Selvhjælp

Navn:

Generelt om sagsbehandling

Text:

I DUKH har vi fokus på retssikkerheden i vores rådgivning, og vores formål er at bidrage til at styrke retssikkerhed for mennesker med handicap. Vi rådgiver derfor primært om de formelle sagsbehandlingsregler, der handler om, hvordan en sag skal behandles, og hvordan en kommune bør optræde i forhold til borgeren - såkaldt god forvaltningsskik. 


Eksempler på disse regler om god forvaltningsskik er:

  • kravet om saglighed i forvaltningen
  • reglerne om inhabilitet og tavshedspligt
  • sagsbehandlingstid
  • aktindsigt
  • partshøring
  • begrundelse og klagevejledning

De fleste af sagsbehandlingsreglerne fremgår af retssikkerhedsloven og forvaltningsloven.


Du kan her finde svar på en række af de spørgsmål, som vi ofte møder i vores rådgivning.

Sub:
FAQ:
Overskrift:

Kommunens vejledningspligt

Tekst:

Kommunen har en generel forpligtigelse til ved opsøgende arbejde at tilbyde rådgivning til enhver som må antages at have behov for det. 

Serviceloven:

”§ 11, stk. 7. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde gratis rådgivning, undersøgelse og behandling af børn og unge med adfærdsvanskeligheder eller nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne samt deres familier. Opgaverne kan varetages i samarbejde med andre kommuner.


Stk. 8. Kommunalbestyrelsen skal etablere en særlig familievejlederordning for familier med børn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Vejledningen skal tilbydes, inden for 3 måneder efter at kommunalbestyrelsen har fået kendskab til, at funktionsnedsættelsen er konstateret.”


Forvaltningsloven:

”§ 7. En forvaltningsmyndighed skal i fornødent omfang yde vejledning og bistand til personer, der retter henvendelse om spørgsmål inden for myndighedens sagsområde.


Stk. 2. Modtager en forvaltningsmyndighed en skriftlig henvendelse, som ikke vedrører dets sagsområde, videresendes henvendelsen så vidt muligt til rette myndighed.”


Herudover har kommunen pligt til at behandle en sag helhedsorienteret i forhold til retssikkerhedslovens § 5:


”§ 5. Kommunalbestyrelsen skal behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning, herunder også rådgivning og vejledning. Kommunalbestyrelsen skal desuden være opmærksom på, om der kan søges om hjælp hos en anden myndighed eller efter anden lovgivning.”


Udvidet rådgivningspligt ved børn og unge

Når det drejer sig om børn og unge med betydelig og varigt nedsat funktionsevne, er der en udvidet rådgivningspligt.


Familievejleder

Kommunen skal tilbyde vejledning via familievejleder, senest 3 måneder efter, at kommunen har fået kendskab til, at funktionsnedsættelsen er konstateret.


Familievejlederen har ikke kompetence til at træffe afgørelser om hjælpen til familien, men skal kunne formidle kontakten og viden om familien til socialforvaltningen.


Indsatsen skal være med til at sikre, at familien, i den indledende fase efter at funktionsnedsættelsen er konstateret, får et tilbud om indgående rådgivning og vejledning.


Vejledningen skal medvirke til at øge familiens kendskab til rettigheder og til de forskellige hjælpemuligheder, der er - også på tværs af sektorer.


Hjemmebesøg

Herudover skal kommunen tilbyde hjemmebesøg inden for 3 måneder efter fødslen af barnet eller efter, at kommunen har fået kendskab til, at barnet har en nedsat funktionsevne. Du kan læse mere i serviceloven § 11, stk. 8 og i Bekendtgørelse om familievejlederordningen.


Søger man om hjælp til f.eks. merudgifter eller kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, kan manglende eller mangelfuld vejledning betyde, at man skal stilles som om vejledningen fra start var givet korrekt. Det betyder, at du kan få bevilget en social ydelse med tilbagevirkende kraft, hvis det kan fastslås, at du ikke fik søgt ydelsen på grund af manglende vejledning.


Sagsbehandlingsfrister

Vær opmærksom på, at kommunen skal udmelde sagsbehandlingsfrister - dvs. hvor lang tid der må gå fra man har søgt om en ydelse, til der er truffet en afgørelse.


Fristerne kan variere fra kommunen til kommune og der er typisk forskellige frister indenfor de forskellige ydelsesområder (f.eks. merudgifter, kompensation for tabt arbejdsfortjeneste).


Sagsbehandlingsfristerne kan normalt ses på kommunens hjemmeside. Læs mere om reglerne om sagsbehandlingsfrister i retssikkerhedslovens § 3.

Overskrift:

Notatpligt ved telefoniske henvendelser

Tekst:

Der er regler for, hvornår sagsbehandleren skal lave et notat i en sag. Det fremgår af offentlighedslovens § 13, at der gælder en notatpligt for en forvaltningsmyndighed, hvis der er tale om:

  • en sag hvor der vil blive truffet afgørelse, og
  • der modtages mundtlige oplysninger eller hvis myndigheden på anden måde er bekendt med oplysninger, og
  • oplysningerne vedrører en sags faktiske omstændigheder, og
  • oplysningerne er af betydning for sagens afgørelse, og
  • oplysningerne ikke i øvrigt fremgår af sagens dokumenter.

Bemærk, at alle betingelser skal være opfyldt, før notatpligten indtræder.


Almindelig forvaltningsretlig grundsætning

Endvidere gælder der ved siden af ovenstående en almindelig forvaltningsretlig grundsætning (en regel der gælder på samme måde som en lov), hvorefter alle væsentlige ekspeditioner i en sag skal skrives ned. Det kan f.eks. være en mundtlig aftale om, at borgeren skal fremsende yderligere dokumentation, eller en telefonsamtale hvor borgeren rykker for svar i sin sag, og sagsbehandleren i den forbindelse oplyser om den forventede sagsbehandlingstid.


Reglerne betyder, at sagsbehandleren har pligt til at notere mundtlige oplysninger (der ikke i øvrigt fremgår af sagens dokumenter), hvis oplysningerne har betydning for den afgørelse, der efterfølgende skal træffes – f.eks. fordi de bidrager til sagens bevismæssige grundlag eller skaber klarhed med hensyn til sagens faktiske omstændigheder - eller hvis oplysningerne i øvrigt er væsentlige.


Hvorfor notatpligt?

Der er en række retlige grunde til, at myndighederne har notatpligt:

  • Ordensmæssige hensyn: En skriftlig fastholdelse af de ekspeditioner, der er foretaget i sagen, og af de oplysninger, der ikke fremgår af sagens øvrige dokumenter, er en forudsætning for at myndigheden selv kan huske sagen (f.eks. således at en ny sagsbehandler kan overtage sagen uden at skulle starte forfra).
  • Aktindsigtshensyn: Borgeren kan ikke håndhæve sin ret til at se alle oplysninger, hvis de ikke er noteret på sagen.
  • Dokumentations- eller kontrolhensyn: Sagen skal kunne dokumenteres over for myndigheder eller personer (f.eks. Ankestyrelsen, Folketingets Ombudsmand og domstolene), som fører kontrol med, at myndighederne behandler sagerne forskriftsmæssigt.

Se evt. også: 

  • SM F-3-03: Nævnets lægekonsulent indhentede telefonisk yderligere oplysninger til sagen før mødet i nævnet uden at notere disse ned. Ankestyrelsen udtalte, at notatpligten er en garantiforskrift og hjemviste sagen til fornyet afgørelse i nævnet, da man fandt, at nævnets afgørelse var ugyldig bl.a. grundet undladelsen af at notere de nye faktiske oplysninger ned.
  • SM C-41-04: Kommunen havde ikke noteret den samtale, man havde haft med forældrene, hvor kommunen oplyste, at forældrene fremover kunne modtage hjælp efter bestemmelsen om merudgift i serviceloven. Dette fandt Ankestyrelsen kritisabelt.
Overskrift:

Frist ved genvurdering

Tekst:

En afgørelse skal som hovedregel genvurderes inden 4 uger efter, at klagen er modtaget. Du skal desuden have besked, hvis myndigheden ikke kan færdiggøre genvurderingen inden for fristen på 4 uger, ”fordi der skal skaffes yderligere oplysninger, vurderinger og lignende”.


Du skal samtidig have besked om, hvornår genvurderingen kan forventes afsluttet, jf. § 12, stk. 2 i bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område.


Det fremgår ikke af nævnte bekendtgørelse eller retssikkerhedsvejledningen (pkt. 258), hvad der nærmere forstås ved ”yderligere oplysninger, vurderinger og lignende”, men det er DUKHs vurdering, at der skal være tale om forhold, som myndigheden ikke har været klar over før.  Myndighedens/medarbejdernes subjektive forhold (f.eks. sygemelding og sagsbehandlerskift) kan således ikke begrunde en fristoverskridelse.


Hvis kommunen overskrider genvurderingsfristen, kan du henvende dig til Ombudsmanden eller Tilsynet, som begge fører tilsyn med, at kommunerne overholder lovgivningen, men da sagsbehandlingstiden ved begge instanser er lang, er der reelt ingen sanktionsmuligheder.


Bemærk: Ved klage over afgørelser omfattet af § 3 a i lov om social service skal genvurderingen ske inden 14 dage efter, at klagen er modtaget. Reglerne om udsættelse af fristen for genvurdering nævnt ovenfor gælder ikke i sådanne § 3 a-sager.

Overskrift:

Rimelig sagsbehandlingstid ved ny lovgivning

Tekst:

Reglerne om sagsbehandlingsfrister fremgår af retssikkerhedsloven § 3, men der er ingen specielle regler for, hvor lang tid, der må gå, når der er tale om ny lovgivning.


Det fremgår af retssikkerhedslovens § 3, at kommunen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt og også skal fastsætte en frist for, hvor lang tid der må gå, inden der skal være truffet en afgørelse. Sagsbehandlingsfristerne på de enkelte lovområder kan variere fra kommune til kommune. Normalt fremgår fristerne af kommunens hjemmeside. Hvis kommunen ikke kan overholde fristen, skal ansøgeren have skriftlig besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse.

Overskrift:

Er Ankestyrelsen bundet af parternes påstande?

Tekst:

Ankestyrelsen ikke er bundet af parternes påstande. Det fremgår af retssikkerhedslovens § 68, som lyder:


§ 68. Ankestyrelsen er ikke bundet af parternes påstande og er uafhængig af instruktioner vedrørende afgørelsen af den enkelte sag.

Stk. 2. Ankestyrelsens afgørelse kan gå ud på afvisning, stadfæstelse, hjemvisning, ophævelse eller ændring af den afgørelse, der er klaget over.


I retssikkerhedsvejledningens pkt. 276 er det anført:


"276. Ankestyrelsen skal altid træffe den rigtige afgørelse efter lovgivningen og er således ikke bundet af det resultat, som parterne ønsker (parternes påstande) eller af de dokumenter eller argumenter, som klageren fremfører. Ankestyrelsen har ligesom andre myndigheder ansvaret for, at sagerne er oplyst i tilstrækkeligt omfang til, at den kan træffe en afgørelse, jf. § 10 og forvaltningsretlige principper om officialprincippet. Da Ankestyrelsen skal træffe den rigtige afgørelse efter lovgivningen, kan styrelsen træffe afgørelser, som stiller klageren ringere end den oprindelige afgørelse, der klages over. Hvis afgørelsen går borgeren imod, skal Ankestyrelsen efter § 72, stk. 7, træffe beslutning om, fra hvilket tidspunkt ændringen skal ske. Efter § 72, stk. 8, kan Ankestyrelsen ved ændring af afgørelser om støtte til køb af bil efter serviceloven træffe afgørelse om bortfald af bevilling, opsigelse af lån m.v."


Relevant principafgørelse:

P-8-01:  "Ved behandlingen af en klage over en afgørelse om førtidspension kunne ... Ankestyrelsen tage stilling til såvel pensionstilkendelsen som fra hvilket tidspunkt pensionen i givet fald kunne tilkendes. Klageren kunne således ikke begrænse klagemyndighedens efterprøvelse til alene at angå tilkendelsestidspunktet."

Overskrift:

Skift af sagsbehandler – kan jeg kræve det?

Tekst:

Du har ikke et egentligt krav på at få en ny sagsbehandler, men kommunen bør imødekomme dit ønske, hvis det er velbegrundet, og hvis det er muligt.


Det fremgår af § 4 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, at borgeren skal have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag, og at kommunen skal tilrettelægge sagsbehandlingen på en sådan måde, at borgeren kan udnytte denne mulighed.


Endvidere fremgår det af pkt. 56 i retssikkerhedsvejledningen, at de personlige relationer mellem borgeren og dennes sagsbehandler kan betyde meget for en tillidsfuld dialog. Kommunen bør være opmærksom på, om der mellem borgeren og sagsbehandleren er skabt en tillidsfuld dialog. Kommunen bør derfor, når det er muligt, og borgerens ønske er velbegrundet, være imødekommende overfor en anmodning om at få en anden sagsbehandler.

Overskrift:

Gælder en bevilling fra ansøgningstidspunktet eller fra afgørelsestidspunktet?

Tekst:

DUKH kan ikke give et entydigt svar på det spørgsmål, da der skal foretages en konkret og individuel vurdering i hvert enkelt tilfælde, ligesom det afhænger af, hvilken ydelse der er tale om. Ankestyrelsen har i principafgørelse 99-13 bl.a. udtalt følgende: "Perioden for beregning af merudgifter begynder fra den dag, kommunen modtager ansøgningen."


Denne afgørelse vedrører en ansøgning om merudgifter, men det er DUKH's vurdering, at princippet som hovedregel skal finde anvendelse i de situationer, hvor den støtte/ydelse, der søges om, kan bevilges med virkning fra ansøgningstidspunktet. Dette vil som udgangspunkt være tilfældet, når ansøgningen vedrører en løbende økonomisk ydelse som f.eks. merudgifter, tabt arbejdsfortjeneste og børnetilskud - i modsætning til en ansøgning om f.eks. et hjælpemiddel, hjemmehjælp eller ledsagelse.


Denne vurdering er i overensstemmelse med det forvaltningsretlige lighedsprincip, hvorefter myndigheden er forpligtet til at behandle ensartede tilfælde ens. Borgerens retsstilling i en sag vedrørende f.eks. merudgifter bliver således ikke påvirket af sagsbehandlingstidens længde, når ydelsen tilkendes med virkning fra ansøgningstidspunktet.

Overskrift:

Definition af betydelig og varig nedsat funktionsevne

Tekst:

Definitionen af "betydelig nedsat funktionsevne" afhænger i høj grad af, hvilken kontekst man befinder sig i. Men med udgangspunkt i WHOs handicapbegreb, kan begrebet "varig nedsat funktionsevne", beskrives som relationen mellem en persons nedsatte funktionsevne og mulighederne i det omliggende samfund.


I forhold til kompensationsområdet skal det understreges, at en vurdering af en betydeligt nedsat funktionsevne, beror på en konkret beskrivelse. Det skal sikre, at det er graden af den nedsatte funktionsevne og ikke en lægelig diagnose, der er afgørende for, hvorvidt man er berettiget til en handicapkompenserende ydelse eller ej.


Det vil også sige, at der i kompensationsøjemed, ikke kun er tale om at vurdere en persons nedsatte funktionsevne, men også hvilke hindringer funktionsnedsættelsen sætter for personen i hverdagen, og den situation der ansøges ud fra.

Overskrift:

Flytning til ny kommune – følger støtten med?

Tekst:

Når man flytter fra en kommune til en anden, skal tilflytningskommunen vurdere, om den vil videreføre allerede bevilgede handicapkompenserende ydelser i tidligere kommune. Men det skal samtidig understreges, at tilflytningskommunen ikke uden videre kan ændre en tidligere givet bevilling.


Som udgangspunkt skal følgende betingelser være opfyldte, før tilflytningskommunen kan ændre i din bevilling:

  • Den nuværende bevilling er i strid med lovgivningen
  • Det faglige skøn, der ligger til grund for en given ydelse, er i strid med sagens oplysningsgrundlag
  • Lovgivningen har ændret sig, siden bevillingen blev givet. Vær her også opmærksom på de ændringer, der kan følge af, at Ankestyrelsen via principafgørelser foretager præcisering af lovgivningen inden for udvalgte områder
  • Der er sket ændringer i din steddatters helbredssituation, siden den oprindelige bevilling blev givet, som begrunder ændring / evt. nedsættelse af allerede given bevilling.

Hvis du beslutter dig for at flytte, skal du henvende dig i tilflytningskommunen umiddelbart i tilknytning til flytningen for at ansøge om, at nuværende handicapkompenserende ydelser videreføres. Du kan anmode om, at der indhentes oplysninger om allerede eksisterende bevillinger i fraflytningskommunen. I det omfang fraflytningskommunen ikke er i besiddelse af alle relevante oplysninger om din aktuelle helbredssituation, bør du selv supplere med de manglende oplysninger, så kommunen får mulighed for at overveje at indhente eventuelle supplerende oplysninger fra relevante fagpersoner - egen læge eller andre.


Du har ikke krav på at tilflytningskommunen tager stilling til, hvilke handicapkompenserende ydelser der kan bevilges, før du er tilmeldt folkeregistret i kommunen. Så du må derfor påregne at skulle tage stilling til, om du vil flytte, uden at du på forhånd kan få sikkerhed for i hvilket omfang tidligere bevillingsniveau vil blive videreført.

Overskrift:

Kan et vejledningsforløb efter servicelovens § 11, stk. 3. påklages?

Tekst:

Det følger af § 166 i serviceloven, at der kan klages over afgørelser efter serviceloven, medmindre andet er fastsat. Konsulentbistand efter § 11 stk. 3 betragtes imidlertid ikke som en afgørelse, hvorfor der ikke er klageadgang. Det følger af børn og unge-vejledningens pkt. 39: "Der træffes ikke afgørelse om konsulentbistand efter den forslåede § 11 stk. 3, og dermed er der heller ikke adgang til at klage over tilbuddet."


Hvis sagen alligevel påklages, er det Ankestyrelsen (og ikke kommunen), der afgør, om sagen kan behandles. Dvs. du kan bede kommunen om at sende sagen videre til Ankestyrelsen, men her vil man højst sandsynligt i dit tilfælde afvise sagen, fordi der som nævnt ikke er klageadgang efter § 11, stk. 3.


Når en kommune tilbyder konsulentbistand efter § 11, stk. 3, er det kommunen, der beslutter indholdet af, hvilken konkret bistand der skal gives.


Andre muligheder for støtte til vejledning

Men du skal være opmærksom på, at der ud over § 11, stk. 3 findes andre muligheder for støtte til vejledning i lovgivningen. Kommunen er bl.a. efter § 11, stk. 7 i serviceloven forpligtet til at tilbyde rådgivning, undersøgelse og behandling af børn og unge med adfærdsvanskeligheder eller nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne samt deres familier. Kommunen træffer afgørelse om støtte efter § 11, stk. 7, hvorfor der er klageadgang efter denne bestemmelse.


Det følger desuden af § 5 i retssikkerhedsloven, at kommunen har pligt til at behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle muligheder, hvilket betyder, at kommunen også skal vurdere, om der kan være grundlag for at yde rådgivning efter § 11, stk. 7.

Overskrift:

Kan man klage over kommunens lægekonsulent?

Tekst:

En klage over lægekonsulenten kan ikke behandles af klageinstanserne. Derimod kan man kan klage til borgmesteren, da lægekonsulenten er en administrativ medarbejder ansat af kommunen. Borgmesteren har det ledelsesmæssige ansvar for alle ansatte i kommunen, herunder lægekonsulenten. Borgmesteren har således det overordnede ansvar for at tilrettelægge arbejdet på en hensigtsmæssig og lovlig måde. Du kan derfor klage over lægekonsulenten til borgmesteren.


Du kan læse mere i principafgørelse D-28-05. 

Overskrift:

Forskellen på sundhedskoordinator og lægekonsulent

Tekst:

Siden 2013 er der sket ændringer vedrørende sagsbehandling af en del sager i jobcentret og dermed også ændringer i forhold til hvilken lægefaglig bistand, som kommunen skal anvende.

I det følgende beskrives de lovgivningsmæssige regler som i dag er gældende for kommunernes benyttelse af lægefaglig bistand i forskellige sager.


Sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra klinisk funktion

Kommunen skal i flg. sager benytte sig af klinisk funktion ved behov for sundhedsfaglig rådgivning:

  1. sager, som skal behandles i rehabiliteringsteamet, hvilket er sager om ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende, førtidspension, jobafklaringsforløb og kategori 3 sygedagpengesager. Ved møde i rehabiliteringsteamet deltager sundhedskoordinator fra klinisk funktion
  2. løbende sager, hvor borgeren er i jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob, modtager tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende, modtager førtidspension eller modtager sygedagpenge og er visiteret til kategori 3
  3. sager om førtidspension, som er undtaget for reglen om forelæggelse for rehabiliteringsteamet på baggrund af at det er åbenlyst at arbejdsevnen ikke kan bedres jf. Pensionslovens § 18 stk. 2

Kommunen kan i sagsbehandlingen af ovenstående sager alene benytte sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra den kliniske funktion i regionen og kan derfor ikke anvende lægekonsulent.


Indhentelse af oplysninger

Kommunen kan i disse sager alene indhente oplysninger fra borgerens praktiserende læge og fra klinisk funktion. Klinisk funktion og kommunen kan  aftale, at der rekvireres yderligere oplysninger (f.eks. fra psykolog, speciallæge, sygehus), hvis der er behov derfor. I så fald er det kommunen der rekvirerer disse oplysninger på vegne af klinisk funktion. Såfremt kommunen har behov for en nærmere sundhedsfaglig vurdering af borgerens helbredsmæssige muligheder for arbejde eller uddannelse ud fra de lægelige oplysninger der foreligger i sagen, kan kommunen anmode klinisk funktion herom. Klinisk funktion vil på baggrund af de lægelige akter i sagen og en konsultation med borgeren, udarbejde en speciallægeattest med vurdering af borgerens muligheder for uddannelse og arbejde.


Ad 1. Sundhedskoordinatorens opgaver i forbindelse med sager, som skal behandles i rehabiliteringsteamet

Rehabiliteringsteamet er tværfagligt sammensat med repræsentanter fra relevante forvaltningsområder i kommunen samt en sundhedskoordinator fra den kliniske funktion i regionen. Før sagen behandles i teamet skal rehabiliteringsplanens forberedende del være udarbejdet.


Hvis kommunen anmoder om det, skal sundhedskoordinatoren yde kommunen sundhedsfaglig rådgivning, inden sagen behandles i rehabiliteringsteamet. Sundhedskoordinatoren skal efter behov yde bistand i kommunens forberedelse af sager, der skal behandles i rehabiliteringsteamet. Sundhedskoordinatoren kan med borgerens skriftlige samtykke drøfte sagen med borgerens praktiserende læge og kan endvidere efter aftale med kommunen tale med borgeren.


Før mødet i teamet forbereder sundhedskoordinatoren sin sundhedsfaglige rådgivning på baggrund af rehabiliteringsplanens forberedende del, der skal indeholde alle relevante helbredsmæssige oplysninger.


Under behandling af sagen i teamet bidrager sundhedskoordinatoren med sundhedsfaglig rådgivning og taler sammen med de øvrige i teamet med borgeren om dennes muligheder for at arbejde og uddanne sig.


Sundhedskoordinatorens rådgivning indgår i teamets indstilling til kommunen om, hvilken ydelse eller indsats borgeren skal have. Hvis det under mødet viser sig, at der er behov for yderligere helbredsmæssige oplysninger, kan sundhedskoordinatoren anbefale, at teamet afventer med at afgive en indstilling til disse foreligger.


Ad 2. Sundhedskoordinatorens opgaver i øvrige sager

Sundhedskoordinatoren skal, hvis kommunen har behov for det, bidrage med sundhedsfaglig rådgivning i løbende sager. Rådgivningen sker i form af en udtalelse til brug for sagen og må ikke indeholde en rådgivning om, hvilken ydelse borgeren har ret til. Rådgivningen kan bl.a. omhandle:

  • en borgers muligheder for at fortsætte i et ressourceforløb, fleksjob eller jobafklaringsforløb
  • en borgers muligheder for at genoptage sit arbejde (kategori 3 sygedagpengesager)
  • en anbefaling om, at borgerens helbredsforhold vurderes i klinisk funktionen anbefaling om, at borgeren opfordres til at gå til sin praktiserende læge for udredning/behandling

Ad 3. Åbenbare sager

I ”åbenbare sager” om førtidspension skal sundhedskoordinatoren udarbejde en udtalelse, der skal indeholde en sundhedsfaglig vurdering af, om det ud fra sagens oplysninger må anses for at være helt åbenbart, at borgerens arbejdsevne ikke kan forbedres. 


Lægekonsulent - sundhedsfaglig rådgivning i andre sager

I andre sager på beskæftigelsesområdet, sager om sygedagpenge (kategori 1 og 2), kontanthjælp, revalidering m.v. beslutter kommunen selv, hvordan den sundhedsfaglige rådgivning om borgerens muligheder for arbejde eller uddannelse skal tilvejebringes, f.eks. fra kommunalt ansat sundhedsfagligt personale (lægekonsulenter), eller om kommunen vælger at indgå aftale med klinisk funktion om at yde rådgivning. Det er kommunen, der indhenter de nødvendige helbredsoplysninger. Den sundhedsfaglige rådgivning må ikke indeholde rådgivning om, hvilken ydelse en borger skal tilkendes.


Endelig skal det nævnes, at kommuner fortsat anvender kommunale lægekonsulenter til rådgivning i sager efter serviceloven. Anvendelse af lægekonsulenter i sådanne sager følger af kommunens pligt til at oplyse en sag i tilstrækkeligt omfang inden, der træffes afgørelse, herunder indhente nødvendige helbredsoplysninger og ved behov få disse ”oversat” af en person med lægefaglig baggrund.

Publikationer:

Publikationer

Navn
Kategori

Kontakt os

Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet

Jupitervej 1 | 6000 Kolding 
mail@dukh.dksikkerpost@dukh.dk  
CVR: 26643058


fb-iconFacebook


Ring til os

76 30 19 30


Mandag
 09.00-13.00
Tirsdag
 09.00-13.00
Torsdag
 09.00-13.00
Fredag
 09.00-13.00

Tilgængelighedserklæring

Nyhedsmail fra DUKH

Fik du svar på dit spørgsmål?

Luk