Selvhjælp

Du er normalt fuldt uarbejdsdygtig jf. sygedagpengelovens § 7, når du er afskåret fra at varetage dine hidtidige arbejdsfunktioner. Såfremt din arbejdsgiver har mulighed anvise dig andet arbejde, der ligger inden for dit faglige område, og som ikke hindres af din sygdom, så anses du ikke for uarbejdsdygtig. Er du ledig, så foretages denne vurdering i forhold til det fagområde, du er meldt ledig fra.

Der skal være tale om egen sygdom

Du kan kun blive erklæret uarbejdsdygtig pga. din egen sygdom. Du har eksempelvis ikke ret til sygedagpenge, hvis du er uarbejdsdygtig alene på grund af sociale forhold, f.eks. ophold på krisecenter eller alene på grund af sygdom hos nærtstående, f.eks. ægtefælle eller barn m.v.

Når der er tale om flere arbejdsforhold

Du kan godt være beskæftiget to steder og være uarbejdsdygtig i det ene arbejdsforhold og samtidig være rask i det andet. I så fald vil der oftest være tale om stillinger med meget forskellige funktioner. Har du f.eks. et brækket ben, så kan du godt være sygemeldt i dit deltidsjob som rengøringsassistent, men passe dit andet deltidsjob som kontormedhjælp.

Smal/ bred vurdering af uarbejdsdygtigheden

Efter 3 måneders sygdom skal kommunen foretage en bredere vurdere af din uarbejdsdygtighed. Dermed er det ikke længere tilstrækkeligt, at du som sygemeldt ikke er i stand til at varetage det arbejde inden for det fagområde, som du bestred umiddelbart før sygemeldingen. Efter denne periode kan kommunen godt henvise dig som faglært til et helt andet beskæftigelsesområde, herunder ufaglært arbejde, hvis det vurderes, at du med din baggrund godt vil kunne stille dig til rådighed for jobbet.

Hvis du er ledig, vil kommunen fra starten vurdere din uarbejdsdygtighed i forhold til det beskæftigelsesområde, herunder ufaglært arbejde, som du står til rådighed for.

Delvis uarbejdsdygtighed

Hvis kommunen skønner, at du kan varetage dit arbejdet delvist, så har du ret til nedsatte sygedagpenge – sygedagpenge for de timer, hvor du er syg. Vurderingen vil typisk være truffet ud fra lægelige oplysninger sammenholdt med oplysninger om arbejdsfunktioner, omfang m.v.

For lønmodtagere er det en betingelse, at det ugentlige sygefravær er på mindst 4 timer.

For selvstændige er det en betingelse, at du højst kan udføre halvdelen af det normale arbejde. Hvis kommunen således skønner, at du er i stand til at arbejde mere end halvdelen af den normale arbejdstid, har du ikke ret til sygedagpenge under fraværet.

Ledige medlemmer af en A-kasse kan ikke være delvis syg og samtidigt modtage dagpenge fra A-kassen.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at sygedagpenge er en midlertidig ydelse. Du kan dermed ikke få nedsatte sygedagpenge som en langsigtet løsning i situationer, hvis det ikke kan forventes, at du genvinder din fulde arbejdsevne.

Er der udsigt til et meget langstrakt forløb med delvis sygemelding, må det derfor nøje vurderes, om det kan forventes, at du på et senere tidspunkt vil kunne genoptage dit hidtidige arbejde i fuldt omfang. Hvis ikke, bør det undersøges, om du kan raskmeldes til andet passende arbejde, eller om der på baggrund af en konkret individuel vurdering af din arbejdsevne bør iværksættes yderligere beskæftigelsesrettede foranstaltninger.

Arbejdsprøvning ved delvis sygemelding

Hvis du er delvist sygemeldt, så kan kommunen anmode både din arbejdsgiver og dig om, at du bliver sygemeldt på fuldtid for at deltage i eksempelvis afklarende foranstaltninger i form af arbejdsprøvning m.v. Kommunen kan dog ikke jf. principafgørelse fra Ankestyrelsen D-21-04 forlange, at du lader dig fuldtidssygemelde for at deltage i en arbejdsprøvning og heller ikke tvinge en arbejdsgiver til at give sin tilladelse til, at du fuldtidssygemeldes. Arbejdsgiveren kan godt nægte at give sin samtykke hertil.

I stedet må en eventuel arbejdsprøvning tilrettelægges under hensyntagen til de timer du  arbejder.

Stationær lidelse

Hvis din lidelse vurderes stationær og kommunen på baggrund af en konkret individuel vurdering skønner, at du ikke er berettiget til revalidering, fleksjob, ressource forløb eller førtidspension, skal sygedagpengeudbetalingen ophøre. 

Der vil være tale om en stationær tilstand, når alle disse betingelser er opfyldt:

1. Den eller de behandlende læger ikke finder behov for yderligere diagnostik,
2. lægerne vurderer, at tilstanden er fyldestgørende behandlet,
3. der er gået den tid, lægen har angivet for, at behandlingens fulde virkning kan bedømmes.

Alle tre forhold skal være gældende.

Det bør dog understreges at fordi en lidelse er stationær, og der således ikke længere kan forventes en bedring i helbredstilstanden, ikke i alle tilfælde er ensbetydende med, at arbejdsevnen på sigt ikke kan udvikle sig.

For at have ret til sygedagpenge skal du opfylde det såkaldte beskæftigelseskrav, som handler om, at du har en tilknytning til jobbet og arbejdsmarkedet generelt. Som hovedregel er det sådan, at du i den første måned (30 kalender-dage) har ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren. Er du fortsat syg efter de 30 dage, har du ret til sygedagpenge betalt af kommunen. Forudsætningen herfor er dog at du både opfylder beskæftigelseskravet over for din arbejdsgiver og over for kommunen.

Beskæftigelseskravet i forhold til arbejdsgiver (sygedagpengeloven § 30)

Som lønmodtager har du som hovedregel fra 1. fraværsdag ret til sygedagpenge i 30 kalenderdage betalt af arbejdsgiveren. (OBS: Afhængig af din overenskomst kan der være forskelle her. Nogle har ret til fuld løn, andre har ret til sygeløn m.v.). Forudsætningen er, at du har haft uafbrudt ansættelse hos den pågældende arbejdsgiver i mindst 8 uger forud for sygdommens indtræden og i denne periode har været beskæftiget i mindst 74 timer.

Reglen omfatter personer i enhver form for beskæftigelse, herunder også personer ansat med løntilskud.

Beskæftigelseskravet i forhold til kommunen (sygedagpengeloven § 32)

Lønmodtager:

Som lønmodtager har du som hovedregel ret til sygedagpenge fra kommunen, når du er i beskæftigelse og har været i beskæftigelse i mindst 240 timer inden for de seneste 6 afsluttede kalendermåneder og i mindst 5 af disse har været beskæftiget i minimum 40 timer i hver.

Undtagelser og særregler

Der er dog enkelte undtagelser til ovenstående hovedregel, der også kan give dig ret til sygedagpenge:

• Hvis du, når du bliver syg, har en aktuel ret til arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse eller lignende ydelser, anses beskæftigelseskravet for opfyldt. Det samme gælder, når du på tidspunktet for sygefraværets start er berettiget til dagpenge under de første 14 dages sygefravær.
• Hvis du, når du bliver syg, inden for den seneste måned har afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed, er beskæftigelseskravet i forhold til kommunen opfyldt.
• Hvis du, når du bliver syg, er elev i lønnet praktik i forbindelse med en uddannelse, der er reguleret ved eller i.h.t. til lov, anses beskæftigelseskravet i forhold til kommunen som opfyldt.
• Hvis du er ansat i fleksjob, jf. kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Refusion til arbejdsgiver (sygedagpengeloven § 54)

Har du i sygdomsperioden ret til løn fra din arbejdsgiver, vil din arbejdsgiver kunne indtræde i din ret til sygedagpenge og dermed opnå ret til sygedagpengerefusion fra kommunen. Arbejdsgivers ret til refusion er dog betinget af, at du i øvrigt opfylder betingelserne for ret til dagpenge fra kommunen.

Særligt i forhold til personer der tidligere har modtaget Tabt arbejdsfortjeneste (SEL § 42), plejevederlag (jf. SEL §120) samt arbejdskonflikt. (sygedagpengelovens § 32 stk. 3).

Når kommunen skal vurdere, om beskæftigelseskravet er opfyldt, skal den se bort fra perioder på indtil 2 år, hvor der er ydet godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 og plejevederlag efter § 120 i serviceloven eller hvor du som lønmodtager har været omfattet af en arbejdskonflikt.

Særligt i forhold til arbejdsskade (sygedagpengelovens § 34)

Sygedagpengeloven fastslår, at enhver, der er fraværende på grund af en arbejdsskade, som er omfattet af lov om sikring som følger af arbejdsskade, har ret til sygedagpenge fra 1. hele fraværsdag.

Bemærk i den forbindelse principafgørelse 80-13, hvor Ankestyrelsen har præciseret, at en arbejdsskade skal være anerkendt af Arbejdsskademyndighederne for, at den sygemeldte har ret til sygedagpenge, selvom beskæftigelseskravet ikke er opfyldt. Det er ikke tilstrækkeligt, at arbejdsskaden er anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen.

Særligt i forhold til sygemeldte modtagere af dagpenge

Som sygemeldt ledig forbliver du som udgangspunkt i din a.kasse og får udbetalt ”dagpenge under sygdom” i de første 2 uger under sygeperioden. Du skal selv sørge for at syge- og raskmelde sig via Jobnet.

Ydelsen udbetales for hele dage og vil derfor ikke kunne udbetales i forbindelse med en delvis sygemelding. Du skal også være fuldt ledig, hvilket betyder, at hvis du modtager supplerende dagpenge eller supplerende midlertidig arbejdsmarkedsydelse, vil du ikke kunne modtage denne ydelse under de første 14 dage af din sygeperiode. 

Særligt i forhold til selvstændige (sygedagpengelovens § 42)

Er du selvstændig erhvervsdrivende, har du ret til sygedagpenge fra kommunen fra 1. fraværsdag efter 2. ugers sygdom. Har du tegnet en sygedagpengeforsikring, har du selvstændige ret til sygedagpenge fra 1. eller 3. fraværsdag afhængig af, hvilken forsikring der er tegnet.

Retten til sygedagpenge er dog betinget af, at du som selvstændig i mindst 6 af de forudgående 12 måneder har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang – heraf mindst 1 måned umiddelbart forud for sygdommens indtræden.

Der er således et krav om, at omfanget af din selvstændige virksomhed skal være væsentligt, hvilket konkret betyder, at din ugentlige arbejdsindsats ikke må ligge under 18,5 time pr. uge, eller hvad der svarer til halvdelen af den normale overenskomstmæssige arbejdstid for en lønmodtager på fuld tid. Manglende perioder med selvstændig virksomhed kan erstattes af perioder, hvor du har været i beskæftigelse som lønmodtager.

Også for selvstændige erhvervsdrivende ses der bort fra perioder på indtil 2 år, hvor der er ydet tabt arbejdsfortjeneste eller plejevederlag efter serviceloven eller dagpenge til forældre med alvorligt syge børn efter barselsloven.

Er du selvstændig erhvervsdrivende, som får tilskud til bevarelse af beskæftigelsen i egen virksomhed efter § 126 i Lov om aktiv beskæftigelsesindsats, har du ret til sygedagpenge, selvom beskæftigelseskravet ikke er opfyldt.

Kommunen skal jf. sygepengelovens § 11 som led i opfølgningsforløbet, uanset om der er tale om en hel eller delvis sygemelding, indhente et oplysningsskema fra dig som sygemeldt. På oplysningsskemaet skal du svare på en række spørgsmål om sygdom, arbejde, behandling og forventet raskmelding.

Du skal sørge for, at oplysningsskemaet er kommunen i hænde senest 8 dage efter afsendelsen af brevet med skemaet fra kommunen, medmindre andet aftales med kommunen.

Manglende indsendelse af oplysningsskemaet medfører, at udbetalingen af sygedagpenge standses jf. SDP § 21 stk. 1 nr. 1. Kommunen skal have orienteret dig skriftligt om konsekvenserne ved manglende indsendelse. Endvidere skal kommunen efter en konkret vurdering tage stilling til, om der har været en rimelig grund til den manglende returnering af skemaet, og du skal som sygemeldt som udgangspunkt også partshøres jf. sygedagpengelovens § 21 stk. 3, før der træffes afgørelse om, at sygedagpengene ophører.

Helt undtagelsesvis medfører manglende indsendelse ikke ophør af sygedagpengeudbetalingen. En rimelig grund kunne eksempelvis være hospitalsindlæggelse.

Afgørelser fra Ankestyrelsen

Ankestyrelsen har truffet enkelte afgørelser på området, der kan kaste yderligere lys over praksis. Se mere herom i Ankestyrelsens principafgørelser 67-11 og 111-09.

Yderligere oplysninger

Sygedagpengene bortfalder fra den dag, skemaet skulle have været kommunen i hænde og til den dag, hvor skemaet afleveres. Sygedagpengeudbetalingen kan kun genoptages, såfremt skemaet er kommunen i hænde senest inden 4 uger, efter du er blevet underrettet om bortfaldet.

Jobcentret skal ved modtagelse af oplysningsskemaet foretage en visitation til kategori 1 eller ved første opfølgning foretage en visitation til kategori 2 eller 3. Kommunen skal dermed tidligt vurdere, hvilken kategori, du hører i (SDP § 12). Visitationen skal sikre, at der allerede fra starten af sygeforløbet sker en tidlig helhedsorienteret indsats, og at ressourcerne bruges der, hvor arbejdsevnen er truet. Kommunen skal ved den løbende opfølgning foretage en revurdering af kategoriseringen.

Beskrivelse af de 3 sagskategorier:

• Kategori 1: Sager hvor der er en klar forventet raskmeldingsdato (sygemeldt max. 8 uger)
• Kategori 2: Sager, hvor raskmeldingen forventes at ske senere end 8 uger, men hvor der er et klart og forudsigeligt behandlingsforløb
• Kategori 3: Sager, hvor der ikke er en klar forventet raskmeldingsdato, og hvor der er tale om diffus, uafklaret sygdom, der udgør en betydelig barriere for arbejdsevnen og /eller borgeren har udfordringer ud over sygdommen, fx sociale udfordringer, der skygger for tilbagevenden til arbejde.

Kategori 1 er således for sygemeldte, der vurderes at blive raskmeldt og være ude af sygedagpengesystemet inden for de næste 8 uger. De kan være fuldtidssygemeldte, være vendt gradvist tilbage i job eller være i aktive tilbud.

Kategori 2 er således for sygemeldte, der vurderes at blive raskmeldt senere end 8 uger, men hvor der er et klart og forudsigeligt forløb, hvor udfordringerne er af helbredsmæssig og beskæftigelsesmæssig karakter, og hvor der som udgangspunkt kun er behov for en sundhedsmæssig og en beskæftigelsesmæssig indsats.

Kategori 3 er således for sygemeldte, der har komplekse problemstillinger og hvor der ikke forventes at ske raskmelding inden for de første 8 uger, hvor udfordringerne er af helbredsmæssig, beskæftigelsesmæssig og social karakter, hvor der er behov for en tværfaglig indsats i form af en sundhedsmæssig, en beskæftigelsesmæssig og en social indsats.

Klage over visitation

 Visitation til en af de tre kategorier betragtes ikke som en afgørelse i forvaltningslovens forstand. En sygemeldt kan derfor normalt ikke klage over en visitation, idet indplaceringen betragtes som en kommunal beslutning med henblik på at optimere kommunens sagsbehandling. Undtagelsen er dog, såfremt klagen over kategoriseringen indgives sammen med en klage over en anden afgørelse truffet af kommunen vedr. sygedagpengene. Eksempelvis en afgørelse om ophør af sygedagpengeudbetalingen.

Bemærk i den forbindelse principafgørelse 181-09. Her indgår en klage over kommunens valg af visitationskategori som en del af en klage over kommunens afgørelse om at standse udbetalingen af sygedagpenge.

Jobcentret skal følge op på din sygedagpenge-sag (SDP § 13) – dvs. jobcentret skal på møder holde sig orienteret om din situation og løbende følge op og evaluere evt. indsatser og behandling.

Opfølgningen skal ske i samarbejde med dig som sygemeldt, og under hensyn til din helbredstilstand.

Kommunen skal efter behov inddrage relevante aktører i opfølgningen. Det kan være din arbejdsplads, læge, faglig organisation eller andre. Nogle faglige organisationer tilbyder råd og vejledning i forbindelse med en sygedagpengesag. Du kan derfor med fordel også selv kontakte din faglige organisation.

Reglerne for opfølgning er forskellige – alt efter om din sag tilhører kategori 1,2 eller 3:

• Kategori 1 (sygemeldte,  hvor der er en klar forventet raskmeldingsdato sygemeldt max. 8 uger ):
  Det er op til jobcenteret at fastlægge om, hvornår og hvordan der skal følges op. Opfølgningen kan ske digitalt og via selvbetjeningsmuligheder.
  
  
• Kategori 2 (sygemeldte, hvor raskmeldingen forventes at ske senere end 8 uger, men hvor der er et klart og forudsigeligt behandlingsforløb): 
  Første opfølgning skal ske senest inden udgangen af ottende uge regnet fra første fraværsdag. Den løbende opfølgning skal ske hver 4 uge og som udgangspunkt ved personligt fremmøde.
  Der skal senest følges op første gang inden udgangen af 8. uge regnet fra 1. sygedag. Herefter skal der afholdes mindst 3 yderligere samtaler inden for det første halve år. Efter de første 6 måneder aftales opfølgningen mellem jobcentret og den sygemeldte. Herudover følger jobcentret op, når der vurderes at være behov herfor. Den sygemeldte har ret til at få en samtale, hvis den sygemeldte ønsker det.
  
  
• Kategori 3 (sygemeldte, hvor der ikke er en klar forventet raskmeldingsdato, og hvor der er tale om diffus, uafklaret sygdom, der udgør en betydelig barriere for arbejdsevnen og /eller borgeren har udfordringer ud over sygdommen, fx sociale udfordringer, der skygger for tilbagevenden til arbejde):
  Der skal senest følges op første gang inden udgangen af 8. uge regnet fra 1. sygedag. Herefter skal der afholdes mindst 3 yderligere samtaler inden for det første halve år. Efter de første 6 måneder aftales opfølgningen mellem jobcentret og den sygemeldte. Herudover følger jobcentret op, når der vurderes at være behov herfor. Den sygemeldte har ret til at få en samtale, hvis den sygemeldte ønsker det. Derudover skal sager, der visiteres til kategori 3, behandles i rehabiliteringsteamet senest 4 uger efter visitationen. Forinden skal rehabiliteringsplanens forberedende del udarbejdes sammen med den sygemeldte. Rehabiliteringsteamet skal komme med indstilling til indsatsen, og den gennemgående og koordinerende sagsbehandler skal efterfølgende udarbejde planens indsatsdel sammen med borgeren

Tidlig opfølgning

For borgere og virksomheder, der ønsker tidligere opfølgning og dermed en ekstraordinær hurtig indsats er der mulighed for dette ved at anmode om det. Forudsætningen er dog, at sygemeldingen forventes at have en varighed på mere end 8 uger. I så fald kan begge parter, inden for de første 5 uger af fraværet, anmode kommunen om at iværksætte en tidlig opfølgning.

For de borgere der ikke ønsker at benytte sig af muligheden for tidlig opfølgning, gælder de almindelige opfølgningsbestemmelser. 

Lægeattest

For dem der skønnes sygemeldte i mere end 8 uger, anmoder kommunen om en lægeattest fra den praktiserende læge, til brug for den første opfølgning (jf. SDP § 11a).  Lægeattesten skal indeholde lægens vurdering af den sygemeldtes mulighederne for at arbejde og eventuelle behov for skånehensyn. Til brug for vurderingen skal lægen have den sygemeldtes/arbejdsgivers oplysninger om sygdommens betydning for den sygemeldtes muligheder for at arbejde. Attesten betales af kommunen.

Opfølgning ved alvorlig og livstruende sygdom

Når der er tale om alvorlig sygdom, hvor kontakt til den sygemeldte ikke er hensigtsmæssig på grund af den sygemeldtes helbredssituation, foregår opfølgningen uden kontakt til den sygemeldte (standby). Ved vurdering af, om en sygdom er alvorlig, indgår navnlig, om sygdommen er livstruende. jf. SDP § 13b stk. 5.

• Aftale om gradvis tilbagevenden til arbejdet
• Aftale om gradvis tilbagevenden til arbejdet efter opstartsperiode med virksomhedspraktik
• Aftale om virksomhedspraktik
• Aftale om, at en af ovenstående indsatser iværksættes med mentorstøtte, hjælpemidler eller anden former for støtte

• Aftale om påbegyndelse af arbejde eller ansættelse med løntilskud, eventuelt efter en opstartsperiode med virksomhedspraktik
• Aftale om virksomhedspraktik
• Aftale om, at en af ovenstående indsatser iværksættes med mentorstøtte, hjælpemidler eller anden form for støtte

Din sag skal behandles på et møde i Rehabiliteringsteamet, såfremt du er:

1. visiteret til kategori 3 (SDP § 13 d). (se under menupunktet ”visitering/kategorisering)
2. visiteret til et jobafklaringsforløb (LAB §109)

Den sagsbehandler skal sammen med dig udarbejde rehabiliteringsplanens forberedende del (1. del) til brug for mødet i rehabiliteringsteamet. Planen skal have fokus på dine beskæftigelsesmål, ressourcer m.v. og udarbejdes i samarbejde med dig.

Kommunens rehabiliteringsteam består af repræsentanter for beskæftigelses- sundheds- og social- og undervisningsområdet samt en sundhedskoordinator fra regionens kliniske funktion.

Du skal selv deltage i mødet sammen med din sagsbehandler.

På baggrund af mødet afgiver rehabiliteringsteamet en indstilling om, hvilken indsats du skal have. Kommunen træffer på baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling afgørelse i sagen.

Når sagen har været forelagt rehabiliteringsteamet udpeger kommunen en koordinerende sagsbehandler, som i samarbejde med dig derefter udarbejder rehabiliteringsplanens indsatsdel – med andre ord 2. del af planen, som består af en plan for det videre forløb – altså selve indsatsen.

Bemærk, at kommunen kan tilbyde, at rehabiliteringsplanens indsatsdel kan erstattes af en helhedsorienteret plan. Dette gælder dog udelukkende borgere med komplekse og sammensatte problemer, som har eller skal have flere forskellige planer, der kræver koordinering. Denne gruppe af borgere kan tilbydes at deres forskellige handle-/indsatsplaner erstattes af én helhedsorienteret plan. Borgeren skal selv give samtykke til, at handleplanen erstattes af en helhedsorienteret plan. Reglerne fremgår af LAB, § 40. 

Som sygemeldt kan du anmode om at få udarbejdet en fastholdelsesplan (SDP § 7 b), hvis du som lønmodtager ikke forventer at vende tilbage til arbejdet inden 8 uger regnet fra første sygedag. Din arbejdsgiver har dog ret til at afslå at udarbejde en fastholdelsesplan.

En fastholdelsesplan skal udarbejdes i fællesskab af din arbejdsgiver og dig. Planen beskriver, hvordan du hurtigst muligt kan vende helt eller delvis tilbage til arbejdspladsen. Du kan som lønmodtager når som helst i sygeforløbet anmode om, at der udarbejdes en fastholdelsesplan.

Hvis du som lønmodtager har fået udarbejdet en fastholdelsesplan, skal du tage planen med til første opfølgningssamtale hos kommunen, efter at planen er udarbejdet. Planen skal så vidt muligt indgå i opfølgningen. 

1. visiteret til kategori 3 (SDP § 13 d). (se under menupunktet ”visitering/kategorisering)
2. visiteret til et jobafklaringsforløb (LAB § 109)

Det er vigtigt, at du løbende medvirker i behandlingen af din sag, at du kommer til de samtaler, du indkaldes til, medvirker til opfølgning af sagen, udarbejdelse af planer, sørge for indsendelse af oplysningsskema og lægeattest m.v. I modsat fald kan kommunen stoppe for udbetaling af sygedagpenge. Reglerne herom finder du i sygedagpengelovens § 21 og § 21a.

Som sygedagpengemodtager har du også pligt til at lade dig undersøge, jævnfør retssikkerhedslovens § 11, stk. 1, nr. 2 og en pligt til at deltage i anbefalet genoptræning eller behandling ved fysioterapeut, samtaleforløb og behandling ved psykolog, idet du som sygemeldt fortsat har pligt til at medvirke til egen helbredelse.

Retten til sygedagpenge bortfalder dog ikke, hvis du afviser at modtage lægebehandling i form af operation eller lægeordineret medicin eller anden lægebehandling af tilsvarende indgribende karakter. Det bør dog understreges, at denne ret alene er gældende for behandlinger der kan karakteriseres som indgribende. Eksempler herpå, kan være operation for diskusprolaps, medicinsk behandling med antidepressiv medicin og ECT-behandling. 

Hvis kommunen træffer afgørelse om at stoppe for dine sygedagpenge, og du ikke samtidig overgår til arbejdsløshedsunderstøttelse, vender tilbage til lønarbejde eller selvstændig virksomhed, skal din sagsbehandler tage stilling til om der er behov for yderligere foranstaltninger for at bringe dig tilbage på arbejdsmarkedet, herunder give dig råd og vejledning om din mulighed for at opnå andre forsørgelsesydelser – for eksempel kontanthjælp, ledighedsydelse, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse m.v. (jf. Ankestyrelsens principafgørelse 27-14.)

Nedenfor kan du læse om forskellige årsager til ophør af sygedagpenge. Årsagerne er inddelt i 2 kategorier:

1. Raskmelding / stationær lidelse/ andre grunde
2. Ophør som følge af revurderingstidspunkt (varighedsbegrænsning SDP § 24)

Raskmelding / stationær lidelse/ andre grunde

Ophør som følge af sygedagpengelovens § 7 om uarbejdsdygtighed

Udbetalingen af sygedagpenge bliver i sagens natur standset, hvis du raskmelder dig og vender tilbage til dit hidtidige arbejde. Men udover at du selv raskmelder dig, så kan kommunen kan også træffe en afgørelse om, at du ikke længere kan betragtes uarbejdsdygtig i sygedagpengelovens forstand. Det kan være fordi, din lidelse ikke betragtes som en sygdom, eller fordi kommunen simpelthen mener, at du igen kan stille dig til rådighed for arbejdsmarkedet. Der kan således godt være uenighed mellem dig og din kommune om, hvorvidt du er rask nok til at varetage et arbejde. Afgørelsen er kommunens, og den træffes på baggrund af en samlet vurdering af din sygdom og dens indvirkning på din arbejdsevne. Vurderingen er baseret på lægelige oplysninger, dine egne oplysninger og oplysninger om arbejdets/arbejdsområdets karakter og jobfunktioner. Det er således ikke alene oplysninger fra din egen læge eller dig selv, der afgør om du er berettiget til sygedagpenge. Partshøring forud for ophøret skal ske efter reglerne i forvaltningslovens § 19.

Ophør som følge af stationær lidelse (sygedagpengelovens § 7 stk. 5. )

Herudover kan der være andre grunde til, at kommunen standser dine sygedagpenge. Kommunen kan standse sygedagpengene, når din helbredstilstand er stationær, og kommunen efter en individuel, konkret vurdering af din arbejdsevne skønner, at du ikke er berettiget til revalidering, ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Partshøring forud for ophøret skal ske efter reglerne i forvaltningslovens § 19.

Ophør som følge af manglende medvirken (sygedagpengelovens § 21 stk. 1 nr. 1. )

Kommunen kan standse sygedagpengene, hvis du uden rimelig grund undlader at medvirke ved kommunens opfølgningsindsats, herunder samtaler, deltagelse i tilbud, arbejdsprøvninger, særlige tilrettelagte forløb, medvirke til udarbejdelse af lægeattest m.v. Du skal forud for ophør som udgangspunkt partshøres jf. sygedagpengelovens § 21 stk. 3.

Ophør som følge af manglende medvirken (SDP § 21 stk. 1 nr. 1)

Kommunen kan standse sygedagpengene, hvis du uden rimelig grund undlader at medvirke til kommunens opfølgning. Kommunen har dog pligt til skriftligt at have orienteret dig om konsekvenserne ved manglende medvirken. 

Inden der træffes afgørelse om ophør af sygedagpengene, skal det afklares, om der har været en rimelig grund til den manglende medvirken. Kommunen har endvidere pligt til at undersøge eventuelle uregelmæssigheder i postgangen, hvis du mener ikke at have modtaget brevet, jf. Ankestyrelsen principafgørelse 111-09. Du skal som sygemeldt som udgangspunkt partshøres jf. sygedagpengelovens § 21 stk. 3.

Ophør som følge af nægtelse af lægebehandling m.v. (SDP § 21 stk. 1 nr. 2 samt SDP § 21 a samt Retsikkerhedslovens § 11 stk. 1).

Kommunen kan standse sygedagpengene, hvis du mod lægens opfordring nægter at lade dig hospitalsindlægge for yderligere undersøgelser eller deltage i hensigtsmæssig optræning for at genvinde din arbejdsevne.

Retten til sygedagpenge bortfalder, hvis du afviser behandling med den begrundelse, at du ikke har råd til behandlingen, f.eks. fysiurgiske behandlinger. Det gælder også, selvom du har fået afslag på ansøgning om betaling af behandlingerne efter lov om aktiv socialpolitik § 82.

Retten til sygedagpenge bortfalder dog ikke, hvis du afviser at modtage behandling foretaget af en læge i form af operation eller lægeordineret medicin eller lægebehandling af tilsvarende indgribende karakter.

Det bør dog understreges, at ordningen kun er gældende for behandling i snæver forstand. Det vil eksempelvis sige behandlinger foretaget af en læge, operationer og behandling med lægeordineret medicin. Eksempler herpå kan være en operation for en diskusprolaps, behandling med antidepressiv medicin og ECT-behandling. Ordningen omfatter eksempelvis ikke genoptræning efter operation eller behandling hos en fysioterapeut, samtaleforløb og behandling hos en psykolog o.lign., idet du fortsat har pligt til at medvirke til egen helbredelse. Du skal forud for ophør som udgangspunkt partshøres jf. sygedagpengelovens § 21 stk. 3.

Ophør som følge af vurdering om forhaling af helbredelsen (sygedagpengelovens §21 stk. 1 nr. 3)

Din ret til sygedagpenge kan bortfalde, hvis du ved din adfærd forhaler helbredelsen. Eksempler herpå kan være, at du ikke følger lægens anvisninger om rekreation, genoptager en rygbelastende fritidsaktivitet, mens du er sygemeldt for diskusprolaps eller står på ski, mens du er sygemeldt for et dårligt knæ eller lignende.

Du kan ikke generhverve din ret til sygedagpenge, selvom du senere fortryder og f.eks. alligevel tager på rekreation. Du skal forud for ophør som udgangspunkt partshøres jf. sygedagpengelovens § 21 stk. 3.

Ophør som følge af revurderingstidspunkt (varighedsbegrænsning SDP § 24)

Udbetalingen af sygedagpenge ophører som hovedregel, når der er udbetalt sygedagpenge i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder. (For lønmodtagere medregnes de første 30 dages sygemelding ikke i opgørelsen af de 22 uger og for selvstændige ikke de første 2 uger af fraværsperioden).

Kommunen skal altid skal tage stilling til, om der er mulighed for forlængelse af sygedagpengene, før sygedagpengeudbetalingen ophører som følge af revurderingstidspunktet /varighedsbegrænsningen. 

Hvis du som sygemeldt ved revurderingen ikke opfylder én af forlængelsesreglerne, har du ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse. Dette forudsætter dog, at du fortsat er uarbejdsdygtig på grund af sygdom, herunder at din helbredstilstand ikke vurderes stationær.

Partshøring forud for ophøret skal ske efter reglerne i forvaltningslovens § 19. For yderligere uddybning af partshøringsreglerne se DUKH´s praksisnyt nr. 25.

For personer der har modtaget sygedagpenge fra kommunen i 22 uger eller derunder i de 9 forudgående kalendermåneder, indtræder det såkaldte revurderingstidspunkt og du kan således udelukkende få forlænget din periode på sygedagpenge hvis du opfylder én af forlængelsesbestemmelserne i henhold til sygedagpengelovens § 27.

Ifølge sygedagpengelovens § 27 kan du få forlænget dine sygedagpenge, når:

1. det på det foreliggende grundlag anses for overvejende sandsynligt, at der kan iværksættes en revalidering, herunder virksomhedspraktik, der kan føre til, at den sygemeldte kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked,
2. det anses for nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne, således at sygedagpengeperioden forlænges i op til 69 uger,
3. den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling, og den pågældende efter en lægelig vurdering skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 134 uger regnet fra revurderingstidspunktet,
4. kommunen har vurderet, at en sag skal behandles i rehabiliteringsteamet med henblik på, at kommunen hurtigst muligt kan træffe afgørelse, om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension,
5. en læge vurderer, at den sygemeldte har en livstruende alvorlig sygdom,
6. der er rejst sag om ret til erstatning efter lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade eller
7. der er modtaget en ansøgning  om førtidspension efter § 17, stk. 2, i lov om social pension.

Hvis kommunen vurderer, at du ikke ved revurderingstidspunktet opfylder én af de 7 forlængelsesmuligheder, skal kommunen, før den stopper for udbetalingen af sygedagpenge, foretage en vurdering af, om du er berettiget til jobafklaringsforløb, revalidering, ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, jf. Retsikkerhedslovens § 7a.

Hvis kommunen påtænker at give afslag på forlængelse af sygedagpengeudbetalingen, skal du som oftest partshøres jf. forvaltningslovens § 19. Partshøringen har til formål, at du kan komme med dine bemærkninger til de faktiske oplysninger i sagen. Herudover har du krav på en begrundelse på afslaget samt en klagevejledning, og selve afgørelsen bør sendes til dig skriftligt. 

Udbetalingen af sygedagpenge ophører når der er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge eller løn under sygdom, i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder, medmindre du har ret til forlængelse af sygedagpengeperioden efter en af forlængelsesbestemmelserne (se punktet om forlængelsesbestemmelser).

Vær opmærksom på

Har du allerede tidligere fået udbetalt sygedagpenge i mere end 22 uger i de forudgående 9 kalendermåneder, vil du i forbindelse med en fornyet sygdom, ikke være berettiget til sygedagpenge.

Det er således en grundlæggende forudsætning for genoptjening af sygedagpenge, at du er helt ”fri” af varighedsbegrænsningen.

Reglen gælder uanset om du tidligere har opbrugt sygedagpengeperioden i en sammenhængende periode eller efter flere sygedagpengeperioder, og hvad enten du er pensionist eller ej. Reglen gælder uanset årsag til tidligere raskmelding, dvs. uanset om denne begrundes i en raskmelding af dig selv eller fra kommunen.

I forbindelse med en "ny" sygemelding vil du dog - såfremt du på første nye sygefraværsdag ville have haft ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis der ikke var en tidsbegrænsning i lovens § 24, stk. 1 på 22 uger, i stedet få ret til et jobafklaringsforløb,  jf. lov om aktivbeskæftigelsesindsats § 68 d. Under jobafklaringsforløbet vil du få ret til ressourceforløbsydelse på niveau med kontanthjælp, der er uafhængig af både din ægtefælles eller samlevers indkomst og formue.

Personer med livstruende, alvorlig sygdom (jf. SDP § 24 b)

Personer, der er i et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, kan dog vælge at overgå til at modtage sygedagpenge fra kommunen såfremt nedenstående betingelser er opfyldt.

1. At en læge vurderer, at personen har en livstruende, alvorlig sygdom og
2. Personen opfylder beskæftigelseskravet for ret til sygedagpenge på det tidspunkt, hvor det vurderes, at uarbejdsdygtigheden skyldes en livstruende, alvorlig sygdom. (se nærmere herom under punktet beskæftigelseskravet).

Retten til sygedagpenge fra kommunen indtræder den dag, hvor en læge vurderer, at personen har en livstruende, alvorlig sygdom. Det er dog en betingelse, at personen anmoder om sygedagpenge senest 8 uger efter den lægelige vurdering. Indgives anmodningen om sygedagpenge senere, indtræder retten til sygedagpenge fra den dag, hvor anmodningen indgives. 

Hvis du ikke er omfattet af mulighederne for at få dine sygedagpenge forlænget, så har du som udgangspunkt ret til et jobafklaringsforløb, jf. lov om aktivbeskæftigelsesindsats kapitel 18 og lov om sygedagpenge §24, stk.2. Under jobafklaringsforløbet vil du få ret til ressourceforløbsydelse på niveau med kontanthjælp, der er uafhængig af både din ægtefælles eller samlevers indkomst og formue.

Et jobafklaringsforløb er defineret som et forløb, der skal give dig en individuelt tilpasset, tværfaglig og helhedsorienteret indsats med henblik på at du kan bringes tilbage i beskæftigelse eller i gang med en uddannelse.

Jobafklaringsforløb kan bestå af tilbud efter lov om en aktivbeskæftigelsesindsats samt indsats efter anden lovgivning, herunder efter sundhedsloven og serviceloven.

Jobafklaringsforløbet kan dog også bestå i indsatser, der kan stabilisere og forbedre din fysiske, psykiske og sociale tilstand med henblik på, at du efterfølgende kan deltage i tilbud og dermed udvikle din arbejdsevne og fremme din tilknytning til og fastholdelse på arbejdsmarkedet.

Forud for bevilling af et jobafklaringsforløb skal der dog være udarbejdet den forberedende del af rehabiliteringsplanen, og din sag have været forlagt rehabiliteringsteamet, som skal indstille til selve indsatsdelen.

Bemærk at retten til et jobafklaringsforløb forudsætter, at du fortsat kan betragtes som uarbejdsdygtig jf. sygedagpengelovens § 7. Under forudsætning af, at du fortsat kan betragtes som uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, har du i så fald ret til ressourceforløbsydelse, også i fald af sagen endnu ikke har været forelagt rehabiliteringsteamet.  

Et jobafklaringsforløb kan højst have en varighed på 2 år. Forløbet er en helhedsorienteret indsats, der har til formål at bringe dig tilbage på arbejdsmarkedet eller i gang med en uddannelse.

Jobafklaringsforløb kan bestå af tilbud efter lov om en aktivbeskæftigelsesindsats samt indsats efter anden lovgivning, herunder efter sundhedsloven og serviceloven.

Jobafklaringsforløbet kan dog også bestå i indsatser, der kan stabilisere og forbedre din fysiske, psykiske og sociale tilstand med henblik på, at du efterfølgende kan deltage i tilbud og dermed udvikle din arbejdsevne og fremme din tilknytning til og fastholdelse på arbejdsmarkedet.

Kommunen er forpligtet til løbende at følge op på jobafklaringsforløbet. Der skal holdes samtaler med henblik på, at vurdere din mulighed for at komme tilbage i beskæftigelse og om du skal fortsætte på jobafklaringsforløbet, herunder om du fortsat er uarbejdsdygtig som følge af sygdom.

Der kan godt blive iværksat flere forløb efter hinanden, hvis du fortsat er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, men ikke tilhører målgruppen for ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, hvilket kommunen løbende har pligt til at vurdere i forbindelse med opfølgningen.

Tilbud om flere jobafklaringsforløb

For at du som borger ikke ”bare” kan sendes i det ene jobafklaringsforløb efter det andet, er der blevet indført en ekstra intensiveret opfølgningsindsats. Den går ud på, at borgeren senest 3½ år efter ophør af sygedagpengene dels skal have en samtale med regionens sundhedskoordinator om borgerens mulighed for at udvikle arbejdsevnen. Dels et intensiveret kontaktforløb, hvor den individuelle samtale holdes løbende og i alt mindst 6 gange indenfor 6 kalendermåneder. (Lov om en aktiv beskæftigelse § 111)

Derudover skal kommunen efter en konkret vurdering tage stilling til, om sagen skal forelægges for klinisk funktion (sundhedsfaglig enhed under regionen) til vurdering af borgens muligheder for at arbejde, inden kommunen indstiller til et nyt jobafklaringsforløb ud over 4 år efter ophør af sygedagpenge. 

Er der risiko for, at du på grund af en langvarig eller kronisk lidelse får mange dage med sygefravær, kan der indgås en såkaldte § 56-aftale mellem din arbejdsgiver og dig.

Denne aftale giver din arbejdsgiver ret til refusion med et beløb svarende til sygedagpengesatsen fra 1. fraværsdag (og ikke først efter de normale 30 dage).

Aftalen kan indgås, når:

• Du har en kronisk eller langvarig lidelse OG
• Lidelsen i væsentligt omfang forøger din fraværsrisiko OG
• Det skønnes, at du vil have mindst 10 sygedage indenfor 1 år på grund af lidelsen.

Aftalen skal godkendes af din kommune.

For at vurdere, om du kan blive godkendt til en § 56-aftale, skal kommunen indhente en lægeerklæring fra din læge. Af erklæringen skal det fremgå, at lidelsen kan betragtes som kronisk eller langvarig, og lægen skal anslå det forventede fremtidige sygefravær. Er der fra lægens side tvivl om det forventede sygefravær, kan kommunen lægge vægt på dit hidtidige faktiske fravær som følge af lidelsen.

Er du og din arbejdsgiver interesseret i at få vurderet muligheden for en § 56 aftale, findes der en særlig blanket, som du og din arbejdsgiver skal udfylde sammen. Derefter skal I indgive blanketten til din bopælskommune til vurdering. Kommunen træffer herefter en afgørelse.

Du har som udgangspunkt ikke ret til at holde ferie, mens du er sygemeldt og modtager sygedagpenge. Du har således heller ikke ret til sygedagpenge under ferierejse i udlandet.

Udbetalingen af sygedagpenge forudsætter uarbejdsdygtighed i § 7 i sygedagpengeloven og er derfor uforeneligt med afholdelse af ferie.

Der er også en risiko forbundet med ”bare” at afholde sin planlagte ferie. Der kan blive problemer i forbindelse med genoptagelse af sygedagpengeudbetalingen efter din ferie. Kommunen kan stille spørgsmål ved, om du har forhalet din helbredelse, hvis du i din ferie ikke har overholdt evt. behandlinger eller lignende. Genoptagelse forudsætter også, at du efter endt ferie fortsat kan betragtes som uarbejdsdygtig og hvis du ikke har aftalt ferie med kommunen betragtes ferien som en raskmelding, hvilket forudsætter at beskæftigelseskravet på ny skal være opfyldt.

Vi anbefaler derfor generelt, at du aftaler muligheden for afholdelse af ferie med din sagsbehandler.

Kommunen kan godkende at genoptage udbetaling af sygedagpenge til dig eller refusion til din arbejdsgiver uden en ny arbejdsgiverperiode. En afgørelse heraf afhænger af helt individuelle og konkrete forhold. Du skal derfor sikre dig en aftale med kommunen og din arbejdsgiver.

Bemærkes i øvrigt at ovenstående regler ikke er gældende for personer som modtager ressourceforløbsydelse i et jobafklaringsforløb.
Her gælder det at borgere som har modtaget ressourceforløbsydelse i 12 sammenhængende måneder, har ret til op til 5 ugers ferie, hvor borgeren kan modtage ressourceforløbsydelse. Borgeren skal opfylde betingelserne for at modtage ressourceforløbsydelse, mens ferien afholdes.

Hvis borgeren har optjent ret til ferie med feriegodtgørelse (forud for jobafklaringsforløbet), skal denne ferie holdes først. Den samlede ferie kan dog højst udgøre 5 uger.
Se mere om denne gruppe i Ankestyrelsens principafgørelse 86-19

Udbetaling af feriepenge

Har du feriepenge til gode fra dit job (har du et feriekort) og bliver du ikke raskmeldt inden udgangen af august og dermed ikke kan holde din hovedferie inden udgangen af september måned, så kan du få udbetalt feriepenge for 3 uger uden at holde ferie. Resten af din ferie (ud over de tre uger) kan du ligeledes få udbetalt, hvis du pga. sygdom ikke kan afholde din ferie inden 1. maj det efterfølgende år. Feriekortet skal underskrives af sygedagpengekontoret. 

På sygedagpengeområdet er det vigtigt at være opmærksom på, at der flere steder gælder særlige regler for fleksjob – herunder også regler der er forskellige for en fleksjobansat afhængig af om fleksjobberen er ansat før og efter 1. januar 2013.

Dette gælder eksempelvis reglen om mindst 4 timers fravær.

Efter de almindelige regler, er det en betingelse for en lønmodtagers ret til sygedagpenge, at den pågældende har et sygefravær på mindst 4 timer pr. uge. 

For personer, der ansættes i fleksjob og er under de nye regler (dvs. personer der er påbegyndt et fleksjob fra den 1. januar 2013 og derefter), gælder betingelsen om mindst fire timers fravær ugentligt ikke - der er således ikke en nedre grænse for, hvor mange timer, den ansatte skal være syg i ansættelsesforholdet, for at det udløser ret til sygedagpenge og sygedagpengerefusion til arbejdsgiver, jf. Sygedagpengeloven, § 7. 

For personer, der er ansat i fleksjob, påbegyndt før den 1. januar 2013,er omfattet af den gamle ordning. Disse fleksjob er som udgangspunkt på fuld tid, dvs. 37 timer ugentligt, men kan også være på deltid. Fleksjobansatte på gammel ordning er under en sygemelding omfattet af kravet om mindst fire timers fravær ugentligt.

Når en person er ansat i et fleksjob efter gammel ordning, skal der ved vurderingen af, om den fleksjobansatte har et fravær på mindst fire timer ugentligt, tages udgangspunkt i den reelle arbejdstid. Den reelle arbejdstid er det tidsrum, som lønmodtageren reelt skal arbejde i henhold til fleksjobaftalen med arbejdsgiver.

Læs mere herom i  Ankestyrelsens principafgørelse 24-22. 

Herudover skal man også være opmærksom på, at der gælder forskellige regelsæt for personer ansat i fleksjob, når ansættelsen i fleksjobbet ophører.

For personer ansat i fleksjob efter den nye ordning (efter 1. januar 2013) ophører sygedagpengene for en person, der er ansat i et fleksjob, når ansættelsen i fleksjobbet ophører. Når personen ikke længere er ansat i fleksjobbet, og derved ikke længere er berettiget til at modtage fleksløntilskud, vil pågældende overgå til at modtage ledighedsydelse.

Personer, der bliver afskediget fra et fleksjob, der er påbegyndt før den 1. januar 2013 (efter de gl. regler) fortsætter dog med at modtage sygedagpenge efter de almindelige regler.  

Personer der bevilges og visiteres til fleksjob i en sygeperiode vil ikke kunne bevare retten til sygedagpenge. I stedet overgår personen til ledighedsydelse. I principafgørelse D-5-06 har Ankestyrelsen fastslået, at der ikke længere forelå uarbejdsdygtighed efter visitation til fleksjob, idet det ikke kunne påregnes, at borgeren ville vende tilbage til arbejdsmarkedet på normale vilkår. 

Ønsker du at deltage i undervisning/uddannelse, er det under alle omstændigheder en forudsætning for din forsatte ret til sygedagpenge, at din deltagelse i undervisning kan forenes med din sygebehandling, ikke forsinker din helbredelse eller udskyder iværksættelse af eventuelle tilbud fra kommunen om eks. arbejdsprøvning, virksomhedspraktik m.v. (SDP § 6, stk. 2)

Når kommunen skal vurdere, om du må deltage i undervisning eller ej, så skal der skelnes mellem deltagelse i ikke-erhvervsrettet undervisning og erhvervsrettet undervisning.

Ikke-erhvervsrettet undervisning

Du må gerne deltage i ikke-erhvervsrettet undervisning og samtidig fortsat have ret til sygedagpenge. Dette gælder i princippet uanset omfang og uanset, om du er startet på kurset før eller efter sygdommens indtræden.

Du skal dog være opmærksom på, at kommunen under hele dit sygeforløb skal foretage en vurdering af, om du fortsat kan betragtes som helt eller delvis uarbejdsdygtig. Deltagelse i undervisning kan indgå i denne vurdering.

Ved ikke-erhvervsrettet undervisning forstås undervisning, som alene opfylder et alment kundskabsbehov, og som er uden egentligt erhvervssigte. Som udgangspunkt er der således tale om undervisning som svarer til folkeskoleniveau incl. 10 klasse, undervisning i almen fag på aftenskole o.lign.

Erhvervsrettet undervisning

Erhvervsmæssig uddannelse er undervisning på gymnasier og HF-kurser, merkonomstudier samt anden undervisning med erhvervssigte.

Normalt sidestilles deltagelse i erhvervsmæssig uddannelse med arbejde, og dermed med raskmelding. Sygedagpengebekendtgørelsen giver dog mulighed for udbetaling af sygedagpenge samtidig med deltagelse i erhvervsmæssig uddannelse, når visse betingelser er opfyldt.

Ophør af dagpengeudbetalingen afhænger her af, om du er startet på undervisningen før eller efter sygdommens indtræden.

Hvis du FØR din sygemelding var startet på uddannelsen, kan du fortsætte uddannelsen i ubegrænset omfang, uden at dette berører din ret til sygedagpenge. Det er dog fortsat stadig en betingelse at undervisningen er forenelig med sygdommen, at du medvirker i opfølgningen, herunder deltager i evt. arbejdsprøvninger o.lign.

Også her skal du dog være opmærksom på, at kommunen under hele dit sygeforløb skal foretage en vurdering af, om du fortsat kan betragtes som helt eller delvis uarbejdsdygtig. Deltagelse i undervisning kan indgå i denne vurdering.

Hvis du EFTER din sygemelding er startet på uddannelsen, kan sygedagpengeudbetalingen kun fortsætte, hvis den erhvervsrettede uddannelse foregår i begrænset omfang. Ved begrænset omfang forstås undervisning, som ikke overstiger 6 timer pr. uge.

Uddannelse som en del af kommunens indsats

Hvis din uddannelse er bevilget via kommunen eksempelvis som led i en forrevalidering, vil det fortsat være muligt at modtage sygedagpenge, selvom uddannelsens omfang overstiger 6 timer ugentlig. Dette forudsætter dog, at du fortsat kan betragtes som uarbejdsdygtig på grund af sygdom under uddannelsesforløbet. Hvis ikke bør du overgå til en anden ydelse, evt. fortsætte uddannelsen på SU, eller som et beskæftigelsestilbud på dagpenge, kontanthjælp, ressourceforløbsydelse eller revalidering.

Hvis kommunen har truffet afgørelse om at stoppe sygedagpengene, har du krav på at få en begrundet afgørelse med klagevejledning. Bed altid om at få en afgørelse skriftligt. Afklar hvilke oplysninger og argumenter, kommunen har lagt til grund. Det kan hjælpe dig til at vurdere, om du er enig eller uenig i afgørelsen og afklare, om du vil bruge din klagemulighed. I så fald skal du inden 4 uger (= 28 dage) sende din klage til kommunen, som skal vurdere, om der er grundlag for at give dig helt eller delvist medhold i din klage. Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, skal kommunen sende klagen videre til Ankestyrelsen, som så træffer en afgørelse i sagen.

Hvis kommunen vurderer, at du ikke længere opfylder betingelserne for at modtage sygedagpenge skal kommunen, før den stopper for udbetalingen af sygedagpenge foretage en vurdering af, om du er berettiget til jobafklaringsforløb, revalidering, ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, jf. Retssikkerhedsloven s § 7a. Får du standset dine sygedagpenge, har du udover muligheden for at påklage sygedagpengeophøret også mulighed for at klage over kommunes afslag om at påbegynde behandling af en sag om eks. fleksjob eller andre ydelser (læs mere i principafgørelse 27-14). Det er vigtigt, at du gør dette tydeligt i din klage – for eksempel ved at skrive, at du selv mener, at du er berettiget til fleksjob og ønsker en særskilt vurdering af dette.

Inden kommunen træffer afgørelse vil der oftest skulle ske en partshøring af dig, jf. sygedagpengelovens § 21 stk. 3 samt bestemmelserne i forvaltningslovens § 19.

Du kan her få gode råd inden du går i gang med din klage. 

Love og regler om barselsdagpenge og sygedagpenge:

Lov om sygedagpenge (sygedagpengeloven) (nyt vindue)