Selvhjælp

Navn:

Tabt arbejdsfortjeneste - beregning

Text:
Her kan du finde svar på en række af de spørgsmål, som vi ofte møder i vores rådgivning i  forhold til beregning og udmåling af tabt arbejdsfortjeneste.
Sub:
FAQ:
Overskrift:

Hvilken løn beregnes tabt arbejdsfortjeneste ud fra?

Tekst:

Det er som udgangspunkt den seneste lønindtægt umiddelbart før man overgår til tabt arbejdsfortjeneste, der skal anvendes som beregningsgrundlag. Det fremgår af børn og unge-vejledningen pkt. 239 og af principafgørelse fra C-19-05.


Hvis du er uenig i det beregningsgrundlag, som kommunen anvender, har du mulighed for at klage over dette til Ankestyrelsen.

Overskrift:

Tabt arbejdsfortjeneste og løntillæg

Tekst:

Udgangspunktet for beregning at tabt arbejdsfortjeneste er den seneste normale bruttoløn. Den normale bruttoløn udgør den faste løn samt de tillæg, der indgår som en integreret og normal del af lønnen, f.eks. forskudt tidstillæg og weekend tillæg.


Udlæg som lønmodtageren har haft i forbindelse med arbejdet, f.eks. kørselsgodtgørelse, smudstillæg og andre ikke skattepligtige beløb, indgår ikke i den normale bruttoløn


Beregning af hjælpen

I ministeriets bekendtgørelse om tilskud til pasning af børn med handicap eller langvarig sygdom, har socialministeren fastsat nærmere regler om beregning og regulering af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste.


Hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste er en bruttoydelse, hvoraf der betales A-skat, arbejdsmarkedsbidrag. den særlige pensionsopsparing (SP-bidrag) og ATP-bidrag.


Ved beregning af hjælpen er hovedreglen, at den pågældende til dagligt økonomisk stilles, som om han/hun havde en arbejdsindkomst. Tillæg, som er et integreret led i lønnen, indgår også i beregningsgrundlaget, hvis de normalt kommer til udbetaling.


Ankestyrelsen har i en sag (SM O-48-99) truffet afgørelse om, at provision skulle indgå ved beregning af tabt arbejdsfortjeneste i et tilfælde, hvor det fulgte af moderens ansættelseskontrakt, at hendes løn bestod dels af en fast løn, dels af provision, der var afhængig af salgsresultatet.


Det, der lægges til grund ved beregningen, er således den seneste lønindtægt, og ikke arbejdsløshedsdagpenge, syge- eller barselsdagpenge eller kontanthjælp, som pågældende har haft, inden han/hun modtager hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste.


Ankestyrelsen har i en sag (SM C-19-05) truffet afgørelse om, at kompensationen for tabt arbejdsfortjeneste skulle beregnes med udgangspunkt i den seneste lønindtægt, som modtagere havde inden overgangen til at modtage tabt arbejdsfortjeneste. Dette gjaldt uanset, at udbetalingen af tabt arbejdsfortjeneste havde været standset i en periode på grund af barselsorlov med et andet barn. Der skulle ikke ske omberegning, når den tabte arbejdsfortjeneste blev udbetalt på grundlag af det samme barn og det samme handicap.

Overskrift:

Tabt arbejdsfortjeneste og lønstigning

Tekst:

Når man modtager kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, har man ikke krav på de lønstigninger, ens arbejdsplads ellers ville have givet en under ansættelsen. Til gengæld er det meningen, at beløbets størrelse skal reguleres en gang om året efter den såkaldte satsreguleringsprocent.


Beregning af tabt arbejdsfortjeneste

Beregningen af tabt arbejdsfortjeneste er reguleret i Bekendtgørelse om tilskud til pasning af børn med handicap eller langvarig sygdom. Den tabte arbejdsfortjeneste baseres på den seneste lønindtægt, som du havde inden modtagelse af tabt arbejdsfortjeneste.


Hvis du på daværende tidspunkt havde faste tillæg som er et integreret led i lønnen, ville disse indgå i beregningsgrundlaget - dette kunne f.eks. være faste weekend- og aftentillæg.


Angående reguleringen af den tabte arbejdsfortjeneste, beskriver principafgørelse C-63-01, at hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til pasning i hjemmet af et barn med handicap skal udbetales på baggrund af den seneste lønindtægt før overgangen til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, uanset at løn- og arbejdsforhold i øvrigt ændrer sig i løbet af ydelsesperioden. Ankestyrelsen henviser bl.a. til, at hjælpen til dækning af tabt arbejdsfortjeneste reguleres én gang årligt pr. 1. januar med satsreguleringsprocenten.

Overskrift:

Kan man få tabt arbejdsfortjeneste som selvstændig?

Tekst:

Du har som selvstændig mulighed for at få tabt arbejdsfortjeneste, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt. Hvis der er tale om en nystartet virksomhed, hvor det er vanskeligt at finde frem til et realistisk beregningsgrundlag og indtægtstab, kan der tages udgangspunkt i udgiften til, hvad en vikar ville koste - eller et beregnet beløb på grundlag af tidligere indtægt. Sidstnævnte vil f.eks. være oplagt, hvis du hidtil har modtaget tabt arbejdsfortjeneste på enkeltdage som lønmodtager.

Overskrift:

Tabt arbejdsfortjeneste og ydelsesloftet

Tekst:

I børn og unge-vejledningens pkt. 237 fremgår følgende:


"Hvis borgerens bruttoindtægt uanset det timetal, hvori borgeren arbejdede forud for overgangen til tabt arbejdsfortjeneste, er lavere end ydelsesloftet, påvirkes udmålingen af ydelsen ikke af ydelsesloftet. I disse tilfælde skal den tabte arbejdsfortjeneste fastsættes ud fra den tidligere bruttoindtægt, ... , uden hensyntagen til ydelsesloftet."

Overskrift:

Modregning af sparede transportudgifter i tabt arbejdsfortjeneste

Tekst:

Kommunen skal modregne de besparelser, der evt. opstår i forbindelse med, at du modtager hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 42. Når din tabt arbejdsfortjeneste beregnes, fratrækkes besparelserne i "nettolønnen", det vil sige efter skat.


Det kan f.eks. dreje sig om transportudgifter til og fra arbejde eller besparelser på udgift til daginstitution. Det fremgår af § 12 i Bekendtgørelse om tilskud til pasning af børn med handicap eller langvarig sygdom og af børn og unge-vejledningen pkt. 242-244.


Modregning skal ske med den reelle besparelse

Du skal være opmærksom på, at beløbet, der vedrører transport, skal udgøre den reelle besparelse. Beløbet må således ikke eksempelvis beregnes ud fra statens km-takster. Det fremgår af principafgørelse O-58-96.

Overskrift:

Tabt arbejdsfortjeneste og værdi af fri bil

Tekst:

Ankestyrelsen har i deres afgørelse C-36-03 afgjort, at værdien af en fri bil, som stilles til rådighed af en arbejdsgiver, skal medregnes ved beregning af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, såfremt du ikke har rådighed over bilen i perioden, hvor du modtager tabt arbejdsfortjeneste efter Servicelovens § 42. Dette fordi, at man anser værdien af fri bil som en økonomisk værdi, og fordi man beskattes af denne værdi.


Hvis du derimod har bilen til rådighed i perioden, hvor du modtager kompensationen, ser Ankestyrelsen således på det, at du ikke, jf. kompensationsprincippet, lider et dokumenteret tab i orlovsperioden, og derfor skal bilen i en sådan situation, ikke medtages i beregningen.

Overskrift:

Sygehuskontrol - hel eller delvis kompensation

Tekst:

Udgangspunktet for fastlæggelse af omfanget af kompensationen for tabt arbejdsfortjeneste, er den tid, det er nødvendigt, at forældre - af hensyn til barnet - passer det, f.eks. i forbindelse med kontrol på sygehus.


Som udgangspunkt kan du få tabt arbejdsfortjeneste for selve kontrollen og transporten i forbindelse hermed. Men andre forhold kan også indgå. F.eks. om barnet kan afleveres i dagtilbud efterfølgende, eller det er nødvendigt at barnet pga. sin lidelse, hviler ud derhjemme bagefter.


Der er imidlertid ingen klar praksis, og DUKH kan derfor ikke svare entydigt på, om der er ret til hel eller delvis kompensation.

Overskrift:

Tabt arbejdsfortjeneste og flytning til ny kommune

Tekst:

Når det handler om merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste, har du ret til nuværende ydelse, indtil ny kommunen har revurderet bevillingen og truffet ny afgørelse. Det vurderer DUKH på baggrund af Ankestyrelsens principafgørelse 122-09. Principafgørelsen omhandler merudgifter til voksne, men DUKH vurderer, at princippet gælder tilsvarende på børneområdet.


Skulle tilflytningskommunen træffe afgørelse om at fratage dig den tabte arbejdsfortjeneste, har du krav på en afviklingsperiode på 14 uger efter betingelserne for at modtage hjælpen er bortfaldet jf. bek. § 17.


Og klager du over afgørelse til Ankestyrelsen, har du ret til yderligere 14 ugers tabt arbejdsfortjeneste (i alt 28 uger), da afviklingsperioden først kan påbegyndes efter udløbet af en 14 ugers varslingsperiode ifølge servicelovens § 3 a jf. betænkning til lovforslag L 150. Opnår du i afviklingsperioden en indtægt, ophører udbetalingerne af tabt arbejdsfortjeneste i det omfang, indtægten modsvarer den ydede hjælp jf. bek. § 17.


Vælger tilflytningskommunen at nedsætte din tabte arbejdsfortjeneste, gælder reglerne i bek. § 17 og servicelovens § 3 a ikke. Men Ankestyrelsen har præciseret i principafgørelse 231-10, at man har ret til en indretningsperiode på 3 måneder, når der er tale om en betydelig nedsættelses af hjælpen. 

Overskrift:

Renter ved for sen udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste

Tekst:

I den sociale lovgivning er der ikke hjemmel til at pålægge kommunen at betale renter, som er opstået grundet forsinket udbetaling.

Ankestyrelsen, som er klageinstans på det sociale område, har udtalt sig om dette blandt andet i en principafgørelse, der hedder M-2-03.

Afgørelsen henviser til, at borgeren har mulighed for at rejse et civilt søgsmål via domstolene. Se også principafgørelse fra Ankestyrelsen: P-19-01

Publikationer:

Kontakt os

Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet

Jupitervej 1 | 6000 Kolding 
mail@dukh.dksikkerpost@dukh.dk  
CVR: 26643058


fb-iconFacebook


Ring til os

76 30 19 30


Mandag
 09.00-13.00
Tirsdag
 09.00-13.00
Torsdag
 09.00-13.00
Fredag
 09.00-13.00

Tilgængelighedserklæring

Nyhedsmail fra DUKH

Fik du svar på dit spørgsmål?

Luk