Selvhjælp

Navn:

Anbringelse og aflastning

Text:
Du kan her finde svar på en række af de spørgsmål, som vi i vores rådgivning ofte møder i forhold til sager om anbringelse og aflastning.
Sub:
FAQ:
Overskrift:

Underretning – hvor hurtigt og hvordan skal kommunen handle?

Tekst:

Hvad er en underretning?

En underretning er en henvendelse til kommunen, hvor der indgår bekymrende oplysninger om et barn. En underretning kan komme fra både private borgere og fra personer som fx er offentligt ansat. Det kan fx være ansatte på en skole eller et sygehus. Reglerne står i servicelovens § 152-154. En underretning har ingen formkrav. Det betyder, at en borger kan underrette både mundtligt og skriftligt. Henvendelsens indhold, herunder om der er bekymrende oplysninger om et barn, er afgørende for, om kommunen skal behandle sagen efter reglerne om underretning.


Hvor hurtigt skal forældrene kontaktes ved en underretning?

Servicelovens § 155 stk. 2 siger, at en kommune har pligt til at vurdere en underretning indenfor 24 timer. 24 timers fristen er dermed en frist for kommunen til at se på sagen og foretage første vurdering. Der er ingen klare regler for, hvor hurtigt eller hvordan forældre skal kontaktes i en underretningssag. Udgangspunktet er, at forældre har ret til at blive oplyst om underretningen og indholdet af denne. Retten til dette følger af databeskyttelsesforordningens artikel 13 og 14. Det er muligt at undtage fra dette. Denne undtagelse står i databeskyttelsesloven § 22.


Hvordan skal kommunen behandle en underretning?

Kommunen skal, når den modtager en underretning, vurdere, ”om barnets eller den unges sundhed eller udvikling er i fare, og om der derfor er behov for at iværksætte akutte foranstaltninger”. Akutte foranstaltninger kan fx være aflastning eller familiebehandling. Kommunen skal også afklare, om barnet har behov for særlig støtte. Det kan være nødvendigt at indhente oplysninger fra forældrene og fagpersoner, der har viden om barnet.

Hvilke udfald kan der være i en underretningssag?


Kommunen skal på baggrund af sagens oplysninger vurdere de videre skridt i sagen. Der kan være flere forskellige udfald i en underretningssag fx:

  • Kommunen kan vurdere, at der ikke er grund til bekymring for barnet og derfor afslutte sagen.
  • Kommunen kan vurdere, at barnets behov for støtte kan løses med en forebyggende indsats efter servicelovens § 11. Det kan fx være rådgivning og konsulentbistand.
  • Kommunen kan vurdere, at der er behov for at få sagen yderligere undersøgt og på den baggrund starte en børnefaglig undersøgelse efter servicelovens § 50. Kommunen bruger undersøgelsen til at afklare om der er behov for at opstarte foranstaltninger efter servicelovens § 52. Der er mange muligheder for støtte efter servicelovens § 52. Det kan fx være familiebehandling, aflastning og kontaktperson. 
  • Kommunen kan vurdere, at der er behov for akutte foranstaltninger, samtidig med der bliver lavet en børnefaglig undersøgelse.

En underretning om et barn giver ikke i sig selv kommunen pligt til at iværksætte støtte. Reglerne om underretning skal ses i sammenhæng med kommunes forpligtigelse til at tilbyde en forebyggende indsats efter servicelovens § 11, reglerne om børnefaglig undersøgelse § 50 og mulighederne for foranstaltninger efter § 52.


Hvad kan man gøre, hvis kommunen ikke reagerer?

Forældre eller fagpersoner der oplever, at kommunen ikke handler på bekymring om et barn, har mulighed for at underrette Ankestyrelsen. Det fremgår af servicelovens § 65 stk. 5. Du kan læse mere om muligheden for at underrette til Ankestyrelsen på Ankestyrelsens hjemmeside. 

Overskrift:

Hvilken paragraf kan kommunen bevilge aflastning efter?

Tekst:

Kommunen kan bevilge aflastning efter tre paragraffer i serviceloven – nemlig § 52 og § 84 samt § 41.


Aflastning efter servicelovens § 52

Hvis behovet for aflastning opstår på baggrund af barnet eller den unges helt særlige behov for støtte, skal aflastningen bevilges efter servicelovens § 52. Det sker efter forudgående børnefaglig undersøgelse jf. servicelovens § 50. Aflastning efter denne paragraf giver mulighed for, at barnet kan overnatte udenfor hjemmet. Kommunen ansætter personale, som har særlige forudsætninger for at varetage barnets behov.


Aflastning efter serviceloven § 84

Hvis behovet for aflastning er opstået alene på baggrund af barnets eller den unges funktionsnedsættelse, og aflastningen gives af hensyn til den øvrige familie, for eksempelvis at give forældrene tid til eventuelle søskende, skal aflastningen ydes efter servicelovens § 84. Forældrene er ikke arbejdsgivere. Det vil sige, at de ikke selv ansætter og afskediger personale. Kommunen godkender og ansætter personale. Når en kommune skal vurdere behovet for aflastning, skal kommunen først vurdere, om behovet kan dækkes efter servicelovens § 84. Kan behovet for afløsning/aflastning ikke dækkes efter denne bestemmelse, kan kommunen bevilge aflastning som en merudgift forbundet med forsørgelsen, jf. servicelovens § 41. Bemærk i øvrigt, at afløsning efter § 84 gives i hjemmet, mens aflastning gives uden for hjemmet, f.eks. i form af tilbud om dag-, nat- eller døgnophold.


Aflastning efter servicelovens § 41

Det fremgår af børn og unge-vejledningens pkt. 201, at "hvis en af servicelovens øvrige aflastningsordninger ikke er tilstrækkeligt i det konkrete tilfælde, kan der ydes hjælp til dækning af nødvendige merudgifter til ansættelse af en hjælper efter servicelovens § 41 til aflastning. Der ydes kun hjælp til dækning af merudgifter efter servicelovens § 41 til aflastning i eget hjem."


Der kan f.eks. ydes hjælp til voksenbetalt barnepige, hvor udgiften til barnepige er højere, end hvad andre forældre betaler for barnepige. Begrundelsen for en særlig høj udgift til barnepige kan være, at barnet kræver en særlig ansvarlig og kompetent person til at passe sig. Kommunen kan yde merudgiften til denne barnepigeudgift i forhold til, hvad en barnepige ellers koster. Forældrene er arbejdsgivere. Det er forældrene selv der ansætter og afskediger personale og de får en udmålt ydelse hver måned, som de betaler deres hjælpere med.


Forskelle

Bevilling af afløsning/aflastning efter § 84, jf. § 44, kræver ikke forudgående børnefaglig undersøgelse, som er et krav ved aflastning efter lovens § 52.


Forældrene er hverken efter servicelovens § 84 eller § 52 arbejdsgivere. Det er kommunen, der ansætter personale til at varetage opgaven. Der kan være en række tilfælde, hvor et barn har så komplekse funktionsnedsættelser, at aflastningen bør gives efter servicelovens § 52, selv om aflastningen gives for at tilgodese de øvrige i familien. Det kan være tilfælde, hvor aflastningen bør gives på et velbeskrevet grundlag (undersøgelse jf. servicelovens § 50) og af kvalificeret personale. En familie kan på samme tid godt modtage aflastning efter både servicelovens § 84, 52 og 41. Det afhænger af familiens beskrivelse af behovet og kommunens vurdering af sagen.

Overskrift:

Aflastningsperson i hjemmet - hvem bestemmer hvem det skal være?

Tekst:

Hvis afløsningen/aflastningen er bevilget efter servicelovens § 44/§ 84, kan forældrene ikke selv vælge hvilken person, der skal udføre opgaven. Kommunen kan således vælge, at det er deres ansatte, der skal varetage opgaven. Den praktiske tilrettelæggelse af hjælp til afløsning/aflastning er såkaldt faktisk forvaltningsvirksomhed, hvilket betyder, at kommunen bestemmer, hvordan den konkrete hjælp skal udføres, hvem der skal udføre den m.v. Det er en forudsætning, at afløsningen/aflastningen er fastsat, således at formålet med hjælpen er dækket, jf. principafgørelse 76-17.


Er bevillingen bevilget efter servicelovens § 41 (som merudgift), er udgangspunktet normalt, at man som forældre selv vælger og aflønner (efter at have modtaget et kontant beløb i den månedlige merudgiftsbevilling) den person, som man ønsker skal varetage opgaven. Hvis kommunen har ansat et aflastningskorps til at varetage aflastningen, kan kommunen dog vælge at bruge en medarbejder fra korpset til at stå for aflastningen i jeres hjem jf. princippet om faktisk forvaltningsvirksomhed.


Regler om bevilling 

Man kan ikke selv vælge, efter hvilken § man ønsker bevillingen. Det fremgår bl.a. af principafgørelse 85-13:


"Aflastning for børn skal tilbydes efter servicelovens § 84, stk. 1, jf. § 44, når behovet for aflastning er opstået alene på grund af barnets funktionsnedsættelse, og når aflastningen sker af hensyn til den øvrige familie.


Er der tale om et behov for aflastning på grund af barnets særlige behov for støtte, skal aflastningen finde sted efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 5.

Servicelovens § 41, om nødvendige merudgifter er subsidiær i forhold til servicelovens regler om aflastning i § 84, stk. 1, jf. § 44 og § 52, stk. 3, nr. 5.


Det vil sige, at der alene kan ydes hjælp til dækning af nødvendige merudgifter til aflastning i eget hjem, hvis en af de øvrige aflastningsordninger ikke i tilstrækkeligt omfang kan løse behovet."

Overskrift:

Forældrebetaling ved anbringelse

Tekst:

Servicelovens § 159 og betalingsbekendtgørelsens § 1 siger, at forældre, som udgangspunkt, har pligt til at betale til udgifterne, når deres barn bliver anbragt. Hvor meget forældrene skal betale, afhænger af indkomst.


Har anbringelsen et udpræget behandlingsmæssigt sigte, kan kommunen fritage forældre helt eller delvist for at betale til anbringelsen. Også selv om de har økonomisk mulighed for at betale. Det fremgår af betalingsbekendtgørelsen § 7 stk. 1 nr. 1.


Ankestyrelsen har truffet 2 principafgørelser på området. Det drejer sig om principafgørelserne 158-12 og 13-15. Principafgørelse 158-12 har uddybet, hvad der skal forstås ved udpræget behandlingsmæssigt sigte. Der står blandt andet:


”Udpræget behandlingsmæssigt sigte skal forstås således, at der skal være et massivt behandlingsbehov, der har stået på over en længere periode, og hvor der er udsigt til udvikling af ikke ubetydeligt omfang.”


Det er således afgørende for vurderingen, at der ikke alene er tale om pasning og pleje, men at der også sker en udvikling hos barnet eller den unge af ikke ubetydeligt omfang.


Endvidere er det afgørende, om det er påkrævet, at barnet eller den unge har brug for ophold i døgnregi, eller om det vil være tilstrækkeligt, at barnet eller den unge tilbydes dagbehandling. En situation, hvor dagbehandling er tilstrækkeligt, men ikke muligt grundet forældrenes manglende forældreevne, vil derfor ikke være omfattet af denne fritagelsesgrund.”


Principafgørelse 158-12 slår således fast, at der både skal være tale om et udpræget behandlingsmæssigt sigte og der skal være udsigt til udvikling i et ikke ubetydeligt omfang.


 Principafgørelse 13-15 har behandlet spørgsmålet om hvordan kommunen vurderer, om der er et udviklingsmæssigt sigte. Der står:


”Vurderingen kan ikke foretages ud fra en fast målestok. En udvikling, der for et barn uden behov for støtte må anses for ubetydelig, kan for et barn med store vanskeligheder være ”ikke ubetydelig”.


Der kan ikke stilles krav om, at barnet skal udvikle sig i en sådan grad, at barnet ikke længere har en funktionsnedsættelse eller et omfattende behov for støtte.

Det skal indgå i vurderingen, om anbringelsen er nødvendig for, at der sker en udvikling hos barnet.”


Kommunen skal foretage en konkret og individuel vurdering af barnets situation. På den baggrund skal kommunen vurdere om: Anbringelsen har et udpræget behandlingsmæssigt sigte og om der er udsigt til udvikling i et ikke ubetydeligt omfang. Kommunen skal ud fra dette afgøre om der er grundlag for at fritage forældrene for egenbetaling.


Er der andre muligheder for at fritage for egenbetaling?

Der findes andre muligheder for at kommunen kan fritage forældrene hel eller delvis for egenbetaling.  Mulighederne for at fritage eller nedsætte betaling til anbringelsen fremgår af betalingsbekendtgørelsen § 6 og § 7.


Klagemulighed

Forældre kan klage over en afgørelse om egenbetaling ved anbringelse. En klage over egenbetaling har ikke det, som man kalder opsættende virkning. Opsættende virkning betyder, at en aktuel afgørelse sættes i bero, indtil der er truffet en afgørelse af Ankestyrelsen. Det fremgår af retssikkerhedslovens § 72. Det betyder derfor, at forældre skal begynde at betale for anbringelsen, fra det tidspunkt kommunen har truffet afgørelsen.

Kommunen kan i helt særlige tilfælde give en klage opsættende virkning. Det er muligt at bede kommunen om en skriftlig afgørelse på, at de ikke vil give en klage opsættende virkning. Et afslag på opsættende virkning kan man klage over. Det har Ankestyrelsen fastslået i principafgørelse R-6-03.

Overskrift:

Forsvinder børnepenge og bidrag, når mit barn anbringes udenfor hjemmet?

Tekst:

Når et barn er anbragt uden for hjemmet og/eller forsørges af offentlige midler skal kommunen stoppe udbetalingen af børneydelser. Stop af børneydelser er således uafhængig af, om barnet har adresse hjemme hos forældrene eller ej, samt om der er tale om en midlertidig eller langvarig anbringelse. Det betyder, at hvis kommunen forsørger barnet (betaler kost, lomme- og tøjpenge etc.), så kan forældrene ikke modtage børneydelser.


Aflastningsophold og børneydelser:

Situationen er lidt en anden, hvis der er tale om et aflastningsophold. Såfremt der er tale om, at barnet ikke er anbragt, men er i et aflastningsophold (servicelovens § 52, stk. 3, nr. 5), kan forældrene bevare retten til børnepenge. Betingelsen er, at aflastningsopholdet er kortvarigt.


Børnebidrag:

Når barnet er anbragt, vil moderen ikke længere modtage børnebidrag fra faderen eller omvendt. Kommunen indtræder fra opholdets start i retten til bidraget fra den bidragspligtige. Kommunen kan ved særlige grunde undlade at kræve betaling fra bidragspligtige. Det kan f.eks. være, når bidragspligtige har varetaget omsorgen for barnet. 

Overskrift:

Efterværn og opretholdt anbringelse

Tekst:

Servicelovens § 76, stk. 3 nr. 1 giver mulighed for, at unge, som er anbragt udenfor hjemmet, kan blive i en anbringelse efter de fylder 18 år. 


Målgruppen er unge mellem 18 og 22 år.  Der er 3 krav, som skal være opfyldt, for at der kan bevilges efterværn:

  • Efterværnet "må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til den unges behov for støtte
  • Den unge er indforstået med efterværnet
  • Efterværnet ”skal bidrage til en god overgang til en selvstændig tilværelse og herunder have fokus på at understøtte den unges uddannelse og beskæftigelse samt øvrige relevante forhold, f.eks. anskaffelse af selvstændig bolig.”

Principafgørelse om efterværn

Ankestyrelsen har i principafgørelse 95-13 slået fast, at der udover ovenstående, også er krav om, at der skal ”være udsigt til en positiv udvikling i perioden med efterværn.” Begrebet positiv udvikling uddybes i principafgørelse 95-13:


”Ved vurderingen af, om der vil være en positiv udvikling, skal der være et fremadrettet fokus på den unges livssituation og evne til at føre en selvstændig tilværelse. Dette indebærer fokus på den unges uddannelse og beskæftigelse samt andre relevante forhold, eksempelvis stabil og selvstændig boligsituation, økonomihåndtering, husholdning mv.”


Principafgørelsen slår dog fast, at der ikke er krav om, at den unge skal være helt selvhjulpen, når den unge fylder 23 år.


Opretholdt anbringelse - hvis der ikke er udsigt til en positiv udvikling mod en selvstændig voksentilværelse

Servicelovens § 76 a giver mulighed for, at unge, som er anbragt i en plejefamilie, kan blive i en plejefamilie efter de fylder 18 år. Målgruppen er unge mellem 18 og 22 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.  Der er 3 krav, som skal være opfyldt, for at der kan bevilges opretholdt anbringelse:

  • Anbringelsen må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til den unges behov for støtte
  • Den unge eller dennes værge er indforstået med opretholdelse af anbringelsen
  • Anbringelsen ”skal bidrage til en god overgang til voksenlivet og herunder have fokus på omsorg og forberedelse til den unges næste boform.”

Målgruppen for opretholdt anbringelse er yderligere beskrevet i lovbemærkningerne (L 15/2013):


”Lovforslagets målgruppe foreslås at være unge, der vurderes at være afhængig af massiv støtte i deres voksentilværelse, herunder bl.a. omfattende støtte i forbindelse med deres boligsituation. Det kan f.eks. være unge med svære multiple funktionsnedsættelser, svære psykiske lidelser m.v. af et sådan omfang, at de uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, herunder beskæftigelse i et fleksjob, ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde eller gennemføre en kompetencegivende uddannelse.


Unge med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, som på trods af deres funktionsnedsættelse vurderes at kunne gennemføre en kompetencegivende uddannelse eller opnå og fastholde et arbejde, falder således uden for lovforslagets målgruppe, idet disse unge vil være omfattet af målgruppen for efterværn i servicelovens § 76.”


Principafgørelse om opretholdt anbringelse

Ankestyrelsen har i principafgørelse 10-15 truffet en afgørelse om opretholdt anbringelse. Principafgørelse 10-15 slå fast, at:


”En ung mellem 18 og 22 år er omfattet af personkredsen for opretholdt anbringelse, når vedkommende har et omfattende støttebehov på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, og når der som følge heraf ikke er udsigt til en selvstændig voksentilværelse.”


Principafgørelsen slår fast, at den unge, forud for bevilling, gerne må have gennemgået en vis udvikling og i begrænset omfang have kunnet forbedre sine færdigheder.

Overskrift:

Er det muligt at flytte i en anden plejefamilie?

Tekst:
Servicelovens § 76 a, stk. 2 giver mulighed for, at en ung kan flytte til en anden plejefamilie, hvis den nuværende plejefamilie ikke længere er egnet. I den situation kan kommunen tilbyde den unge anbringelse i en anden plejefamilie, som den unge har en nær relation til og er tryg ved. 
Overskrift:

Regler om støtte til kørsel i forbindelse med anbringelse

Tekst:

Når et barn er anbragt efter servicelovens § 52, betales barnets rejseudgifter i forbindelse med ferier og weekends af institutionen/bostedet. I de særlige tilfælde, hvor barnet ikke er i stand til at rejse hjem, kan institutionen afholde udgifter til besøgsrejser for forældrene (se Vejledning om indsatser og særlig støtte til børn og unge og deres familier pkt. 437).

 

Hvis kontakten mellem forældre og barn vanskeliggøres, kan kommunen bevilge økonomisk støtte til forældrenes udgifter i forbindelse med besøg hos barnet jf. servicelovens § 52 a stk. 1 nr. 3.

 

Her fremgår det, at der skal være tale om udgifter, der kan bidrage til en stabil kontakt mellem forældre og barn under barnets anbringelse uden for hjemmet.

 

Der lægges således vægt på, at ydelsen/udgiften skal have betydning for, om forældrene kan ”bidrage til en stabil kontakt”. Og hvis I er i stand til at bidrage til en stabil kontakt, så er I som udgangspunkt ikke berettiget til støtte efter disse regler.

Kontakt os

Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet

Jupitervej 1 | 6000 Kolding 
mail@dukh.dksikkerpost@dukh.dk  
CVR: 26643058


fb-iconFacebook


Ring til os

76 30 19 30


Mandag
 09.00-13.00
Tirsdag
 09.00-13.00
Torsdag
 09.00-13.00
Fredag
 09.00-13.00

Tilgængelighedserklæring

Nyhedsmail fra DUKH

Fik du svar på dit spørgsmål?

Luk