Praksisnyt og guides

Navn:

Praksisnyt 73 - Beregningsgrundlag, tabt arbejdsfortjeneste

Forfatter:

Date:

23-04-2021

Resume:

Læs mere om beregningsgrundlaget for tabt arbejdsfortjeneste.

Lang tekst:

Beregningsgrundlag for tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 42

DUKH får en del henvendelser om beregningsgrundlaget for tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 42. I dette praksisnyt vil der være fokus på lønmodtagere.

Lovgivningen

Den overordnede regel om beregningsgrundlaget for tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 findes i § 42, stk. 3, hvor det er anført:

”Ydelsen fastsættes på baggrund af den tidligere bruttoindtægt,…”

I § 10 stk. 1, i bekendtgørelse om tilskud til pasning af børn med handicap eller langvarig sygdom, er det præciseret, at den tidligere bruttoindtægt fastsættes ud fra

den seneste lønindtægt, som vedkommende har haft inden modtagelse af tabt arbejdsfortjeneste,
den indtægt, som forsørgeren efter sine forhold i øvrigt ville have kunnet opnå i de tilfælde, hvor vedkommende endnu ikke har opnået tilknytning til arbejdsmarkedet,
dokumenterede indtægtstab på baggrund af regnskab m.v. for en selvstændig erhvervsdrivende eller
et beregnet beløb på grundlag af den pågældendes hidtidige disponible indkomst i de særlige tilfælde, hvor det ikke er muligt at tilvejebringe et realistisk beregningsgrundlag for en selvstændig erhvervsdrivende, eller eventuelt udgift til en vikar.

Seneste lønindtægt for lønmodtagere

Det er den seneste lønindtægt, der skal tages udgangspunkt i, når den tabte arbejdsfortjeneste skal beregnes - også selv om borgeren i en periode har været arbejdsløs. Det fremgår af pkt. 239 i vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier:

”Det, der lægges til grund ved beregningen af den tidligere bruttoindtægt, er … seneste lønindtægt, og ikke arbejdsløshedsdagpenge, syge- eller barselsdagpenge eller kontanthjælp, som ... modtageren har haft, inden han eller hun modtager hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste.”

Der kan således ikke stilles krav om en tidsmæssig direkte sammenhæng mellem arbejdsophøret og behovet for tabt arbejdsfortjeneste, se Ankestyrelsens principafgørelse 30-13, link nederst.

Hvad er seneste lønindtægt?

I praksis ser vi i DUKH, at en række kommuner kræver, at der foreligger lønindtægt for 3 måneder, når beregningsgrundlaget skal findes. I DUKH vurderer vi, at en sådan generel praksis ikke er i overensstemmelse med lovgivningen.

I de tilfælde hvor der foreligger lønsedler, kan det være relevant at dokumentere seneste løn for en periode på nogle måneder eller længere, hvis ansøgeren for eksempel har haft svingende indtægter i en periode. Så vil det være relevant at finde frem til en gennemsnitlig indtægt i perioden, som kan give et retvisende billede af ansøgerens indtægtsniveau.

Lovgivningsmæssigt og i Ankestyrelsens praksis (artikler, principmeddelelser mm) nævnes ingen periode for hvor mange måneders lønindtægt der skal lægge til grund for beregningen. Der lægges i stedet vægt på, hvad der giver et retvisende billede for hvad forælderens indtjeningsevne er.

Ankestyrelsen har i deres Artikel: Tabt arbejdsfortjeneste – Hvordan skal kommunen beregne tabt arbejdsfortjeneste? beskrevet to eksempler, hvor det ene omhandler en forælder der har haft tilknytning til arbejdsmarkedet, hvilket er dokumenteret gennem gamle årsopgørelser fra SKAT. Men forælderen har ikke gemt lønsedler. I sådan en situation vil den tabte arbejdsfortjeneste blive beregnet ud fra en hjemmehjælperløn. I det andet eksempel har forælderen ikke haft tilknytning til arbejdsmarkedet, da forælderen alene har haft et job på to måneder af to timer om ugen samt sommerjob på to uger af 40 timer hver sommer. Her skal beregningen tage udgangspunkt i kontanthjælpsniveau.

Det skal bemærkes at i begge tilfælde lægges lønsedler ikke til grund for beregningen, men derimod en vurdering af, hvad der vil være forældrenes generelle indtægtsniveau.

Lønindtægten ligger flere år tilbage i tiden

I nogle tilfælde ligger seneste lønindtægt flere år tilbage. Det er dog fortsat den seneste lønindtægt, der skal anvendes i beregningsgrundlaget. Det fremgår bl.a. af principafgørelse 30-13:

”Det har ikke betydning for fastsættelsen af beregningsgrundlaget, at der har været en længere periode fra arbejdsophør til ansøgning om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Den seneste lønindtægt, som skal udgøre beregningsgrundlaget, kan derfor ligge flere år forud for ansøgningstidspunktet for hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste.”

I principafgørelse 4-18 er omtalt en afgørelse, hvor seneste dokumenterede lønindtægt ligger mere end 7 år tilbage. Alligevel er det denne indtægt, der skal anvendes som beregningsgrundlag.

Det er således den tidligere løn der skal bruges og den må ikke reguleres for tiden frem til, forælderen begynder at få dækning for tabt arbejdsfortjeneste.

Det fremgår af principafgørelse 4-18:

“Den tidligere indtægt skal ikke opreguleres eller satsreguleres for tidsrummet inden overgangen til tabt arbejdsfortjeneste. Det gælder, selv om denne lønindtægt ligger flere år forud for overgangen til tabt arbejdsfortjeneste.”

Ansøgeren har taget en videregående uddannelse

Hvis ansøgeren siden seneste lønindtægt har taget en videregående uddannelse, er det alligevel fortsat den seneste lønindtægt, der skal anvendes i beregningsgrundlaget.

Følgende fremgår af principafgørelse 30-13:

”Det har heller ikke betydning for fastsættelsen af beregningsgrundlaget, at ansøger, i perioden fra arbejdsophør og frem til ansøgningen om tabt arbejdsfortjeneste, har taget en videregående uddannelse.”

Ansøgeren har taget en uddannelse, men der foreligger endnu ingen lønindtægt

I en sådan situation kan beregningsgrundlaget for tabt arbejdsfortjeneste bliver en hjemmehjælperløn. Følgende fremgår af principafgørelse C-15-02:

”Beregningen af tabt arbejdsfortjeneste til en kvinde, der var uddannet designer, skulle tage udgangspunkt i en hjemmehjælperløn. Ansøgeren havde ikke haft nogen lønindtægt forud for modtagelsen af tabt arbejdsfortjeneste, som beregningen kunne tage udgangspunkt i. Videre var det usikkert, hvilken indtægt ansøgeren efter sine forhold i øvrigt ville have kunnet opnå. Endelig fandtes det ikke godtgjort, at der var indgået en aftale om ansættelse efter endt barselsorlov, hvis ikke den aktuelle situation i ansøgerens familie var opstået.”

Der skal således være visse holdepunkter for, at en ansøger vil kunne opnå beskæftigelse med en bestemt indtægt, førend denne indtægt kan indgå i beregningsgrundlaget. Ellers bliver beregningsgrundlaget med udgangspunkt i en hjemmehjælperløn.

Ansøgeren er på elevløn

Hvad er beregningsgrundlaget for tabt arbejdsfortjeneste, når hidtidige indtægt er en elevløn?

Af principafgørelse 105-19 fremgår følgende:

”Når en ansøger af tabt arbejdsfortjeneste tidligere har haft tilknytning til arbejdsmarkedet som lønmodtager, skal bruttoindtægten fastsættes ud fra den seneste lønindtægt, som vedkommende havde inden overgangen til tabt arbejdsfortjeneste.

Forældre, der forud for overgangen til tabt arbejdsfortjeneste alene har været elev eller i praktik, har ikke som følge heraf opnået tilknytning til arbejdsmarkedet, heller ikke selvom vedkommende har modtaget elevløn eller praktikløn. Det skyldes, at det at være elev eller i praktik er en del af et uddannelsesforløb.

Den tabte arbejdsfortjeneste kan derfor ikke beregnes på baggrund af elevløn eller praktikløn.”

Ansøgeren har gået arbejdsløs i lang tid m.v.

I nogle situationer er det svært for en ansøger at dokumentere sin tidligere lønindtægt, der måske ligger en årrække tilbage. Følgende fremgår af pkt. 239 i vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier:

”Er der for en lønmodtager problemer med at fastsætte den tidligere løn, fordi pågældende f.eks. har gået arbejdsløs i lang tid eller ingen uddannelse har, kan beregningen tage udgangspunkt i en hjemmehjælperløn.”

Ansøgeren har ikke opnået tilknytning til arbejdsmarkedet

Hvis ansøgeren ingen tilknytning har haft til arbejdsmarkedet eller kun har haft en meget begrænset tilknytning til arbejdsmarkedet, er der i nogle tilfælde ikke en lønindtægt at beregne hjælpen ud fra. Følgende fremgår af pkt. 239 i vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier:

”Når ydelsesmodtageren endnu ikke har opnået tilknytning til arbejdsmarkedet, må den indtægt, som han eller hun ville have kunnet opnå, tages som udgangspunkt ved fastsættelsen af bruttoindtægten.”

Følgende fremgår af principafgørelse 30-13:

”I de tilfælde, hvor tilknytningen har været af mere sporadisk eller beskeden karakter, kan der ved beregningen af hjælpen til dækning af tabt arbejdsfortjeneste tages udgangspunkt i niveauet for kontanthjælp.”

Følgende fremgår af principafgørelse 169-10:

”En yngre kvinde med et handicappet barn var alene berettiget til tabt arbejdsfortjeneste beregnet på baggrund af niveauet for kontanthjælp, da en beregning med udgangspunkt i en hjemmehjælperløn ville indebære en overkompensation.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at kvinden i 2006 afsluttede en 1-årig HG-uddannelse, men at hun hverken i tiden før eller efter barnets fødsel i 2008 havde gjort brug af uddannelsen.

Kvinden havde været beskæftiget 62 timer med rengøring i oktober 2006 samt arbejdet 31 timer som tjener i oktober 2007. Hun havde modtaget kontanthjælp i flere perioder fra september 2006 og frem. Ankestyrelsen fandt, at kvindens tilknytning til arbejdsmarkedet havde været beskeden.”

Der er således i flere af principafgørelserne fokus på, at en ansøger uden eller med meget begrænset tilknytning til arbejdsmarkedet ikke må blive overkompenseret. Derfor bliver niveauet kontanthjælp.