DUKH yder gratis og uvildig rådgivning til mennesker med handicap, herunder både fysiske og psykiske funktionsnedsættelser, sindslidelser og personlighedsforstyrrelser.

Derudover yder DUKH også rådgivning til pårørende og andre kontaktpersoner – dog skal du have en fuldmagt, hvis du ønsker konkret rådgivning på vegne af en anden, myndig person.

Hvornår kan du bruge DUKH?

Det er din kommunes opgave at vejlede dig om dine muligheder og retten til konkrete ydelser, ligesom det er din kommune der træffer afgørelserne i din sag. Det vil derfor ofte give mening at søge rådgivning i kommunen, inden du kontakter DUKH.

DUKH rådgiver om reglerne i forhold til de enkelte ydelser, sagsgange og sagsbehandlingsregler samt klagemuligheder, så du kan komme videre med din sag og samarbejdet med din sagsbehandler.

DUKH kan ikke bevilge ydelser, træffe/ændre afgørelser eller være bisidder/partsrepræsentant i din sag.

Når du ringer eller skriver til DUKH, bliver din henvendelse og dine spørgsmål i første omgang registreret i vores system. I DUKH er vores socialfaglige konsulenter specialiserede i tre fagområder, arbejdsmarkedsområdet, børnefagområdet og voksenfagområdet. Når din henvendelse er registreret, går din sag til det relevante område, hvor en socialfaglig konsulent forbereder sig på dine spørgsmål inden du bliver kontaktet.

Vores udgangspunkt er, at du skal have rådgivning så hurtigt som muligt - som regel hører du fra os inden for 5 arbejdsdage. Men efterspørgslen på rådgivning kan i perioder betyde, at der kan gå op til 15 arbejdsdage før vi kontakter dig. Det gør sig særligt gældende i sommerferien, påsken og julen, hvor DUKH holder lukket de tre dage op til påske og mellem jul og nytår.

DUKH har brug for de oplysninger om din sag, som er relevante for at kunne bevare dine spørgsmål. Det er derfor forskelligt fra sag til sag, men typisk vil der være tale om en række praktiske oplysninger:

• Hvem drejer sagen sig om
• Hvilket handicap har den pågældende
• Hvilken kommune bor pågældende i

Derudover skal du give os de vigtigste oplysninger om sagen og dine spørgsmål, så vi sammen kan indsnævre, hvad du ønsker rådgivning om. Måske er der også en afgørelse, som vi vil kunne have gavn af at se. Det spørger den socialfaglige konsulent ind til - og du skal kun sende noget til os, hvis vi konkret beder dig om det.

Hvis du ringer eller skriver for en anden, myndig person, har vi altid brug for en fuldmagt, inden vi kan registrere oplysningerne. Hvis du er værge, skal vi bruge en kopi af værgebeskikkelsen

Når du søger rådgivning i DUKH registrer vi en række oplysninger i vores it-system. Vi registerer dit navn, cpr. nummer og telefonnummer, så vi kan finde din sag igen, hvis du har brug for yderligere rådgivning, på et senere tidspunkt. Disse oplysninger anonymiseres efter 5 år.

Derudover registrerer vi en række oplysninger om sagen, for eksempel hvilket lovgivningsområde og handicap, der er tale om, samt hvilken kommune, du bor i. Disse oplysninger bruger vi til at indsamle viden om handicapområdet og udarbejde statistik, som skal bidrage til at oplyse om udviklingen på området.

Hvis du vil vide mere om, hvordan vi håndterer dine personoplysninger, kan du læse vores Persondatapolitik.

DUKH er en uvildig konsulentordning, som yder rådgivning og vejledning i sager mellem borger og myndighed med fokus på borgerens retssikkerhed. 

Det betyder, at vi er neutrale og ikke tager parti i en sag. Vi kan således ikke fungere som din bisidder eller partsrepræsentant, men omvendt er vi heller ikke myndighedens forlængede arm. I sager, hvor vi ”mægler” mellem borger og myndighed, tilstræber vi altid at rådgive begge parter om, hvordan samarbejdet bedst kommer til at fungere.

Som udgangspunkt giver DUKH ikke generel vejledning om lovgivningen på handicapområdet. Her vil vi henvise dig til at søge rådgivning i din kommune, som er forpligtiget til at vejlede dig om love og regler - det kaldes vejledningsforpligtelsen. 

Du kan søge rådgivning i DUKH hvis der er problemer i din sag, eller hvis du er i tvivl om, hvorvidt kommunens afgørelse er korrekt. Men hvis du af den ene eller anden grund er afskåret fra at få generel vejledning i din kommunen, eller du er i tvivl  om kommunens vejledning, så kan du henvende dig til DUKH.

Når du ringer til DUKH informerer vi dig om, at vi registrerer en række oplysninger om dig og din sag. Vi får dermed et mundtligt samtykke til registreringen, men vi har efterfølgende behov for, at du bekræfter dit samtykke skriftligt.

Det foregår på den måde, at du modtager en mail med et link. Når du klikker på linket kommer du ind på Rådgivningsportalen, hvor du logger på med dit MitID. 

Under Mine beskeder kan du bekræfte samtykket, og det vil også være her, du vil kunne modtage beskeder fra DUKH i forbindelse med rådgivningen.

Vores fokus i længerevarende for er din retssikkerhed - altså om sagen er blevet behandlet i overensstemmelse med loven, og om du har fået de ydelser, som du har krav på ifølge lovgivningen. 

Vores udgangspunkt er derfor at afklare, om der er retssikkerhedsmæssige problemer i sagen. Når dette ikke længere er tilfældet, så vil afslutte sagen. 

DUKH kan rådgive og give sparring til kommunale sagsbehandlere i "sager, der går i hårdknude", hvor det især er kommunikationen eller samarbejdet mellem kommunen og borgeren, der giver vanskeligheder. Her kan vi deltage som en uvildig part, der skal forbedre samarbejdet. Forudsætningen er dog, at borgeren giver samtykke.

Hvis det drejer sig om vejledning om regler og regelfortolkning henviser vi til Ankestyrelsen, hvor medarbejdere i kommuner kan søge generel vejledning både telefonisk og på e-mail.

DUKH rådgiver også kontaktpersoner, hjælpere, bostøtter og andre, der har kontakt med en borger med handicap, og som har brug for rådgivning. Forudsætningen er dog altid et samtykke fra borgeren.  

Der er - foruden den ansatte - to parter involveret i en fleksjobansættelse, nemlig kommunen og arbejdsgiveren.

Arbejdsgiveren har retten til at lede og fordele arbejdet over for sine ansatte, også den fleksjobansatte. Heri indgår, at arbejdsgiveren kan ansætte og afskedige inden for rammerne af de fagretlige aftaler, der gælder på området, altså de gældende overenskomster. Så for at få en nærmere afklaring af, hvorledes du er stillet i relation til din arbejdsgiver, bør du kontakte din fagforening eller den faglige organisation, der eventuelt har tegnet overenskomst med din arbejdsgiver.

Det er altså et mellemværende imellem din arbejdsgiver og dig (og din faglige organisation), om du kan blive i det konkrete job - baseret på de aftaler, der er inden for dit område.

Kommunen har en række opgaver i relation til borgere, der er godkendt til fleksjob. Dels skal kommunen sikre sig, at der i forbindelse med etablering af et konkret fleksjob kan gives de nødvendige skånehensyn, som f.eks. nedsat arbejdstid, undgå tunge løft mv.

Foruden at have opgaver i forhold til konkrete fleksjob har kommunen også en mere generel forpligtelse, som ikke knytter sig til det specifikke ansættelsesforhold. Kommunen skal nemlig løbende tage stilling til, hvorvidt en fleksjobgodkendt opfylder betingelserne for at være visiteret til fleksjob. Det forhold, at man bliver afskediget fra et fleksjob, medfører ikke i sig selv, at man mister retten til at være fleksjobgodkendt.

Hvis du bliver sygemeldt, skal kommunen i forbindelse med opfølgning i din sygedagpengesag tage stilling til, om du fremover vurderes at opfylde betingelserne for visitation til fleksjob, eller om der er grundlag for at rejse en sag om førtidspension. Såfremt der er tale om en forbigående forværring af din helbredstilstand, vil der formentlig være grundlag for fortsat visitation til fleksjob - også selv om du mister dit nuværende fleksjob. Såfremt der er tale om en vedvarende forværring af dine helbredsforhold, kan det være relevant, at kommunen undersøger, om der er grundlag for at rejse en førtidspensionssag.

Når du modtager ledighedsydelse, er du forpligtet til at stå til rådighed for fleksjob, som tilgodeser dine skånehensyn, medmindre du er forhindret heri pga. sygdom.

Du er forpligtet til at udnytte dine arbejdsmuligheder for at komme i fleksjob, hvilket betyder, at du skal være aktiv jobsøgende, deltage i kommunens opfølgninger og tilbud, lægge dit CV på Jobnet og tage imod rimeligt tilbud om fleksjob.

Kommunen kan således henvise dig til et konkret fleksjob, såfremt jobbet tilgodeser dine konkrete skånehensyn. Hvis du vælger at sige "nej tak" til det konkrete jobtilbud, kan det have betydning for din ret til ledighedsydelse.