Praksisnyt 86 - Efterskoleophold efter barnets lov

Efterskoleophold efter barnets lov m.v. til unge med nedsat funktionsevne

Der findes en række forskellige muligheder for at få hjælp til at få en ung på efterskole, hvis forældrene og andre finder, at den unge har behov for sådant et ophold. I denne udgave af praksisnyt vil de forskellige muligheder blive omtalt. Se evt. pjece fra Efterskoleforeningen.

Støtte efter folkeskoleloven

Hvis et barn har særlige undervisningsmæssige behov, kan en kommune efter folkeskoleloven § 20 og § 22 med forældrenes samtykke henvise barnet til et efterskoleophold, f.eks. hvis kommunen ikke har et egnet undervisningstilbud. 

Støtte efter barnets lov § 35

Kommunen kan træffe afgørelse om at yde økonomisk støtte til forældremyndighedsindehaveren efter barnets lov § 35, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs særlige behov for støtte. Bestemmelsen omfatter også unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Efter § 35, stk. 4, nr. 3 kan der bl.a. ydes hjælp til betaling af et efterskoleophold.

Bemærk, at der ved støtte efter § 35: 

• ikke kræves udarbejdet en børnefaglig undersøgelse efter barnets lov § 20,

• ikke kræves udarbejdet en barnets plan efter barnets lov § 91,

• kun kan ydes hjælp til efterskoleophold m.v. efter § 35, stk. 4, nr. 3, når forældremyndighedsindehaveren ikke selv har tilstrækkelige midler til det (§ 35, stk. 5).

Vedrørende den økonomiske vurdering, der skal ske efter § 35, stk. 5, står der i ”Vejledning om indsatser og særlig støtte til børn og unge og deres familier” pkt. 264:  

”Det afgørende for bedømmelsen af trangen vil være, om udgiften vil bringe et i øvrigt rimeligt budget ud af balance, men det er i øvrigt op til kommunen at fastlægge, hvordan beregningen skal foretages. Hvis familiens økonomi er meget anstrengt, kan der også ydes hjælp til mindre udgifter.”

Kan en kommune give afslag på økonomisk støtte til efterskoleophold efter § 35 alene på baggrund af de økonomiske oplysninger, når det står klart, at forældremyndighedsindehaveren ikke er i trang?

Det er DUKH’s erfaring, at det ikke kan udelukkes, at kommunen kan give afslag på økonomisk støtte, når det vurderes, at familiens økonomi ikke vil komme ud af balance ved et efterskoleophold. Dette gælder dog alene de situationer, hvor det klart må antages, at barnet/den unge ikke har et særligt behov for støtte.

Støtte efter barnets lov

Kommunen skal efter barnets lov træffe afgørelse om foranstaltninger, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs særlige behov for støtte. En anbringelse efter barnets lov §§ 46 eller 47 kan f.eks. ske på en efterskole. Bemærk følgende forhold:

• Afgørelsen træffes som udgangspunkt med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren.
• En afgørelse om anbringelse kræver samtykke fra den unge, der er fyldt 15 år.
• Støtten kræver i nogle situationer gennemførelse af en børnefaglig undersøgelse (§ 20-undersøgelse). Ved anbringelse skal der udarbejdes en undersøgelse.
• Der kræves i nogle situationer udarbejdelse af en barnet plan jf. § 91. Ved anbringelse skal der udarbejdes en plan. 

Afgrænsning mellem § 35 og §§ 46 eller 47

Hvis der er grundlag for at anbringe en ung efter barnets lov §§ 46 eller 47, fordi den unges behov tilsiger det, kan der ikke ydes støtte efter § 35, stk. 4, nr. 3 til et efterskoleophold. I ”Vejledning om indsatser og særlig støtte til børn og unge og deres familier.” pkt. 261 er det anført:

” Afgrænsningen må bero på, om der er behov for den opfølgning og hertil hørende beslutningskompetence for kommunen, som følger af en afgørelse om anbringelse.

Bestemmelserne er udtryk for et ønske om at forbeholde anbringelsesbegrebet for de situationer, hvor der er behov for de kommunale forpligtelser, som følger af en anbringelse.”

Støtte til 11. skoleår efter § 35, stk. 4, nr. 3

Kan der ydes økonomiske støtte til et 11. skoleår og evt. et 12. skoleår på efterskole efter barnets lov § 35, stk. 4, nr. 3? Ja, det kan der godt, fremgår det af principafgørelse 6-20, når betingelserne i § 35 i øvrigt er opfyldt. Det fremgår bl.a. af afgørelsen, at:

• den unge var middelsvært mentalt retarderet og led af en ADHD-problematik, som medførte store problemer med at indgå i sociale relationer, hvorfor der krævedes social støtte for, at den unge kunne lykkes i sociale situationer,
• vurderingen af, om den unge har et særligt behov for støtte, sker uafhængigt af, om den unge har gennemført folkeskolens grunduddannelse og uafhængigt af, om den unge må anses for at være i den undervisningspligtige alder,
• kommunen ikke kan give afslag på økonomisk støtte til et efterskoleophold med den begrundelse, at reglerne i serviceloven (barnets lov) ikke kan anvendes til at støtte et 11. eller 12. skoleår,
• kommunen skal foretage en konkret og individuel vurdering af den unges særlige behov for støtte og kan ikke alene henvise til kommunens serviceniveau.

Støtteforanstaltninger under efterskoleophold

Hvis betingelserne for særlig støtte efter barnets lov er opfyldt, kan der ydes støtte til f.eks. en fast kontaktperson eller anden støtte efter § 32, stk. 1.

Personlig hjælp og pleje under efterskoleophold

Efter servicelovens § 83 kan der ydes hjælp til bl.a. praktisk og personlig hjælp i hjemmet. Ankestyrelsen har i principafgørelse 79-10 fastslået, at hjælp efter § 83 også kan ydes under et efterskoleophold - også uden for opholdskommunen. Det fremgår således af afgørelsen, at

• en person, som opholder sig midlertidigt uden for opholdskommunen (retssikkerhedsloven § 9 b), har ret til personlig og praktisk hjælp i den kommune, hvor personen midlertidigt opholder sig, når personen forud for det midlertidige ophold har fået eller ville kunne få personlig og praktisk hjælp i opholdskommunen.
• kommunen skulle foretage en vurdering af drengens behov for hjælp i hjemmet og træffe afgørelse om omfanget af hjælpen,
• afgørelsen skulle træffes på baggrund af, at sønnens familie i vidt omfang havde ydet den nødvendige hjælp, og at denne hjælp ellers skulle have været ydet af kommunen,
• Ankestyrelsen lagde til grund, at drengen som følge af sin muskelsvindslidelse havde behov for omfattende personlig og praktisk hjælp udenfor undervisningstimerne under et ophold på efterskolen,
• Ankestyrelsen lagde desuden til grund, at drengen måtte anses for at være bosiddende i sin hjemkommune under ophold på efterskolen,
• Ankestyrelsen bemærkede, at det ikke var afgørende for retten til hjælp, om drengen havde et individuelt behov for at komme på efterskole.

Hvis der ansøges om støtte efter tilmelding

Kan der ydes støtte til efterskoleophold fra ansøgningstidspunktet, hvis den unge er tilmeldt efterskolen før indgivelse af ansøgning om støtte?

Det er DUKH’s umiddelbare opfattelse, at såfremt der ansøges om hjælp til efterskole, efter at skoleåret er påbegyndt, kan der ydes hjælp fra ansøgningstidspunktet, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Transportudgifter til efterskole

Kan transportudgifter til kørsel frem og tilbage til efterskole være nødvendige merudgifter, der kan dækkes efter barnets lov § 86 i en situation, hvor forældrene selv har besluttet, at den unge skal på efterskole og selv betaler udgiften hertil?

Selv om det ikke er ualmindeligt, at unge er på efterskole, kan det ikke kan anses for at være en sædvanlig aktivitet. Det er derfor også DUKH’s umiddelbare opfattelse, at merudgifter knyttet til et efterskoleophold, herunder transportudgifter, som udgangspunkt ikke kan betragtes som nødvendige merudgifter.

Det bemærkes dog, at der kan være særlige forhold med tilknytning til funktionsnedsættelsen, som kan nødvendiggøre et efterskoleophold. I så fald vil alle nødvendige udgifter, der er forbundet med efterskoleopholdet, være merudgifter.

Den unge bliver 18 år under efterskoleopholdet

Hvis den unge er henvist af kommunen efter folkeskoleloven, gælder denne lovs § 20, stk. 6, hvoraf fremgår, at elever, som i løbet af skoleåret fylder 18 år, har ret til at fortsætte skolegangen i resten af skoleåret.

Hvis den unge er anbragt efter barnets lov §§ 46 eller 47 vil anbringelsen på efterskolen kunne videreføres efter barnets lov § 114, stk. 1,  (efterværn).

Læs evt. mere på Efterskoleforeningens hjemmeside for elever, der fylder 18 år under et efterskoleophold. 

Oversigt: Muligheder for støtte til efterskoleophold

M 1: Barnet har ingen særlige behov - borgeren foranstalter selv efterskoleskoleopholdet og søger om elevstøtte og evt. individuel supplerende støtte

M 2: Barnet har visse sociale behov - kommunen finder betingelserne i servicelovens § 52 a for opfyldte

M 3: Barnet har sociale problemer m.v. - kommunen anvender anbringelsesbestemmelsen i servicelovens § 52

I dette Praksisnyt er henvist til:

Folkeskoleloven (nyt vindue)

Barnets lov (nyt vindue)

Serviceloven (nyt vindue)

Efterskoleloven (nyt vindue)

Pjece fra Efterskoleforeningen (nyt vindue)

Bekendtgørelse om betaling for ophold i anbringelsessteder for børn og unge under 18 år samt for døgnophold og udslusningsophold for unge i alderen 18 til og med 22 år (nyt vindue)

L 178 (09/10) (nyt vindue)

Ankestyrelsens principafgørelser:

6-20: Principafgørelse 6-20 (link åbner i nyt vindue)

79-10: Principafgørelse 79-10 (link åbner i nyt vindue)

B-1-96: Principafgørelse B-1-96 (link åbner i nyt vindue)

Print eller download Praksisnyt 86 som pdf ved at klikke på print-ikonet.