Praksisnyt 88 - Særligt tilrettelagt uddannelsesforløb (STU)

Særlig tilrettelagt uddannelse (STU) - hvem er omfattet m.v.?

Kan den unge selv være med til at vælge STU-forløb?

Kan en ung være for dårlig til at blive tilbudt en særlig tilrettelagt uddannelse (STU)?

Hvem træffer afgørelse om optagelse på et STU-forløb - Ungdommens Uddannelsesvejledning eller kommunen?

Kan kommunen afbryde et STU-forløb?

Kan der klages over afslag på optagelse på et STU-forløb?

Kan den unge holde pause i sit STU-forløb?

Det er nogle af de spørgsmål, som DUKH jævnligt støder på og som dette praksisnyt handler om.

Lovgivningen

Reglerne om særlig tilrettelagt uddannelse findes i STU-loven og tilhørende bekendtgørelse m.v. Det fremgår af lovens § 1, at

• formålet med ungdomsuddannelsen er, at unge med særlige behov opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og at give unge med potentiale herfor forudsætninger for videre uddannelse og beskæftigelse
• ungdomsuddannelsen retter sig mod unge, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse, selvom den unge modtager specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand,
• kommunen sikrer, at unge med særlige behov orienteres om uddannelsestilbuddet efter denne lov.

Af STU-lovens § 2 fremgår det, at

• unge med særlige behov har et retskrav på en ungdomsuddannelse og kommunen skal tilbyde et STU-forløb til unge omfattet af målgruppen,
• tilbud om STU-forløb skal indeholde valgmuligheder for den unge,
• tilbuddet gives i forbindelse med undervisningspligtens eller grundskolens ophør, hvis den unge fortsætter i grundskolen efter undervisningspligtens ophør,
• den unge kan modtage kommunens tilbud indtil det fyldte 25. år og skal færdiggøre sit STU-forløb indenfor 5 år.
  
  

Indtil det fyldte 25. år

Selv om grænsen for tilbud om et STU-forløb er 25 år, kan der i nogle tilfælde godt gives tilbud efter det fyldte 25. år. F.eks. hvis kommunen ikke har overholdt sin vejledningsforpligtelse. Det fremgår bl.a. af K-meddelelse nr. 24 fra Klagenævnet for Specialundervisning:

”Klagenævnet har truffet afgørelse om, at der skulle gives et tilbud om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, selvom den unge var fyldt 25 år. I den konkrete sag var arbejdet med et STU-forløb igangsat i februar måned, men blev ikke forelagt for visitationsudvalget før i maj måned. Den unge fyldte 25 år i april måned.

Klagenævnet lagde i sin afgørelse vægt på, at ansøgningen om et STU-forløb blev igangsat i februar, inden den unge fyldte 25 år, at det ikke fremgik af sagen, at kommunens behandling af den unges ansøgning blev fremmet, som følge af, at den unge fyldte 25 år i april 2009, samt at det ikke fremgik af sagen, at kommunen havde vejledt den unge om, at et tilbud om en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov skal være afgivet inden det fyldte 25. år, og at kommunen dermed ikke havde overholdt sin vejledningspligt efter forvaltningslovens § 7, stk. 1.

Retskrav på ungdomsuddannelse uanset funktionsniveau

Da unge omfattet af STU-loven efter lovens § 2, stk. 1 har et retskrav på en ungdomsuddannelse, kan en kommune ikke give afslag på en ungdomsuddannelse - uanset hvor svagt fungerende den unge er.

Dette fremgår af K-meddelelse nr. 40:

”Der ikke nogen nedre grænse i forbindelse med målgruppevurderingen efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Den unge kan derfor ikke have for store funktionsnedsættelser eller være for svagt fungerende i forhold til at få tilbud om et uddannelsesforløb.

En kommune kan derfor ikke give afslag på en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov med henvisning til, at den unge ikke kan følge lovens krav om timetal, fremmøde og elementerne i uddannelsen.”

Afgørelse om optagelse

Det er kommunen, der træffer afgørelse om, hvorvidt den unge kan optages på den særlig tilrettelagte uddannelse. Kommunen skal på sin hjemmeside orientere om processen for at blive optaget på et STU-forløb, herunder oplyse om målgruppevurdering og muligheden for at vælge mellem flere uddannelsessteder samt for at fremsætte ønske om et alternativt uddannelsessted. Den unge har altid krav på at få en afgørelse om optagelse på et STU-forløb. Det fremgår bl.a. af K-meddelelse nr. 34:

”Ungdommens Uddannelsesvejledning kan ikke afskære den unge fra at modtage en afgørelse, som der kan klages over, ved at nægte at indstille den unge til et STU-forløb.

Hvis UU-vejlederen vurderer, at den unge, der ønsker at modtage et STU-forløb, ikke er omfattet af målgruppen, skal UU-vejlederen alligevel udarbejde en indstilling, der skal forelægges kommunalbestyrelsen. Det skal fremgå af indstillingen, at UU-vejlederen vurderer, at den unge ikke er omfattet af målgruppen.

På baggrund af indstillingen skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov.”

En kommune kan ikke give afslag på optagelse med den begrundelse, at den unge er kompenseret ved andre tilbud. Det fremgår bl.a. af K-meddelelse nr. 18:

”Afslag … for unge med særlige behov kan ikke gives under henvisning til, at den unge er tilstrækkeligt kompenseret ved et andet undervisningstilbud efter anden lovgivning. … Klagenævnet har i en konkret sag tilsidesat en afgørelse, hvor en kommune havde givet afslag på et undervisningstilbud med den begrundelse, at den unge ville være kompenseret med et andet tilbud.

Tilbud efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov har ikke alene til formål at kompensere den unges vanskeligheder. … . Formålet med ungdomsuddannelsen er, at den unge opnår personlige, sociale og faglige kompetencer, så den pågældende har mulighed for at deltage så selvstændigt og aktivt i voksenlivet som muligt og eventuelt kan fortsætte med videre uddannelse og beskæftigelse. Det bemærkes, at ungdomsuddannelsen ikke er et supplement eller en forberedelse til andre uddannelser, men derimod et springbræt til voksentilværelsen … .”

Kommunen kan heller ikke afslå at give tilbud om ungdomsuddannelse med henvisning til, at den unge kan modtage tilbud om 10. klasse i folkeskolen. Det fremgår af K-meddelelse nr. 26.

Valgmulighed og alternativt uddannelsessted

Ved optagelse på et STU-forløb, skal kommunen give den unge mulighed for at vælge mellem mindst to uddannelsessteder. Alle valgmuligheder skal matche både den unges behov og interesser. Pligten til at give den unge valgmuligheder gælder dog ikke, hvis kommunen, efter dialog med den unge, vurderer at der kun findes ét uddannelsessted, der ikke vil medføre en urimelig lang transporttid for den unge.

Kommunen kan inddrage økonomiske hensyn, når den tilbyder den unge valgmuligheder. Der må dog gerne være prisforskelle mellem uddannelsestilbuddene. K-meddelelse nr. 49 handler om den unges mulighed for at vælge mellem flere uddannelser og følgende fremgår af k-meddelelsen:

”Klagenævnet fortolker lovgivningen således, at kommunalbestyrelsen før endelig afgørelse om et uddannelsessted, skal sende tilbud med mindst to relevante valgmuligheder til den unge. Tilbuddet forpligter kommunalbestyrelsen til at lade den unge vælge den mulighed, den unge ønsker.

Hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at den unge er omfattet af undtagelsesbestemmelserne, skal det begrundes, når der gives tilbud om uddannelsessted og ved den endelige afgørelse.

Hvis den unge ikke er enig i, at der kun skal gives tilbud om ét uddannelsessted, kan dette påklages, når der er truffet afgørelse.

Når den unge har haft mulighed for at vælge mellem de tilbudte uddannelsessteder, træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om den unges uddannelsessted og den unge modtager klagevejledning.”

Fra den 1. januar 2025 har den unge fået ret til at fremsætte et alternativt forslag til de tilbud, kommunalbestyrelsen har givet. Kommunen er som udgangspunkt forpligtet til at imødekomme den unges ønske, hvis tilbuddet matcher målgruppevurderingen, den unges interesser og ikke er urimelig i forhold til transporttid og pris.

Giver kommunen afslag på et ønsket uddannelsessted, skal afslaget begrundes i overensstemmelse med de forvaltningsretlige regler, ligesom der skal vejledes om muligheden for at klage til Klagenævnet for Specialundervisning.

Staten har oprettet en portal ”STU-overblik”, der giver overblik over alle uddannelsessteder, der udbyder særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse.

Kommunens forpligtelser i forhold til valgmuligheder, herunder alternativt forslag fra den unge, gælder ved optagelse på et STU-forløb, og ikke ved senere skift af STU-forløb. 

Forløbsplan og afklaringsforløb som en del af STU-forløbet

I samarbejde med den unge udarbejder kommunen en forløbsplan for STU-forløbet. Forløbsplanen skal indeholde en oversigt over de aktiviteter, herunder praktikophold, uddannelsen skal indeholde, samt en angivelse af, hvordan progressionen i uddannelsen er tilrettelagt. Forløbsplanen justeres efter behov og mindst en gang om året. 

Det skal fremgå af den unges forløbsplan, om STU-forløbet skal indledes med et afklaringsforløb på 12 uger. Efter dialog med den unge, tager kommunen stilling til, om STU-forløbet skal indledes med et afklaringsforløb.

Afslutning af STU-forløb

Inden STU-forløbet afsluttes, skal kommunen i samarbejde med den unge, afklare den unges fremtidsmuligheder og ønsker efter endt uddannelse. Kommunen skal udstede både et ressourcepapir og et uddannelsesbevis. Ressourcepapiret skal påbegyndes senest 12 måneder før uddannelsens afslutning og indgå i den unges uddannelsesplan. Tre måneder før STU-forløbets afslutning skal kommunen indkalde til et overgangsmøde. 

Afbrydelse af uddannelse

Både den unge og kommunen kan afbryde et STU-forløb.

Efter STU-lovens § 8, stk. 4 kan kommunen efter indstilling fra Ungdommens Uddannelsesvejledning afbryde den unges ungdomsuddannelse, hvis den unge ikke deltager aktivt i uddannelsesforløbet. Hvis dette er tilfældet, skal kommunen følge den særlige procedure beskrevet i STU bekendtgørelsen § 13, hvor fokus er rettet 

”på justering af uddannelsesplanen, så den i højere grad støtter den unge i forhold til de vanskeligheder, den unge har med aktiv deltagelse.”

Kun hvis sådanne justeringer af uddannelsesplanen ikke kan ændre den unges adfærd, kan kommunen efter indstilling fra Ungdommens Uddannelsesvejledning træffe beslutning om at afbryde den unges ungdomsuddannelse.

En kommune kan ikke afbryde et STU-forløb, fordi den unge er for dårligt fungerende til at kunne følge undervisningen og deltage aktivt i uddannelsen. Det fremgår af K-meddelelse nr. 39.

Afbrydes STU-forløbet skal kommunen udstede et uddannelsesbevis for de færdiggjorte uddannelsesdele.

Har den unge selv afbrudt sin uddannelse, kan den unge anmode kommunen om genoptagelse af STU-forløbet. Den unge kan ved genoptagelsen anmode kommunen om at få samme valgmuligheder, som ved optagelse på uddannelsen. Et STU-forløb skal senest være afsluttet 5 år efter påbegyndelsen.  

Befordring

Kommunen træffer afgørelse om befordring og sørger for eller afholder udgifterne til fornøden befordring mellem hjem og uddannelse. Kommunen kan henvise den unge til at benytte offentlig transport, hvis den unge er i stand til det og det ikke medfører en urimelig lang befordringstid. Hvis det er nødvendigt sørger kommunen for særskilt transport. Der henvises til bekendtgørelse om befordring og skabeloner til forløbsplan, ressourcepapir og uddannelsesbevis ved særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (stu).

Klage

Efter STU-lovens § 12 kan kommunens afgørelser ikke indbringes for en højere administrativ myndighed. Det fremgår dog af § 12, stk. 2, at afgørelser om bl.a. målgruppevurderingen af den unge, afbrydelse af ungdomsuddannelsen samt afgørelser om indholdet af ungdomsuddannelsen kan indbringes for Klagenævnet for Specialundervisning.

Der er ingen klagefrist i STU-lovens § 12. I K-meddelelse nr. 12 er det anført:

”Der er ikke nogen klagefrist i forbindelse med indgivelse af klage til Klagenævnet … vedrørende ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Klagenævnet kan konstatere, at mange kommuner i klagevejledningen i afgørelser om ungdomsuddannelse oplyser, at der er en klagefrist på fire uger. I visse tilfælde henvises til bestemmelserne om klageadgang til klagenævnet i folkeskoleloven.

Sager om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov er ikke omfattet af klagebestemmelserne i folkeskoleloven. Der er ikke fastsat en klagefrist i loven om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov.”

Afrunding

Unge, der vurderes ikke at kunne gennemføre en anden ungdomsuddannelse, selvom de får specialundervisning eller anden specialpædagogisk støtte, skal tilbydes STU-forløb. En ung kan altså ikke være for dårligt fungerende til at blive tilbudt et STU-forløb.

Kommunen træffer afgørelse om optagelse på STU, og den unge har ret til valgmuligheder og ret til at komme med alternative forslag til uddannelsessted.

Der skal udarbejdes en forløbsplan. Et STU-forløb kan indledes med en afklaringsperiode på 12 uger med efterfølgende tilpasning af forløbsplanen. Kommunen kan afbryde et STU-forløb, hvis den unge ikke aktivt deltager i forløbet, men kun efter overholdelse af en særlig procedure.

Den unge kan også selv permanent eller midlertidigt afbryde sit STU-forløb. Den unge kan anmode om genoptagelse af STU-forløbet, der dog skal afsluttes inden 5 år fra optagelsen. 

Der kan klages over et afslag på optagelse på STU.

Som udgangspunkt sørger kommunen for eller afholder udgiften til befordring mellem hjem og uddannelse. 

I dette Praksisnyt er henvist til:

Bekendtgørelse af lov om særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (stu-loven) (nyt vindue)

Bekendtgørelse om befordring og skabeloner til forløbsplan, ressourcepapir og uddannelsesbevis ved særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (stu) (nyt vindue)

Klagenævnet for Specialundervisning:

K-meddelelser (link åbner i nyt vindue)

Print eller download Praksisnyt 88 som pdf ved at klikke på print-ikonet.