Praksisnyt 50 - Genvurdering i klagesager

Genvurdering i klagesager - hvordan er reglerne?

For nylig kontaktede en borger DUKH, fordi han var utilfreds med kommunens genvurdering i en sag, hvor han havde klaget over kommunens afgørelse. Borgeren mente ikke, at kommunen havde foretaget en genvurdering.

I andre sager får vi at vide, at borgere i lang tid ikke hører noget fra kommunen, når de har indsendt en klage - der kan nogle gange gå måneder, før borgeren hører nærmere fra kommunen.

Vi har i DUKH ofte hørt om disse problemer. Derfor omhandler dette praksisnyt reglerne for genvurdering i klagesager.

Lovgivningen

Reglerne om genvurdering findes i retssikkerhedsloven § 66. Det fremgår bl.a. af denne bestemmelse, at inden en klage behandles, skal den myndighed, som har truffet afgørelsen, vurdere, om der er grundlag for at give klageren helt eller delvist medhold. En klage afleveres derfor til den myndighed, som har truffet afgørelsen, og kan myndigheden ikke give klageren medhold, sendes klagen med begrundelse for afgørelsen og genvurderingen videre til klageinstansen.

Formål med genvurderingen

Reglerne om genvurdering (remonstration) blev indført tilbage i 1980’erne for bl.a. at give kommunerne mulighed for at kigge på en afgørelse en ekstra gang.

Også dengang var der flere klagesager end klageinstanserne kunne nå at behandle inden for en rimelig periode. Intentionen var, at antallet af klagesager, der gik videre til de daværende klageinstanser, kunne begrænses ved at indføre genvurderingspligten.

Genvurderingspligt

Det er vigtigt at understrege, at kommunernes opgave i forhold til at foretage genvurdering i klagesager er en pligtopgave, som de har fået pålagt. Kommunerne må således tilrettelægge opgaven på en sådan måde, at der bliver foretaget en genvurdering af klagesagerne.

Kommunen skal ved genvurderingen foretage en ny vurdering og tage stilling til, om afgørelsen fortsat er korrekt. En borgers medvirken kan ikke gøres til en betingelse for genvurderingens gennemførelse. 

Garantiforskrift eller ordensforskrift?

Med udsendelsen af Ankestyrelsens principafgørelse 50-18 blev det fastslået, at genvurderingspligten i retssikkerhedslovens § 66 er en ordensforskrift. Det betyder at myndighedens manglende meddelelse af genvurderingen til borgeren anses som en sagsbehandlingsfejl, som ikke i sig selv kan føre til afgørelsens ugyldighed. 

Kommunens manglende genvurdering af sagen betragtes dermed som et brud på en ordensforskrift og en manglende genvurdering vil ikke føre til at afgørelsen i sig selv kan anses for ugyldig.

Genvurderingsfrister

Den almindelige genvurderingsfrist indenfor det sociale område er på 4 uger. Hvis myndigheden ikke kan færdiggøre sin genvurdering inden for fristen på de 4 uger, fordi der eksempelvis skal skaffes yderligere oplysninger, vurderinger og lignende, skal klageren have besked om det samt om, hvornår genvurderingen kan forventes afsluttet.

For sager omfattet varslingsordningen i § 3 a i lov om social service eller § 11 i barnets lov gælder der dog en genvurderingsfrist på 14 dage.  Eksempel på sager omfattet varslingsordningen er frakendelse eller nedsættelse af hjælp efter servicelovens § 95 (kontant tilskud til ansættelse af hjælpere) og § 96 (BPA-ordning). 

Derudover gælder der i visse jobcenter-sager en genvurderingsfrist på 5 dage. Det drejer sig primært om sager, hvor der er uenighed om hvorvidt et konkret tilbud, som kommunen har truffet afgørelse om, reelt opfylder borgers skånebehov og dermed ikke kan betragtes som rimeligt.  

Hvis en klage efter en konkret vurdering, må anses for hastende, skal myndigheden dog genvurdere sagen straks. 

I helt specifikke sager, skal myndigheden ikke genvurdere sagen, men straks sende sagen videre til Ankestyrelsen, når der modtages en klage. Det drejer sig om sager hvori Børne- og ungeudvalget har truffet afgørelse eller hvor Familieretshuset har truffet afgørelse om optagelse i botilbud efter magtanvendelsesreglerne.

Reglerne om genvurderingsfrister fremgår af retssikkerhedsbekendtgørelsens §§ 11-13.

DUKH's erfaringer

I en række af de sager, som vi har set i DUKH, er følgende problemstillinger dukket op:

1. Der er helt åbenlyst ikke foretaget en genvurdering.
2. Kommunen har ikke forholdt sig til de fremsendte oplysninger i klagesagen, men blot fastslået, at klagesagen ikke har givet anledning til ændringer i den allerede trufne afgørelse, der dermed fastholdes.
3. Kommunen lader sagen ligge i de 4 uger, som den har til at genbehandle sagen, uden at det på nogen måde kan ses i klagesagen, at der er blevet foretaget en genvurdering på baggrund af de indsendte klagepunkter.
4. Kommunen undlader at gøre borgeren opmærksom på, at den ikke er i stand til at overholde den normale genvurderingsfrist på 4 uger.
5. Kommunen lader genvurderingssagen ligge i flere måneder uden at foretage sig noget i sagen.

Det giver anledning til stor frustration hos mange af de borgere, som kontakter DUKH, i de tilfælde hvor genvurderingsreglerne ikke bliver overholdt.

DUKH's rådgivning

I DUKH rådgiver vi borgerne om reglerne for genvurdering, herunder hvilke handlemuligheder de har i de forskellige situationer, som de står i.

Drejer det sig for eksempel om tilfælde, hvor kommunen ikke har forholdt sig konkret til de nye oplysninger, der fremgår af klagen. I disse tilfælde rådgiver vi borgeren om muligheden for at fremsende yderligere oplysninger til Ankestyrelsen og dermed bidrage til, at der er tilstrækkelige oplysninger i sagen til at Ankestyrelsen kan behandle sagen, så sagen ikke unødigt trækker i langdrag ved at Ankestyrelsen hjemviser sagen til fornyet behandling.

Hvis kommunen ikke handler

Er der tale om en situation hvor en kommune ikke foretager den lovpligtige genvurdering inden for fristen - eller hvor kommunen ikke har fulgt reglerne om, at klager skal have besked om hvornår genvurderingen kan forventes afsluttet - kan borgeren rykke sagsbehandleren for et svar. 

Hvis dette ikke fører til det ønskede resultat, kan borgeren eventuelt kontakte chefen for den pågældende afdeling, borgerrådgiver eller i sidste ende borgmesteren, der har ansvaret for den administrative tilrettelæggelse af arbejdet i kommunen.

Fører det heller ikke til, at der sker noget i sagen, er der mulighed for at rette henvendelse til Tilsynet, der fører tilsyn med, at kommunerne overholder lovgivningen.

Reglerne om genvurdering giver kommunerne en mulighed for at kigge på en afgørelse en ekstra gang.

Retssikkerhedslovens § 66 fastsætter en pligt for myndigheden til at foretage en genvurdering af en truffen afgørelse. 

Overholdelse af genvurderingspligten er en ordensforskrift, som kommunen bør overholde, men en manglende genvurdering vil ikke føre til at afgørelsen i sig selv kan anses for ugyldig.

Hvis du er interesseret i at læse mere omkring lovgrundlaget og Ankestyrelsens principafgørelser, kan du læse mere på Retsinformation.dk

I dette Praksisnyt er henvist til:

Retssikkerhedsloven (nyt vindue)

Bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område (nyt vindue)

Ankestyrelsens principafgørelser:

50-18 (link åbner i nyt vindue)