Videre til indhold | Videre til menunavigation

Navigation

Personal tools
Viden - selvhjælp

Handlinger tilknyttet webside

Børnefaglig undersøgelse og børnesamtale

Børnefaglig undersøgelse - skal der gennemføres en børnesamtale?

Børnefaglig undersøgelse - skal der holdes en børnesamtale?

Vi er i gang med en børnefaglig undersøgelse, da vores datter har brug for støtte. Sagsbehandleren siger, at et krav for undersøgelsen er, at hun skal holde en samtale med vores datter. Vores datter lider imidlertid af infantil autisme og angst. Hun har det derfor svært med fremmede og vi er bekymret for, hvordan en sådan samtale vil påvirke hende. Er det rigtigt, at det er et krav for den børnefaglige undersøgelse, at sagsbehandler skal holde en samtale med vores datter?

Det korte svar

Servicelovens § 50, stk. 3 siger, at der som led i en børnefaglig undersøgelse skal holdes en samtale med barnet. Der er i særlige tilfælde mulighed for at fravige kravet om en samtale, fx hvis barnets modenhed taler imod at gennemføre samtalen.

DUKH kan ikke ud fra det, som I skriver, vurdere, om der er grundlag for at fravige kravet om samtale i forhold til jeres datter. Vi opfordrer til, at I går i dialog med sagsbehandleren om samtalen. Skal samtalen gennemføres og i fald, hvordan dette kan gøres, så skånsomt som muligt.


Det uddybende svar


Er der krav om en børnesamtale?
Hvis en kommune vurderer, at et barn kan have behov for særlig støtte, er kommunen forpligtet til at undersøge barnets forhold. En sådan undersøgelse hedder en børnefaglig undersøgelse, og reglerne står i servicelovens § 50. En børnefaglig undersøgelse skal indeholde forskellige elementer, herunder som udgangspunkt en samtale med barnet. Samtalen betegnes som en børnesamtale, og kravet står i servicelovens § 50, stk. 3. Samtalen skal sikre, at barnet inddrages i behandlingen af sin sag, og at barnets egen mening bliver en del af undersøgelsen.

Hvordan skal en børnesamtale gennemføres?
Kommunen skal sikre, at børnesamtalen gennemføres så skånsomt som muligt. Det betyder, at kommunen skal sikre, at samtalen foregår i trygge rammer, fx på barnets skole eller institution. Kommunen skal også være opmærksom på, om der for børn med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse er særlige hensyn at tage i forhold til kommunikation med barnet. At barnet har en funktionsnedsættelse, er ikke i sig selv en grund til ikke at holde en samtale. Det kan dog stille særlige krav til, hvordan samtalen bliver gennemført.

Må barnet have en bisidder med til samtalen?
Servicelovens § 48 a giver barnet ret til at have en bisidder med til samtalen. Kommunen skal vejlede barnet om dette. Bisidderen kan fx være en kendt pædagog eller lærer, som kan skabe tryghed og hjælpe barnet med at give sin mening til kende. Kommunen kan i særlige tilfælde tilsidesætte barnets valg af bisidder, fx hvis kommunen vurderer, at bisidderen varetager andre interesser end barnets. Der er mulighed for at klage over denne afgørelse.

Må forældrene være tilstede ved børnesamtalen?
Børnesamtalen kan i særlige tilfælde ske uden forældrenes samtykke og uden deres tilstedeværelse. Det sker, hvis kommunen vurderer, at forældrenes tilstedeværelse er en barriere for at få barnets synspunkter frem. Det gælder dog helt overordnet, at kommunen, så vidt det er muligt, skal samarbejde med forældremyndighedsindehaveren om den børnefaglige undersøgelse, herunder samtalen med barnet.

Kan kommunen undlade børnesamtalen?
Kommunen kan i særlige tilfælde undlade at gennemføre en børnesamtale. Det kan være, hvis barnets modenhed eller sagens karakter i afgørende grad taler imod at gennemføre en samtale. Barnet kan også selv afvise at deltage i samtalen. Når det ikke er muligt at gennemføre en samtale med barnet, er det et krav, at barnets synspunkter indhentes på anden måde. Det kan fx være gennem udtalelser fra personer i barnets netværk.

Kan man klage over gennemførsel af en børnesamtale?
Det er muligt at klage over selve afgørelsen om at opstarte en børnefaglig undersøgelse. Men det er DUKHs vurdering, at der ikke er mulighed for at klage over gennemførsel af børnesamtalen. DUKH vurderer, at der er tale om det man kalder en processuel beslutning, altså en beslutning om et bestemt sagsskridt. Borgeren kan som udgangspunkt ikke klage over en processuel beslutning. Se principafgørelse 94-13.

Link til lovgrundlag

Hvis du vil vide mere

Vejledning om indsatser og særlig støtte til børn og unge og deres familier pkt. 148-153 om bisidder og pkt. 188-190 om samtale med barnet i forbindelse med undersøgelsen.

 

 

 


 

Sidst opdateret 28/02 2019.