Selvhjælp

Navn:

Hjemmetræning

Text:
Herunder kan du læse mere om reglerne om hjemmetræning af børn og unge under 18 år ved at åbne fanerne. Se også vores side med spørgsmål, som vi ofte møder i vores rådgivning.
Sub:
FAQ:
Overskrift:

Hvem kan få hjælp til hjemmetræning?

Tekst:

Forældre til børn og unge, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har et særligt behov for støtte, kan få hjælp til hjemmetræning. Omfattet er også forældre, der ikke ønsker at modtage et særligt dagtilbud eller lignende, der er anvist af kommunen. Kommunen kan i disse tilfælde godkende, at du som forældre træner dit barn helt eller delvist i hjemmet. At du som forældre træner delvist i hjemmet, betyder, at tilbuddet til dit barn er en kombination af et offentligt tilbud, f.eks. en delvis plads i et særligt dagtilbud kombineret med træning i hjemmet.

Overskrift:

Hvad er formålet?

Tekst:
Formålet er at give forældre til børn med handicap mulighed for at hjemmetræne deres børn efter metoder, der ikke tilbydes i offentlig regi.
Overskrift:

Hvad er betingelserne?

Tekst:

Barnets funktionsevne, behov og trivsel, forældrenes ressourcer og familiens samlede situation skal være udredt og beskrevet af kommunen, inden der kan visiteres til hjemmetræning. Der skal foreligge en børnefaglig § 50-undersøgelse, før forældrene kan få bevilget hjemmetræning.


Efter servicelovens § 32 a godkender kommunalbestyrelsen efter anmodning fra indehaveren af forældremyndigheden, at forældrene helt eller delvis udfører hjemmetræning i hjemmet, hvis følgende betingelser er opfyldt:

  1. Hjemmetræningen fremmer barnets eller den unges tarv og trivsel og imødekommer barnets eller den unges behov.
  2. Forældrene er i stand til at udføre opgaverne.
  3. Hjemmetræningen sker efter dokumenterbare træningsmetoder.
Overskrift:

Visitation og godkendelse

Tekst:

Det er kommunen, der visiterer barnet til hjemmetræning. Det sker efter en lovbestemt procedure.


  1. Først vil kommunen visitere barnet til et særligt dagtilbud, et særligt klubtilbud eller et andet tilbud efter serviceloven eller dagtilbudsloven på baggrund af sagens oplysninger, herunder de faglige undersøgelser af barnets af behov. Det kan ske uden udarbejdelse af en såkaldt børnefaglig undersøgelse efter servicelovens § 50.
  2. Hvis forældrene ikke ønsker at modtage det anviste tilbud, f.eks. et særligt dagtilbud, kan kommunen på baggrund af en børnefaglig § 50-undersøgelse af barnet godkende, at forældrene helt eller delvist træner barnet i hjemmet.
    Bemærk: Hvis træningsmetoden indeholder fysiske, sundhedsfaglige elementer i et ikke uvæsentligt omfang, skal kommunalbestyrelsen sikre, at afgørelsen om godkendelse af træningsmetoden sker med inddragelse af relevante sundhedsfaglige kompetencer (servicelovens § 32 a, stk. 3).

Ankestyrelsen har i principafgørelse 115-12 fastslået, at forældres ret til hjemmetræning gælder uafhængigt af et konkret tilbud. Det betyder, at forældre kan være berettiget til hjemmetræning, selvom de ikke har fået anvist et specifikt tilbud til barnet. Det er tilstrækkeligt, at betingelserne for at anvise et tilbud til børn med særlige behov er opfyldt. 


Afgørelsen betyder, at forældrene til et barn, som opfylder betingelserne for bevilling af hjemmetræning, kan vælge at hjemmetræne barnet, uanset om barnet konkret er visiteret til en SFO, til et dagtilbud, eller barnet endnu ikke er visiteret til et konkret tilbud.

Overskrift:

Krav til træningsmetoder

Tekst:

Den træningsmetode, forældrene vil anvende, og de mål, som de vil opnå, skal være dokumenterbare. Det skal altså være muligt at vurdere effekten af metoden, så kommunen kan følge op på virkningen af hjemmetræningen og den anvendte metode på barnets udvikling.


Hjemmetræningen kan foregå efter konventionelle metoder, dvs. metoder der almindeligvis anvendes i de offentlige tilbud, eller efter alternative metoder, dvs. metoder der traditionelt ikke indgår i de offentlige tilbud. Der kan også være tale om hjemmetræning, der kombinerer konventionelle og alternative metoder.


Bemærk: Sundhedsfaglige træningselementer, som enten er fastlagt som sygehusbehandling eller på anden vis har karakter af specialiseret sundhedsfaglig behandling, kan ikke godkendes som en del af hjemmetræningen (servicelovens § 32 a, stk. 2).


Det er kommunen, der skal vurdere, om hjemmetræning efter den foreslåede træningsmetode imødekommer barnets behov, herunder om træningsmetoden opfylder kravet om dokumenterbarhed. Kommunen skal desuden vurdere din/familiens samlede situation og forældrenes personlige ressourcer i forhold til at kunne påtage sig at træne barnet.


Det er kommunen, der træffer afgørelse om støtte til hjemmetræning efter den foreslåede træningsmetode.


Bemærk at kommunen:

  • ikke kan give afslag på støtte til hjemmetræning alene med den begrundelse, at kommunen generelt ikke ønsker at støtte hjemmetræning (afgørelsen skal altid bero på en konkret vurdering),
  • ikke kan afvise at give støtte til hjemmetræning, fordi du ønsker at træne efter nogle bestemte metoder, som kommunen ikke ønsker at anvende i den kommunale træningsindsats.

Kommunen skal således træffe afgørelsen om støtte til hjemmetræning på grundlag af en saglig vurdering af, om den konkrete hjemmetræning imødekommer barnets og familiens samlede trivsel mv.


Hvis forældrene ønsker at skifte træningsmetode, skal det foregå i et tæt samarbejde med kommunen. I DUKH har vi oplevet en sag, hvor en borger uden om kommunen skiftede træningsmetode. I værste fald kan det medføre, at borgeren ikke længere kan stå for hjemmetræningen, fordi kommunen ikke kan godkende den anvendte træningsmetode.


Ankestyrelsen har i principafgørelse 70-14 fastslået, at der ikke kan gives afslag på hjemmetræning alene med henvisning til, at der anvendes en bestemt metode, for eksempel Family Hope Center metoden. 


Fra afgørelsen:

"I sag nr. 1 var kommunen berettiget til at give afslag på fortsat godkendelse af hjemmetræning, da forældrene fortsatte med at anvende trykkammerbehandling som led i hjemmetræningen. Kommunen kunne dog ikke give afslag under henvisning til, at hjemmetræningen ikke imødekom de opstillede mål, og at barnets udvikling ikke afveg afgørende fra udviklingen af andre børn, der modtager mere traditionel træning.

I sag nr. 2 havde forældrene ret til at få godkendt træningen af deres barn i hjemmet med undtagelse af mild trykkammerbehandling og anvendelse af carbogengas i maske.

I sag nr. 3 havde forælderen ikke ret til dækning af udgifterne til carbogengas og refleksposer, da disse elementer må betragtes som egentlig sygehusbehandling. Ankestyrelsen kunne ikke tage stilling til klagen over kommunens tilrettelæggelse af tilsyns- og opfølgningsbesøg."

Overskrift:

Økonomisk støtte

Tekst:

Hvis du som forældre bliver godkendt til at hjemmetræne dit barn, har du ret til at få økonomisk støtte til udgifterne i forbindelse hermed. Det sker efter følgende regler:

  1. Du kan få hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens §§ 42 og 43 efter de gældende regler herom.
  2. Kommunen skal sørge for de nødvendige træningsredskaber, kurser, hjælpere mv., når du træner dit barn i hjemmet. Hjælpen kan omfatte både enkeltstående og løbende ydelser til dækning af udgifter til træningsredskaber, kurser, løn til hjælpere, der medvirker ved træningen m.v.  Udgifterne til nødvendige træningsredskaber, kurser, hjælpere mv. til det enkelte barn må ikke overstige 596.681 kr. årligt (2016). Hjælpen bevilges på grundlag af dokumenterede udgifter inden for en sammenhængende periode på 12 måneder. Har du udgifter, der overstiger nævnte beløb, kan de ikke bevilges som merudgifter efter servicelovens § 41.

Bemærk: Kommunen og forældrene indgå frivillige aftaler om, at der udbetales et fast månedligt, halvårligt eller årligt beløb til dækning af forventede udgifter til træningsredskaber, kurser, hjælpere mv. Såfremt der ikke indgås en aftale om et fast beløb, fastsættes støtten på grundlag af dokumenterede udgifter.


Når træningsredskaber m.v. skal være nødvendige, betyder det, at træningen efter den konkrete metode ikke kan gennemføres uden særlige træningsredskaber, kurser, hjælpere m.v. Der kan f.eks. ydes hjælp til træningsredskaber i form af sliske, trampolin og hoppebolde. Du kan også få hjælp til supervision fra fagligt relevante personer, hvis supervisionen er nødvendig, for at du kan gennemføre træningen. Der er således ikke noget træningsredskab, der på forhånd er udelukket. Bemærk dog, at det i skrivelse nr. 9150 af 6.5.2011 er præciseret at:

  • Trykkammerbehandling (Hyperbar iltbehandling) er en højt specialiseret sygehusopgave, som alene kan foretages på sygehuse, som har opnået godkendelse hertil af Sundhedsstyrelsen
  • Respirationsterapi fx i form af CPAP og Bi-PaP m.v. er lægeordineret sygehusbehandling, også til patienter, som opholder sig i eget hjem. Ilt, klassificeret som lægemiddel, ordineres af læger
  • Udstyr til respirationsterapi kan ikke bevilges efter serviceloven, da der er tale om behandlingsredskaber, se indenrigs- og sundhedsministeriets cirkulære om afgrænsning af behandlingsredskaber, hvortil udgiften afholdes af sygehusvæsenet, pkt. 2.1.

Hjælp til udgifter til kosttilskud m.m., der er en del af træningsprogrammet, og som efter en konkret og individuel skønsmæssig vurdering er nødvendigt, for at du kan gennemføre træningen, kan bevilges, såfremt det efter en lægelig vurdering er forsvarligt i forhold til barnets tilstand.

Der kan kun gives støtte til kurser, der er af relevans for træningen, hvis de afholdes her i landet.


Den praktiske udbetaling af løn til privat antagede hjælpere, som medvirker ved træningen, kan eventuelt administreres af kommunen efter aftale med familien.


Se også principafgørelse 9-17 om at udgifterne til hjemmetræningen skal være nødvendige: 


"Det er en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, hvilke træningsredskaber, kurser og hjælpere m.v., der er nødvendige for hjemmetræningen og som der derfor kan ydes hjælp til. I forhold til hjælperes deltagelse i kursus betyder det, at der kan ydes hjælp hertil, hvis hjælperens deltagelse er nødvendig. Det kan for eksempel være, hvis en øvelse kræver to personers deltagelse, og det kun er den ene forælder, der har mulighed for at deltage i kurset. Da det er forældrene, der er godkendt til at hjemmetræne, og da godkendelsen er sket ud fra familiens samlede situation og forældrenes personlige ressourcer, forventes det, at begge forældre deltager i kurset, hvis de har mulighed for det, og hvis det er nødvendigt. En forælder kan dog være forhindret for eksempel på grund af arbejde eller på grund af pasning af familiens andre børn. Ankestyrelsen var i en konkret sag enig med kommunen i, at der ikke kunne bevilges hjælp til ekstra hjælpertimer samt ophold og forplejning til hjælperen i forbindelse med et kursus/evaluering, da hjælperens deltagelse ikke var nødvendig for kursets/evalueringens gennemførelse."


Du kan læse mere i Orienteringsskrivelse om hjemmetræning: Vedrørende servicelovens § 32 a, stk. 6, om støtte til hjælpere, supervisorer m.v., herunder rækkevidden af Ankestyrelsens principafgørelse 9-17


Tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med hjemmeundervisning og hjemmetræning:

Som det fremgår af servicelovens § 32 a, stk. 5 kan der ikke ydes tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med hjemmeundervisning og -træning:


"Der kan ikke ydes hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste som følge af hjemmeundervisning af børn efter kapitel 8 i lov om friskoler og private grundskoler m.v., uanset om undervisningen foregår i kombination med hjemmetræning efter denne lov. Kommunalbestyrelsen skal, hvis den tillægger omfanget af hjemmeundervisningen betydning i forbindelse med en afgørelse om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, foretage en konkret vurdering af omfanget af hjemmeundervisningen med afsæt i barnets eller den unges alder og funktionsevne."


Fra principafgørelse 95-17:


"Der er ikke ret til dækning af tabt arbejdsfortjeneste som følge af hjemmeundervisning af et barn. Dette gælder, selv om hjemmeundervisningen foregår i kombination med hjemmetræning."

Overskrift:

Tilsyn med hjemmetræningen

Tekst:

Efter servicelovens § 32 a, stk. 4 skal kommunalbestyrelsen føre løbende tilsyn med indsatsen over for barnet eller den unge, herunder at indsatsen tilgodeser barnets eller den unges fysiske, psykiske og sociale behov. 


Hvis træningsmetoden indeholder fysiske, sundhedsfaglige elementer i et ikke uvæsentligt omfang, skal kommunalbestyrelsen sikre, at tilsynet med træningsmetoden sker med inddragelse af relevante sundhedsfaglige kompetencer. 


Reglerne om tilsyn er uddybet i hjemmetræningsbekendtgørelsen. Heraf fremgår det af § 4, at:

  • kommunen to gange årligt skal føre tilsyn med barnets eller den unges udvikling og trivsel, når forældre træner barnet eller den unge i hjemmet,
  • kommunen under tilsynet blandt andet skal vurdere, om hjemmetræningen tilgodeser barnets eller den unges fysiske, psykiske og sociale behov, samt vurdere familiens trivsel som helhed, herunder eventuelle søskendes trivsel,
  • hvis de træningsmetoder, forældrene anvender, indeholder fysiske, sundhedsfaglige elementer i et ikke-uvæsentligt omfang, skal kommunalbestyrelsen inddrage relevante sundhedsfaglige kompetencer i forbindelse med tilsynet med hjemmetræningen,
  • kommunen i forbindelse med tilsynet skal observere og eventuelt teste barnet eller den unge med udgangspunkt i en tids- og faseplan for evaluering af indsatsen og en plan for måling og dokumentation af virkningen af indsatsen for barnets eller den unges udvikling,
  • rammerne for tilsynet fastlægges af kommunalbestyrelsen i forbindelse med godkendelsen af hjemmetræningen i dialog med forældrene,
  • kommunen udfærdiger på baggrund af tilsynet en tilsynsrapport med begrundet indstilling om fortsættelse, justering eller ophør af hjemmetræningen,
  • rapporten sendes til høring både hos forældrene og, hvor det er muligt og relevant, hos barnet eller den unge (barnets eller den unges synspunkter skal tillægges betydning set i forhold til barnets eller den unges alder og modenhed),
  • kommunen vurderer på grundlag af rapporten og bemærkninger fra forældrene og barnet eller den unge, om der er behov for i samarbejde med familien at justere hjemmetræningen, eller om der skal ske en revisitation af barnet eller den unge,
  • ud over de to årlige tilsynsbesøg, som skal gennemføres, kan kommunalbestyrelsen vælge at gennemføre yderligere tilsyn, hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at der er behov herfor.
Publikationer:

Kontakt os

Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet

Jupitervej 1 | 6000 Kolding 
mail@dukh.dksikkerpost@dukh.dk  
CVR: 26643058


fb-iconFacebook


Ring til os

76 30 19 30


Mandag
 09.00-13.00
Tirsdag
 09.00-13.00
Torsdag
 09.00-13.00
Fredag
 09.00-13.00

Tilgængelighedserklæring

Nyhedsmail fra DUKH

Fik du svar på dit spørgsmål?

Luk