Videre til indhold | Videre til menunavigation

Navigation

Personal tools
Viden - selvhjælp

Handlinger tilknyttet webside

Underretning

Underretning – hvor hurtigt og hvordan skal kommunen handle?

Underretning – hvor hurtigt og hvordan skal kommunen handle?

Vores datter, som har Aspergers syndrom og ADHD, har i en længere periode været i mistrivsel. Vi har forsøgt at få hjælp fra kommunen. Vi oplever ikke at blive lyttet til. Derfor har vi nu aftalt med børnepsykiatrisk afdeling, at de sender en underretning til kommunen. Vi håber, at det får kommunen til at handle. Vi har hørt, at kommunen skal kontakte os indenfor 24 timer. Er det rigtigt? Og skal kommunen nu hjælpe os?


Det korte svar


Nej, kommunen har ikke pligt til at kontakte jer inden for 24 timer. DUKH kan ikke vurdere, om der er grundlag for, at kommunen skal hjælpe jer. En underretning i sig selv, giver ikke ret til hjælp. Kommunen har dog pligt til at afklare om jeres datter har det, man i serviceloven kalder ”behov for særlig støtte”.

Nedenfor uddyber DUKH reglerne for, hvordan kommunen skal behandle en underretning.


Det uddybende svar


Hvad er en underretning?
En underretning er en henvendelse til kommunen, hvor der indgår bekymrende oplysninger om et barn. En underretning kan komme fra både private borgere og fra personer som fx er offentligt ansat. Det kan fx være ansatte på en skole eller et sygehus. Reglerne står i servicelovens § 152-154. En underretning har ingen formkrav. Det betyder, at en borger kan underrette både mundtligt og skriftligt. Henvendelsens indhold, herunder om der er bekymrende oplysninger om et barn, er afgørende for, om kommunen skal behandle sagen efter reglerne om underretning.

Hvor hurtigt skal forældrene kontaktes ved en underretning?
Servicelovens § 155 stk. 2 siger, at en kommune har pligt til at vurdere en underretning indenfor 24 timer. 24 timers fristen er dermed en frist for kommunen til at se på sagen og foretage første vurdering. Der er ingen klare regler for, hvor hurtigt eller hvordan forældre skal kontaktes i en underretningssag. Udgangspunktet er, at forældre har ret til at blive oplyst om underretningen og indholdet af denne. Retten til dette følger af databeskyttelsesforordningens artikel 13 og 14. Det er muligt at undtage fra dette. Denne undtagelse står i databeskyttelsesloven § 22.

Hvordan skal kommunen behandle en underretning?
Kommunen skal, når den modtager en underretning, vurdere, ”om barnets eller den unges sundhed eller udvikling er i fare, og om der derfor er behov for at iværksætte akutte foranstaltninger”. Akutte foranstaltninger kan fx være aflastning eller familiebehandling. Kommunen skal også afklare, om barnet har behov for særlig støtte. Det kan være nødvendigt at indhente oplysninger fra forældrene og fagpersoner, der har viden om barnet.

Hvilke udfald kan der være i en underretningssag?
Kommunen skal på baggrund af sagens oplysninger vurdere de videre skridt i sagen. Der kan være flere forskellige udfald i en underretningssag fx:

  • Kommunen kan vurdere, at der ikke er grund til bekymring for barnet og derfor afslutte sagen.
  • Kommunen kan vurdere, at barnets behov for støtte kan løses med en forebyggende indsats efter servicelovens § 11. Det kan fx være rådgivning og konsulentbistand.
  • Kommunen kan vurdere, at der er behov for at få sagen yderligere undersøgt og på den baggrund starte en børnefaglig undersøgelse efter servicelovens § 50. Kommunen bruger undersøgelsen til at afklare om der er behov for at opstarte foranstaltninger efter servicelovens § 52. Der er mange muligheder for støtte efter servicelovens § 52. Det kan fx være familiebehandling, aflastning og kontaktperson.  
  • Kommunen kan vurdere, at der er behov for akutte foranstaltninger, samtidig med der bliver lavet en børnefaglig undersøgelse.

En underretning om et barn giver ikke i sig selv kommunen pligt til at iværksætte støtte. Reglerne om underretning skal ses i sammenhæng med kommunes forpligtigelse til at tilbyde en forebyggende indsats efter servicelovens § 11, reglerne om børnefaglig undersøgelse § 50 og mulighederne for foranstaltninger efter § 52.

Hvad kan man gøre, hvis kommunen ikke reagerer?
Forældre eller fagpersoner der oplever, at kommunen ikke handler på bekymring om et barn, har mulighed for at underrette Ankestyrelsen. Det fremgår af servicelovens § 65 stk. 5. Du kan læse mere om muligheden for at underrette til Ankestyrelsen på Ankestyrelsens hjemmeside. 

 

Link til lovgrundlag

Serviceloven § 11, 50, 52, 65 og 152-155
Databeskyttelsesforordningen artikel 13 og 14
Databeskyttelsesloven § 22

 

Hvis du vil vide mere

Socialministeriets oplysninger om børnefaglig undersøgelse
Børn og Unge vejledningens kapitel 3.

Sidst opdateret 07/01 2019.