DUKH får en del henvendelser fra forældre, som har fået bevilget tabt arbejdsfortjeneste i en tidsbegrænset periode. DUKH ser også en række sager, hvor ydelsen er stoppet, fordi bevillingsperioden er udløbet.
Tabt arbejdsfortjeneste er som hovedregel en løbende ydelse, der ikke kan tidsbegrænses.
Ankestyrelsen har i principafgørelse C-24-08 slået fast, at tabt arbejdsfortjeneste er en løbende ydelse, der ikke er tidsbegrænset, medmindre der er truffet en aftale herom med modtageren af ydelsen.
I nyt fra Ankestyrelsen nr. 4, juni 2015 skriver Ankestyrelsen blandt andet:
Bevilling af tabt arbejdsfortjeneste i en tidsbegrænset periode, må således kun ske, hvis kommunen på forhånd har aftalt med forældrene, at ydelsen skal udbetales i en tidsbegrænset periode - og kun fordi man ved bevillingens start har kunnet forudse, hvornår forældrene ikke længere skal passe barnet hjemme. Det vil man kun kunne i et antal begrænset sager, og det er kun i disse sager, at kommunen må sætte en slutdato på bevillingen.
Hovedreglen er klar: Udbetalingen af ydelsen skal fortsætte, indtil betingelserne for udbetalingen ikke længere er til stede. Betingelserne kan ændre sig, hvis f.eks. barnets situation er blevet forbedret.
Det betyder også, at der ikke bør sættes stopdato på i udbetalingssystemerne.
Hvis betingelserne for udbetalingen af ydelsen ikke længere er til stede, skal kommunen træffe afgørelse om frakendelse af ydelsen. Det kan f.eks. ske i forbindelse med opfølgning af den enkelte sag, som kommunen foretager efter servicelovens § 148.
Ifølge § 17 i bekendtgørelse om tilskud til pasning af børn med handicap eller langvarig lidelse, skal kommunen udbetale hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste i 14 uger efter, at betingelserne for at modtage hjælpen er bortfaldet. Det gælder dog ikke, når forældrene har truffet aftale med kommunen om, at hjælpen ydes i en på forhånd fastsat periode, eller når afviklingsperioden efter forældrenes ønske fastsættes til en kortere periode.
Formålet med bestemmelsen er at give forældre rimelig tid til at indrette sig på den nye situation.
Bemærk: Reglerne om afviklingsperiode gælder kun, hvis betingelserne for tabt arbejdsfortjeneste er helt bortfaldet og således ikke, hvis der sker nedsættelse af timetallet. Det fremgår bl.a. af Ankestyrelsens principafgørelse 231-10, hvor det også anføres, at der ved en betydelig nedsættelse af dækningen for tabt arbejdsfortjeneste kan indgå et indretningshensyn, og at dette betyder, at der kan være ret til en indretningsperiode på 3 måneder.
Bemærk også: Der er ingen afviklingsperiode ved ophør af tabt arbejdsfortjeneste ved barnets fyldte 18. år. Det fremgår af Ankestyrelsens principafgørelse 45-14.
En varslingsperiode på 14 uger er gældende i sager, hvor tabt arbejdsfortjeneste ophører, og kun i de tilfælde, der er omfattet af reglerne om afviklingsperioden. De 14 uger begynder, når borgeren har modtaget kommunens afgørelse.
Hvis borgeren ikke klager over afgørelsen, løber varslingsperioden og afviklingsperioden som hovedregel parallelt.
Hvis borgeren klager over afgørelsen til Ankestyrelsen, vil afviklingsperioden først begynde at løbe, efter at varslingsperioden er udløbet.
Lov om social service (link åbner i nyt vindue)
Bekendtgørelse om tilskud til pasning af børn med handicap eller langvarig sygdom (link åbner i nyt vindue)
Nyt fra Ankestyrelsen nr. 4, juni 2015, artikel: Dækning af tabt arbejdsfortjeneste – om tidsbegrænsning og afviklingsperiode (link åbner i nyt vindue)
C-24-08 om løbende ydelse - periode - tabt arbejdsfortjeneste – udløbsdato (link åbner i nyt vindue)
231-10 om tabt arbejdsfortjeneste - nedsættelse - afviklingsperiode - handicappet barn (link åbner i nyt vindue)
45-14 om tabt arbejdsfortjeneste - ophør – afviklingsperiode (link åbner i nyt vindue)