Selvhjælp

Navn:

Et godt sagsforløb - og reglerne bag

Text:
For at få et godt sagsforløb i kommunen hjælper det, at du kender dine rettigheder og pligter. På den måde kan du bidrage bedst muligt til kommunens behandling af din sag.

Her kan du finde gode råd og reglerne bag et godt sagsforløb. 
Sub:
FAQ:
Overskrift:

Forespørgsel eller ansøgning – vær tydelig

Tekst:
Hvis du kontakter din kommune fordi du ønsker en ydelse, er det vigtigt at du sondrer mellem om du kontakter kommunen blot for at spørge generelt til mulighederne eller med en konkret ansøgning.


Ønsker du, at kommunen tager stilling til en specifik ydelse – f.eks. om du er berettiget til tabt arbejdsfortjeneste, et hjælpemiddel, rengøring m.v. er det altid en god idé at indgive en skriftlig ansøgning.


Generelt findes der ingen formelle krav til, hvordan en ansøgning skal udformes. En ansøgning kan normalt indgives til kommunen mundtlig eller skriftlig. Indenfor udvalgte områder kan der dog være specifikke krav om, at en ansøgning skal indgives digitalt. Spørg din kommunen eller søg oplysninger om dette på borger.dk. Er du usikker på, hvordan skemaet skal udfyldes, er kommunen forpligtet til at hjælpe dig.


DUKH anbefaler altid, at du ansøger kommunen skriftligt og beder kommunen meddele afgørelsen skriftligt.


Du kan læse mere om reglerne i DUKH´s praksisnyt nr. 72 – ”Ansøgning om ydelser efter serviceloven” samt i DUKH´s praksisnyt nr. 87 – ”Ansøgning om fleksjob, ressourceforløb mv.”
Overskrift:

Sagsbehandlingsfrister – hvor lang tid må der gå fra du har søgt til kommunen træffer afgørelse

Tekst:
Der gælder ingen specielle regler for, hvor lang tid, der må gå fra du har søgt om en ydelse, til der er truffet afgørelse.


Kommunen skal dog behandle din ansøgning så hurtigt som muligt og skal fastsætte en frist for, hvor lang tid sagsbehandlingen forventes at tage / hvornår kommunen forventer at træffe afgørelse.


Kommunen skal udmelde og offentliggøre deres sagsbehandlingsfrister. Fristerne kan variere fra kommune til kommune og der er typisk forskellige frister indenfor de forskellige ydelsesområder f.eks. merudgifter til børn, tabt arbejdsfortjeneste, hjælpemidler m.v.


Sagsbehandlingsfristerne skal fremgå af kommunes hjemmeside. Hvis kommunen ikke kan overholde fristen, skal du have skriftlig besked om, hvornår du kan forvente en afgørelse.


Læs mere om reglerne om sagsbehandlingsfrister i DUKH´s praksisnyt nr. 23 – ”Om fastsættelse, offentliggørelse og overholdelse af sagsbehandlingsfrister (hurtighedsprincippet)”. 
Overskrift:

Kommunens vejledningspligt – Kommunens pligt til at rådgive og vejlede dig

Tekst:
Når du henvender dig til kommunen – typisk fordi du henvender dig med en ansøgning eller spørgsmål om hjælp, har kommunen pligt til at vejlede dig om mulighederne for hjælp. I forbindelse med rådgivningen, skal kommunen være opmærksom på, om du har behov for anden form for hjælp og efter andre bestemmelser.


Hvis kommunen ikke vejleder eller ikke vejleder korrekt, kan det have betydning for gyldigheden af kommunens afgørelse.


Rådgivning i sig selv er en social ydelse. Afslag på rådgivning og vejledning kan indbringes for Ankestyrelsen. Du vil således kunne klage over kommunens eventuelle afvisning af at yde dig rådgivning. Klagen skal indsendes til kommunen, der skal genvurdere afgørelsen, før den evt. går videre til Ankestyrelsen.


I nogle tilfælde kan manglende eller mangelfuld vejledning medføre, at du har ret til en ydelse med tilbagevirkende kraft (f.eks. til et tidspunkt, der ligger forud for ansøgningstidspunktet), så du stilles på den måde, som en korrekt vejledning ville have medført. Det afhænger af en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, om der har foreligget en vejledningspligt, der har været tilsidesat.


Du kan læse mere herom i DUKH´s Praksisnyt nr. 21 og nr. 66. 
Overskrift:

Kommunen har pligt til at behandle din henvendelse helhedsorienteret

Tekst:
Kommunen skal behandle din ansøgning eller dine spørgsmål om hjælp efter alle de muligheder der findes i lovgivningen. Kommunen skal derfor være opmærksom på at du bliver vejledt om mulighederne for hjælp, også efter andre bestemmelser. Det gælder også, selv om bestemmelserne hører til i andre afdelinger i kommunen. Det hedder helhedsorienteret sagsbehandling.


Indenfor det sociale område, har kommunen en skærpet pligt til at vejlede, herunder vejlede helhedsorienteret. Hvis kommunen ikke vejleder eller ikke vejleder korrekt, kan det have betydning for gyldigheden af kommunens afgørelse.


Du kan læse mere herom i DUKH´s Praksisnyt nr. 55 – Helhedsvurdering efter RSL § 5. 
Overskrift:

Borgerinddragelse/pligten til at afgive oplysninger - du skal inddrages i sagen og bør medvirke til at afgive oplysninger

Tekst:
Det er godt at kommunen får så mange oplysninger fra dig allerede fra start af et sagsforløb. Dette medfører ofte en hurtigere behandling af sagen.


Inddragelse i din egen sag har også stor betydning for, at kommunen træffer en korrekt afgørelse. Du skal derfor have mulighed for at medvirke ved behandlingen af din sag.


Kommunen er forpligtet til at tilrettelægge sagsbehandlingen på en sådan måde, at du har mulighed for at medvirke.


Kommunen kan ikke kræve, at du selv indhenter oplysninger, som det vil være både besværligt og omkostningskrævende for dig at skaffe. Kommunen kan heller ikke kræve, at du skal indhente oplysninger, som forudsætter særlig fagkundskab eller hjælp fra sagkyndige for at kunne fremskaffe.  


Det er som udgangspunkt frivilligt om du ønsker at medvirke til at afgive de nødvendige oplysninger. Det betyder, at dine ønsker skal respekteres. Hvis du ikke ønsker at medvirke til at afgive de nødvendige oplysninger, er udgangspunktet, at sagen må afgøres på det foreliggende grundlag. Dette kaldes også – processuel skadevirkning – netop fordi konsekvensen ofte er, at du vil få afslag på det ansøgte eller bevilges en anden og/eller mindre ydelse end den du søgte.


Kommunen kan dog ikke give afslag, alene fordi du ikke ønsker at medvirke til at fremkomme med oplysninger, men må vurdere konkret, hvilken betydning din manglende medvirken har for sagen.


Kommunen skal oplyse dig om, hvilke konsekvenser din manglende medvirken kan få. Hvis du fastholder, at du ikke ønsker at give samtykke til f.eks. indhentelse af fortrolige oplysninger, må sagen afgøres på det foreliggende grundlag, dvs. ud fra de oplysninger, som allerede foreligger i sagen.


Hvis kommunen ikke har vejledt dig om konsekvenserne af den manglende medvirken og dermed ikke overholdt § 12, nr. 3 i retssikkerhedsloven, skal der ske fornyet sagsbehandling.


Du kan læse mere herom i DUKH´s Praksisnyt nr. 68. 
Overskrift:

Kommunen skal sikre de nødvendige oplysninger før der træffes afgørelse

Tekst:
Kommunen skal efter undersøgelsesprincippet sørge for, at din sag er tilstrækkelig oplyst, før der træffes afgørelse i sagen. På den anden side må der ikke indhentes flere oplysninger end nødvendigt for at træffe en korrekt og lovlig afgørelse.


Det er således kommunen der har ansvaret for at sikre oplysningsgrundlaget før der træffes afgørelse i din sag. Hvis dette ikke sker, kan det medføre, at afgørelsen bliver kendt ugyldig af klageinstansen.


Selvom det er kommunen, der har ansvaret for at sikre at oplysningerne fremskaffes, har du altid mulighed for selv at fremkomme med de oplysninger som du finder relevante. Du har også mulighed for i din partshøring / klage at påpege, hvis du mener kommunen ikke har indhentet konkrete relevante oplysninger.


Du kan læse mere herom i retssikkerhedslovens § 10 samt i DUKH´s praksisnyt nr. 44 – Fremsendelse af nye oplysninger under klagesag. 
Overskrift:

Hvis der opstår uenighed om hvilke oplysninger der skal inddrages

Tekst:

Af og til kan der opstå uenighed mellem dig og kommunen omkring, hvilke oplysninger der er tilstrækkelige


Udgangspunktet er, at det er kommunen der efter undersøgelsesprincippet skal sørge for, at din sag er oplyst tilstrækkeligt før der træffes afgørelse i en sag.


Hvis kommunen efter din opfattelse ikke sørger for at indhente tilstrækkelige oplysninger og således ikke lever op til sin forpligtelse, kan det medføre, at din afgørelse bliver kendt ugyldig af klageinstansen. Det kræver selvfølgelig, at du har indgivet en klage over kommunens afgørelse.


I så fald er det vigtigt, at du i din klage klart og tydeligt gør rede for, at sagen efter din opfattelse ikke er tilstrækkelig oplyst, at der f.eks. er lagt vægt på for ”gamle” oplysninger, eller at der ikke er lagt vægt på de relevante oplysninger. Du har her også en mulighed for selv at indsende yderligere oplysninger.


I DUKH oplever vi at borgere i nogle sager selv fremskaffer lægeerklæringer m.v. og afleverer de ved egen hånd fremskaffede oplysninger til sagsbehandleren. I andre tilfælde anmoder borgeren om aktindsigt i f.eks. sygehusjournaler og fremsender dem til sagsbehandleren. Sådanne fremsendte oplysninger skal selvfølgelig indgå i sagens videre forløb.


Du kan læse mere herom i DUKH´s Praksisnyt nr. 32 – uenighed om oplysningsgrundlaget. 

Overskrift:

Notatpligt / ret til at få slettet oplysninger?

Tekst:
Der er regler for, hvornår sagsbehandleren skal lave et notat i din sag. Det fremgår af offentlighedslovens § 13, at der gælder en notatpligt for en forvaltningsmyndighed, hvis der er tale om:
  • En sag hvor der vil blive truffet afgørelse, og
  • Der modtages mundtlige oplysninger eller hvis myndigheden på anden måde er bekendt med oplysninger, og
  • Oplysningerne vedrører en sags faktiske omstændighed, og
  • Oplysningerne er af betydning for sagens afgørelse, og
  • Oplysningerne ikke i øvrigt fremgår af sagens dokumenter.
Bemærk, at alle betingelser skal være opfyldt, før notatpligten indtræder.


Ved siden af gælder der en almindelig forvaltningsretlig grundsætning om, at alle væsentlige ekspeditioner i en sag skal skrives ned. Det kan f.eks. være en mundtlig aftale om, at du skal fremsende yderligere dokumentation, eller en telefonsamtale, hvor du rykker for svar i din sag, og din sagsbehandler i den forbindelse oplyser om den forventede sagsbehandlingstid.


Reglerne betyder, at din sagsbehandler har pligt til at notere mundtlige oplysninger, som ikke forvejen ligger i sagen, hvis oplysningerne har betydning for den afgørelse, der efterfølgende skal træffes f.eks. fordi de bidrager til sagens bevismæssige grundlag eller skaber klarhed med hensyn til sagens faktiske omstændigheder – eller hvis oplysningerne i øvrigt er væsentlige.


Notatpligten er således med til at sikre, at det senere vil være muligt både for dig og myndigheden at konstatere, hvilke faktiske oplysninger, der indgik i beslutningsgrundlaget, f.eks. når hvis du klager over afgørelsen, eller hvis det i øvrigt overvejes, om din sag er behandlet korrekt.


Du har af samme årsag derfor ikke adgang til at få slettet oplysninger, som du ikke bryder dig om. Når en oplysning efter reglerne om notatpligt er journaliseret, forbliver den i sagen, uanset at du er utilfreds med det. Det gælder også, selv om oplysningen vil kunne betegnes som fejlagtig.


Der er dog adgang til at få berigtiget fejlagtige oplysninger, hvilket betyder, at kommunen skal sikre, at det ”klart og tydeligt” skal fremgå af sagen, hvis der er tale om fejlagtige og grundløse oplysninger, der ikke kan tillægges betydning.


Du kan læse mere herom i DUKH´s Praksisnyt nr. 8 – Berigtigelse af oplysninger. 
Overskrift:

Aktindsigt – kan give dig overblik over din sag

Tekst:
Du har ret til løbende at få aktindsigt i din sag. Formålet med aktindsigten er, at du skal have mulighed for at følge med i din sag. Du har også mulighed for at se de oplysninger, der ligger til grund for den afgørelse, som din kommune træffer.


Hvis du lader dig repræsentere i form af en fuldmagt, har repræsentanten også mulighed for at søge om aktindsigt. Kommunen vil dog kræve dokumentation i form af en kopi af fuldmagten. Det samme gør sig gældende, hvis der er beskikket en værge. En bisidder kan dog ikke få aktindsigt på dine vegne.


Aktindsigt søges hos kommunen. Du kan kontakte kommunen både skriftligt og mundtligt. DUKH anbefaler dog, at du anmoder skriftligt.


Din anmodning om aktindsigt skal færdigbehandles inden 7 arbejdsdage efter modtagelsen, medmindre dette på grund af f.eks. sagens omfang eller kompleksitet undtagelsesvis ikke er muligt. I så fald skal du underrettes om grunden til fristoverskridelsen og om, hvornår anmodningen kan forventes færdigbehandlet.


Når du har bedt om aktindsigt, skal kommunen normalt vente med at træffe afgørelse i din sag. Er der allerede truffet en afgørelse, skal kommunen dog som udgangspunkt meddele en ny klagefrist.


DUKH anbefaler dog, at du ikke blot forudsætter at klagefristen udskydes, men er meget opmærksom på klagefristens udløb, så du ikke risikerer at miste din klageret.


Ønsker du at klage over afslag eller begrænsning i aktindsigten, skal du indgive klagen til kommunen. 


Du kan læse mere om reglerne for aktindsigt i DUKH´s Praksisnyt nr. 89 – Aktindsigt. 
Overskrift:

Det gode samarbejde

Tekst:
For at få et godt sagsforløb, er det vigtigt at du gør dig nogle overvejelser omkring, hvad du ønsker at få ud af din kontakt med myndigheden. At du bliver tydelig omkring, hvorvidt der er tale om en ansøgning eller blot en forespørgsel. At du forbereder dig på mødet med myndigheden og får nedskrevet, hvad du ønsker at tale eller spørge sagsbehandler om.


Nedenfor har vi opstillet en række gode råd til et positivt og godt samarbejde mellem dig og myndigheden.
  • Bidrag til en konstruktiv kommunikation mellem dig og sagsbehandler.
  • Meddel altid sagsbehandler hvis du tager en bisidder/ partsrepræsentant med til mødet i kommunen. Dette er med til at give myndigheden mulighed for at booke et mødelokale alle kan være i samt sikre at rollerne på forhånd er defineret, så fokus på mødet er indholdet af din sag.
  • Vær med til at sikre, at formålet med mødet bliver tydeligt, at der laves klare aftaler om det videre forløb, herunder kontaktform, opfølgning, skriftlig afgørelses m.v.
  • Bed gerne om generel rådgivning om de støttemuligheder der findes, hvis du har behov for det.
  • Hjælp sagsbehandler med at fremskaffe de nødvendige oplysninger til brug for behandling af din sag.
  • Husk at det er muligt at få kopi af de akter, der indgår i din sag. Det kan være med til at skabe et overblik.
  • Drøft gerne med sagsbehandler, om det vil være godt at lave en handleplan.
  • Spørg ind til hvor lang sagsbehandlingstid du kan forvente.
  • Ved længerevarende sager er det vigtigt at være opmærksom på, at du har oplysningspligt, hvis der sker ændringer i dine forhold. Ændringer der kan have betydning for den ydelse du får.
  • Bed om en skriftlig afgørelse med begrundelse og klagevejledning, hvis du får mundtligt afslag på en ansøgning.
Overskrift:

Partshøring

Tekst:
Efter forvaltningsloven § 19 gælder det som hovedregel, at kommunen skal partshøre dig i de tilfælde, hvor kommunen må antage, at du ikke kender de oplysninger, som er grundlaget for kommunens afgørelse. I disse tilfælde skal kommunen informere dig om oplysningerne, og du skal have mulighed for at udtale dig om dem.


Partshøring er dermed en mulighed for dig, til at kommenterer på kommunens afgørelse og de oplysninger kommunen har inddraget i deres afgørelse.


Reglerne om at du skal partshøres gælder dog kun, hvis oplysningerne er til ugunst for dig og er af væsentlig betydning for at kommunen er nået frem til netop det resultat. Det afgørende for at der skal foretages partshøring af dig er derfor, om du må antages at vide, at oplysningerne indgår i grundlaget for kommunens afgørelse.


Partshøring kan derfor ikke undlades, blot fordi du ved, at kommunen er i besiddelse af oplysningerne (evt. fordi de er afgivet af dig selv), hvis du ikke er klar over, at de indgår i sagen.


Kommunen kan fastsætte en frist for den mulige udtalelse. En rimelig svarfrist ved partshøring må altid afhænge af sagens kompleksitet og omfang, herunder om du tidligere har haft lejlighed til at udtale dig om andre dele af sagen. Der kan desuden tages hensyn til, om sagen er af en sådan karakter, at du typisk vil kunne have interesse i at lade en sagkyndig vurdere sagen og medvirke ved udformningen af udtalelsen. Partshøringsregler gælder uanset fastsatte sagsbehandlingsfrister.

Kommunen skal konkret vurdere, hvor lang en svarfrist du skal have. Hvis du ønsker denne frist forlænget, skal kommunen normalt imødekomme en sådan anmodning. Meningen med partshøringen er netop, at du skal have rimelig tid til at sætte sig ind i oplysningerne og overveje udtalelsens form og indhold.


Hvis du af en eller anden grund ikke når at svare inden for den angivne svarfrist, har kommunen ret til at træffe en afgørelse, uden at dine kommentarer foreligger.


Bemærk dog: I forvaltningslovens § 19, stk. 2, nr. 2 er det anført, at kommunens pligt til at partshøre borgeren ikke gælder, hvis partshøringen medfører en overskridelse af en lovbestemt tidsfrist.


Du kan læse mere herom i DUKH´s Praksisnyt nr. 25 – Svarfrist ved partshøring. 
Overskrift:

Afgørelse og begrundelse

Tekst:

Hvis du får en afgørelse meddelt mundtligt, kan du forlange at få en skriftlig afgørelse med begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver dig medhold.


Du skal dog inden 14 dage efter, at afgørelsen er meddelt dig mundtligt, give kommunen besked om, at du ønsker en skriftlig afgørelse.


Det fremgår af forvaltningslovens § 22, at en skriftlig afgørelse skal være ledsaget af en begrundelse.


I forvaltningslovens § 24 er kravene til en begrundelse præciseret:
  • En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de anvendte retsregler.
  • I det omfang, afgørelsen beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen også angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.
  • Begrundelsen skal indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.
I visse situationer, har du krav på at få en særlig uddybende begrundelse. Der gælder et krav om en særligt uddybende begrundelse ved afgørelser om hel eller delvis frakendelse af en tidligere tilkendt ydelse. Hvis kommunen undlader at give en uddybende begrundelse, kan det medføre, at afgørelsen bliver ugyldig. Her vil det dog være et krav, at den mangelfulde begrundelse har betydning for afgørelsens resultat.


Det er vigtigt for din retssikkerhed og ikke mindst din tillid til kommunen, at din sagsbehandler giver en fyldestgørende begrundelse hvis du får ændret din hjælp væsentligt eller helt frakendt din ydelse.


Hvad er årsagen til, at kommunen nu vurderer sagen anderledes? Er der sket lovændringer, givet en bevilling uden at du var berettiget eller er der nye oplysninger i sagen, der ændrer på din berettigelse?


I en sådan situation, er det vigtigt, at borgeren ikke oplever kommunens praksis for værende tilfældig, men at afgørelsen beror på saglige begrundet hensyn.


Du kan læse mere herom i DUKH´s Praksisnyt nr. 16. – Særlig uddybende begrundelse.
Overskrift:

Klage og klagevejledning

Tekst:
Hvis du ikke er enig i den afgørelse din kommune har truffet, kan du i de fleste tilfælde klage. Hvis afgørelsen ikke giver dig medhold i det ansøgte, skal klagevejledning fremgå af afgørelsen.


Ved manglende meddelelse af klagevejledning forlænges klagefristen. Klagefristen begynder først fra det tidspunkt, hvor korrekt klagevejledning er modtaget.


Din klage skal indsendes til den myndighed der har truffet afgørelsen. Bemærk at din klage skal være modtaget af myndigheden inden fristens udløb ellers mister du din klageret. På det sociale- og beskæftigelsesmæssige område vil klagefristen typisk være 4 uger. Det er dog en god idé at være opmærksom på, hvornår klagefristen udløber.


Hvis du er utilfreds med en afgørelse, kan du læse mere om reglerne og få gode råd til din klage her (åbner i nyt vindue) samt Praksisnyt nr. 63 – ”klagevejledning i afgørelsessager”. 
Overskrift:

Genvurdering af en afgørelse

Tekst:
Det gælder for klager over afgørelser efter den sociale lovgivning samt lovgivningen på beskæftigelsesområdet, at klagen skal indgives til den myndighed, der har truffet afgørelsen.


Når klagen skal indgives til den myndighed, som har truffet afgørelsen skyldes det, at myndigheden skal have mulighed for at genvurdere sin afgørelse. Fastholdes afgørelsen, sendes sagen videre til Ankestyrelsen.


En afgørelse skal som hovedregel genvurderes inden 4 uger efter, at klagen er modtaget. Klager skal have besked, hvis myndigheden ikke kan færdiggøre genvurderingen inden for fristen på 4 uger, ”fordi der skal skaffes yderligere oplysninger, vurderinger og lignende”.


Klager skal samtidig have besked om, hvornår genvurderingen kan forventes afsluttet, jf. § 12, stk. 2 i bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område.


Hvis du er utilfreds med en afgørelse, kan du læse mere om reglerne / få gode råd til din klage her (åbner i nyt vindue)
Overskrift:

Opsættende virkning – har jeg fortsat ret til ydelsen når jeg har klaget

Tekst:
Som hovedregel har en klage over en afgørelse ikke opsættende virkning.


Opsættende virkning, betyder, at kommunens afgørelse sættes i bero, fordi der klages. Det betyder, at når en klage har opsættende virkning, gælder myndighedens afgørelse ikke, før klagen er færdigbehandlet af Ankestyrelsen.


I langt de fleste situationer har en klage IKKE opsættende virkning. Det vil sige at myndighedens afgørelse gælder, selvom der klages.                                      
Læs mere herom i DUKH´s praksisnyt nr. 28 om opsættende virkning. 
Overskrift:

Oplysningspligt

Tekst:
Du har pligt til at oplyse om ændringer, der kan have betydning for den hjælp du modtager fra kommunen. Dette fremgår af retssikkerhedslovens § 11, stk. 2.


Det betyder, at DU har oplysningspligt, og det er derfor DIT ansvar, at kommunen altid har korrekte oplysninger om de forhold, som har betydning for dine sociale ydelser. Det kan f.eks. handle om ændringer af din adresse, personerne i din husstand, din indkomst eller din formue.


Ofte er socialt snyd ikke en bevidst handling – men sker, fordi man ikke er opmærksom på, hvilke oplysninger man har pligt til at give kommunen, når man modtager en social ydelse.


Hvis du ikke overholder din oplysningspligt og du har modtaget en ydelse med urette, vil du som regel blive indkaldt til partshøring. Din ydelse vil blive krævet tilbagebetalt og i værste fald kan du blive politianmeldt og straffet med bøde eller fængsel.


Der er derfor altid en god idé at fortælle kommunen, hvis dine personlige forhold ændrer sig. 
Overskrift:

Forældelse

Tekst:
Det er begrænset hvor langt tilbage du har krav på at få efterbetalt en ydelse.


Den almindelige hovedregel er, at der gælder en 3-årig forældelsesfrist. Det betyder, at du mister retten til at få udbetalt en ydelse 3 år fra udbetalingstidspunktet.


Du kan læse mere om reglerne i DUKH´s Praksisnyt. Nr. 3. – Forældelsesfrister og suspension af forældelsesfrister. 

Kontakt os

Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet

Jupitervej 1 | 6000 Kolding 
mail@dukh.dksikkerpost@dukh.dk  
CVR: 26643058


fb-iconFacebook


Ring til os

76 30 19 30
OBS. Grundet skærpede Corona-restriktioner, sidder DUKHs konsulenter hjemme og tager imod opkald. Telefonnumrene vil mandag, tirsdag, torsdag og fredag fremgå af vores hjemmeside forside under Ring til DUKH på forsiden.


Mandag
 09.00-13.00
Tirsdag
 09.00-13.00
Torsdag
 09.00-13.00
Fredag
 09.00-13.00


Tilgængelighedserklæring

Nyhedsmail fra DUKH

Fik du svar på dit spørgsmål?

Luk