Læs højt

Praksisnyt og guides

Navn:

Praksisnyt 59 - Kontant tilskud efter § 95, stk. 3

Forfatter:

Date:

09-06-2023

Resume:

Læs mere om hvad kontant tilskud til ansættelse af hjælpere indebærer.

Lang tekst:

Kontant tilskud til ansættelse af hjælpere efter servicelovens § 95, stk. 3 - hvad indebærer det?

En række borgere, der kontakter DUKH, er ofte pårørende, som også er tilskudsmodtagere til personer, der har eller overvejer at søge om kontant tilskud til ansættelse af hjælpere efter servicelovens § 95, stk. 3. En ordning efter § 95, stk. 3 er rettet mod de situationer, hvor kommunen skønner, at borgeren ikke selv vil være i stand til at fungere hverken som arbejdsgiver eller arbejdsleder for hjælperne, f.eks. som følge af udviklingshæmning, hjerneskade eller kognitive funktionsnedsættelser. Reglerne for kontanttilskud efter servicelovens § 95 vil blive omtalt her i denne udgave af praksisnyt, da vi i DUKH får en del henvendelser om reglerne herfor.

Ordning efter § 95, stk. 2 og stk. 3

Efter servicelovens § 95, stk. 2 har en borger med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne ret til kontant tilskud, hvis borgerens behov for personlig pleje og praktisk hjælp, afløsning og aflastning overstiger 20 timer om ugen.

Borgeren kan, hvis betingelserne efter servicelovens § 95 stk. 2 er opfyldte, vælge at få udbetalt et kontant tilskud til at ansætte hjælpere. Borgeren får hermed indflydelse på, hvem der skal udføre hjælpen.

Efter servicelovens § 95, stk. 3 kan kommunen i særlige tilfælde beslutte, at hjælpen efter stk. 2 fortsat skal gives som naturalhjælp eller udbetales til en nærtstående person (f.eks. en forælder, ægtefælle eller samlever), som helt eller delvis passer en voksen søn/datter, ægtefælle eller samlever.

En ordning efter servicelovens § 95 stk. 2 og 3 adskiller sig fra borgerstyret personlig assistance (BPA) efter servicelovens § 96 bl.a. ved, at den hjælp der udmåles i det kontante tilskud udelukkende, vedrører hjælp i hjemmet. Hvis der er behov for hjælp til aktiviteter uden for hjemmet, skal denne hjælp ydes efter andre bestemmelser i den sociale lovgivning.

Ikke et retskrav

En borger har ikke et retskrav på en ordning efter § 95, stk. 3. Det fremgår således af principafgørelse 10-19, at:

kommunen kan vælge, om den vil udbetale tilskuddet til nærtstående, hvis borgerens hjælpebehov udmålt efter servicelovens § 83 og § 84 overstiger 20 timer om ugen,
kommunen skal desuden vurdere, om nærtstående, som helt eller delvis passer borgeren, kan administrere ydelsen og tilrettelægge hjælpen.

I Vejledning om kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance er det endvidere anført i pkt. 15:

”Det er en forudsætning, at kommunalbestyrelsen, efter en nøje vurdering af den pågældendes situation, herunder en vurdering af borgerens mulighed for selvstændig livsførelse, boligforhold, netværksressourcer m.v., finder det hensigtsmæssigt, at det er den nærtstående, der varetager denne opgave. Kommunalbestyrelsen skal, især når der er tale om yngre borgere, overveje, om denne løsning giver den unge mulighed for selvstændig livsudfoldelse.”

Hermed understreges det, at borgeren ikke har et retskrav på en ordning efter § 95, stk. 3.

Kan-bestemmelse

Servicelovens § 95, stk. 3 er en såkaldt kan-bestemmelse.

Betyder det så, at en kommune kan lade være med at anvende bestemmelsen? Nej, det gør det ikke.

Det fremgår af servicelovens § 95 stk. 1: ”Hvis kommunalbestyrelsen ikke kan stille den nødvendige hjælp til rådighed for en person, der har behov for hjælp efter §§ 83 og 84, kan kommunalbestyrelsen i stedet udbetale et tilskud til hjælp, som den pågældende selv antager.”

Bestemmelsen er en kan bestemmelse, men den skal finde anvendelse, hvis kommunen ikke kan levere hjælpen på anden vis, og kommunen vurderer, at der foreligger særlige tilfælde. Som eksempler kan nævnes tilfælde, hvor samarbejdet mellem borgeren og det kommunale personale eller godkendte leverandører er vanskeliggjort i væsentlig grad. Det kan også være, at det ikke er muligt at tilrettelægge hjælpen, så borgeren rent faktisk kan tage imod hjælpen.

Kommunen skal derfor altid foretage en konkret og individuel vurdering i hver sag.

Serviceniveau

Kan en kommune vælge ikke at anvende bestemmelsen i § 95, stk. 3 med henvisning til kommunens serviceniveau, eller skal kommunen i særlige tilfælde anvende bestemmelsen?

Dette spørgsmål har Ankestyrelsen taget stilling til i principmeddelelse 27-17. Fra principmeddelelsen:

”Kommunen kan som en del af kommunens politiske fastsatte serviceniveau fastlægge, at kontant tilskud som naturalhjælp eller som udbetaling til en nærtstående som udgangspunkt ikke er en del af kommunens serviceniveau. Kommunen skal fravige et sådant serviceniveau, hvis kommunen efter en konkret vurdering kommer frem til, at borgerens støttebehov ikke kan dækkes på anden vis, hvis støttebehovet overstiger 20 timer om ugen, og hvis der er særlige forhold hos borgeren, der taler for at udbetale kontant tilskud til nærtstående eller bevilge naturalhjælp.”

Særlige tilfælde

Ankestyrelsen har i principafgørelse 161-12 anført, at:

”de særlige tilfælde kan være, hvor der er et hensyn at tage til, at familien kan fungere så normalt som muligt på trods af et stort behov for hjælp og pleje.”

Helt eller delvis passer den pågældende

Ankestyrelsen har ligeledes i principafgørelse 161-12 anført, at:

”formuleringen "som helt eller delvis passer den pågældende” i § 95, stk. 3, fastslår i hvilke situationer at en værge eller nærtstående kan være tilskudsmodtager.

En af de ting arbejdslederrollen indebærer, er at varetage den daglige instruktion af hjælperne. Det er arbejdslederen, der skal tilrettelægge hjælpen i forhold til borgerens behov og ønsker og foretage den daglige prioritering af opgaverne. Det kræver en direkte deltagelse i pasningen og daglig ledelse af hjælperne at udfylde arbejdslederrollen.

Det indebærer typisk, at borgeren og den nærtstående opholder sig på borgerens bopæl, da det ellers vil være vanskeligt at tage del i at passe den pågældende person, der har behov for hjælp.”

Betyder det så, at det er en forudsætning for at kunne bevilliges en kontant tilskudsordning, at den nærtstående og borgeren med funktionsnedsættelsen skal bo sammen?

Ankestyrelsen har i et svar indhentet af Social – og Boligministeren til besvarelse på spørgsmål nr. 126 (alm. del) om problemstillingen givet nedenstående svar:

Uddrag af svar fra Social – og Boligministeren (spørgsmål 126):

”Ankestyrelsen har ikke med principmeddelelse 161-12 taget stilling til, i hvilket omfang en nærtstående i en kontant tilskudsordning efter servicelovens § 95, stk. 3, skal indgå i pasningen af borgeren. Ankestyrelsen har med principmeddelelsen heller ikke taget stilling til, i hvilket omfang en nærtstående skal opholde sig på borgerens bopæl.

Ankestyrelsen bemærker dog i den forbindelse, at det er styrelsens opfattelse, at principmeddelelse 161-12 ikke er til hinder for, at nærtstående i en § 95, stk. 3-ordning i perioder ikke er til stede på borgerens bopæl. Det er ligeledes Ankestyrelsens opfattelse, at der ikke kan opstilles krav om, at nærtstående som arbejdsleder skal deltage i udførelsen af alle pasningsopgaverne i en § 95, stk. 3-ordning, men at nærtstående i stedet kan instruere hjælpere til at udføre en del af opgaverne.”

På baggrund af spørgsmål og svar på spørgsmål 126 til Social – og Boligministeren, kan det ikke udelukkes, at der kan være situationer, hvor en nærtstående kan få udbetalt kontant tilskud efter § 95 stk. 3, selvom borgeren med funktionsnedsættelsen og den nærtstående (som er arbejdsleder) ikke bor sammen. Det må bero på en konkret og individuel vurdering.

Hvem er nærtstående?

Som nærtstående anses normalt ægtefælle, samlever, forældre, søskende samt andre, som har et nært forhold til den pågældende borger. Det fremgår af Vejledning om kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance pkt. 14. Det vil sige, der kræves ikke familiemæssige relationer for at leve op til kravet om at være en nærtstående.

Krav til arbejdslederen

Efter servicelovens § 95, stk. 5 er det en betingelse for tilskud til ansættelse af hjælpere, at tilskudsmodtageren er i stand til at fungere som arbejdsleder for hjælperne.

Kravene til en arbejdsleder er blandt andet, at pågældende skal være i stand til at tilrettelægge hjælpen og fungere som daglig leder for hjælperne. Det betyder, at arbejdslederen skal kunne varetage arbejdsplanlægning, udvælge hjælpere, oplæring og daglig instruktion af hjælperne og afholde personalemøder og MUS-samtaler med hjælperne (læs mere i Vejledning om kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance punkt 9).

Kan en tilskudsmodtager overlade arbejdslederansvaret til en privat arbejdsgiver?

Af servicelovens § 95, stk. 5 fremgår det, at det er en betingelse for at modtage kontant tilskud, at tilskudsmodtageren fungerer som arbejdsleder. Det er DUKH’s opfattelse, at denne betingelse ikke kan fraviges.

Det fremgår blandt andet af vejledningens punkt 48:

”En borger (eller tilskudsmodtager, når tilskuddet ydes efter § 95, stk. 3) kan ikke modtage hjælp i form af kontant tilskud til ansættelse af hjælpere eller BPA, hvis den pågældende heller ikke med oplæring, kan være arbejdsleder for hjælperne.”

Tilstedeværelse: I DUKH er vi af flere tilskudsmodtagere (arbejdsledere) oplyst om, at kommunen kræver, at de nærtstående, som varetager arbejdslederansvaret, er til stede hos borgeren hele tiden.

Det er DUKH’s opfattelse, at kommunen ikke kan stille et sådant krav. Vi henviser i øvrigt til spørgsmål og svar fra Social – og Boligministeren den 24. marts 2023 på spørgsmål nr. 126 (alm. del).

På den anden side er det en betingelse for en § 95 stk. 3, at den nærtstående som arbejdsleder helt eller delvis er en del af hjælpen, og derfor må forventes at være til stede den overvejende del af tiden jævnfør principmeddelelse 161-12, hvor det blandt andet er anført:

”Det kræver en direkte deltagelse i pasningen og daglig ledelse af hjælperne at udfylde arbejdslederrollen.”

Krav til arbejdsgiveren

Efter servicelovens § 95, stk. 5 er det også en betingelse, at tilskudsmodtageren kan fungere som arbejdsgiver for hjælperne, medmindre den pågældende indgår aftale med en nærtstående eller en forening eller privat virksomhed, der er godkendt af socialtilsynet, om, at tilskuddet overføres til den nærtstående, foreningen eller den private virksomhed, der herefter er arbejdsgiver for hjælperne.

Arbejdsgiverbeføjelserne vedrørende spørgsmål om ansættelse og afskedigelse af hjælpere varetages i så fald af den nærtstående, foreningen eller den private virksomhed i samråd med den pågældende.

Kan kommunen stille krav til den nærtstående, om, at pågældende overlader arbejdsgiveransvaret til f.eks. en privat virksomhed, hvis der er problemer med at leve op til arbejdsgiverkravene?

Det fremgår blandt andet af vejledningens punkt 48: ”En borger, der ikke vurderes at kunne varetage de praktiske opgaver og det ansvar, der er forbundet med at være arbejdsgiver for hjælperne i ansættelsesretlig forstand, kan tilkendes en ordning med kontant tilskud til ansættelse af hjælpere under forudsætning af, at borgeren indgår aftale om overførsel af tilskuddet til en nærtstående eller til en forening eller privat virksomhed, der er godkendt af socialtilsynet efter servicelovens § 95, stk. 5.” Der henvises til vejledningens punkt 6-9.

Udgangspunktet er, at det er borgeren eller den nærtstående, som selv bestemmer, om arbejdsgiveransvaret skal overgives til en nærtstående, en forening eller en privat virksomhed. Kommunen kan dog i særlige tilfælde træffe afgørelse om, at det er en forudsætning for at få en kontant tilskudsordning efter servicelovens § 95 stk. 2 og stk. 3, at arbejdsgiveransvaret overgives til en nærtstående, en forening eller en privat virksomhed.

Udmåling af timer

Udgangspunktet for udmålingen af hjælp efter § 95 er servicelovens § 83 om praktisk/personlig hjælp og pleje samt servicelovens § 84 om afløsning/aflastning.

Det vil sige, at kommunen ved udmåling af hjælpen kan tage udgangspunkt i kvalitetsstandarder for hjælp og pleje efter servicelovens § 83 og § 84. Kommunen skal dog være opmærksom på, at en afgørelse om hjælp efter § 95 altid skal træffes på grundlag af en konkret og individuel vurdering af borgerens behov for hjælp.

Det fastsatte serviceniveau er udgangspunktet for, hvad borgeren kan forvente af hjælp, men serviceniveauet skal fraviges, når det er nødvendigt for at tilgodese borgerens behov.

Nærmere regler for udmåling af tilskud m.v. findes i øvrigt i udmålingsbekendtgørelsen vedrørende udmåling af kontant tilskud (§ 95) og Borgerstyre Personlig Assistance (§ 96).

Arbejdstid

Hvis den nærtstående varetager plejeopgaverne og samtidig er tilskudsmodtager, kan den nærtstående maksimalt varetage hjælpen i 48 timer om ugen. Hvis flere nærtstående varetager plejeopgaverne og samtidig er tilskudsmodtagere, kan disse tilsammen varetage plejeopgaverne i maksimalt 48 timer om ugen.

I særlige tilfælde f.eks. ved ferie og sygdom kan kommunen dog beslutte, at en eller flere nærtstående kan varetage pasningsopgaven i mere end 48 timer om ugen.

Hvis den nærtstående er ansat som hjælper og ikke som tilskudsmodtager, er det de EU-retslige regler om arbejdstid, der er gældende.

Overvågning ny bestemmelse pr. 1. juli 2023 - § 95 stk. 4

Indtil den 1. juli 2020 var det ikke muligt at udmåle timer til overvågning i en kontant tilskudsordning efter servicelovens § 95 stk. 3.

Pr. 1. juli 2020 blev det efter servicelovens § 95 stk. 4 muligt at udmåle kontant tilskud til ansættelse af hjælpere til at yde overvågning og støtte om natten. Målgruppen var unge i alderen fra 18 år til og med 23 år, og som var personkredsen for kontant tilskud efter servicelovens § 95 stk. 3. Derudover var der en særlig mulighed for at forlænge ordningen med 2 år.

Pr 1. juli 2023 ophæves aldersbegrænsningen og den særlige dispensationsregel.

Personkredsen for overvågning gælder fortsat kun borgere, som er personkredsen for kontant tilskud efter servicelovens § 95 stk. 3, der har behov for overvågning.

Derudover ændres loven fra ”den unges forældre” til ”personens pårørende”, som "helt eller delvis passer pågældende”.

Lovændringen medfører, at der vil ske en ændring i den personkreds, som vil kunne ansættes til at udføre opgaven med overvågning og støtte i forbindelse hermed om natten.

Med lovændringen vil det ikke længere kun være den unges forældre, som ikke må ansættes til at udføre opgaverne ved overvågningen, men alle personens nærtstående, som helt eller delvis passer den pågældende efter servicelovens § 95, stk. 3.

Formålet med ændringen er at sikre, at borgerens nærtstående, som helt eller delvis passer den pågældende i døgnets øvrige timer, får mulighed for hvile i nattetimerne.

Vurdering af overvågningsbehov: Ved vurderingen af om borgeren har behov for overvågning, vil der skulle lægges vægt på, hvorvidt der uden overvågning vurderes at kunne opstå situationer, som kan få fatale konsekvenser eller medføre alvorlig skade på borgeren.

Det kan f.eks. dreje sig om tilfælde, hvor borgeren har risiko for fejlsynkning, lider af epileptiske anfald eller tilsvarende situationer, og hvor det kan få fatale konsekvenser eller medføre alvorlig skade på borgeren, hvis der ikke er en hjælper til stede, som kan yde akut hjælp og anden hjælp, hvis der opstår behov herfor.

Overvågningsbehovet vil derimod ikke være til stede, hvis der alene er behov for at tilse borgeren på faste tidspunkter enkelte gange i løbet af natten. Respirationshjælp og overvågning i forbindelse hermed ydes efter sundhedslovens regler, hvorfor en sådan overvågning ikke vil kunne udmåles og ydes efter servicelovens § 95, stk. 4.

Tilskuddet til ansættelse af hjælpere til overvågning og støtte i forbindelse hermed skal udbetales til samme nærtstående, forening eller private virksomhed, som får udbetalt tilskuddet efter § 95 stk. 3.

Opsummering servicelovens § 95 stk. 4 – mulighed for overvågning:

Mulighed for at udmåle tilskud til overvågning i 8 sammenhængende timer om natten (§ 95 stk. 4).
Pårørende som helt eller delvis passer borgeren kan ikke ansættes til at varetage overvågningen.
Borgeren skal være berettiget til hjælp efter servicelovens § 95 stk. 3.
At der er et overvågningsbehov, som ikke er respiratorisk hjælp efter bestemmelserne i sundhedsloven.

Rådighedstimer

I særlige tilfælde kan kommunen udmåle rådighedstimer efter udmålingsbekendtgørelsen § 5, stk. 3.

Det fremgår af principmeddelelse 63-15:

”Ved rådighedstimer forstås timer, hvor hjælperen er til stede, men hvor der kun undtagelsesvis udføres aktiviteter for borgeren, herunder i forbindelse med delt tjeneste eller ved et mere spredt hjælpebehov. Rådighedstimer kan alene bevilges til, at hjælperen står til rådighed. Rådighedstimer kan ikke bevilges til overvågning, hvor hjælpen alene har til formål, at hjælperen skal holde øje med borgeren og reagere på eventuelle hjælpebehov.”

Udmåling af rådighedstimer: Pr. 1. januar 2023, kom er der en lovændring, som betyder, at rådighedstimer udelukkende kan udmåles i tidsrummet fra kl. 23.00 – 06.00, hvis der kun er én hjælper til stede/på arbejde.

Udmålingsbekendtgørelsens § 5 stk. 3: Ved udmåling af tilskud til løn efter stk. 2 kan der i helt særlige tilfælde udmåles tilskud til dækning af rådighedstimer til borgeren i tidsrummet fra kl. 23.00 til 06.00, når der alene er én hjælper til stede. Desuden kan der, når mere end én hjælper er til stede, hele døgnet udmåles tilskud til dækning af rådighedstimer til de tilstedeværende hjælpere ud over den hjælper, der udfører aktiviteter for borgeren. Ved rådighedstimer forstås timer, hvor der kun undtagelsesvis udføres aktiviteter for borgeren.

Samspil med afløsning og aflastning m.v.

Som tidligere nævnt er det en betingelse for en ordning efter § 95, stk. 3, at der er et hjælpebehov, der overstiger 20 timer om ugen. Spørgsmålet er så, hvilke ydelser der skal medregnes i de 20 timer, hvis borgeren f.eks. både modtager afløsning/aflastning efter § 84 og socialpædagogisk støtte efter § 85.

Ankestyrelsen har i principmeddelelse 62-15(nu historisk, men principperne er fortsat gældende) behandlet dette spørgsmål. Det fremgår af principmeddelelsen, at kommunen skal beregne borgerens samlede behov for personlig pleje og praktisk hjælp og afløsning eller aflastning i de 20 timer.

Derimod indgår socialpædagogisk støtte eller anden hjælp ikke i udmålingen af tilskuddet.

Bemærk dog, at afløsning- og aflastningstimer bevilget efter § 84 efterfølgende fratrækkes det bevilgede kontante tilskud.

Princippet er, at borgerens bevilgede afløsning og aflastning (§ 84) skal indgå i udmålingen af det kontante tilskud (§ 95). Når kommunen har beregnet borgerens kontante tilskud (§ 95), kan de timer, hvor borgeren får afløsning eller aflastning (§ 84), fratrækkes udbetalingen af tilskuddet i samme omfang som den hjælp, borgeren ville have modtaget uden aflastningsopholdet, så der ikke sker dobbeltdækning af pasningsbehovet. Den reelle udbetaling af tilskuddet efter servicelovens § 95 kan efter fradrag af aflastningstimer (§ 84) godt komme under 20 timer om ugen.

Ændring af bevilling

En kommune kan ændre i borgerens bevilling af kontant tilskud efter servicelovens § 95, f.eks. hvis borgerens situation har ændret sig, eller fordi kommunen ændrer i sit generelle serviceniveau.

I principmeddelelse 93-12 har Ankestyrelsen anført:

”Når en borger modtager kontant tilskud, og kommunen ændrer beregningsgrundlaget herfor, skal kommunen - efter en fornyet konkret vurdering af borgerens behov - regulere det kontante tilskud.

Ankestyrelsen finder, at kommunen var forpligtet til at regulere det kontante tilskud, fordi kommunen havde foretaget generelle ændringer i serviceniveauet vedrørende den tid, der afsættes til de bevilligede ydelser.”

Kommunen skal dog, hvis den ændrer i borgerens bevilling træffe afgørelse med klagevejledning. Ankestyrelsen har udarbejdet en vejledning om afgørelsesbegrebet, hvori Ankestyrelsen præciserer i hvilke situationer kommunen skal træffe en afgørelse. Henvisning til Ankestyrelsens vejledning fremgår sidst i dette Praksisnyt.

Varslingsperiode

Hvis kommunen nedsætter eller frakender borgerens bevilgede tilskud efter servicelovens § 95, gælder et varsel på mindst 14 uger, fra borgeren har modtaget kommunens afgørelse. Borgeren skal, ved modtagelsen af afgørelsen, begynde at foretage de nødvendige tiltag/skridt med henblik på at iværksætte kommunens afgørelse, f.eks. opsige hjælperne.

Hvis borgeren klager over kommunens afgørelse til Ankestyrelsen, må kommunens afgørelse først iværksættes, når varslingsperioden er udløbet.

Såfremt borgeren klager over afgørelsen, har kommunen 2 uger til at behandle borgerens klage. Hvis kommunen fastholder sin afgørelse og sender sagen til Ankestyrelsen, har Ankestyrelsen 8 uger til at behandle sagen. Borgeren har 4 uger til at klage.

Borgeren skal i klagesager derfor ikke foretage sig noget ved modtagelse af kommunens afgørelse, idet borgerens hjælp fortsætter uændret i varslingsperioden (14 uger). Varslingsperioden fremgår af servicelovens § 3a.

Afrunding

Der er ikke noget retskrav på en ordning om kontant tilskud efter servicelovens § 95, stk. 3, men den skal finde anvendelse, hvis kommunen ikke kan levere hjælpen på anden vis, og kommunen vurderer, at bestemmelsens øvrige betingelser er opfyldte.

En nærtstående, der bliver tilskudsmodtager efter § 95, stk. 3, skal kunne fungere som arbejdsleder og være til stede hos borgeren det meste af tiden. Arbejdsgiveransvaret kan dog overføres til en nærtstående, en privat virksomhed eller en forening, der skal være godkendt af socialtilsynet.

DUKH anbefaler, at borgeren søger råd og vejledning ved kommunen om, hvad det indebærer at administrere en ordning om kontant tilskud efter servicelovens § 95, så borgeren reelt får mulighed for at tage stilling til, om en kontant tilskudsordning kan være en løsning for borgeren og dennes pårørende/nærtstående.

Kommunen er forpligtet til at yde denne vejledning.