”Min klage over kommunens afgørelse til Ankestyrelsen er blevet hjemvist, men der sker ingenting.”
I DUKH hører vi ofte dette fra borgere. De har svært ved at forstå Ankestyrelsens afgørelse om hjemvisning, og at kommunen ikke har reageret, selv om der er gået over en måned, siden Ankestyrelsen sendte borgeren brevet med afgørelsen om hjemvisning.
Der kan være mange forskellige årsager til, at Ankestyrelsen vælger at hjemvise en klagesag til fornyet behandling i kommunen. For eksempel kan det være, at Ankestyrelsen finder:
Når Ankestyrelsen har hjemvist en sag, skal kommunen træffe ny afgørelse i sagen. Ankestyrelsen vil i sin afgørelse gøre rede for, hvorfor sagen er blevet hjemvist. Det sker også ganske ofte, at Ankestyrelsen giver rimeligt præcise anvisninger på, hvordan kommunen skal behandle sagen på ny. For eksempel at der skal udarbejdes handleplaner, der lever op til servicelovens bestemmelser herom, hvis nævnet har vurderet, at de foreliggende handleplaner er mangelfulde.
Som hovedregel gælder det, at når en sag er blevet hjemvist til kommunen, sker der en fuldstændig ophævelse eller annullation af kommunens afgørelse. Det betyder for eksempel i sager om frakendelse af merudgiftsydelser til børn og voksne, at kommunen straks skal genoptage udbetalingen af ydelserne med tilbagevirkende kraft fra det tidspunkt, hvor kommunen frakendte ydelserne. Udbetalingen skal fortsætte, indtil kommunen har truffet ny afgørelse i sagen. Borgeren får mulighed for at klage over kommunens nye afgørelse.
I DUKH har vi af og til henvendelser fra borgere, der fortæller, at kommunen intet foretager sig, selv om sagen er blevet hjemvist. En borger fortalte, at kommunen havde sagt til ham, at hjemvisningssagen ville indgå i den almindelige sagsbehandlings kø, og at der kunne gå flere måneder, før der ville ske noget i sagen.
Efter retssikkerhedsloven § 3, stk. 1 gælder det, at kommunen skal behandle en ansøgning om hjælp så hurtigt som muligt (hurtighedsprincippet).
Efter samme lovs § 3, stk. 2 skal kommunen på de enkelte sagsområder fastsætte frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal være truffet. Hvis fristen ikke kan overholdes i en konkret sag, skal ansøgeren skriftligt have besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse.
Fastsatte frister gælder også for hjemviste afgørelser.
”Fristerne efter § 3, stk. 2, gælder også ved kommunalbestyrelsens behandling af afgørelser efter lov om social service, som er hjemvist af Ankestyrelsen. Fristerne regnes fra modtagelsen af Ankestyrelsens afgørelse.”
Hvis en kommune ikke reagerer på en hjemvist klagesag, kan borgeren rykke sagsbehandleren for et svar. Hvis dette ikke fører til det ønskede resultat, kan borgeren kontakte sagsbehandlerens leder og i sidste ende borgmesteren, der har ansvaret for den administrative tilrettelæggelse af arbejdet i kommunen.
Fører det heller ikke til, at der sker noget i sagen, er der mulighed for at rette henvendelse til Tilsynet, der fører tilsyn med, at kommunerne overholder lovgivningen.
For mange borgere er det en lang og besværlig proces at klage til Ankestyrelsen. Når en klagesag ender med en hjemvisning, oplever borgeren, at sagen så at sige starter forfra i kommunen. Det kan opleves meget hårdt og tungt for borgeren.
I sager, hvor kommunen har frakendt en løbende ydelse, er det problematisk for borgerens retssikkerhed, hvis kommunen, samtidigt med at der går lang tid med at behandle hjemvisningen, undlader at reetablere den tidligere retstilstand.
Kommunen skal behandle de hjemviste sager efter serviceloven med samme hastighed som nye sager, da de sagsbehandlingsfrister, som kommunen fastsætter, også gælder for hjemviste sager.
Hvis du er interesseret i at læse mere omkring lovgrundlaget og Ankestyrelsens principafgørelser, kan du læse mere på Retsinformation.dk
Retssikkerhedsloven (nyt vindue)
Tilsynet (nyt vindue)
Praksisnyt nr. 23: Om fastsættelse, offentliggørelse og overholdelse af sagsbehandlingsfrister (hurtighedsprincippet) (nyt vindue)