DUKH får en del henvendelser fra borgere, der f.eks. giver udtryk for:
”Sagsbehandleren siger, at jeg ikke kan modtage tabt arbejdsfortjeneste, når jeg er på kontanthjælp.”
”Sagsbehandleren siger, at når jeg er ledig, kan jeg ikke få tabt arbejdsfortjeneste. Jeg skal først finde et arbejde, før det kan komme på tale at bevilge tabt arbejdsfortjeneste, siger hun.”
”Sagsbehandleren siger, at jeg ikke kan få tabt arbejdsfortjeneste på fuld tid, når jeg for tiden kun har en arbejdstid på 30 timer om ugen.”
”Sagsbehandleren siger, at jeg skal søge et arbejde på fuld tid for at få tabt arbejdsfortjeneste med 10 timer om ugen - også selv om jeg så skal anmode min kommende arbejdsgiver om lov til at gå ned i tid umiddelbart efter evt. ansættelse.”
Er der for en lønmodtager problemer med at fastsætte den tidligere løn, fordi pågældende f.eks. har gået arbejdsløs i lang tid eller ingen uddannelse har, kan beregningen tage udgangspunkt i en hjemmehjælperløn.
Når ydelsesmodtageren endnu ikke har opnået tilknytning til arbejdsmarkedet, må den indtægt, som han eller hun ville have kunnet opnå, tages som udgangspunkt ved fastsættelsen af bruttoindtægten.”
”En yngre kvinde med et handicappet barn var alene berettiget til tabt arbejdsfortjeneste beregnet på baggrund af niveauet for kontanthjælp, da en beregning med udgangspunkt i en hjemmehjælperløn ville indebære en overkompensation……. Ankestyrelsen fandt, at kvindens tilknytning til arbejdsmarkedet havde været beskeden.”
Ankestyrelsen har i deres Artikel: Tabt arbejdsfortjeneste – Hvordan skal kommunen beregne tabt arbejdsfortjeneste? beskrevet følgende:
”Offentlige forsørgelsesydelser er ikke lønindtægter. Det betyder, at offentlige forsørgelsesydelser som udgangspunkt ikke kan danne grundlag for beregningen af den tabte arbejdsfortjeneste. Det er ikke ensbetydende med, at en forælder på offentlig forsørgelse er udelukket fra at modtage hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste.
Hvis forælderen på tidspunktet for ansøgningen modtager dagpenge, kontanthjælp eller ressourceforløbsydelse skal kommunen beregne den tabte arbejdsfortjeneste ved at tage udgangspunkt i den seneste lønindtægt, som forælderen havde, før hun eller han fik en offentlig forsørgelsesydelse”.
I DUKH ser vi ofte, at forældre med børn med handicap i en periode gør alt, hvad de kan for at få dagligdagen til at hænge sammen, før de søger om hjælp hos kommunen. F.eks. kan en af forældrene være gået ned i tid fra 37 timer om ugen til 25 timer om ugen, så der er mere tid til at tage sig af barnet med nedsat funktionsevne. Når familien så søger om tabt arbejdsfortjeneste, får de af kommunen at vide, at når de frivilligt har indrettet sig med en arbejdsuge på 25 timer, kan der ikke bevilges tabt arbejdsfortjeneste op til fuld tid.
Principafgørelse C-52-06 omhandler denne problemstilling:
”Det var ikke tilstrækkeligt godtgjort, at en ansøgers nedgang i ugentlig arbejdstid forud for modtagelse af kompensation for tabt arbejdsfortjeneste udelukkende skyldtes hendes barns funktionsnedsættelse. Beregningen af tabt arbejdsfortjeneste til ansøger skulle derfor tage udgangspunkt i en ugentlig arbejdstid på 32 timer svarende til hendes seneste lønindtægt forud for modtagelsen af kompensation for tabt arbejdsfortjeneste.”
Det er således afgørende, at borgeren kan godtgøre, at nedsættelsen af arbejdstiden forud for ansøgningen om tabt arbejdsfortjeneste udelukkende skyldtes barnets nedsatte funktionsevne. Kan forældrene godtgøre dette, kan der udbetales tabt arbejdsfortjeneste op til fuld tid, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.
Nogle borgere vælger, af hensynet til deres barn med nedsat funktionsevne, at gå ned i arbejdstid, efter de har søgt om tabt arbejdsfortjeneste men inden kommunen har truffet afgørelse i sagen.
Det almindelige socialretlige princip er, at hjælpen i ansøgningssager udbetales fra ansøgningstidspunktet.
Ved kompensation af tabt arbejdsfortjeneste forudsætter udbetaling, at der er et indtægtstab. Hjælpen vil derfor først kunne gives, fra det tidspunkt hvor borgeren er gået ned i tid, og har et løntab.
Der vil imidlertid være en risiko ved at gå ned i tid inden afgørelsen på ansøgningen. Kommunen kan komme frem til, at ansøger ikke er berettiget til tabt arbejdsfortjeneste, fordi barnet ikke er omfattet af personkredsen, eller at indtægtstabet ikke skyldes barnets nedsatte funktionsevne. Eller kommunen beslutter kun delvist at bevilge det ansøgte, eksempelvis et lavere antal timer.
Forældre der vælger at gå ned i tid forinden kommunens afgørelse, risikerer dermed at miste indtægt.
Hvis kommunen vurderer, at betingelserne for tabt arbejdsfortjeneste ikke er til stede, er der mulighed for at klage over afgørelsen til Ankestyrelsen.
I nogle situationer opstår der problemer for forældre, der f.eks. er blevet ledige fra deres deltidsjob, eller f.eks. er overgået til tabt arbejdsfortjeneste fra ledighed, når de søger om nyt job på arbejdsmarkedet.
Borgeren modtager f.eks. tabt arbejdsfortjeneste 12 timer om ugen og søger derfor et deltidsjob på 25 timer om ugen. Men må borgeren det, eller skal borgeren altid søge om et fuldtidsjob og herefter anmode arbejdsgiveren om orlov for de 12 timer?
I principmeddelelse C-63-01 har Ankestyrelsen fastslået, at hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste skal udbetales ud fra den bruttoydelse, der er beregnet på grundlag af forælderens seneste lønindtægt før overgangen til tabt arbejdsfortjeneste. Det gælder uanset ændrede løn- og arbejdsforhold i løbet af ydelsesperioden.
Principafgørelsen går på at beregning af tabt arbejdsfortjeneste skal ske ud fra samme beregningsgrundlag i hele perioden som hjælpen modtages, uanset ændrede løn- og arbejdsforhold i løbet af ydelsesperioden.
Sagen omhandler en mor som er bevilliget tabt arbejdsfortjeneste, men som bliver opsagt fra sit arbejde og efterfølgende finder et deltidsjob på 25½ time om ugen. Det forhold at moderen finder et deltidsjob fremfor et nyt fuldtidsjob (37 timer) er ikke afgørende for, at hun ikke længere er berettiget til at modtage tabt arbejdsfortjeneste.
Der lægges stor vægt på, om det kan antages, at forælderen ville have haft eller søgt fuldtidsjob, hvis ikke barnet med den nedsatte funktionsevne havde haft behov for at blive passet i hjemmet.
Det er op til ansøgeren at godtgøre, at antagelsen om fuld tid er korrekt. Normalt vil det være godtgjort ved, at ansøgeren kan påvise, at han/hun tidligere havde fuld tid på arbejdsmarkedet, før pågældende fik et barn med nedsat funktionsevne.
Hvis ansøger tidligere af forskellige grunde, der ikke har noget med barnets nedsatte funktionsevne at gøre, har indrettet sig med en arbejdstid på f.eks. 32 timer om ugen, tilsiger formodningen efter reglerne, at der kun kan bevilges tabt arbejdsfortjeneste op til de 32 timer, som er den arbejdstid, som ansøgeren faktisk har eller ville have.
Der kan godt bevilges tabt arbejdsfortjeneste efter ser-vicelovens § 42, selv om borgeren på ansøgningstidspunktet modtager kontanthjælp eller anden forsørgelsesydelse.
Der kan godt bevilges tabt arbejdsfortjeneste op til fuld tid, selv om borgeren på ansøgningstidspunktet kun er deltidsbeskæftiget.
En borger, der modtager tabt arbejdsfortjeneste med et antal timer, er ikke tvunget til at søge om et fuldtidsjob, men kan nøjes med at søge om et deltidsjob, så pågældende ikke samtidig med ansøgningen om jobbet skal søge om orlov for det antal timer, som der er bevilget tabt arbejdsfortjeneste for.
Lov om social service (serviceloven) (nyt vindue)
Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier (nyt vindue)
C-52-06 om tabt arbejdsfortjeneste - udmåling - beregning - forudgående nedgang i ugentlig arbejdstid (link åbner i nyt vindue)
169-10 om tabt arbejdsfortjeneste - handicappet barn - beregningsgrundlag - kontanthjælpsniveau - hjemmehjælperløn - tilknytning til arbejdsmarkedet (link åbner i nyt vindue)