Selvom dit barn har en funktionsnedsættelse, er det ikke sikkert, at I er berettiget til dækning af kompensationsberettigende udgifter. Her kan du læse om betingelserne for kompensationsydelse.
Begrebet betydelig: Herved forstås, at funktionsnedsættelsen har konsekvenser af indgribende karakter i barnets dagligdag. Der skal foretages en bred vurdering ud fra barnets funktionsniveau i skole, i daginstitution, i fritidsliv og i hjemmet.
Begrebet varig: Herved forstås, at der ikke inden for en overskuelig fremtid vil være udsigt til bedring af de helbredsmæssige forhold, og at der i lang tid fremover vil være behov for at kompensere for følgerne af funktionsnedsættelsen. Ofte vil funktionsnedsættelsen være en belastning resten af livet.
Begrebet indgribende: Herved forstås, at lidelsen skal være af en sådan karakter, at den har alvorlige følger i barnets dagligdag.
Begrebet kronisk: Herved forstås, at lidelser som fra det tidspunkt, hvor de opstår, vil vare i flere år og forventes at vare barnealderen ud.
Begrebet langvarig: Herved forstås, at lidelsen skønnes at vare et år eller mere. Det er dog ikke udelukket, at man kan få kompensationsberettigende udgifter, selvom lidelsen forventes at vare mindre end et år. Der behøver ikke at være tale om en uhelbredelig lidelse.
Medicinsk behandling og støttetiltag: Hvis der er udsigt til, at medicinsk behandling og/eller støttetiltag inden for kortere tid kan afhjælpe følgerne af barnets funktionsnedsættelse, kan det begrunde, at funktionsnedsættelsen ikke er betydelig eller indgribende.
Der kan være ret til dækning af kompensationsberettigende udgifter, selvom det endnu ikke er afprøvet, om medicinsk behandling og/eller støttetiltag kan afhjælpe følgerne af barnets funktionsnedsættelse.
Er der krav om diagnose? Nej det er der ikke. Det er ikke diagnosen i sig selv, der er afgørende, men følgerne af funktionsnedsættelsen i barnets dagligdag.
Beløbet til dækning af kompensationsydelse er uafhængigt af din indtægt og er skattefrit.
Udmålingen af ydelsen kan ske på to forskellige måder: gruppe I og gruppe II. Du kan selv vælge hvilken gruppe kommunen skal træffe afgørelse efter:
Kommunen udbetaler kompensationsydelsen efter gruppe I, når du har sandsynliggjort kompensationsberettigende udgifter som udgør mindst 6.660 kr. pr. år svarende til 555 kr. pr. måned. Ydelsen du vil modtage, udgør et standardbeløb på 1.105 kr. pr. måned.
Kommunen udbetaler kompensationsydelsen svarende til de faktiske udgifter til borgere, som kan dokumentere kompensationsberettigende udgifter på over 24.000 kr. pr. år svarende til 2.000 kr. pr. måned indenfor udgiftstyperne på positivlisten, samt et standardbeløb på 500 kr. pr. måned.
Forskellene i de to grupper er, udover beløbets størrelse og den konkrete udmåling af kompensationsberettigende udgifter, også i forhold til, at du i gruppe I skal kunne sandsynliggøre dine udgifter, hvor du i gruppe II skal du kunne dokumentere dine udgifter.
Du har mulighed for at ansøge om kompensation for andre udgiftstyper i gruppe II, hvis udgiften for den enkelte udgiftstype overstiger en grænse på 1.250 kr. pr. måned.
Når borgere ansøger om kompensationsydelse fastlægger kommunen et overslag for det kommende år over de sandsynliggjorte løbende og enkeltstående kompensationsberettigende udgifter. Alle typer af kompensationsberettigende udgifter kan medtages i overslaget.
For borgere i gruppe I kan der ikke ske en enkeltstående udbetaling til dækning af en enkeltstående kompensationsberettigende udgift.
Hvis der for en borger i gruppe I opstår en enkeltstående kompensationsberettigende udgift, som gør, at betingelserne for hjælp i gruppe II er opfyldt, kan borgeren søge om hjælp efter gruppe II.
Borgere, som modtager eller er berettiget til kompensationsydelse efter gruppe II, kan aftale med kommunen, at enkeltstående kompensationsberettigende udgifter udbetales på det tidspunkt, hvor udgifterne er dokumenteret i stedet for i månedlige rater sammen med de løbende dokumenterede kompensationsberettigende udgifter og det månedlige standardbeløb på 500 kr.
En sådan aftale indebærer, at familien i mindst 12 måneder regnet fra tidspunktet for aftalens indgåelse fortsætter med at modtage kompensationsydelse efter gruppe II.
Nogle af de udgifter som ofte dækkes som kompensationsberettigende udgifter, og som er omfattet af positivlisten, kan du se eksempler på her:
Vær opmærksom på, at det følger af sektoransvarlighedsprincippet, at f.eks. udgifter til behandling skal afholdes af sundhedssektoren, udgifter til undervisning og befordring i folkeskolen skal afholdes af undervisningssektoren m.v.
Sådanne udgifter kan der ikke ydes hjælp til efter barnets lov § 86.
Kompensationsydelsen er en løbende ydelse, som kommunen skal fortsætte med at udbetale, indtil der træffes afgørelse om ændring eller ophør.
Kommunen må ikke stoppe udbetalingen af ydelsen i forbindelse med opfølgningen uden der er truffet afgørelse om det.
Perioden for beregningen af dine udgifter, regnes fra ansøgningstidspunktet, hvis betingelserne er opfyldt og du har afholdt udgifter i denne periode.
Det er almindeligt socialretligt princip, at udgifter først kan dækkes, når der er ansøgt om dem.
Kommunen skal alene foretage revurdering af kompensationsydelsen, hvis borgeren anmoder herom på grund af ændrede forhold, eller hvis kommunen bliver opmærksom på eller får formodning om, at der er sket ændringer i borgerens situation, som kan medføre ændret behov for hjælp.
Der skal træffes afgørelse om frakendelse af kompensationsydelsen, hvis betingelserne for ydelsen ikke længere er til stede.
Der kan også ske frakendelse, hvis lovgivningen bliver ændret, eller hvis Ankestyrelsen, som øverste myndighed på det sociale område, udsender en ny principmeddelelse, der medfører ændret praksis.
Hvis du af forskellige årsager ikke er berettiget til hjælp efter barnets lov § 86, bør kommunen være opmærksom på dit behov for rådgivning og vejledning og anden form for støtte efter andre bestemmelser. F.eks. kan du få dækket medicinudgifter efter aktivlovens § 82, hvis kommunen på baggrund af en konkret vurdering finder, at du ikke selv har økonomisk mulighed for at betale udgifterne.
Hvis du får afslag på din ansøgning om kompensationsydelse eller får din ydelse nedsat eller frakendt, så har du ret til en skriftlig begrundet afgørelse og en klagevejledning.
Er du ikke enig i kommunens afgørelse om kompensationsberettigende udgifter, har du mulighed for at klage inden for 4 uger efter du har modtaget afgørelsen.
DUKH kan give dig konkret klageunderstøttelse.
Din kommune har en vejledningsforpligtelse, som betyder, at de er forpligtet til at rådgive dig om dine muligheder, rettigheder og pligter indenfor den relevante lovgivning.
Kommunen skal vejlede om betingelserne for gruppe I og gruppe II, og vejlede dig i forhold til valg af gruppe I eller II.
Vejledningen skal baseres på omstændighederne i den konkrete sag, herunder din egen vurdering af størrelsen på de kompensationsberettigende udgifter uden nogen form for sagsbehandling i øvrigt.
En ansøgning og spørgsmål om hjælp skal vurderes i forhold til alle lovgivningens hjælpe-muligheder inden for det sociale område og således ikke kun snævert i forhold til, hvad der er ansøgt om.
På Social-, Bolig- og Ældreministeriets hjemmeside: www.sm.dk, Ankestyrelsens hjemmeside: www.ast.dk eller på www.retsinformation.dk kan du finde love, bekendtgørelser, vejledninger og principafgørelser.
www.borger.dk er en god kilde til yderligere information omkring lov og regler på stort set alle områder af samfundslivet.