Selvhjælp

Ved besættelse af ledige stillinger hos offentlige arbejdsgivere kan jobcentret indstille personer med handicap til fortrinsadgang. Personen er dermed sikret en ansættelsessamtale og skal ansættes, hvis arbejdsgiveren vurderer, at personen er lige så kvalificeret til stillingen som de øvrige ansøgere. Jobcentret rådgiver om brug af reglerne om fortrinsret.

Klageadgang

Efter kompensationslovens § 17 a, stk. 3 gælder det, at efter anmodning fra en person med handicap, som af en offentlig arbejdsgiver er blevet meddelt afslag på ansættelse i en ledig stilling, eller som af en offentlig myndighed er blevet meddelt afslag på tildeling af en ledig bevilling til stadeplads m.v. eller tilladelse til taxikørsel, kan Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg udtale sig om, hvorvidt arbejdsgiveren eller myndigheden har overholdt de i medfør af § 3, stk. 2, fastsatte regler om samtale- og forhandlingspligt. Anmodningen skal fremsættes senest 4 uger efter, at ansøgeren med handicap har modtaget arbejdsgiverens eller myndighedens beslutning om afslag på ansættelse eller tildeling af bevilling.

1. Ferien skal afholdes inden for de 12 følgende måneder.
2. Man skal opfylde betingelserne for at modtage uddannelses-/kontanthjælp, mens ferien afholdes.
3. Man er ikke omfattet af rådighedsbestemmelserne m.v. i aktivlovens § 13, stk. 1-6, mens ferien afholdes.
4. Hvis der er optjent ret til ferie med feriegodtgørelse, skal denne ferie afholdes først.
5. Ferieperiodens længde kan højest udgøre 2 uger ad gangen.
6. Det er en betingelse for afholdelse af ferie, at man har indgået aftale med kommunen om feriens placering. Ved placering af ferien skal der tages hensyn til ansøgerens øvrige forhold, herunder familiens afholdelse af ferie, medmindre det i væsentlig grad modvirker den beskæftigelsesindsats, der er iværksat eller planlagt for personen. Ved uenighed mellem ansøger og kommune om, hvornår ferien skal afholdes, træffer kommunen afgørelse herom.

Der er mulighed for at ansøge om tilskud til både forebyggende og behandlende tandpleje, såfremt du modtager en ydelse efter aktivloven, f.eks. uddannelseshjælp, kontanthjælp, integrationsydelse, ressourceforløbsydelse* og ledighedsydelse*. Ankestyrelsen har i principafgørelse 90-15 fastslået, at tilskuddet også omfatter regelmæssig diagnostisk undersøgelse.

Der er tale om et tilskud, og det betyder, at der er en egenbetaling på 600 kr. pr. år for dig som borger, dvs. der ikke ydes tilskud, såfremt tandbehandlingen ikke overstiger egenbetalingen. Der kan være tale om flere behandlingsforløb, men egenbetalingen vil fortsat være 600 kr. årligt, uanset at der er tale om flere behandlinger. Graden af tilskud er afhængig af din alder, og hvilken forsørgelse du modtager. Du kan læse mere herom i Vejledning om hjælp i særlige tilfælde og hjælp til efterlevende efter kapitel 10 og 10 a i lov om aktiv socialpolitik pkt. 30.

Såfremt du ikke har økonomisk mulighed for at betale egenbetalingen, kan du søge kommunen om dette efter aktivlovens § 82. Du skal være opmærksom på, at dette skal der ansøges om og bevilges, førend tandbehandlingen udføres. Der er ikke beløbsmæssig grænse for tilskuddet. Du skal dog være opmærksom på, at der er forskellige regler i forhold til, hvorvidt der er tale om behandlinger for under eller over 10.000 kr.

Tandbehandlinger under 10.000 kr.: Der skal ikke være en forhåndsgodkendelse førend behandlingen udføres. Det betyder, at du ikke behøver, at have ansøgt om tilskuddet forinden, men det kan være en god idé at gøre, således at du er sikker på, at du er omfattet af målgruppen for ret til tilskud.

Tandbehandlinger over 10.000 kr.: Der skal være en forhåndsgodkendelse fra kommunen, førend behandlingen påbegyndes og kommunen skal vurdere om behandlingen er nødvendig og helbredsmæssigt begrundet. Det betyder, at når den samlede tandbehandling er over 10.000 kr., så skal forløbet forinden være godkendt af kommunen, og der skal være tale om en nødvendig og helbredsmæssig tandbehandling. Dvs. at der ikke kan gives tilskud, såfremt der er tale om tandbehandling, der er overflødig eller af kosmetisk karakter. Såfremt du har fået en forhåndsgodkendelse på det konkrete behandlingsforløb, gælder dette så længe, du opfylder betingelserne og endvidere i minimum 2 måneder fra godkendelsen, såfremt du ikke længere opfylder betingelserne, f.eks. hvis du er kommet i arbejde.

Kommunen har en særlig forpligtelse overfor socialt udsatte og skal gennem opsøgende arbejde orientere udsatte borgere om muligheden for at søge tilskuddet til tandbehandling.

*Ved ressourceforløbsydelse og ledighedsydelse er der en særlig betingelse i forhold til, at der skal foretages en konkret beregning af om du ville være berettiget til i uddannelseshjælp, kontanthjælp eller integrationsydelse, såfremt du ikke modtog anden ydelse. Du skal endvidere opfylde betingelserne for ret til ydelserne i forhold til ægtefælles forsørgelsespligt og formueforhold. Se mere i pkt. 29 i Vejledning om hjælp i særlige tilfælde og hjælp til efterlevende efter kapitel 10 og 10a i lov om aktiv socialpolitik.

Hjælp til tandbehandling efter aktivlovens § 82:

Der er også en mulighed for bl.a. tandbehandling efter aktivlovens § 82. I forhold til denne bestemmelse er der andre regler, som du skal være opmærksom på. Det er ikke et krav, at du modtager ydelser efter aktivloven, dvs. du f.eks. kan være førtidspensionist (reglerne efter 2003). Der er tale om en trangsbestemmelse, hvilket betyder, at for at være berettiget til hjælpen, skal du og evt. din ægtefælle ikke selv have økonomisk mulighed for at afholde udgiften. Kommunen vil derfor beregne dit rådighedsbeløb for at vurdere, om du selv har mulighed for at betale for behandlingen.

Der kan alene gives hjælp til nødvendige og helbredsmæssigt velbegrundet tandbehandlinger. Der kan også gives hjælp til individuelt forebyggende behandlinger, men ikke til alene diagnostisk undersøgelse jf. principafgørelse 90-15, som ellers er muligt efter aktivlovens § 82 a som ovenfor beskrevet.

Du skal være opmærksom på, at kommunen skal have bevilget hjælpen førend tandbehandlingen påbegyndes. Såfremt du er påbegyndt behandlingen er du som udgangspunkt ikke berettiget til at få hjælp efter Aktivlovens § 82, og dette er uanset størrelsen af behandlingen.

I Lov om aktiv socialpolitik § 81 a er det bestemt, at kommunen kan yde hjælp til rimeligt begrundede midlertidige huslejeudgifter, såfremt du som borger er udsættelsestruet pga. manglende betaling af huslejerestancer, og hvis det på sigt kan forebygge, at borgeren udsættes af boligen. Hjælpen er særlig målrettet børnefamilier og/eller er social udsatte. Formålet med bestemmelsen er at forebygge, at du som borger og familie ikke bliver udsat af dine bolig. 

For at være berettiget er der følgende krav:

• Du har ikke selv økonomisk mulighed for at afholde udgiften til huslejerestancen, og der vil således skulle foretages en trangsvurdering af din økonomiske situation. Dog er det ikke et krav, at du modtager hjælp til forsørgelse via aktivloven som f.eks. kontanthjælp, ressourceforløbsydelse mv.
• Førend kommunen kan yde hjælp, skal udlejer have varslet, at du udsættes af din lejebolig, såfremt de manglende restancer ikke betales. Det er således ikke i sig selv tilstrækkeligt, at der er huslejerestancer, men der skal være en reel varsling om, at du udsættes af lejeboligen.
• Kommunen kan betinge hjælpen af, at personen indgår en administrationsaftale, medvirker til fastsættelse af en plan for flytning til en mere passende bolig eller deltager i gældsrådgivning el.lign.

Der er således en mulighed for hjælp fra kommunen til betaling af huslejerestancen, såfremt du opfylder betingelserne derfor. Du kan kontakte din kommunen for nærmere rådgivning og ansøgning herom.

Kommunen skal give et uddannelsespålæg til alle unge, der søger om kontanthjælp.

Kontanthjælpsmodtagere under 30 år, der ikke har gennemført en erhvervsuddannelse, en erhvervsgrunduddannelse (EGU) eller en videregående uddannelse, bliver visiteret enten som uddannelsesparat (eller åbenlyst uddannelsesparat) eller aktivitetsparat.

Som hovedregel skal alle unge have et uddannelsespålæg, som skal føre frem til, at den unge kan påbegynde og gennemføre en uddannelse. Det gælder dog ikke unge der har valgt at modtage en jobrettet indsats jf. LAB § 30 a, da disse unge ikke er omfattet af reglerne om uddannelsespålæg.

3 trin

Der er tre trin i et uddannelsespålæg:

• Trin 1: den unge skal finde uddannelser, som er realistiske og relevante, som den unge kan søge ind på og derefter prioritere dem.
• Trin 2: den unge skal søge optagelse på én eller flere af uddannelserne.
• Trin 3: Den unge skal starte på en uddannelse og fuldføre den.

Indsatsen

Indsatsen i uddannelsespålægget vil være forskellig, alt efter om der er tale om en uddannelsesparat eller aktivitetsparat.

Åbenlyst uddannelsesparate: Det er de unge, der ingen barrierer har for at påbegynde og gennemføre en uddannelse. Uddannelsespålægget for denne gruppe går ud på, at den unge straks bør i gang med at finde og søge optagelse på en uddannelse. Indtil uddannelsen starter, skal den unge finde et job eller alternativt arbejde for sin kontanthjælp.

Uddannelsesparate: Det er de unge, der med den rette støtte og aktive indsats, vurderes at kunne påbegynde en uddannelse inden for ét år og gennemføre denne uddannelse på almindelige vilkår.

Uddannelsespålægget for denne gruppe kan indeholde et uddannelsesafklarende tilbud f.eks. vejledning og opkvalificering, brobygningsforløb på en uddannelsesinstitution og virksomhedspraktik. Der kan også ved behov gives tilbud om forberedende voksenundervisning (FVU) og mentorstøtte.

Aktivitetsparate: Det er de unge, der ikke vurderes at være uddannelsesparate grundet problemer af faglig, social og/eller helbredsmæssig karakter. Disse unge har behov for ekstra støtte og hjælp i længere tid end ét år, inden de kan påbegynde en uddannelse, som de kan gennemføre på almindelige vilkår. Uddannelsespålægget for denne gruppe kan indeholde forskellige uddannelsesunderstøttende tiltag f.eks. brobygning på en uddannelsesinstitution, læse-, skrive- og regneundervisning og virksomhedspraktik.

En aktivitetsparat ung har ret til en koordinerende sagsbehandler, og kommunen skal tilbyde den unge en koordinerende sagsbehandler umiddelbart, når den unge vurderes aktivitetsparat.

Udarbejdelse og revision af et uddannelsespålæg er garantiforskrifter

Det fremgår af principafgørelse 87-14, at 1) udarbejdelse og 2) revision af et uddannelsespålæg er garantiforskrifter, der skal sikre, at kommunen træffer afgørelse på et fyldestgørende grundlag. Principafgørelsen fastslår, at

• udarbejdelsen og revisionen af uddannelsespålægget har til formål at skabe et fyldestgørende grundlag for kommunens uddannelsesrettede indsats for den uddannelsesparate eller aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtager, og dermed for de afgørelser, som kommunen skal træffe overfor borgeren,
• hvis kommunen ikke har udarbejdet et uddannelsespålæg, eller revideret det, er der tale om en væsentlig retlig mangel ved kommunens afgørelse om at give borgeren et tilbud efter beskæftigelsesindsatsloven - afgørelsen vil derfor som udgangspunkt være ugyldig,
• når afgivelsen af et tilbud efter beskæftigelsesindsatsloven er ugyldig, er en afgørelse om fradrag i hjælpen for udeblivelse fra tilbuddet også ugyldig.