Praksisnyt og guides

Navn:

Praksisnyt 02 - Ledsageordning SEL § 97

Forfatter:
Date:
24-09-2020
Resume:
Læs mere om ledsageordning efter servicelovens § 97
Lang tekst:

Ledsageordning efter servicelovens § 97

- kan en borger få en ledsageordning, hvis borgeren ikke verbalt kan efterspørge ledsagelse og kommunikere med sin ledsager?

Forleden havde vi en rådgivning i DUKH, hvor en pårørendevar noget frustreret over, at hendes far ikke kunne få en ledsageordning efter servicelovens § 97. Årsagen var, at han kun i meget begrænset omfang havde et sprog, så han kunne kommunikere med andre.


Kommunen havde i sit afslag begrundet det med, at led-sageordningen ikke indeholder § 4 i ledsagerbekendtgørelsen.


Målgruppen

Personer under folkepensionsalderen, der ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Aldersgrænsen kan dog ikke blive mindre end 67 år.


Der kan maximalt bevilliges 15 timers ledsagelse om måneden.


Ordningen er begrænset til personer, der kan efterspørge individuel ledsagelse uden socialpædagogisk indhold.


Det er ledsagerens opgave at være borgerens arme/og eller ben i forbindelse med ledsagelsen.


Det er ikke en ledsagers opgave, at støtte borgeren til for eksempel at udvikle sine sociale kompetencer, eller støtte borgeren i at indgå i sociale situationer eller andre personlige forhold.


Ledsagelse skal ske til aktiviteter uden for hjemmet.


I DUKH oplever vi, at nogle kommuner fortolker bestemmelsen rimeligt stramt. Vi har haft sager, hvor kommunen med henvisning til borgerens manglede sprog har givet afslag på ledsagelse. Det er ikke i overensstemmelse med lovgivningen, fremgår det af Ankestyrelsens praksis.


Ankestyrelsens praksis

Af Ankestyrelsens principafgørelse 74-10 fremgår det, at en mand, der havde fået en hjerneskade og tilstødende epilepsi efter en blodprop, var berettiget til en ledsageordning. Dette til trods for, at han ikke kunne tale, skrive eller på anden måde gøre sig forståelig.


Han kunne dog indgå i et samspil og kommunikere med personer, der kendte ham godt. Manden var således reelt afskåret fra at kommunikere med personer, der ikke havde et nært kendskab til ham. Han kunne godt bevæge sig rundt i et større lokalområde ved egen hjælp, men han havde svært ved at klare besøg hos f.eks. tandlæge, frisør, på bibliotek og i forretninger på grund af hans manglende sprog. Ledsageordningen kunne i vidt omfang afhjælpe følgerne af den nedsatte funktionsevne.


Det fremgår af Ankestyrelsens principafgørelse 95-16, at borgeren skal være i stand til at efterspørge individuel ledsagelse. Det betyder, at borgeren skal være i stand til at give udtryk for et ønske om deltagelse i forskellige aktiviteter, og borgerne skal være bevidst om indholdet af aktiviteterne. Det er ikke en betingelse, at borgeren kan udtrykke sig verbalt.  


Ankestyrelsen har i det tidligere forum ”Juridisk Hotline” den 14.10.2016 i et vejledende svar udtalt, at det er Ankestyrelsens umiddelbare opfattelse, at det ikke er selve ledsagelsen, borgeren skal efterspørge. Det er tilstrækkeligt, at borgeren har et ønske om aktiviteter, fx at komme på tur.


Praksis er således klar: Det er ikke en betingelse for at få bevilget en ledsagerordning, at borgeren selv kan efterspørge ledsagelse eller verbalt kan kommunikere med sin ledsager. Fordi en borger ikke har et verbalt sprog, bliver der ikke automatisk tale om ledsagelse med et socialpædagogisk indhold.


Udgifter ved ledsagerordning

Når det gælder udgifter i forbindelse med ledsageordning, er det generelle princip, at borgeren skal betale sine egne og ledsagerens udgifter til befordring med videre. Hvis borgeren ønsker ledsagerens tilstedeværelse under aktiviteter, der skal betales for f.eks. biograf- eller restaurationsbesøg, er det borgeren som skal afholde udgifterne. Borgeren kan dog efter ansøgning få tilskud til ledsagerens befordring og andre aktiviteter med tilknytning til ledsageordningen.


I 2020 er tilskuddet på 919 kr. årligt.


Tilskud til enkelte ledsageropgaver

Selvom det generelle princip er, at borgeren skal betale sine og ledsagerens udgifter, er der i lovgivningen åbnet mulighed for, at der også kan søges om tilskud til enkelte ledsageopgaver. Det er vores indtryk i DUKH, at mange borgere med ledsageordning ikke bliver vejledt om, at de kan søge om dette ekstra tilskud.


Kommunen kan i forbindelse med den enkelte ledsageopgave efter en konkret vurdering yde hjælp til dækning af udgifter til ledsagerens lokalbefordring.


Kommunen kan dække ledsagerens udgifter til aktiviteter, hvis ledsagerens tilstedeværelse i det konkrete tilfælde skønnes nødvendig. Beløbet på de 919 kr. nævnt oven for skal ikke være opbrugt, før borgeren kan søge om ekstra tilskud til enkelte ledsageropgaver.


Hvis du er interesseret i at læse mere omkring lovgrundlaget og Ankestyrelsens principafgørelser, kan du læse mere på Retsinformation.dk (link åbner i nyt vindue)


I dette Praksisnyt er henvist til:

Serviceloven, Bekendtgørelse af lov om social service nr. 1287 af 28/08/2020 (link åbner i nyt vindue)

Ledsagerbekendtgørelsen: Bekendtgørelse om betingelser for ledsageordningen efter serviceloven nr. 235 af 9. marts 2012 (link åbner i nyt vindue)


Ankestyrelsens principafgørelser:

Principafgørelse 74-10 (link åbner i nyt vindue)

Principafgørelse 95-16 (link åbner i nyt vindue)

Kontakt os

Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet

Jupitervej 1 | 6000 Kolding 
mail@dukh.dksikkerpost@dukh.dk  
CVR: 26643058


fb-iconFacebook


Ring til os

76 30 19 30


Mandag
 09.00-13.00
Tirsdag
 09.00-13.00
Torsdag
 09.00-13.00
Fredag
 09.00-13.00


Tilgængelighedserklæring

Nyhedsmail fra DUKH

Fik du svar på dit spørgsmål?

Luk