Videre til indhold | Videre til menunavigation

Navigation

Personal tools
Viden - selvhjælp

Handlinger tilknyttet webside

Forældrebetaling ved anbringelse

Har en klage opsættende virkning og er der mulighed for fritagelse?

Har en klage opsættende virkning og er der mulighed for fritagelse?

Vores søn er anbragt udenfor hjemmet og kommunen har truffet afgørelse om egenbetaling. Kommunen begrunder det med, at anbringelsen ikke har et udpræget behandlingssigte. Det er vi uenig i. Vi mener i høj grad, at vores søn har et behandlingsbehov grundet hans funktionsnedsættelse.

Vi har klaget til Ankestyrelsen, men kommunen har alligevel igangsat egenbetalingen. Kommunen oplyser, at vores klage ikke har opsættende virkning, og derfor skal vi begynde at betale med det samme. Er det korrekt? 

Vi ønsker også at vide, i hvilke tilfælde, der kan fritages for egenbetaling, når barnet har et behandlingsbehov?
 

Det korte svar

DUKHs korte svar er, at I som udgangspunkt skal bidrage til de udgifter, der er forbundet med jeres søns anbringelse udenfor hjemmet. Pligten til at betale begynder, når jeres søn bliver anbragt eller fra det tidspunkt kommunen træffer afgørelse om egenbetaling. I har mulighed for at klage over afgørelsen. En klage har ikke det, som man kalder opsættende virkning. Det betyder, at I skal begynde at betale fra det tidspunkt, kommunen har truffet afgørelsen. 

Der er flere muligheder for at fritage for egenbetaling. Det kan fx være, hvis anbringelsen har et udpræget behandlingsmæssigt sigte.

DUKH uddyber reglerne for opsættende virkning og muligheden for fritagelse, hvis anbringelsen har et udpræget behandlingsmæssigt sigte, nedenfor.  

Det uddybende svar


Reglerne for opsættende virkning?
Forældre kan klage over en afgørelse om egenbetaling ved anbringelse. En klage over egenbetaling har ikke det, som man kalder opsættende virkning. Opsættende virkning betyder, at en aktuel afgørelse sættes i bero, indtil der er truffet en afgørelse af Ankestyrelsen. Det fremgår af retssikkerhedslovens § 72. Det betyder derfor, at forældre skal begynde at betale for anbringelsen, fra det tidspunkt kommunen har truffet afgørelsen.

Kommunen kan i helt særlige tilfælde give en klage opsættende virkning. Det er muligt at bede kommunen om en skriftlig afgørelse på, at de ikke vil give en klage opsættende virkning. Et afslag på opsættende virkning kan man klage over. Det har Ankestyrelsen fastslået i principafgørelse R-6-03.

Hvilke muligheder er der for fritagelse grundet behandlingsmæssigt behov?
Servicelovens § 159 og betalingsbekendtgørelsens § 1 siger, at forældre, som udgangspunkt, har pligt til at betale til udgifterne, når deres barn bliver anbragt. Hvor meget forældrene skal betale, afhænger af indkomst.

Har anbringelsen et udpræget behandlingsmæssigt sigte, kan kommunen fritage forældre helt eller delvist for at betale til anbringelsen. Også selv om de har økonomisk mulighed for at betale. Det fremgår af betalingsbekendtgørelsen § 7 stk. 1 nr. 1.

Ankestyrelsen har truffet 2 principafgørelser på området. Det drejer sig om principafgørelserne 158-12 og 13-15. Principafgørelse 158-12 har uddybet, hvad der skal forstås ved udpræget behandlingsmæssigt sigte. Der står blandt andet:

  • ”Udpræget behandlingsmæssigt sigte skal forstås således, at der skal være et massivt behandlingsbehov, der har stået på over en længere periode, og hvor der er udsigt til udvikling af ikke ubetydeligt omfang.”

Principafgørelsen uddyber med følgende:

  • ”Ved vurderingen af, hvornår et ophold har et udpræget behandlingssigte, har vi opstillet nogle pejlemærker:
    - Er anbringelsen nødvendig for, at der sker en udvikling hos barnet eller den unge?
    - Er anbringelsesstedet egnet, og kan det tilbyde relevant behandling til barnet eller den unge?
    Det er således afgørende for vurderingen, at der ikke alene er tale om pasning og pleje, men at der også sker en udvikling hos barnet eller den unge af ikke ubetydeligt omfang.
    Endvidere er det afgørende, om det er påkrævet, at barnet eller den unge har brug for ophold i døgnregi, eller om det vil være tilstrækkeligt, at barnet eller den unge tilbydes dagbehandling. En situation, hvor dagbehandling er tilstrækkeligt, men ikke muligt grundet forældrenes manglende forældreevne, vil derfor ikke være omfattet af denne fritagelsesgrund.”

Principafgørelse 158-12 slår således fast, at der både skal være tale om et udpræget behandlingsmæssigt sigte og der skal være udsigt til udvikling i et ikke ubetydeligt omfang.

Principafgørelse 13-15 har behandlet spørgsmålet om hvordan kommunen vurderer, om der er et udviklingsmæssigt sigte. Der står: 

  • ”Vurderingen kan ikke foretages ud fra en fast målestok. En udvikling, der for et barn uden behov for støtte må anses for ubetydelig, kan for et barn med store vanskeligheder være ”ikke ubetydelig”.
    Der kan ikke stilles krav om, at barnet skal udvikle sig i en sådan grad, at barnet ikke længere har en funktionsnedsættelse eller et omfattende behov for støtte.
    Det skal indgå i vurderingen, om anbringelsen er nødvendig for, at der sker en udvikling hos barnet.”

Kommunen skal foretage en konkret og individuel vurdering af barnets situation. På den baggrund skal kommunen vurdere om: Anbringelsen har et udpræget behandlingsmæssigt sigte og om der er udsigt til udvikling i et ikke ubetydeligt omfang. Kommunen skal ud fra dette afgøre om der er grundlag for at fritage forældrene for egenbetaling.

Er der andre muligheder for at fritage for egenbetaling?
Der findes andre muligheder for at kommunen kan fritage forældrene hel eller delvis for egenbetaling.  Mulighederne for at fritage eller nedsætte betaling til anbringelsen fremgår af betalingsbekendtgørelsen § 6 og § 7.

Link til lovgrundlag

Sidst opdateret 12/06 2019.