Videre til indhold | Videre til menunavigation

Navigation

Personal tools
Viden - selvhjælp
Du er her: Forside Viden - selvhjælp Voksne Tidlig forebyggende indsats (servicelovens § 82 a - § 82 d) Tidlig forebyggende indsats for voksne

Handlinger tilknyttet webside

Tidlig forebyggende indsats for voksne

Den 1.1.2018 trådte der nye regler i serviceloven i kraft om forebyggende tilbud for voksne. Det er frivilligt, om kommunen vil oprette tilbuddene. De nye regler i servicelovens § 82 a til § 82 d gennemgås i det følgende.

Read All

Tilbud om gruppebaseret hjælp og støtte

Servicelovens § 82 a.

§ 82 a. Til personer, der har nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller sociale problemer, og personer, der er i risiko for at udvikle funktionsnedsættelse eller sociale problemer, kan kommunalbestyrelsen iværksætte eller give tilskud til tilbud om gruppebaseret hjælp, omsorg eller støtte samt gruppebaseret optræning og hjælp til udvikling af færdigheder. Det er en forudsætning, at kommunalbestyrelsen vurderer, at deltagelse i sådanne tilbud vil kunne forbedre modtagerens aktuelle funktionsniveau eller forebygge, at funktionsnedsættelsen eller de sociale problemer forværres.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Målgruppe: Hvornår kan man blive tilbudt hjælp efter servicelovens § 82 a?

  • Primært for borgere med let nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller lettere sociale problemer
  • Afgrænsning: Målgruppen i servicelovens § 85 er snævrere end i servicelovens § 82 a, dvs. at der er flere, der kan være omfattet af servicelovens § 82 a
  • Tilbuddet kan i nogle tilfælde at kunne erstatte den individuelle socialpædagogiske støtte

Her kan du læse mere om socialpædagogisk støtte efter § 85.

Indhold

Der kan  f.eks. være tilbud om  mestringskurser for borgere med psykiske vanskeligheder eller ADHD eller gruppebaserede træningsforløb i sociale færdigheder.

Kan man stille krav om et tilbud efter servicelovens § 82 a?

Nej, det kan man ikke, da det er frivilligt for kommunen, om man vil oprette tilbud om gruppebaseret hjælp og støtte.

Kan jeg klage over kommunens afgørelse?

Du kan ikke klage over afslag på gruppebaseret hjælp og støtte jf. § 82 a, stk. 2, og da det er frivilligt om kommunen vil oprette sådan et tilbud. Du skal dog være opmærksom på, at du kan klage, hvis du f.eks. har søgt om hjælp efter servicelovens § 85 og bliver henvist til i stedet at benytte hjælp efter servicelovens § 82 a.

Tilbud om individuel tidsbegrænset socialpædagogisk hjælp og støtte

Servicelovens § 82 b

§ 82 b. Til personer, der har nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller sociale problemer, og personer, der er i risiko for at udvikle funktionsnedsættelse eller sociale problemer, kan kommunalbestyrelsen iværksætte eller give tilskud til tilbud om tidsbegrænset individuel hjælp, omsorg eller støtte samt tidsbegrænset individuel optræning og hjælp til udvikling af færdigheder. Tilbuddet kan gives i op til 6 måneder. Det er en forudsætning, at kommunalbestyrelsen vurderer, at tilbuddet vil kunne forbedre modtagerens aktuelle funktionsniveau eller forebygge, at funktionsnedsættelsen eller de sociale problemer forværres.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Med § 82 b er det muligt for kommunen at træffe beslutning om, at der kan bevilliges tidsbegrænset socialpædagogisk støtte.  Dette er i modsætning til støtte efter servicelovens § 85, som ikke er tidsbegrænset (se dette netsvar). 

Målgruppe

Tiltænkt borgere med lettere funktionsnedsættelser, som man regner med efterfølgende selv kan klare opgaverne, man har fået hjælp til. Det betyder, at hvis man  i en længere periode, dvs. i mere  6 mdr.  vil have problemer,  er man ikke i målgruppen for hjælp efter servicelovens § 82 b. Man kan i stedet være i målgruppen  for hjælp efter servicelovens § 85.

Betingelser

Kan max. bevilges i 6 mdr. Det betyder, at man ikke kan få bevilliget  en ny periode på eks. 6 måneder.  Ved fortsat behov for støtte skal kommunen tage stilling til evt. anden støtte efterfølgende.

Kan servicelovens § 82 b kombineres med hjælp efter servicelovens § 85?

Ja, det kan ikke udelukkes.

Kan man være i målgruppen for både § 85 og § 82 b?

Ja, det kan man godt. det fremgår bl.a. af dette svar fra Juridisk hotline (ast.dk). Fra svaret:

"Alle borgere med funktionsnedsættelse eller sociale problemer, som falder inden for den personkreds, der i øvrigt vil kunne modtage visiterede ydelser efter serviceloven, vil dog af kommunalbestyrelsen kunne henvises til at gøre brug af den tidlige, forebyggende indsats"

"Det er således vores umiddelbare opfattelse, at borgere, der er omfattet af målgruppen i servicelovens § 85, også kan være omfattet af lovens § 82b, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Det understøttes også af de specielle bemærkninger til bestemmelsen."

Kan man klage over afslag på hjælp efter servicelovens § 82 b?

Man kan ikke klage over afslag på hjælp efter servicelovens § 82 b. Hvis du har søgt om hjælp efter servicelovens § 85 og får afslag på det og i stedet tilbydes hjælp efter § 82 b, kan du klage over afgørelsen. Din sagsbehandler har pligt til at undersøge om du kan have brug for anden hjælp. Det fremgår af retssikkerhedslovens § 5, som omhandler kommunens pligt til at foretage en helhedsorienteret sagsbehandling.

Sociale akuttilbud

Servicelovens § 82 c

§ 82 c. Kommunalbestyrelsen kan oprette og drive sociale akuttilbud. Oprettelse og drift kan ske i samarbejde med andre kommuner, regioner og private leverandører.
Stk. 2. Formålet med et socialt akuttilbud er at tilbyde personer med psykiske lidelser akut støtte, omsorg og rådgivning.

Pr. 1.1.2018 er blev der mulighed for, at alle kommuner kan oprette sociale akuttilbud. Det er frivilligt for kommunen, om man vil tilbyde denne hjælp.

Målgruppe

  • Akuttilbuddene er  for borgere, der er over 18 og selv oplever, at de er i en akut psykisk krise
  • Borgeren har et akut behov for støtte og omsorg, men borgeren har måske ikke behov for psykiatrisk behandling.
  • Det kan være, at borgeren har været indlagt på psykiatrisk afdeling og synes, at det svært at være i sin egen bolig - så kan et akuttilbud måske hjælpe borgeren til at undgå at blive genindlagt.
  • Tilbuddet er også for borgere, der bor i et botilbud, hvor der ikke er personale om natten.
  • Det sociale akuttilbud er også for borgere, der ikke tidligere har været i kontakt med psykiatrien.

 
Hvilken hjælp kan du modtage i et socialt akuttilbud?

  • Krisesamtalen skal hjælpe borgeren med at få ro og tryghed i den akutte krise.
  • En akuttelefon, der er åben døgnet rundt alle ugens dage.
  • Mulighed for, at borgeren i alle døgnets 24 timer kan møde op i akuttilbuddene uden visitation eller aftale og få akut støtte, omsorg eller rådgivning.
  • Medarbejderen kan hjælpe borgeren med at få lagt en kriseplan ud fra dine ønsker og behov.
  • Hvis borgeren får brug for f.eks. bostøtte, skal borgeren søge din sagsbehandler om hjælp.
  • Medarbejderne  på akuttilbuddet  kan  ikke beslutte,  om borgeren kan få f.eks. bostøtte, men de kan hjælpe borgeren med at få søgt bostøtte hos en sagsbehandler. Medarbejderne kan også hjælpe borgeren med at få kontakt med egen læge eller psykiatrien, hvis borgeren har behov for det.

Hjælp og støtte etableret i samarbejde med frivillige

Servicelovens § 82 d 

§ 82 d. Til personer, der har nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller sociale problemer, og personer, der er i risiko for at udvikle funktionsnedsættelse eller sociale problemer, kan kommunalbestyrelsen tilbyde støtte efter §§ 82 a og 82 b etableret i samarbejde med frivillige sociale organisationer og foreninger. Det er en forudsætning, at kommunalbestyrelsen vurderer, at deltagelse i sådanne tilbud vil kunne forbedre det aktuelle funktionsniveau eller forebygge, at funktionsnedsættelsen eller de sociale problemer forværres.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

 
Målgruppe

For borgere, der primært har let nedsat fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller lettere sociale problemer.

Eksemplar på hjælp:

  • Hjælp fra Dansk Blindesamfunds konsulentordning, hvis borgeren lige er blevet blind.
  • Mestringskurser for borgere, der har ADHD.
  • Hjælpen skal være et supplement til den hjælp, som kommunen skal bevilge, og kan derfor ikke erstatte den hjælp, som borgeren i øvrigt har ret til


Klageadgang

Der kan ikke klages over kommunens afgørelser efter § 82 d jf. § 82 d, stk. 2. Det er op til kommunen, om de etablere et sådant samarbejde med frivillige organisationer og foreninger. Bemærk, at hvis en borger har søgt kommunen om anden hjælp,  og borgeren i stedet bliver henvist til at benytte et frivilligt tilbud, er der mulighed for at klage.

Sidst opdateret 17/08 2018.