Nyheder

Header:

Vi knokler alt hvad vi kan

Kort Text:
Rådgivningerne strømmer ind for tiden, og vi gør alt hvad vi kan for at nå jer alle.
Lang tekst:

Siden årets begyndelse har travlheden været til at tage og føle på i DUKH. Beskæftigelsesreformen og frisættelse af kommunerne ændrer grundlæggende den kommunale beskæftigelsesindsats, og det betyder at endnu flere borgere og pårørende finder hver uge vej til DUKH’s rådgivning og klageunderstøtning. Og det er fantastisk at så mange får glæde af DUKH’s gratis og uvildige tilbud. Det er hele formålet med DUKH.


Men det betyder også at DUKH’s socialfaglige konsulenter knokler for at nå at rådgive inden for den tidsfrist, vi normalt holder os inden for. I langt de fleste tilfælde lykkes det at rådgive inden for fem arbejdsdage, men i nogle tilfælde går der lidt længere tid – ikke mindst fordi konsulenter altid bruger den nødvendige tid på at rådgive, så borgeren er klædt grundigt på i forhold til konkrete handlemuligheder.


Lige om lidt venter der desuden en række helligdage. DUKH holder som altid lukket de tre hverdage op til påske og fredag efter Kristi Himmelfart, så det vil betyde at lidt flere måske skal vente lidt længere. Det er dog vigtigt at understrege, at rådgivning og klageunderstøtning bliver prioriteret benhårdt, og de socialfaglige konsulenter har i den grad smøget ærmerne om – men der vil bestemt blive sat pris på lidt tålmodighed i den kommende tid.

Kontakt os

Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet

Kokbjerg 14, st. th. | 6000 Kolding 
mail@dukh.dksikkerpost@dukh.dk  
CVR: 26643058


fb-iconFacebook


Ring til os

76 30 19 30


Mandag
09.00-12.00
Tirsdag
12.00-15.00
Onsdag
09.00-12.00
Torsdag
12.00-15.00
Fredag
09.00-12.00


Tilgængelighedserklæring

Nyhedsmail fra DUKH

Fik du svar på dit spørgsmål?

Luk