet

Jupitervej 1 | 6000 Kolding 
mail@dukh.dksikkerpost@dukh.dk  
CVR: 26643058


fb-iconFacebook


Ring til os

76 30 19 30


Mandag
 09.00-13.00
Tirsdag
 09.00-13.00
Torsdag
 09.00-13.00
Fredag
 09.00-13.00

Tilgængelighedserklæring

Nyhedsmail fra DUKH

Fik du svar på dit spørgsmål?

Luk