Nyheder

At leve med et handicap er ofte forbundet med udfordringer – også når det kommer til uddannelse og job. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) med al tydelighed.

AE har på vegne af Danske Handicaporganisationer analyseret, hvor mange af de ca. 46.000 unge der i slutningen af 2018 stod uden job og uddannelse, har et eller flere handicap.

Og analysen viser, at hele 40 procent af gruppen har et eller flere handicap, hvilket svarer til knap 19.000 unge.

Der ses en overvægt af de såkaldt usynlige handicap i form af ADHD, autisme, angst og depression. Men også unge med fysiske handicap fylder i statistikken. Herudover ses der store kommunale forskelle, og analysen konkluderer således at risikoen for at stå uden job og uddannelse blandt unge med handicap er lavest omkring de store byer.

Analysens hovedkonklusioner i øvrigt:

• 46.840 unge i alderen 15-24 år (med grundskolen som højeste uddannelsesniveau) var uden job og uddannelse i slutningen af 2018.
• 40 procent af den gruppe havde et eller flere handicap.
• Unge med handicap har fire gange så stor risiko for at være uden job og uddannelse som unge uden handicap. Hvis man eksempelvis ser på unge med ADHD, står hver fjerde ung med ADHD uden job og uddannelse.
• En ud af tre af de unge med handicap er på kontanthjælp og står ikke til rådighed for arbejdsmarkedet. Cirka en tredjedel af gruppen er på andre offentlige ydelser, mens kun få står umiddelbart til rådighed for arbejdsmarkedet. Den sidste tredjedel modtager ikke offentlige ydelser og vil ofte være forsørget af deres familie.
• Det er kun omkring hver anden af de unge med handicap, der forsøger at starte på en gymnasial- eller erhvervsuddannelse.

Praksiserfaringen tegner samme billede

AE-analysen fokuserer på data og statistik, og peger dermed ikke på årsagerne til, at unge med handicap udgør en stor andel af den gruppe, der står uden uddannelse og job.

DUKH rådgiver hver dag om retssikkerhedsmæssige problematikker i relation til uddannelse og job, og praksiserfaringen kan derfor supplere det billede, analysen tegner.

DUKH’s rådgivninger viser nemlig også, at det er svært for unge med handicap at finde fodfæste på uddannelsesinstitutionerne, ikke mindst grundet regler om timetal og økonomi.

For selvom diverse høringer, undersøgelser og beskæftigelsespolitiske mål gennem årene har sat fokus på fordelene ved at uddanne og opkvalificere også mennesker med handicap – og peget på at uddannelsessystemet skal gøres mere fleksibelt – er reglerne ikke fulgt med.

Reglerne er forsat skruet sådan sammen, at de særlige betingelser for enkeltfagsundervisning gør, at en borger under uddannelse, som kan studere mindre end 23 skemalagte timer ugentligt, ikke er berettiget til SU – og som hovedregel heller ikke har ret til hverken uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Hertil kommer en række uddannelser, som kun kan tages på fuld tid, hvilket også kan være en barriere.

DUKH ser det derfor ikke som overraskende, at mange unge med handicap falder fra uddannelserne – eller slet ikke får begyndt – og i stedet ender på en offentlig ydelse.