Praksisnyt 07 - Dokumentation af kompensationsberettigende udgifter til børn

Skal kompensationsberettigende udgifter til børn med handicap sandsynliggøres eller dokumenteres?  

DUKH får ofte spørgsmålet om kompensationsberettigende udgifter til børn med nedsat funktionsevne skal sandsynliggøres eller dokumenteres? 

Kompensationsberettigende udgifter til børn skal sandsynliggøres eller dokumenteres

Reglerne om kompensationsberettigende udgifter er ændret d. 1. september 2025.

Der er etableret et ensartet udmålingssystem på børne- og voksenområdet.

Gruppe I: Borgere der har kompensationsberettigende udgifter for under 2.000 kr. pr. måned (2025-niveau) skal sandsynliggøre sine merudgifter for at kunne have ret til kompensationsydelsen på 1.105 kr. pr. måned (2025-niveau).

De sandsynliggjorte udgifter skal udgøre mindst 6.660 kr. pr. år (2025-niveau) svarende til 555 kr. pr. måned.

Gruppe II: Borgere der har kompensationsberettigende udgifter for mindst 2.000 kr. pr. måned (2025-niveau) og kan dokumentere udgifterne, kan have ret til at få dækket alle de faktiske udgifter.

Kommunen vil således ud fra borgerens oplysninger om størrelsen på og typen af sine kompensationsberettigende udgifter skulle vejlede borgeren om, hvorvidt borgeren bør ansøge om, at der træffes afgørelse om kompensationsydelsen efter gruppe I eller gruppe II.

Ankestyrelsens praksis

Ankestyrelsen fastslår i principmeddelelse 98-13:

• Formålet med kompensationsydelsen er at dække de udgifter, som familien ikke ville have afholdt, hvis barnet ikke havde været handicappet.
• Sigtet med ydelsesformen er at give modtageren mulighed for selv at tilrettelægge, hvordan behovet bedst kan dækkes.
• Familien skal ikke søge kommunen om hjælp for hver enkelt konkret udgift.
• Kompensationsydelsen udmåles efter en konkret vurdering af de sandsynliggjorte eller dokumenterede kompensationsberettigende udgifter for den enkelte ydelsesmodtager.
• Har familien sandsynliggjort en kompensationsberettigende udgift, kan kommunen ikke kræve dokumentation for afholdelsen af udgiften i gruppe I.
• Der skal laves et overslag over omfanget af de behov, som barnet med al sandsynlighed vil få i det kommende år, og hvad det medfører af kompensationsberettigende udgifter. I dette overslag kan indgå et skøn over kompensationsberettigende udgifter.

Hvis der er mistanke om, at den udbetalte ydelse ikke anvendes efter sit formål

Kommunen kan kun kræve, at borgeren dokumenterer afholdte kompensationsberettigende udgifter i gruppe II. I gruppe I er der kun krav om sandsynliggørelse af udgifterne.

I nogle tilfælde vil kommunen have en mistanke om, at den bevilgede ydelse ikke er anvendt efter sit formål.  Kan kommunen i disse tilfælde stille krav om dokumentation for næste års kompensationsberettigende udgifter?

Borgeren skal medvirke til oplysning af sagen om fortsat ret til kompensationsydelse. Det kan f.eks. ske ved indsendelse af dokumentation for afholdte udgifter.

Kommunen kan anmode borgeren om at medvirke til at fremskaffe oplysninger, der er nødvendige for at kunne sandsynliggøre, at bevillingen rent faktisk udnyttes i overensstemmelse med formålet.

Hvis borgeren ikke ønsker at medvirke til oplysning af sagen, kan kommunen efter forudgående skriftlig vejledning herom træffe afgørelse på det foreliggende grundlag. Vi henviser i den forbindelse til retssikkerhedslovens § 11 b, jf. § 12, nr. 3.

Afgørelse på det foreliggende grundlag kan efter omstændighederne føre til et afslag, hvis det ikke kan sandsynliggøres, at der er fortsat, er merudgifter i forhold til formålet i den tidligere bevilling.

Der skal altid, uanset manglende medvirken, tages konkret stilling til, hvilken betydning den manglende medvirken har for sagens resultat.

Afrunding

Mange forældre til børn med handicap har det helt fint med at dokumentere, hvilke kompensationsberettigende udgifter de har haft i det forløbne år.

Nogle forældre finder, at det generelt faktisk er lettere at sandsynliggøre det kommende års kompensationsberettigende udgifter ved at dokumentere det forløbne års afholdte udgifter i form af kvitteringer m.v. i stedet for at skulle sandsynliggøre kompensationsberettigende udgifter ved beskrivelser m.v.

Lovgivningen er dog klar. Fremtidige kompensationsberettigende udgifter skal sandsynliggøres og ikke dokumenteres, og kommunen kan ikke kræve dokumentation for afholdte udgifter. Såfremt man kan dokumentere en konkret kommende udgift, så skal man det.

Kommunen kan heller ikke stille krav om, at borgeren skal samle kvitteringer for allerede afholdte udgifter som led i sandsynliggørelsen af kommende års kompensationsberettigende udgifter. Forældre har således medvirket til sagens oplysning, når de har sandsynliggjort det kommende års kompensationsberettigende udgifter.

Hvis du er interesseret i at læse mere omkring lovgrundlaget og Ankestyrelsens principmeddelelser, kan du læse mere på Retsinformation.dk

I dette Praksisnyt er henvist til:

Barnets lov (nyt vindue)

Vejledning om hjælp og støtte til børn og unge med funktionsnedsættelse og deres familier (Delvejledning 6 af 6 til barnets lov) (nyt vindue) 

Ankestyrelsens principmeddelelser:

98-13 om merudgiftsydelse - barnepige - aflastning - sandsynliggjorte udgifter – dokumentation (link åbner i nyt vindue)

Print eller download Praksisnyt 07 som pdf ved at klikke på print-ikonet.