Selvhjælp

Navn:

Førtidspension efter 2003

Text:
Du kan her finde svar på en række af de spørgsmål, som vi ofte møder i vores rådgivning  i forhold til sager om førtidspension.
Sub:
FAQ:
Overskrift:

Betingelser for førtidspension - behandling af førtidspension på to måder

Tekst:

Førtidspension kan jf. pensionslovens § 16 tilkendes personer i alderen:


  • 40 år til folkepensionsalderen hvis arbejdsevnen er varigt nedsat og - nedsættelsen er af et sådant omfang, at borgeren ikke kan blive selvforsørgende uanset mulighederne for støtte f. eks ansættelse i fleksjob.
  • 18 år til 39 år: Som udgangspunkt kan personer under 40 år ikke få førtidspension, med mindre det ud over ovenstående, også -er dokumenteret at arbejdsevnen ikke kan forbedres eller -det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres.

Behandling af førtidspension på to måder:

  1. Kommunen skal behandle en henvendelse om førtidspension ud fra alle de muligheder for støtte, der er i lovgivningen. Din arbejdsevne skal vurderes. Kommunen skal i samarbejde med dig sørge for, at din arbejdsevne bliver belyst lægeligt og afprøvet i praksis i form af arbejdsprøvning. Først når kommunen vurderer, at der er tilstrækkeligt dokumentation for arbejdsevnen, afgør kommunen om førtidspensionssagen skal rejses (se evt. pensionslovens § 17, stk. 1 og § 18).
  2. Du har også mulighed for selv at rejse pensionssagen på det, man kalder det foreliggende grundlag. Det betyder, at kommunen træffer afgørelse om, hvorvidt du opfylder betingelserne for førtidspension ud fra de oplysninger, der allerede foreligger i sagen. Kommunen indhenter f. eks ikke yderligere lægelige oplysninger, og din arbejdsevne bliver ikke yderligere belyst i form af arbejdsprøvning. Du skal her være opmærksom på, at det med få undtagelser er en betingelse for tilkendelse af førtidspension, at arbejdsevnen er afprøvet og beskrevet i praksis via en arbejdsprøvning (se evt. pensionslovens § 17, stk. 2).

Når pensionssagen er rejst, skal kommunen efter pensionslovens § 21 senest tre måneder efter træffe afgørelse om, hvorvidt du opfylder betingelserne for førtidspension.


I begge situationer (1 og 2) træffer kommunen afgørelsen om førtidspension på baggrund af del 1 – den forberedende del - af en såkaldt rehabiliteringsplan, som har været forelagt kommunens rehabiliteringsteam, som vurderer sagen og indstiller til afgørelse. 


Læs evt. mere om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteam i Bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende eller førtidspension.

Overskrift:

Er der noget, der hedder midlertidig førtidspension?

Tekst:

Som udgangspunkt er førtidspension en varig ydelse i modsætning til sygedagpenge og kontanthjælp. Førtidspension får du med andre ord, når din arbejdsevne er varig nedsat til en ubetydelighed, og ikke kan udnyttes f.eks. i et fleksjob. Det er i princippet meningen, at man skal modtage ydelsen resten af livet.


Der er dog mulighed for i loven, at kommunen i ganske særlige tilfælde kan tilkende borgeren en førtidspension, hvor man senere skal vurdere, om arbejdsevnen via behandling alligevel kan forbedres. Vejledning til førtidspension (se link herunder) nævner eksemplet med unge, som har en sygdom, hvor man ikke helt kan udelukke behandlingsmuligheder på sigt. Der skal dog være tale om personer med sygdomme, som gør, at de kan ikke kan varetage et arbejde indenfor en overskuelig fremtid på omkring 5 år.


Det fremgår af lov om social pension § 20 stk. 1:

”Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om tilkendelse af førtidspension, når det efter en samlet faglig vurdering af de foreliggende oplysninger må anses for dokumenteret, at en person ikke kan blive selvforsørgende, jf. § 16. Kommunalbestyrelsen kan samtidig beslutte, at en sag skal genoptages til vurdering på et senere fastsat tidspunkt”.


Men førtidspensionen er ikke som sådan midlertidig - det er bare besluttet, at den skal tages op til vurdering en gang i fremtiden.


Du kan læse mere i vejledning til førtidspensionsloven - vær opmærksom på punkterne 11 og 31 samt afgørelse fra Ankestyrelsen 119-13

Overskrift:

Førtidspension og genoptagelsesdato

Tekst:

Hvis kommunen ved tilkendelsen af din førtidspension har truffet afgørelse om, at sagen skal vurderes igen på et senere tidspunkt, skal dette tidspunkt fremgå af afgørelsen.


Langt de fleste afgørelser om førtidspension bliver truffet, uden at der er behov for at fastsætte en genoptagelsesdato. Hvis kommunen træffer afgørelse om genoptagelse, skal borgeren oplyses om klagemuligheden.


Førtidspension kan blive frakendt

For alle førtidspensionister gælder dog, at man til hver en tid skal opfylde betingelserne for at modtage førtidspension. Det betyder, at hvis det imod al forventning alligevel viser sig, at arbejdsevnen er bedret væsentlig, så man f.eks. kan blive selvforsørgende i et fleksjob, har kommunen mulighed for at træffe afgørelse om frakendelse af førtidspensionen. Der vil i et sådan tilfælde være tale om en ny afgørelse, som der kan klages over.


Ovenstående fremgår af bekendtgørelse nr. 1438 af 13/12 2006 om social pension: Stk. 3. En sag om genoptagelse af en førtidspensionssag anses for påbegyndt den dato, der er fastsat i kommunalbestyrelsens afgørelse om tilkendelse af førtidspension, jf. lovens § 20, stk. 1, eller den dato hvor der træffes afgørelse om genoptagelse af en sag.


Af pensionsloven nr. 1005 af 19/08 2010 fremgår: § 44. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om frakendelse af førtidspension, hvis der er sket en væsentlig forbedring af arbejdsevnen, som medfører, at pensionisten vedvarende kan være selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde. I den forbindelse træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om, hvorvidt pensionen skal bevares i indtil 3 måneder efter det tidspunkt, fra hvilket frakendelse efter 1. pkt. kan ske. 

Stk. 2. Pensionisten kan selv rejse sag om frakendelse af pension. 

Stk. 3. Efter det fyldte 60. år kan pension uden pensionistens samtykke ikke frakendes.

Overskrift:

Hvilke pensionssager skal ikke forelægges kommunens rehabiliteringsteam?

Tekst:

Der er nogle undtagelser for visse typer af førtidspensionssager, som ikke skal forelægges kommunens rehabiliteringsteam. Der er tale om de sager, hvor der ikke er tvivl om sagens udfald. Der er tale om to typer af sager.


Pensionsloven § 18, stk 2

Sager hvor kommunen konkret vurderer, at det er åbenbart formålsløst at udvikle på arbejdsevnen – ”åbenbare sager”.


Af vejledningen fremgår følgende kriterier om de ”åbenbare sager”:

  • Evnen til at varetage almindelig dagligdags aktiviteter er meget svært nedsat i et omfang, hvor støtteforanstaltninger af praktisk, social eller plejekarakter allerede er iværksat i fornødent omfang. Det vurderes, at yderligere støtte ikke kan forbedre funktionsevnen.
  • Helbredsforholdene er i sig selv tilstrækkelige til at forklare borgerens nedsatte funktionsevne.
  • Der foreligger en klar diagnose, relevant behandling er gennemført, og prognosen er sikker.
  • Prognosen indebærer, at funktionsevnen og dermed arbejdsevnen ikke kan udvikles gennem behandling eller træning.

Som ikke udtømmende eksempler nævner vejledningen to kategorier:

De tidlige skader kan fx være:

  • alvorlige kromosomale lidelser som fx Downs syndrom,
  • alvorlige fødselsskader som fx svær cerebral parese (spastisk lammelse),
  • følger efter alvorlige infektioner i centralnervesystemet som fx herpes encephalitis (hjernebetændelse), eller
  • svære gennemgribende udviklingsforstyrrelser som fx infantil autisme.

De erhvervede tilstande kan f.eks. være:

  • følger af hjernetraumer,
  • følger efter alvorlige neuroinfektioner som fx meningitis eller encephalitis (alvorlige infektioner i hjernehinder eller i hjernen),
  • følger efter svære forstyrrelser i hjernens kredsløb som fx hjerneblødning, neurodegenerative lidelser (hurtigt fremskridende lidelser i nervesystemet) som fx amyotrofisk lateralsklerose (rygmarvslidelse med fremskridende muskelsvind og lammelse),
  • uhelbredelige kræftlidelser, hvor kun lindrende behandling er tilbage, eller
  • svære behandlingsresistente psykiske sygdomme, fx ved vedvarende psykotiske symptomer.

Sundhedskoordinatoren skal vurdere alle ”åbenbare sager” (dog ikke terminalt syge – døende), hvorefter kommunen skal vurdere om der skal træffes afgørelse om at sagen overgår til behandling efter reglerne for førtidspension eller om sagen skal forelægges rehabiliteringsteamet


Pensionsloven § 17, stk 2

Sager, hvor borgeren har søgt førtidspension på det foreliggende grundlag og kommunen konkret vurderer, at der ikke er tvivl om, at borgeren ikke opfylder betingelserne for førtidspension.


Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår følgende:

”..det kan fx være tilfældet i sager, hvor der ikke er den nødvendige dokumentation i sagen, til at kommunen kan vurdere personens helbred eller arbejdsevne, eller sager hvor personen er tilstrækkelig udredt, men hvor sagens oplysninger dokumenterer, at borgerens arbejdsevne ikke er nedsat i en sådan grad, at der kan tilkendes førtidspension..”


Ankestyrelsen har med udsendelse af principafgørelse 40-17 præciseret følgende:

  • Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har kompetence til at behandle en klage over, at kommunen har behandlet sagen om førtidspension uden forudgående forelæggelse for rehabiliteringsteamet. Spørgsmålet om den manglende forelæggelse for rehabiliteringsteamet er en del af afgørelsen om, at sagen overgår til behandling efter reglerne om førtidspension.
  • Kommunen skal i afgørelsen præcisere, at overgangen af sagen på det foreliggende dokumentationsgrundlag til behandling efter reglerne om førtidspension er sket uden forudgående forelæggelse for rehabiliteringsteamet.
  • Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har ikke pligt til af egen drift at efterprøve kommunens afgørelse om, at sagen var blevet behandlet uden forudgående forelæggelse for rehabiliteringsteamet, hvis borgeren ikke har klaget ikke over dette forhold, og der i øvrigt ikke er åbenbare sagsbehandlingsfejl i den forbindelse.

Generelt

  • Kommunen kan vælge at forelægge pensionssagen for rehabiliteringsteamet også i ovenstående situationer.
  • Er der i sagens forløb tvivl om sagens udfald, skal sagen som hidtil forelægges rehabiliteringsteamet, inden der træffes afgørelse om sagens overgang til behandling efter reglerne for førtidspension.
  • Hvorvidt ovenstående sager skal forelægges rehabiliteringsteamet er en faglig vurdering og et led i sagsbehandlingen og der er derfor ikke tale omen afgørelse der kan påklages.
  • Vær opmærksom på, at alle sager fortsat træffes på baggrund af rehabiliteringsplanen del 1.

Læs evt. mere om rehabiliteringsteams og plan i Bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.

Overskrift:

Må kommunen give afslag på førtidspension, fordi man ikke har været i et ressourceforløb?

Tekst:

Det fremgår af pensionslovens § 16, at arbejdsevnen skal være varigt nedsat, og at alle muligheder for selvforsørgelse skal være vurderet udtømt, herunder også fleksjob og ressourceforløb, før en borger kan bevilges førtidspension.


Det betyder ikke, at du nødvendigvis skal have været i et fleksjob eller i et ressourceforløb for at blive tilkendt førtidspension, men kommunen skal have så meget dokumentation, at man kan vurdere mulighederne som værende udtømte.


Hvis du er uenig i denne vurdering, kan afgørelsen påklages til Ankestyrelsen, som tager stilling til, hvorvidt afgørelsen er korrekt.

Overskrift:

Skal jeg - for at få førtidspension - igennem en arbejdsprøvning?

Tekst:

Du har mulighed for at søge om førtidspension på det, man kalder det foreliggende grundlag. Det betyder, at kommunen træffer afgørelse om, hvorvidt du opfylder betingelserne for førtidspension ud fra de oplysninger, der allerede foreligger i sagen. Kommunen indhenter ikke yderligere lægelige oplysninger, og din arbejdsevne bliver ikke yderligere belyst i form af arbejdsprøvning. De oplysninger, der foreligger indarbejdes i en rehabiliteringsplan del 1, som danner baggrund for afgørelsen om førtidspension.


Hvis du søger på det foreliggende grundlag, skal kommunen træffe afgørelse senest tre måneder efter, at sagen er overgået til behandling efter reglerne om førtidspension. Sagen skal overgå til behandling efter reglerne om førtidspension umiddelbart efter, at sagen har været behandlet i rehabiliteringsteamet.


Det er dog en betingelse for tilkendelse af førtidspension, at arbejdsevnen er dokumenteret i praksis via en arbejdsprøvning. Denne form for dokumentation kan kun udelukkes i situation, hvor det er formålsløst at gennemføre en arbejdsprøvning, idet det er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres væsentligt og bringe borgeren til selvforsørgelse.


I vejledningen nævnes personer med:

  • Alvorlig sindslidelse
  • Alvorlig hjerneskade
  • Udviklingshæmning
  • Hastig fremadskridende sygdom
  • Udsigtsløs behandling - døende

Læs evt. mere herom i Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen. 

Overskrift:

Har en udbetalt erstatning konsekvenser for min førtidspension?

Tekst:

Hvis erstatningen ikke indgår i den skattepligtige indkomst, vil selve erstatningen ikke have betydning for førtidspensionen. En erstatning i form af et engangsbeløb betragtes som formue og formue har ikke betydning for udbetalingen af førtidspension.


Evt. renteafkast

Hvis erstatningen giver et renteafkast vil disse renter indgå som en indtægt og førtidspensionen reguleres i forhold til, hvor stor en indtægt du og eventuel samlever/ægtefælle har.


Lovgrundlag:

Vejledningen om førtidspension, indtægter, der ikke indgår i indtægtsgrundlaget - uddrag af punkt 45:

"Kapitaliserede erhvervsevnetabserstatninger og godtgørelser for varigt men, der ydes efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade medregnes ikke i indtægtsgrundlaget, da de ikke indgår i den skattepligtige indkomst. Eventuelle renteindtægter fra erstatningerne medregnes derimod i indtægtsgrundlaget, da de indgår i den skattepligtige indkomst." 

Overskrift:

Skal formue modregnes i beregning af førtidspension?

Tekst:

Det indtægtsgrundlag, der anvendes ved beregning af førtidspension, bliver opgjort på grundlag af såvel pensionistens som en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægter. Formue bliver ikke modregnet i din pension på samme måde som indtægt.


Hvad modregnes i førtidspension?

Når kommunen skal beregne din førtidspension, så skal den modregne følgende typer indkomst:

  • Personlig indkomst – dvs. for eksempel løn (fratrukket arbejdsmarkedsbidrag), indtægt ved selvstændig virksomhed, pensionsindtægter, underholdsbidrag og andre løbende ydelser
  • Positiv kapitalindkomst – dvs. renteindtægter mm. Renteudgifter, der overstiger renteindtægten, kan ikke fradrages i indkomsten (se evt. principafgørelse 119-09 om skattepligtig kapitalindkomst, der modregnes over en 12 mdr. periode)
  • Aktieindkomst bortset fra aktieudbytte op til 5.000 kr., hvori der er indeholdt endelig udbytteskat

Det fremgår af pensionslovens § 21 a, at førtidspension nedsættes på grund af indtægt efter pensionslovens § 32 a.


Hvad forstår man ved personlig indkomst?

Den personlige indkomst omfatter alle skattepligtige indkomster, der ikke medregnes i kapitalindkomsten eller aktieindkomsten. Den omfatter bl.a.: lønindkomst, honorarer m.v., indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed, pensionsindtægter, løbende udbetalinger og rateudbetalinger fra pensionsordninger, der er skattepligtige efter pensionsbeskatningslovens § 20, underholdsbidrag og andre løbende ydelser, herunder erstatningsydelser, anden skattepligtig indkomst, der ikke er kapitalindkomst.


Arbejdsmarkedsbidrag indgår ikke i den personlige indkomst og indgår derfor ikke i indtægtsgrundlaget.

Fratrædelsesgodtgørelse indgår i beregningen af pensionen i det omfang, den indgår i den personlige indkomst. Fratrædelsesgodtgørelsen kan betragtes som en engangsindtægt henført til den periode, fratrædelsesgodtgørelsen vedrører.


Fradrag i den personlige indkomst

Når den personlige indkomst opgøres, kan der foretages en række fradrag efter personskattelovens § 3, stk. 2. Det gælder bl.a. bidrag og præmier til pensionsordninger m.v. i samme omfang som nævnt i pensionsbeskatningslovens §§ 18 og 52. Det gælder også udgifter, der medgår til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomst ved selvstændig virksomhed samt arbejdsmarkedsbidrag af indtægt fra selvstændig erhvervsvirksomhed og af anden indkomst, der oppebæres uden for ansættelsesforhold, se ligningslovens § 8 M.


DUKH rådgiver ikke yderligere om beskatningsregler. Der henvises til rådgivning ved SKAT.

Overskrift:

Har løbende indtægter samt en erstatning betydning for førtidspensionen?

Tekst:

Det korte svar er ja, har du indtægter ved siden af din førtidspension, så kan det have en betydning for førtidspensionen. Du må gerne have indtægt ved siden af sin førtidspension, men du skal oplyse sin kommune om indtægten, og indtægten har betydning for førtidspensionen som indtægtsreguleres jf. pensionslovens § 21a og § 32a.


Førtidspensionen reguleres gradvist i forhold til den personlig indkomst (ikke alene arbejdsindtægt).  Der er forskellige beløbsgrænser, om man er enlig, gift eller samlevende. Man kan ved sin kommune få nærmere rådgivning.


Løbende erstatningsudbetalinger

Hvis den løbende erstatningsydelse er en skattepligtig indkomst, så vil den indgå som en indtægt og har betydning for førtidspensionen.


Uddrag af punkt 38 i Vejledningen om førtidspension fra 1. januar 2003:

Den personlige indkomst omfatter alle skattepligtige indkomster, der ikke medregnes i kapitalindkomsten eller aktieindkomsten. Den omfatter bl.a.: lønindkomst, honorarer m.v., indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed, pensionsindtægter, løbende udbetalinger og rateudbetalinger fra pensionsordninger, der er skattepligtige efter pensionsbeskatningslovens § 20, -underholdsbidrag og andre løbende ydelser, herunder erstatningsydelser, anden skattepligtig indkomst, der ikke er kapitalindkomst.

Hvis der derimod er tale om en erstatning som en engangsudbetaling betragtes denne som en formue og kun evt. renter af formuen er skattepligtig indtægt og har betydning for førtidspensionen.


Læs evt. ankestyrelsens afgørelse P-8-08 om løbende erstatningsydelse.

Overskrift:

Kan jeg søge førtidspension, når jeg er på efterløn?

Tekst:

Alle har mulighed for at søge om førtidspension, også borgere på efterløn, men man kan ikke modtage både efterløn og førtidspension på samme tidspunkt.


Lov om social pension § 33 (uddrag):

§ 33. Udbetaling Danmark udbetaler folkepension månedsvis bagud fra den 1. i måneden efter, at der er ansøgt om folkepension, og at lovens betingelser er opfyldt.


Stk. 2. Udbetaling Danmark udbetaler førtidspension månedsvis bagud med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er truffet afgørelse om førtidspension. Træffes afgørelse om førtidspension efter udløbet af den fastsatte frist i § 21, udbetales førtidspension med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er forløbet 3 måneder, fra behandlingen af førtidspensionssagen er påbegyndt. Førtidspension, jf. 1. og 2. pkt., udbetales tidligst fra den 1. i måneden efter, at betingelserne for tilkendelse af førtidspension er opfyldt.

Overskrift:

Må jeg tage en uddannelse på førtidspension?

Tekst:

Førtidspension er en forsørgelsesydelse, som ikke kræver, at du står til rådighed for arbejdsmarkedet. Du har netop fået førtidspension, fordi din arbejdsevne er vurderet til ikke at kunne udnyttes på arbejdsmarkedet i et sådant omfang, at du kan forsørge dig selv.


Kommunen har dog en forpligtelse til at løbende at kontrollere, om du stadig opfylder betingelserne for førtidspension, ligesom du selv har en forpligtelse til at fortælle kommunen, hvis der er sket ændringer i dine forhold, som har betydning for din førtidspension.


Det vil sige, at hvis kommunen vurderer, at din arbejdsevne er væsentligt forbedret, at du er i stand til at udnytte arbejdsevnen f. eks i et fleksjob, kan kommunen frakende dig førtidspensionen (se evt. principafgørelse 120-13, hvor borgeren ikke blev frakendt sin førtidspension og principafgørelse 9-15, hvori er omtalt to sager, hvor borgere får frakendt deres førtidspension).


Du må dog gerne læse eksempelvis historie med henblik på at højne din livskvalitet, men hvis det bevirker, at din arbejdsevne bedres, så du kan komme i beskæftigelse og forsørge dig selv, kan det have indflydelse på, om du kan beholde din førtidspension.


Bemærk din oplysningspligt, idet du har pligt til jf. retssikkerhedslovens § 11, stk. 2 at meddele din kommune, at du påbegynder uddannelse.

Hvis kommunen påtænker at træffe afgørelse om frakendelse af førtidspension, vil du være inddraget. Kommunen skal begrunde afgørelsen og oplyse dig om klagemuligheden.

Overskrift:

Kan jeg som førtidspensionist få tilskud til dyrere handicapvenlig bolig?

Tekst:

I hvilket omfang du kan få forhøjet boligydelse vil afhænge af kommunens vurdering af din fysiske funktionsnedsættelse samt, hvornår der er bevilget førtidspension.


Boligydelse

Boligydelse ydes til førtidspensionister, der har fået tilkendt førtidspension efter de regler, der var gældende indtil 1. januar 2003.


Ved beregning af boligydelse tages der højde for en række faktorer, som husstandens samlede indkomst og formue, huslejens og boligens størrelse samt antallet af personer i husstanden. Som udgangspunkt kan du som førtidspensionist højst få udbetalt 40.620 kr. (2010) årligt i boligydelse. Der bliver kun ydet støtte til selve huslejen, det vil sige udgifter til vand, varme og elektricitet skal ikke regnes med, når boligydelsens størrelse beregnes.

Maximum kan fraviges, hvis en støttemodtagers særlige helbredsmæssige forhold gør, at den pågældende uden at være stærkt bevægelseshæmmet, har særligt behov for en bestemt bolig.


Såfremt en pensionist kan opnå større beløb i boligsikring end i boligydelse, kan boligsikring dog ydes. Man kan ikke få både boligsikring og boligydelse.


Boligydelse er ikke en skattepligtig indkomst.


Boligsikring

Der er særlige regler for boligsikring til førtidspensionister, der har fået tilkendt førtidspension efter reglerne af 1. januar 2003.

Stærkt bevægelseshæmmede er omfattet af de særlige boligsikringsregler.


Ved beregning af boligsikring tages der højde for en række faktorer, som husstandens samlede indkomst og formue, huslejens og boligens størrelse samt antallet af personer i husstanden. Du skal være opmærksom på, at der kun bliver ydet støtte til selve huslejen, dvs. udgifter til vand, varme og elektricitet skal ikke regnes med, når du beregner boligsikringens størrelse.


Som udgangspunkt kan du som førtidspensionist højst få udbetalt 38.124 kr. årligt (2010) i boligsikring.


Hvis du vurderes stærkt bevægelseshandicappet, og din bolig er egnet for dit bevægelseshandicap, kan dette beløb hæves. Ved vurderingen af om en person kan anses for at være bevægelseshandicappet i lovens forstand, skal der som udgangspunkt være tale om en fysisk funktionsnedsættelse, der medfører, at den pågældende kun vanskeligt kan bevæge sig uden hjælpemidler som kørestol eller lignende.


Det er ikke en betingelse at boligen er specielt indrettet med henblik på bevægelseshæmmede, blot den er egnet.


Hvis en person på grund af bevægelseshæmning bliver anvist en egnet bolig i alment byggeri eller en egnet ældrebolig efter den tidligere ældreboliglov, beregnes boligstøtten uden dette maksimum.


Kommunen skal i hver enkelt sag foretage en konkret og individuel vurdering af borgerens fysiske tilstand og behov for hjælpemidler.


Boligsikring er ikke en skattepligtig indkomst. 

Kontakt os

Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet

Jupitervej 1 | 6000 Kolding 
mail@dukh.dksikkerpost@dukh.dk  
CVR: 26643058


fb-iconFacebook


Ring til os

76 30 19 30


Mandag
 09.00-13.00
Tirsdag
 09.00-13.00
Torsdag
 09.00-13.00
Fredag
 09.00-13.00

Tilgængelighedserklæring

Nyhedsmail fra DUKH

Fik du svar på dit spørgsmål?

Luk