Praksisnyt og guides

Navn:

Praksisnyt 93 - Ungevejledning

Forfatter:

EG

Date:

01-03-2026

Resume:

Læs mere om ungevejledning - hvordan den unge kan støttes efter grundskolen.

Lang tekst:

Ungevejledning - hvordan støttes den unge bedst?

I DUKH får vi mange henvendelser om, hvordan den unge bedst får støtte til at komme videre efter afsluttet grundskole. Henvendelserne er ofte begrundet i, at den unge ikke lykkes med at få en afgangseksamen fra folkeskolen, ligesom forældrene oplever, at hverken skole eller kommune forholder sig til, hvad der skal ske efter grundskolen.

Kommunen er forpligtet til at vejlede unge i grundskolens ældste klasser og op til 25 år om valg af uddannelse og erhverv.

Den kommunale ungeindsats (KUI) er lovfæstet i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, der pålægger kommunen at etablere en sammenhængende ungeindsats på tværs af uddannelses‑, beskæftigelses‑ og socialområdet. Formålet er at understøtte den unges uddannelsesvalg, reducere frafald, og målrette indsatsen til unge, der ellers er i risiko for at miste tilknytningen til uddannelse og beskæftigelse. For unge mellem 15 og 18 år har kommunen desuden informationspligt overfor forældrene. Vejledningen skal tage højde for både den unges forudsætninger og arbejdsmarkedets behov.

KUI’s opgaveløsning forudsætter kvalificerede vejledere og kan indebære indhentelse af udtalelser fra andre fagpersoner. KUI’s opgave er vejledning, mens bevilling af indsatser sker efter relevant lovgivning.

Uddannelsesplan

Kommunen skal i samarbejde med den unge udarbejde en individuel uddannelsesplan, som løbende skal revideres i samarbejde med den unge, indtil den unge er forankret i uddannelse eller har fast tilknytning til arbejdsmarkedet.

Kommunen skal føre tilsyn med, at den unge har og følger sin uddannelsesplan.

Målgruppevurdering

Det centrale i indsatsen i forhold til unge, der ikke umiddelbart kan fortsætte i en ungdomsuddannelse eller beskæftigelse, er målgruppevurderingen med henblik på FGU (Forberedende Grunduddannelse) og øvrige tilbud ud fra en samlet afvejning af relevante uddannelses‑ og beskæftigelsesmuligheder for den unge.

Vurderes det at den unge ikke kan gennemføre en ungdomsuddannelse, selvom de får specialundervisning eller anden specialpædagogisk støtte, skal den unge tilbydes et STU-forløb. En ung kan altså ikke være for dårligt fungerende til at blive tilbudt en ungdomsuddannelse. Du kan læse mere om STU i DUKH’s Praksisnyt nr. 88.

SPS (specialpædagogiske støtte) støtte under ungdomsuddannelse

De fleste ungdomsuddannelser skal tilbyde SPS-støtte.

For at få SPS skal den unge opfylde nogle generelle betingelser:

have en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder i en sådan grad, at den unge har behov for støtte for at kunne gennemføre uddannelsen på lige fod med andre elever,
være optaget på en uddannelse, der kan ydes SPS til, og være uddannelsesaktiv.

SPS støtte kan gives som både redskaber, fysiske rammer og som støttetimer i forbindelse med selve uddannelsen. Ansøgning om SPS sendes til den enkelte uddannelsesinstitution.

Udover behovet for SPS-støtte skal KUI desuden sikre en koordinering af den samlede ungeindsats og derved også være opmærksom på støttemuligheder efter andre bestemmelser fx muligheden for yderligere mentorstøtte efter reglerne på beskæftigelsesområdet. Der kan henvises til Ankestyrelsens principafgørelse 87-19.

På Børne- og Uddannelsesministeriets hjemmeside, kan du læse mere om SPS-støtte og hvilke uddannelser, der er omfattet af reglerne om SPS-støtte. Se eventuelt link nedenfor.

En afgørelse om SPS-støtte skal meddeles til ansøgeren, der er part i sagen. Det er ikke nok at registrere bevillingen i uddannelsesinstitutionens system. En klage over afgørelse om SPS-støtte sendes til uddannelsesinstitutionen, der videresender klagen til behandling i Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger.

Den unges pligter:

Unge mellem 15 og 18 år har pligt til at være i uddannelse eller i en beskæftigelsesrettet aktivitet.
Alle unge har pligt til at have og bidrage til en uddannelsesplan indtil det fyldte 25. år.
Unge mellem 15 og 18 år har pligt til at følge uddannelsesplanen.
Den unge har pligt til at samarbejde med kontaktpersonen, når en sådan er tildelt. Se nærmere nedenfor.

Fritagelse for pligt til beskæftigelse eller uddannelse

Kommunen kan vurdere at den unge, på grund af handicap, sygdom eller væsentlige sociale problemer midlertidigt eller permanent ikke kan overholde pligten til at være i uddannelse eller beskæftigelse. Kommunen kan, efter inddragelse af den unge og dennes forældre, træffe afgørelse om fritagelse for pligten til uddannelse eller beskæftigelse.

Vejledning – hvordan og hvornår?

Oftest er det UU-vejledningen i kommunen, der står for selve vejledningen af de unge. Vejledningen skal være opsøgende og starte allerede i 7. klasse på grundskolen.

Kontaktperson

For unge med behov for koordineret støtte skal kommunen udpege en gennemgående kontaktperson, som følger og støtter den unge frem mod fastholdelse i uddannelse eller beskæftigelse. Ordningen kan etableres fra 8. klasse og kan genetableres, hvis den unge er i risiko for at falde ud af sin uddannelsesplan før 25‑årsalderen. Den gennemgående kontaktperson udpeges af kommunen i medfør af lov om kommunal indsats for unge under 25 år.

Sanktioner

For 15–17‑årige er manglende overholdelse af pligten til at være i uddannelse eller beskæftigelse, og manglende efterlevelse af uddannelsesplanen, udtrykkeligt sanktioneret ved kommunens adgang til at standse udbetaling af ungeydelsen til forældrene.

Afgørelse om at standse udbetaling af ungeydelsen forudsætter forudgående information til forældrene og eventuelt partshøring om oplysninger indhentet fra uddannelsessted eller andre.

Når den unge fylder 18 år, vil kommunens mulighed for at give en sanktion på grund af manglende efterlevelse af uddannelsesplanen afhænge af, om den unge modtager hjælp til forsørgelse i form af kontanthjælp og om det er blevet pålagt af kommunen, at uddannelsesplanen skal efterleves.

Den unge bliver omfattet af reglerne om rådighed, når den unge modtager hjælp til forsørgelse. Det følger af disse regler, at man ikke kan få hjælp til forsørgelse uden også at stå til rådighed for en aktiv indsats og medvirke aktivt i sin egen sag. Hvad den unge skal stå til rådighed for og medvirke i, afhænger af, hvad der bliver aftalt med kommunen.

Modtager den unge ikke hjælp til forsørgelse, har den unge ikke pligt til at stå til rådighed. Kommunen vil derfor ikke kunne give en økonomisk sanktion, hvis uddannelsesplanen ikke efterleves.

Hvis du vil vide mere om reglerne om rådighed i beskæftigelsesindsatsen kan du læse mere i vores Praksisnyt 92 om rådighed.

Afrunding

Kommunen er forpligtet til at yde en helhedsorienteret og sammenhængende vejledning til unge mellem 15 og 25 år om uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder. Vejledningen skal gå på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og socialområdet.

Kommunen skal sikre, at der bliver udarbejdet en uddannelsesplan og at denne bliver fulgt op.

Den unge er forpligtet til at være i uddannelses- eller beskæftigelsesrettede aktiviteter. Kommunen skal støtte op om, at dette er muligt for den unge, særligt for unge med funktionsnedsættelse. Kommunen skal herunder vejlede om forskellige støttemuligheder under uddannelse og beskæftigelse.

Manglende overholdelse af den unges forpligtelse til at være i uddannelse eller beskæftigelse kan få betydning for udbetaling af ydelser.