Siden 2013 er der sket ændringer vedrørende sagsbehandling af en del sager i jobcentret og dermed også ændringer i forhold til hvilken lægefaglig bistand, som kommunen skal anvende.
I det følgende beskrives de lovgivningsmæssige regler som i dag er gældende for kommunernes benyttelse af lægefaglig bistand i forskellige sager.
Kommunen skal i flg. sager benytte sig af klinisk funktion ved behov for sundhedsfaglig rådgivning:
Kommunen kan i sagsbehandlingen af ovenstående sager alene benytte sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra den kliniske funktion i regionen og kan derfor ikke anvende lægekonsulent.
Kommunen kan i disse sager alene indhente oplysninger fra borgerens praktiserende læge og fra klinisk funktion. Klinisk funktion og kommunen kan aftale, at der rekvireres yderligere oplysninger (f.eks. fra psykolog, speciallæge, sygehus), hvis der er behov derfor. I så fald er det kommunen der rekvirerer disse oplysninger på vegne af klinisk funktion. Såfremt kommunen har behov for en nærmere sundhedsfaglig vurdering af borgerens helbredsmæssige muligheder for arbejde eller uddannelse ud fra de lægelige oplysninger der foreligger i sagen, kan kommunen anmode klinisk funktion herom. Klinisk funktion vil på baggrund af de lægelige akter i sagen og en konsultation med borgeren, udarbejde en speciallægeattest med vurdering af borgerens muligheder for uddannelse og arbejde.
Ad 1. Sundhedskoordinatorens opgaver i forbindelse med sager, som skal behandles i rehabiliteringsteamet
Rehabiliteringsteamet er tværfagligt sammensat med repræsentanter fra relevante forvaltningsområder i kommunen samt en sundhedskoordinator fra den kliniske funktion i regionen. Før sagen behandles i teamet skal rehabiliteringsplanens forberedende del være udarbejdet.
Hvis kommunen anmoder om det, skal sundhedskoordinatoren yde kommunen sundhedsfaglig rådgivning, inden sagen behandles i rehabiliteringsteamet. Sundhedskoordinatoren skal efter behov yde bistand i kommunens forberedelse af sager, der skal behandles i rehabiliteringsteamet. Sundhedskoordinatoren kan med borgerens skriftlige samtykke drøfte sagen med borgerens praktiserende læge og kan endvidere efter aftale med kommunen tale med borgeren.
Før mødet i teamet forbereder sundhedskoordinatoren sin sundhedsfaglige rådgivning på baggrund af rehabiliteringsplanens forberedende del, der skal indeholde alle relevante helbredsmæssige oplysninger.
Under behandling af sagen i teamet bidrager sundhedskoordinatoren med sundhedsfaglig rådgivning og taler sammen med de øvrige i teamet med borgeren om dennes muligheder for at arbejde og uddanne sig.
Sundhedskoordinatorens rådgivning indgår i teamets indstilling til kommunen om, hvilken ydelse eller indsats borgeren skal have. Hvis det under mødet viser sig, at der er behov for yderligere helbredsmæssige oplysninger, kan sundhedskoordinatoren anbefale, at teamet afventer med at afgive en indstilling til disse foreligger.
Ad 2. Sundhedskoordinatorens opgaver i øvrige sager
Sundhedskoordinatoren skal, hvis kommunen har behov for det, bidrage med sundhedsfaglig rådgivning i løbende sager. Rådgivningen sker i form af en udtalelse til brug for sagen og må ikke indeholde en rådgivning om, hvilken ydelse borgeren har ret til. Rådgivningen kan bl.a. omhandle:
Ad 3. Åbenbare sager
I ”åbenbare sager” om førtidspension skal sundhedskoordinatoren udarbejde en udtalelse, der skal indeholde en sundhedsfaglig vurdering af, om det ud fra sagens oplysninger må anses for at være helt åbenbart, at borgerens arbejdsevne ikke kan forbedres.
I andre sager på beskæftigelsesområdet, sager om sygedagpenge (kategori 1 og 2), kontanthjælp, revalidering m.v. beslutter kommunen selv, hvordan den sundhedsfaglige rådgivning om borgerens muligheder for arbejde eller uddannelse skal tilvejebringes, f.eks. fra kommunalt ansat sundhedsfagligt personale (lægekonsulenter), eller om kommunen vælger at indgå aftale med klinisk funktion om at yde rådgivning. Det er kommunen, der indhenter de nødvendige helbredsoplysninger. Den sundhedsfaglige rådgivning må ikke indeholde rådgivning om, hvilken ydelse en borger skal tilkendes.
Endelig skal det nævnes, at kommuner fortsat anvender kommunale lægekonsulenter til rådgivning i sager efter serviceloven. Anvendelse af lægekonsulenter i sådanne sager følger af kommunens pligt til at oplyse en sag i tilstrækkeligt omfang inden, der træffes afgørelse, herunder indhente nødvendige helbredsoplysninger og ved behov få disse ”oversat” af en person med lægefaglig baggrund.