Videre til indhold | Videre til menunavigation

Navigation

Personal tools
Få rådgivning
Du er her: Forside Få rådgivning Klagevejledning og -skabelon

Handlinger tilknyttet webside

Klagevejledning og -skabelon

Her finder du en kort klagevejledning og en skabelon, som du kan bruge, når du skal skrive din klage.

Begynd altid din klage med at skrive en overskrift, hvor du tydeligt skriver, hvilken afgørelse du klager over.

Forhold dig til kommunens afgørelse - er du enig/uenig med kommunen i:

  • Beskrivelsen af din situation. Er der noget der er forkert eller mangler i beskrivelsen?
  • Vurderingen af dit behov. Svarer kommunens vurdering til din egen vurdering?
  • Begrundelsen for afgørelsen.
  • De oplysninger, kommunen har indhentet/inddraget. Er der oplysninger/forhold omkring din situation, som du finder væsentlige, men som ikke fremgår af kommunens afgørelse?

Beskriv det, du ikke er enig i og beskriv årsagen til, at du ikke er enig kort og præcist:

  • Undgå meget lange afsnit/klager.
  • Inddel klagen i afsnit, f.eks. de samme afsnit/overskrifter som i kommunens afgørelse.
  • Undgå beskrivelse af følelser og frustrationer.
  • Beskriv sagligt og konkret.

Hvis du er usikker på, hvordan du skal bygge din klage op, kan du bruge denne generelle skabelon til at klage over en afgørelse. Find skabelonen her, og kopier den tekst, du skal bruge. Sæt den herefter ind i dit dokument eller din mail og skriv dine oplysninger ind.

 

Sidst opdateret 19/05 2020.