Nyheder

Header:

Flere skriftlige svar fra DUKH

Kort Text:
Der justeres en smule i rådgivningen for at imødekomme den store efterspørgsel.
Lang tekst:

DUKH’s telefoner er nærmest rødglødende for tiden, og sådan har det faktisk være siden efteråret. Der er med andre ord rigtig travlt. Og det er bestemt både positivt og godt, at så mange mennesker med handicap og deres pårørende finder vej til DUKH’s rådgivning og samtidig finder den både brugbar og værdifuld. Det er jo hele meningen med DUKH, at man skal kunne få gratis, uvildig rådgivning, når man har brug for det.


Samtidig betyder den store efterspørgsel dog også, at der efterhånden er flere borgere, der venter lidt længere på at få rådgivning – selvom de socialfaglige konsulenter knokler for at nå så mange rådgivninger, de kan, hver eneste dag.


- Vi ved at ventetiden spiller en rolle for jer, og derfor forsøger vi også hele tiden at finde knapper, vi kan skrue på, så vi kan nå flere rådgivninger. Efterhånden har vi optimeret de fleste steder, men der er et enkelt sted, hvor vi måske kan skrue lidt – og hvor det forhåbentlig vil gøre en mærkbar forskel, forklarer centerchef Anne Kirk og fortsætter:


- Indtil nu har langt størstedelen af DUKH’s rådgivninger været telefoniske. Vi vurderer imidlertid, at en del af rådgivningerne fint kan være skriftlige – og at det kan spare noget tid. Så fremadrettet vil vores konsulenter i højere grad sende skriftlige svar, hvis de vurderer at det er muligt at svare fyldestgørende på skrift. På den måde håber vi at kunne afkorte ventetiden af til glæde for alle jer, der venter på gode råd til, hvordan I de bedst kommer videre i jeres sag.


Ændringen betyder at man ikke længere vil skulle oplyse, om man ønsker svar telefonisk eller på skrift når man ringer til DUKH eller opretter en rådgivning via kontaktformularen. Man vil få svar på den ene eller anden måde, alt efter hvad der vurderes at være mest hensigtsmæssigt – men hvis rådgivningen kan gives skriftligt, vil DUKH’s konsulenter i højere grad gøre brug af denne mulighed i et forsøg på at nå flere rådgivninger på kortere tid.

Kontakt os

Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet

Kokbjerg 14, st. th. | 6000 Kolding 
mail@dukh.dksikkerpost@dukh.dk  
CVR: 26643058


fb-iconFacebook


Ring til os

76 30 19 30


Mandag
09.00-12.00
Tirsdag
12.00-15.00
Onsdag
09.00-12.00
Torsdag
12.00-15.00
Fredag
09.00-12.00


Tilgængelighedserklæring

Nyhedsmail fra DUKH

Fik du svar på dit spørgsmål?

Luk