Læs højt

Praksisnyt og guides

Navn:

Praksisnyt 28 - Opsættende virkning

Forfatter:

Date:

17-06-2025

Resume:

Læs mere om hvornår en afgørelse skal tillægges opsættende virkning.

Lang tekst:

Opsættende virkning

Hvornår skal/kan en afgørelse tillægges opsættende virkning?

Der bliver truffet mange afgørelser i kommunerne, der har vidtrækkende betydning for den enkelte borger. I de fleste tilfælde er der adgang/pligt til for kommunen straks at gennemføre en truffet afgørelse, uanset at borgeren klager over afgørelsen.

I enkelte tilfælde har en klage over en afgørelse dog opsættende virkning - dvs. at kommunen ikke må gennemføre afgørelsen, før klageinstansen har truffet afgørelse. Opsættende virkning betyder således at afgørelsen "sættes på pause" imens klagen bliver behandlet og indtil der er truffet endelig afgørelse. Det siger sig selv, at jo mere indgribende en afgørelse er, desto større betydning kan det have for borgeren, at der er mulighed for, at klagen får opsættende virkning.

I DUKH får vi ofte spørgsmål fra borgere, der ikke kan forstå, at kommunen ikke altid skal afvente klageinstansens afgørelse, før afgørelsen bliver ført ud i livet. Dette praksisnyt ser på mulighederne for opsættende virkning for afgørelser efter serviceloven og barnets lov.

Hovedregel – klager har ikke opsættende virkning

Reglerne for opsættende virkning på det sociale område findes i retssikkerhedsloven.

Hovedreglen findes i retssikkerhedslovens § 72, stk. 1, hvoraf det fremgår at klage over en afgørelse ikke har opsættende virkning.

Retssikkerhedsloven § 72, stk. 2-5 omhandler undtagelser til hovedreglen - det vil sige situationer, hvor en klage alligevel har opsættende virkning.

Klager med opsættende virkning – flytning til anden bolig

Undtagelserne i retssikkerhedslovens § 72, stk. 2-5 har primært sammenhæng med borgere der skal flytte til en anden bolig og for at undgå at borgeren skal flytte flere gange, hvis Ankestyrelsen ændrer den oprindelige afgørelse. Der er derfor tale om særlige regler om opsættende virkning, som omhandler sager om anbringelse af børn og unge og sager om botilbud til voksne efter serviceloven og barnets lov.

Klager over valg af anbringelsessted og klager over afgørelser om flytning uden samtykke medfører som hovedregel opsættende virkning, medmindre særlige forhold gør det påkrævet at iværksætte flytningen straks. Det kan f.eks. være på grund af beskyttelseshensyn over for barnet, eller fordi et anbringelsessted bliver nedlagt. Desuden har klager over, at afgørelser om anbringelse uden for hjemmet ikke skal opretholdes, opsættende virkning.

I andre sager om flytning til et botilbud efter serviceloven og barnets lov kan klageinstansen beslutte at tillægge klagen opsættende virkning.

Det drejer sig om klager i følgende afgørelser efter serviceloven:

afgørelser om hjemgivelse og hjemgivelsesperioden efter barnets lov § 100 – opsættende virkning efter retssikkerhedsloven § 72, stk. 2,
afgørelser om at valg af anbringelsessted efter barnets lov § 52 – opsættende virkning efter retssikkerhedsloven § 72, stk. 2,
afgørelse om anbringelse uden for hjemmet ikke skal opretholdes efter barnets lov § 114, stk. 1 og § 120 – opsættende virkning efter retssikkerhedsloven § 72, stk. 3,
afgørelse om optagelse i særlige botilbud uden samtykke efter serviceloven § 129 og § 129a – opsættende virkning efter retssikkerhedsloven § 72, stk. 5,
og endelig kan Ankestyrelsen efter retssikkerhedsloven § 72, stk. 4, efter begæring tillægge en klage over en afgørelse om botilbud efter serviceloven opsættende virkning.

Derudover har Ankestyrelsen i principafgørelse 21-13 truffet afgørelse om at klage over afgørelse om ændring af anbringelsessted under efterværn har opsættende virkning - på trods af, at det ikke direkte fremgår af lovgivningen. Det fremgår af afgørelsen, at lovens undtagelsesbestemmelser om opsættende virkning må fortolkes udvidende, således at klage over afgørelser om ændring af anbringelsessted under efterværn også har opsættende virkning. Ankestyrelsen vægter i deres afgørelse kontinuitetsbetragtningerne i forarbejderne om opsættende virkning i Anbringelsesreformen samt i forarbejderne om efterværn i Barnets Reform - med andre ord forarbejdernes fokus på en kontinuerlig indsats uden unødvendige brud for barnet/den unge.

Når afgørelser om flytning iværksættes straks – ophæves ret til opsættende virkning

Klager over valg af anbringelsessted (barnets lov § 52), og klager over afgørelser om flytning uden samtykke (serviceloven §§ 129 og 129 a) medfører som hovedregel opsættende virkning – medmindre særlige forhold gør det påkrævet at iværksætte flytning straks.

Afgørelsen om at iværksætte afgørelsen straks ophæver den opsættende virkning og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Det fremgår således af retssikkerhedsloven § 72, stk. 2, 2. pkt. vedr. afgørelser efter barnets lov § 52, at hvis særlige forhold gør det påkrævet, træffer kommunalbestyrelsen samtidig med afgørelse om valg af anbringelsessted eller ændret anbringelsessted afgørelse om at iværksætte afgørelsen straks. Også i denne situation vil afgørelsen om at iværksætte afgørelsen straks, ikke kunne indbringes for anden administrativ myndighed.

Tilsvarende fremgår det af retssikkerhedsloven § 72, stk. 5, 2. pkt. vedr. afgørelser efter serviceloven §§ 129 og 129 a, at hvis særlige forhold gør det påkrævet, eller hvis hensynet til den pågældende taler herfor, og alle klageberettigede tiltræder kommunalbestyrelsens indstilling, træffer Familieretshuset samtidig med afgørelsen om optagelsen i et særligt botilbud afgørelse om at iværksætte optagelsen straks. Afgørelsen om at ophæve en opsættende virkning kan ikke indbringes for Ankestyrelsen.

Ophævelse af retten til opsættende virkning kan fx. ske på grund af beskyttelseshensyn over for borgeren, eller hvis et anbringelsessted bliver nedlagt. Ofte situationer hvor det er nødvendigt at handle hurtigt for at undgå at borgeren står uden bolig.

Varsling af visse afgørelser efter serviceloven – afgørelser får opsættende virkning i varslingsperioden

Efter serviceloven § 3a og barnets lov § 11, skal en række afgørelser, der ikke er tillagt opsættende virkning efter retssikkerhedsloven § 72, varsles med mindst 14 uger fra borgerens modtagelse af en afgørelse.

Påklages en afgørelse omfattet af varslingsordningen, er retsvirkningen af varslingsordningen imidlertid, at iværksættes af de påklagede afgørelser først må påbegyndes når varslingsperioden er udløbet. Der er dermed opsættende virkning i varslingsperioden i klagesager omfattet af varslingsordningen i serviceloven § 3a og barnets lov § 11.

Serviceloven § 3a vedr.:

afgørelser om frakendelse eller nedsættelse af hjælp efter serviceloven §§ 95, 96 og 98,
afgørelser om frakendelse af bilstøtte efter serviceloven § 114 inden udløbet af genanskaffelsesperioden

Barnets lov § 11 vedr.:

afgørelser om frakendelse af en plads i særligt dag- eller klubtilbud efter barnets lov § 82
afgørelser om ophør af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter barnets lov §§ 87 og 88 (i de tilfælde, der er omfattet af regler om afviklingsperioden jævnfør barnets lov § 87, stk. 4).
Afgørelser om frakendelse af bilstøtte efter barnets lov § 90, jf. servicelovens § 114, før udløbet af genanskaffelsesperioden.

I praksis medfører det eksempelvis, at hjælpere først kan opsiges efter varslingsperiodens ophør, hvis afgørelse om frakendelse af hjælp efter serviceloven § 95 eller § 96 påklages og tilsvarende starter afviklingsperioden i forbindelse med frakendelse af tabt arbejdsfortjeneste efter barnets lov § 87, også først efter afslutningen af varslingsperioden ved klage.

Alt sammen indført for at give berørte borgere mulighed for at indrette sig på ændringer i hjælp eller forsørgelsesgrundlag i situationer, hvor der vel at mærke er tale om frakendelser af rettigheder.

Opsættende virkning i andre tilfælde - ulovbestemt

Hovedreglen i retssikkerhedsloven § 72 betyder, at kommunale afgørelser, straks skal føres ud i livet.

Men kan en kommune selv tillægge en afgørelse opsættende virkning, uden at det direkte fremgår af loven? Ja, det kan en kommune godt under visse betingelser.

I lovforarbejderne til retssikkerhedsloven § 72 (lovforslag 228 1993/1) står der, at en myndighed kan dog tillægge klager over egne afgørelser opsættende virkning.

Og videre fremgår det af Retssikkerhedsvejledningen pkt. 293, at hvis der skal tages stilling til opsættende virkning, skal myndigheden gøre det senest samtidig med den materielle afgørelse. Hvis myndigheden beslutter, at en klage over en afgørelse skal have opsættende virkning, skal dette fremgå af afgørelsen i sagen eller meddeles til borgeren samtidig med afgørelsen. Ønsker en kommune således af egen drift at tillægge en afgørelse opsættende virkning, så kan de gøre det, så længe det sker i forbindelse med afgørelsen, og det fremgå af afgørelsen eller meddeles til borgeren senest samtidig med at afgørelsen kommer frem.

I FOB nr 2006.397 udtaler ombudsmanden dog videre at myndighedens mulighed for at tillægge en afgørelse opsættende virkning gælder uanset om der foreligger en klage over afgørelsen eller ikke.

"§ 72, stk. 1, skal efter min opfattelse fortolkes sådan at en klage over en afgørelse truffet i henhold til retssikkerhedsloven ikke (i sig selv) har opsættende virkning, men at myndigheden (henset til bemærkningen om dette i forarbejderne) kan tillægge sin egen afgørelse opsættende virkning – hvad enten der foreligger en klage over afgørelsen eller ikke".

Kan en borger så også efter indgivelse af sin klage anmode om opsættende virkning? Ja, det kan en borger godt.

Efter den almindelige forvaltningsretlige retsgrundsætning kan rekursinstanser (og normalt også underinstansen) tage stilling til, om (eventuelle eller aktuelle) klager skal have opsættende virkning. Den myndighed (det være sig underinstansen eller rekursinstansen), der modtager en anmodning fra parten om opsættende virkning, er forpligtet til at tage stilling til anmodningen. Dette fremstår ligeledes af udtalelse fra ombudsmanden i FOB nr. 2006.397. Videre fremgår det:

"Og hvis afgørelsen af spørgsmålet om opsættende virkning skal kunne få nogen reel betydning, må myndigheden snarest muligt – og for rekursinstansers vedkommende inden der træffes afgørelse om indholdet af underinstansens afgørelse – tage stilling til spørgsmålet om opsættende virkning. Sager vedrørende opsættende virkning er således pr. definition hastesager."

En borger har således mulighed for at anmode kommunen om at tage stilling til, at afgørelsen tillægges opsættende virkning efter indgivelse af en eventuel klage. Det skal kommunen så helt konkret tage stilling til ved en afgørelse.

En afslag på at tillægge en klage opsættende virkning betragtes som en afgørelse i forvaltningslovens forstand. En borger vil således have mulighed for at klage over et afslag på opsættende virkning. Dette fremgår af principafgørelse R-06-03.

"Ankestyrelsen fandt, at der kan klages over et afslag på at tillægge en klage opsættende virkning. Ankestyrelsen lagde vægt på, at det følger af retssikkerhedsloven, at klage over en afgørelse ikke - bortset fra enkelte lovbestemte undtagelser - har opsættende virkning, men at en myndighed, ifølge lovbemærkningerne, har mulighed for at give sine egne afgørelser opsættende virkning".

Tilfælde hvor en myndighed vælger at tillægge deres egen afgørelse opsættende virkning betragtes således som undtagelser til hovedreglen og kan kun kommer i betragtning i helt særlige situationer. .

Forhold, der kan tale for, at en myndighed tillægger en klage over en afgørelse opsættende virkning, kan være, at der er en vis tvivl om afgørelsen, og at dens iværksættelse vil have vidtrækkende konsekvenser for borgeren eller myndigheden, som ikke – eller kun vanskeligt – lader sig genoprette.

Kommunen bør dog rådgive borgeren om muligheden for at anmode om opsættende virkning jf. den almindelige vejledningsforpligtelse - især hvis afgørelsen medfører konsekvenser for borgeren, som det efterfølgende er svært at rette op på, uanset at en eventuel klagesag vindes af borgeren. Vejledningsforpligtelsen foreligger, hvis det er helt klart for kommunen, at borgeren har behov for vejledningen.

Afrunding

Hovedreglen er at klage over en afgørelse ikke har opsættende virkning. En række undtagelser fra hovedreglen er opridset i retssikkerhedsloven § 72, stk. 2-6, som primært omhandler flytning af borgere.

Derudover er der enkelte andre muligheder for opsættende virkning i den sociale lovgivning.

En kommune kan derudover selv tillægge en afgørelse opsættende virkning, fx. hvis der er en vis tvivl om afgørelsen, og afgørelsen har vidtrækkende konsekvenser for borgeren.

Endelig kan en borger anmode om at en afgørelse tillægges opsættende virkning.