Praksisnyt 92 - Rådighed

Ret og pligt – hvornår skal man stå til rådighed?

Pligten til at stå til rådighed fylder en del i DUKH’s rådgivning, for hvornår er det man skal tage imod tilbud og indsatser fra kommunen, når man modtager hjælp til forsørgelse?

”Ret og pligt” er et centralt begreb i beskæftigelsessystemet, hvor udgangspunktet er, at man som borger har ret til en ydelse og en indsats, og til gengæld har pligt til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet og tage imod de samtaler og indsatser, der kan bringe en tættere på et job eller uddannelse.

Du kan altså ikke få hjælp til forsørgelse uden også at stå til rådighed for en aktiv indsats og medvirke aktivt i din sag – og kommunen skal trække dig i ydelse, hvis du ikke møder til samtaler i jobcentret, deltager i din virksomhedspraktik eller tager imod de indsatser, du tilbydes i forbindelse med en afklaring. Trækket i din ydelse kaldes også en sanktion.

Der er dog forskel på hvad du skal stå til rådighed for, alt efter hvilken ydelse du modtager. I dette Praksisnyt dykker vi ned i reglerne om ret og pligt, for de forskellige offentlige forsørgelsesydelser. 

Formålet med hjælp efter Lov om aktiv socialpolitik

Hjælpen efter Lov om aktiv socialpolitik (LAS) har to formål:

1. at forebygge, at du får behov for økonomisk hjælp til forsørgelse og
2. at skabe et økonomisk sikkerhedsnet for dig, hvis du i en periode, ikke er i stand til at forsørge dig selv

Når du ansøger om hjælp til forsørgelse, skal kommunen derfor først undersøge, om du selv har økonomiske midler til at forsørge dig selv, og de skal undersøge om det er muligt for dig at blive fastholdt i et arbejde, så det ikke er nødvendigt for dig at modtage offentlig forsørgelse.

Udgangspunktet er nemlig at du har ansvar for at forsørge dig selv, din ægtefælle og dine børn under 18 år, og du skal som borger efter evne udnytte og udvikle din arbejdsevne. Det betyder også at du skal tage imod tilbud om arbejde eller andre aktive tilbud, der kan sætte dig i stand til at klare dig selv, hurtigst muligt. Du har altså pligt til at gøre hvad du kan, for at blive selvforsørgende.

Hjælpen efter LAS er en midlertidig forsørgelsesydelse, der gives i kombination med aktive tilbud frem for passiv forsørgelse, så du i videst muligt omfang kan opnå, fastholde eller genvinde tilknytningen til arbejdsmarkedet hurtigst muligt. 

Betingelser – forskellige forsørgelsesydelser 

Ovenstående forpligtelser afspejles i betingelserne for de forskellige forsørgelsesydelser:

Kontanthjælp

For at få bevilget kontanthjælp jf. LAS §13 er nogle af betingelserne at du:

• ikke har et rimeligt tilbud om arbejde
• aktivt forsøger at udnytte dine arbejdsmuligheder
• står til rådighed for ordinær uddannelse eller en indsats rettet mod ordinær uddannelse

Betingelserne afhænger af om du er over eller under 30 år, og om du har en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Ressourceforløbsydelse

Hvis du er i jobafklaringsforløb eller ressourceforløb og modtager ressourceforløbsydelse, er nogle af betingelserne at du:

• deltager aktivt i jobafklaringsforløbet, genoptager dit arbejde delvist, når det er muligt, tager imod rimelige tilbud om arbejde og at du møder til jobsamtaler, som kommunen indkalder til jf. LAS §69k.
• ikke har et rimeligt tilbud om arbejde, og at du aktivt deltager i det individuelt tilrettelagte ressourceforløb jf. LAS §69.

Ledighedsydelse

Hvis du er visiteret til et fleksjob men ikke har et job, er betingelserne for at modtage ledighedsydelse at du aktivt udnytter dine muligheder for at komme i fleksjob. Nogle af betingelserne er derfor at du skal:

• være aktivt jobsøgende, og registrere alle jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet,
• deltage i opfølgningssamtaler, rådighedsvurderinger, jobsamtaler og møder i rehabiliteringsteamet,
• overholde forskellige frister, som jobcentret fastsætter
• tage imod et rimeligt tilbud om fleksjob,
• deltage aktivt i rimelige tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, der kan forbedre dine muligheder for at få arbejde

For alle ydelser gælder det i øvrigt, at kommunen løbende skal vurdere, om du fortsat opfylder betingelserne for ydelsen og står til rådighed.

Hvad er et rimeligt tilbud?

I betingelserne bruges begrebet ”rimelige tilbud” eller ”rimeligt arbejde”. Men hvad betyder det? Der findes ikke en konkret definition på et rimeligt tilbud/arbejde, da det er forskelligt fra borger til borger, hvad der er rimeligt. Det kommer derfor an på en konkret og individuel vurdering fra borger til borger, om et tilbud/arbejde er rimeligt eller ej. Vurderingen beror på et skøn af, hvad du kan klare – og det er i denne sammenhæng, at DUKH ganske ofte får henvendelser og ser retssikkerhedsmæssige problemstillinger.

Hvordan hænger rådighed og sanktion sammen?

Reglerne om rådighed og sanktion hænger tæt sammen. Kommunen skal som udgangspunkt give økonomiske sanktioner, hvis du ikke står til rådighed. Formålet med sanktionsreglerne er at motivere til, at du stiller dig til rådighed.

Hvad skal kommunen se på, når det vurderes om du står til rådighed?

Når kommunen skal rådighedsvurdere dig, skal der være fokus på din vilje og din evne til at stå til rådighed.

Viljen kan siges at være et udtryk for din motivation:

• gør du selv en indsats for at forbedre din arbejdsevne?
• deltager du aktivt i den tilrettelagte indsats?
• møder du til jobsamtaler som led i kontaktforløbet osv.?

Evnen er et udtryk for, hvad du er i stand til med de forudsætninger, kompetencer og det helbred, du har:

Der skal altså være en rimelighed i, hvad du skal stå til rådighed for med de forudsætninger, kompetencer og helbredsmæssige problemer du har.

”Rimelig grund” vurdering inden der gives sanktion

Der kan for alle opstå uforudsete/særlige situationer, hvor man bliver forhindrede i at møde op til en planlagt aftale. Sker det, skal kommunen vurdere, om der er tale om en ”rimelig grund” til ikke at stå til rådighed. I den sammenhæng får DUKH også ganske ofte henvendelser og ser retssikkerhedsmæssige problemstillinger.

De rimelige grunde er nogle særlige undtagelsesbestemmelser til hovedreglen om sanktion.

Definitionen af en ”rimelig grund” til ikke at stå til rådighed findes i pkt. 2.3 i lovforarbejderne til ændringsloven fra november 2019. Her fremgår følgende:

• ”At en person har en rimelig grund betyder, at personen uden at få en sanktion kan handle på en måde, der i andre sammenhænge ville have medført en sanktion, f.eks. hvis personen afslår et henvist arbejde eller et aktivt tilbud.”

Forud for 1. januar 2020 var der i LAS §13 stk. 7 en udtømmende liste med 10 rimelige grunde – en tjekliste med forklaringer – der gjorde det acceptabelt at afslå et tilbud om arbejde eller undlade at deltage i en aktiv indsats. Grunde som dermed ikke medførte en sanktion. Denne liste blev dog afskaffet den 1. januar 2020.

Baggrunden for dette var:

1. at der kan være andre/flere grunde, ud over de 10 nævnte, til at man ikke skal have en sanktion
2. at lovgiver ønskede at tydeliggøre, at kommunerne har ansvar for, at der kun gives rimelige tilbud tilpasset efter den enkeltes situation og forudsætninger.

Kommunen skal derfor fra start vurdere, om dit tilbud er rimeligt og individuelt tilpasset din situation. Hvis du herefter afslår/udebliver fra et tilbud, henvist arbejde eller møder og dermed ikke står til rådighed, skal kommunen vurdere om du er omfattet af en af de grunde, som hidtil har været betragtet som rimelige grunde, og om der er andre grunde til, at du ikke skal have en sanktion.

Kommunen skal kontakte dig og spørge, hvorfor du er udeblevet, og på den baggrund vurdere om din årsag er en rimelig grund.

Den udvidede vurdering af ”rimelige grunde”

For nogle borgere har kommunen desuden en særlig pligt til at udvide vurderingen af de rimelige grunde.

Det gør sig gældende for borgere, der er vurderet aktivitetsparate, fordi de udover ledighed også har andre problemer, f.eks. psykiske lidelser, sociale problemer, nedsat arbejdsevne eller lignende.

Kommunen SKAL jf. LAS, § 13, stk. 8 vurdere, om der i det enkelte tilfælde er andre forhold end de rimelige grunde i LAS §13 stk. 7, der skal indgå i vurderingen.

Kommunen skal også vurdere, om en sanktion vil fremme rådigheden hos den enkelte, ligesom kommunen skal have været i personlig kontakt (dialog) med personen, før det kan vurderes om der skal sanktioneres.

Retssikkerhedsmæssige problemer

Selvom udgangspunktet er at kommunen skal give en sanktion, når du ikke står til rådighed, så skal kommunen altså sagsbehandle på en bestemt måde, inden der må gives en sanktion.

Kommunen skal bl.a.:

• løbende vejlede om sanktionsreglerne
• oplyse din sag, inden der kan gives sanktion. Kommunen kan i den sammenhæng anvende de oplysninger de:
  - har på forhånd
  - indhenter fra andre ifm. sagsoplysning og
  - får fra dig i forbindelse med at du skal partshøres, inden der træffes endelig afgørelse
• foretage en konkret og individuel vurdering af, om du har en rimelig grund til ikke at stå til rådighed

Hvis ikke ovenstående sagsbehandlingsregler følges, og der ikke foretages vurdering af om der er en ”rimelig grund”, er der tale om et retssikkerhedsmæssigt problem.

Ankestyrelsens praksis

Ankestyrelsen har truffet flere afgørelser i forhold til, hvad der kan udgøre en rimelig grund til ikke at stå til rådighed, og hvilke forpligtelser kommunen har, når den skal vurdere en sag.

Principmeddelelse A-27-08 omhandler en sag, hvor en kontanthjælpsmodtager ikke havde en pasningsmulighed til sit barn der var syg. Vedkommende skulle ikke sanktioneres.

Principmeddelelse 102-16 omhandler en sag, hvor en borger udebliver fra tilbud pga. egen sygdom. Kommunen skulle her blive ved med at oplyse sagen, indtil der var tilstrækkelige oplysninger til at kunne vurdere, om borgeren var syg og dermed havde en rimelig grund til udeblivelse.

Principmeddelelse A-39-05 omhandler en sag, hvor en borger på ledighedsydelse afviste at tage imod kommunens tilbud om et kursus. Borgeren mente ikke at der var tale om et rimeligt tilbud, da der ikke var taget individuelle hensyn. Kommunen valgte at give en sanktion, men Ankestyrelsen ændrede kommunens afgørelse, fordi kommunen ikke havde oplyst sagen tilstrækkeligt til at kunne give en sanktion på det foreliggende grundlag.

Principmeddelelse 13-22 behandler flere sager som omhandler kommunens forpligtelse til at vurdere, om der er andre forhold end de rimelige grunde som kan føre til, at en aktivitetsparat borger ikke skal opfylde sin rådighedsforpligtelse og herunder vurdere, om en sanktion vil fremme den aktivitetsparate borgers rådighed.

Du har ret og pligt til at medvirke i din egen sag

Udover ret og pligt i forhold til ydelser og rådighed er det desuden vigtigt at huske, at du er omfattet af de almindelige regler i Retssikkerhedslovens §11. Reglerne sige at du har ret og pligt til at medvirke i din sag ved at blive inddraget i sagsforløbet og sagens oplysning – en ret der er helt central i forhold til din retssikkerhed.

Medvirken betyder helt konkret at du:

• bidrager med relevante oplysninger
• medvirker til f.eks. lægelige undersøgelser
• giver samtykke til at indhente oplysninger

Lovgivning

Lov om aktiv socialpolitik (nyt vindue)

Lov om aktiv socialpolitik før 2020 – udtømmende liste med 10 rimelige grunde (nyt vindue)

Bekendtgørelse om rådighed for personer der ansøger om eller modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp som aktivitetsparate (nyt vindue)

Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats (nyt vindue)

Ankestyrelsens principafgørelser:

A-39-05 

A-27-08 (nyt vindue)

13-22 

102-16 (nyt vindue)