Selvhjælp

Navn:

Hvis du er bisidder eller partsrepræsentant

Text:
Du skal være opmærksom på, at borgers fokus  er at få én til at hjælpe sig – det er dog langt fra ofte tilfældet, at samme borger har gjort sig klart, hvad forskellen er mellem at få hjælp i form af en bisidder eller en partsrepræsentant.


Her kan du se vores film rollen som bisidder og partsrepræsentant - og de forskelle der er på de to roller, samt hvad du som bisidder og partsrepræsentant skal være opmærksom på, og hvordan du hjælper borger bedst. 
Sub:
FAQ:
Overskrift:

Forskellen på bisidder og partsrepræsentant

Tekst:
En borger kan på ethvert tidspunkt i forbindelse med behandling af en sag, lade sig repræsentere eller bistå af andre. Dette fremgår af forvaltningslovens § 8. Denne ret kan kun i ganske særlige tilfælde tilsidesættes.


Borger bestemmer som udgangspunkt selv, hvem der skal være bisidder eller partsrepræsentant. Det kan være en bekendt eller en ven som borger har tillid til, men det kan også være én med faglig baggrund og dermed særlig indsigt i det område sagen drejer sig om.


Som bisidder eller partsrepræsentant har du til opgave, at hjælpe og støtte borger.


Bisidder

Som bisidder kan du sammen med borger deltage i møder med myndigheden. Hjælpe borger med at stille relevante spørgsmål eller støtte borger i at få spurgt ind og sagt tingene.


Som bisidder er dit fokus at støtte borger i sin dialog med sagsbehandler. Du har som udgangspunkt ikke ret til selvstændigt at stille spørgsmål direkte til sagsbehandler. En dialog mellem dig og sagsbehandler under et møde forudsætter accept fra sagsbehandler.


Efter samtalen kan du hjælpe borger med at få klarhed over, hvad der blev sagt og besluttet.  Modsat partsrepræsentanten har du som bisidder ikke ret til at drøfte borgers sag med sagsbehandler uden borgers tilstedeværelse, træffe beslutninger eller klage på borgers vegne.


Den store forskel på en bisidder og en partsrepræsentant består dermed i, at partsrepræsentanten har samme beføjelser som borgeren – dvs. partsrettigheder – det har bisidder ikke.


Partsrepræsentant

Hvis borger har et ønske om, at en anden person skal repræsentere borger og dermed få beføjelse til at handle på borgers vegne, vil der være tale om partsrepræsentation. Det betyder med andre ord, at borger overgiver sine rettigheder til en partsrepræsentant og dermed retten til at drøfte og afholde møder med myndigheden, uden borger selv er til stede. Det betyder også, at myndigheden skal fremsende breve og afgørelser vedrørende borger til partsrepræsentanten og at du som partsrepræsentant har ret til at anmode om aktindsigt eller klage på borgers vegne.


Der er situationer, hvor myndigheden f.eks. kommunen fortsat kan kræve at borger medvirker personligt selvom denne har valgt at få en partsrepræsentant. Dette vil være tilfældet i situationer, hvor kommunen vurderer, at det har afgørende betydning for sagen. Det kan f.eks. være, at kommunen beder borger om at gå til undersøgelse hos lægen eller hvis sagen skal behandles på et rehabiliteringsteammøde, hvor der her er krav om at borger skal møde personligt.


Du kan læse mere herom i Ankestyrelsens principafgørelse 78-19. 


Ved partsrepræsentation er der krav om fuldmagt

Da en partsrepræsentant har partsrettigheder, skal kommunen anmode borgeren om en fuldmagt, hvori det er præciseret i hvilket omfang partsrepræsentanten skal varetage borgerens interesser. Skal partsrepræsentanten varetage såvel den mundtlige som skriftlige kontakt – eller kun den ene? Skal partsrepræsentanten varetage sygedagpengesagen – og ikke boligstøttesagen.


Der er som udgangspunkt ingen formkrav til, hvordan en fuldmagt skal se ud. Det er dog en god idé at skrive navn og cpr. nummer på både fuldmægtigen og fuldmagtsgiver, så der ikke opstår nogen former for tvivl om, hvem de er. Dernæst skal det specifik fremgå indenfor hvilket området fuldmægtigen har ret til at handle. Sidst med ikke mindst bør fuldmagten underskrives af borger.


En fuldmagt kan som udgangspunkt ikke udfærdiges så bred, at den kan benyttes både til kontakt med kommune, Udbetaling Danmark, Ankestyrelsen, DUKH m.v.


I forbindelse med kontakt til flere forvaltninger, myndigheder, organisationer m.v. må det derfor forventes, at hvert enkelt sted anmoder om en fuldmagt som er specificeret.


DUKH vil f.eks. ikke godkende en fuldmagt, der giver en partsrepræsentant en meget bred adgang til få rådgivning i DUKH om mange forskellige forhold – og dermed også en ret til at kunne videregive mange personlige oplysninger vedrørende den konkrete borger.


Et eksempel på en fuldmagt der typisk ikke vil blive godkendt i DUKH kunne være:


”Jeg giver fuldmagt til, at xxx må drøfte og handle på mine vegne vedrørende alle mine sager i kommunen”.


DUKH vil som udgangspunkt altid bede om en specificeret fuldmagt, hvor det konkret er angivet at partsrepræsentanten må drøfte sagen med DUKH samt indenfor hvilket område der søges rådgivning indenfor – herunder bede om fornyet fuldmagt ved senere henvendelser, så vi på den måde kan sikre os, at fuldmagten fortsat er gældende.


Et eksempel på en specificeret fuldmagt kunne være:


”Jeg giver fuldmagt til, at xxx må få rådgivning på mine vegne vedrørende min sag med kommunen om handicapbil”.


Se mere i DUKH´s praksisnyt nr. 49 – Hvad er forskellen på en bisidder og en partsrepræsentant til voksne?
Overskrift:

Eksempler på hvilke beføjelser en bisidder/partsrepræsentant har

Tekst:
Der er både ligheder og forskelle mellem en bisidder og en partsrepræsentant. Ligheden består i, at borgeren har en til at hjælpe og støtte sig. Den store forskel består i, at en partsrepræsentant har samme beføjelser som borger – dvs. partsrettigheder – det har bisidder ikke.


Opgaver m.v.

 Bisidder

 Partsrepræsentant

Deltage i møder
Ja - men borgeren skal være til stede
Ja - også uden deltagelse af borgeren
Føre ordet for borgeren
Ja - men kun i det omfang det er aftalt med borgeren.
Ja - partsrepræsentanten kan udtale sig på vegne af borgeren
Få møde udsat pga. sygdom



 Ja - et møde vil normalt kunne blive udsat, hvis bisidderen er syg - men det er op til myndigheden at bestemme


Ja - når partsrepræsentanten er syg, skal et aftalt møde udsættes



Få forlænget partshøringsfrist ved anmodning



Nej - normalt vil en kommune ikke forlænge partshøringsfristen for at give borgeren tid til at drøfte sagen med en bisidder


Ja - kommunen bør forlænge parts-høringsfristen, så pågældende og borgeren kan få drøftet sagen igennem


Fremsende breve m.v. til kommunen, komme med skriftlige bemærkninger til breve m.v.


 Ja - en bisidder kan godt efter aftale med borgeren fremsende breve med kommentarer m.v. til kommunen
Ja - en partsrepræsentant kan på lige fod med borgeren fremsende breve m.v. til kommunen


Modtage breve fra kommunen
Nej - normalt skal borgeren selv sende kopi af brev til bisidderen
Ja - kommunen skal sende brev f.eks. med afgørelse til partsrepræsentanten og evt. til borgeren også
Træffe beslutning om at klage og indsende klage
Nej - kun i fællesskab med borgeren
Ja - normalt i samarbejde med borgeren
Ophør
Borgeren kan til enhver tid bringe samarbejdet med en bisidder til ophør


Borgeren kan til enhver tid bringe et samarbejde med en partsrepræsentant til ophør. Myndighederne skal orienteres om, at samarbejdet er ophørt.
Overskrift:

Hvilke forventninger har I til samarbejdet

Tekst:
Det er en god idé, at afklare, hvad forventningen er fra både borger og dig som bisidder eller partsrepræsentant. Hvad er det helt konkret du vil kunne bidrage med og i hvilket omfang? Er du blot de ekstra ører, der tager med til møder? Er du den person borger kan henvende sig til efter behov? Eller er aftalen, at du skal inddrages hver gang der er skriftlig og mundtlig kontakt med myndigheden? Skal du være partrepræsentant i hele eller dele af sagen? Hvornår vil du kunne træffes og hvordan kan du kontaktes? Hvordan vil du sikre dig, at aftalen herefter meddeles og koordineres med myndigheden, så konflikter undgås?


Som bisidder eller partsrepræsentant bør fokus altid være at sikre, at borger inddrages så meget som muligt i sin egen sag. At du hjælper og støtter borger i, at blive så selvhjulpen som muligt. At du bidrager til at undgå, at borger forsøger at lade andre tage stilling på vegne af borger. Det har aldrig været intentionen med reglerne, at en anden skal ”overtage” hele sagen og lade al korrespondance foregå udenom borger. F.eks. fordi borger finder kontakten og sagen uoverskuelig eller fordi borger har svært ved at formulere sig på skrift eller hellere vil være fri for kontakten til myndigheden.


Som bisidder eller partsrepræsentant har du til opgave at hjælpe og støtte borger – også til at tage et medansvar og agerer mest muligt i egen sag. Behovet for hjælp og støtte vil naturligvis variere afhængig af borgers funktionsniveau. Det er derfor en overvejelse værd, hvornår det er absolut nødvendigt, at man påtager sig rollen som partsrepræsentant.  


Hvis borger er ude af stand til at agere i egen sag eller at give et informeret samtykke, bør det overvejes om der er grundlag for at søge værgemål. Værgen indtræder således som partsrepræsentant.


Informeret samtykke betyder at borger, forud for sin stillingtagen, har modtaget nødvendig og tilstrækkelig information om, hvad samtykket indebærer, og har forstået rækkevidden af samtykket.


Det er Familieretshuset, der iværksætter et værgemål og beskikker en værge. 

Overskrift:

Vigtigheden af din tilgang til rollen

Tekst:
Som tidligere nævnt bør dit fokus være at sikre, at borger inddrages så meget som muligt i sin egen sag. At du hjælper og støtter borger i, at blive så selvhjulpen og agere mest muligt i egen sag.
At du derved hjælper borger med selv at sætte ord på, hvad borger ønsker støtte til. Vær derfor opmærksom på, at borgers ønske ikke nødvendigvis altid er det samme som det, du mener borgeren har behov for støtte til.


En god bisidder/ partsrepræsentant har som udgangspunkt altid en positiv tilgang til samarbejdet med kommunen. Det er derfor også vigtigt, at du har en objektiv tilgang til borgers sag – og ikke inddrager andres sager eller din egen sag, hvilket sjældent bidrager til et konstruktivt samarbejde.


Vær med til at sikre, at borger har forstået hvad der bliver sagt og aftalt og gentag om nødvendigt. Du er borgerens ekstra ører og sparringspartner. 

Det er også vigtigt, at du sætter dig lidt ind i borgerens rettigheder og pligter. Mere herom under næste punkt – ”Dit bidrag til et godt sagsforløb”. 
Overskrift:

Dit bidrag til et godt sagsforløb

Tekst:
For at få et godt sagsforløb, er det vigtigt at du sætter dig lidt ind i borgerens rettigheder og pligter. DUKH anbefaler derfor, at du læser DUKH´s FAQ – om et godt sagsforløb. (åbner i nyt vindue).


Som bisidder eller partsrepræsentant er det også vigtigt, at du sammen med borger, forbereder jer på mødet med myndigheden. At du hjælper borger med at være tydelig om, hvorvidt der er tale om en forespørgsel eller ansøgning. At du forud for et møde med sagsbehandler får nedskrevet, hvad borger ønsker at tale eller spørge sagsbehandler om.


Bidrag til et positivt og respektfuldt samarbejde med borgers sagsbehandler allerede under forberedelsen af mødet. For mange borgere er det i forvejen grænseoverskridende at søge om hjælp og støtte ved en myndighed. Der er ingen grund til at gøre borger yderligere ængstelig forud for et møde med myndigheden.


Vær også med til at sikre, at din rolle som bisidder eller partsrepræsentant er afklaret med myndigheden forud for et møde og myndigheden er bekendt med at du deltager i mødet. Dette er med til at give myndigheden mulighed for at booke et mødelokale alle kan være i samt sikre at rollerne på forhånd er defineret og fokus dermed kan fastholdes på indholdet af borgers sag.

Din rolle under mødet:
  • Bidrag til en konstruktiv kommunikation mellem borger og sagsbehandler. Overtag ikke samtalen, men hjælp og støt borger til at få stillet sine forberedte spørgsmål.
  • Vær med til at sikre, at formålet med mødet bliver tydeligt, at der laves klare aftaler om det videre forløb, herunder kontaktform, opfølgning, skriftlig afgørelse m.v.
  • Bidrag til at sikre, at borger får den vejledning af sagsbehandler der er behov for, herunder f.eks. også en generel rådgivning om de støttemuligheder der findes.
  • Hjælp borgeren med at fremskaffe de nødvendige oplysninger til brug for behandling af sagen.
  • Husk borger på, at det er muligt at få kopi af de akter, der indgår i sagen. Det kan være med til at skabe et overblik.
  • Vær med til at sikre, at aftaler med sagsbehandler bliver skrevet ned.
  • Tal med sagsbehandler, om det vil være en godt at lave en handleplan.
  • Hjælp borger med at få en frist for, hvor lang sagsbehandlingstid, der forventes.
  • Ved længerevarende sager vær opmærksom på, at borger har oplysningspligt, hvis der er sket ændringer i borgers forhold.
  • Ved mundtligt afslag, bør du sikre at borger får bedt om en skriftlig afgørelse med begrundelse og klagevejledning.
Overskrift:

Skab overblik over sagen – søg om aktindsigt

Tekst:
Borger har ret til løbende at få aktindsigt i sin sag. Formålet med aktindsigten er, at det skal være muligt for borger at følge med i sin sag. Borger har også mulighed for at se de oplysninger, der ligger til grund for den afgørelse, som kommunen træffer.


Som partsrepræsentant har du også mulighed for at søge om aktindsigt. Kommunen vil dog kræve dokumentation i form af en fuldmagt. Det samme gør sig gældende, hvis der er beskikket en værge. Her vil kommunen anmode om kopi af værgebeskikkelsen.
Som bisidder kan du dog ikke få aktindsigt på borgers vegne. Her skal borger selv anmode om aktindsigten.


Aktindsigt søges hos kommunen. Der kan ansøges herom både skriftligt og mundtligt. DUKH anbefaler dog, at I anmoder skriftligt.


Kommunen skal give aktindsigt inden 7 arbejdsdage. Hvis der går længere tid, skal kommunen give meddelelse om det, herunder hvornår borger /partsrepræsentant/ værge kan forvente at få aktindsigt samt årsagen til, at I ikke kan få aktindsigt til tiden.


Når der er bedt om aktindsigt, skal kommunen normalt vente med at træffe afgørelse i borgers sag. Er der allerede truffet en afgørelse, skal kommunen dog som udgangspunkt meddele en ny klagefrist.


DUKH anbefaler dog, at I ikke blot forudsætter at klagefristen udskydes, men er meget opmærksom på klagefristens udløb, så I ikke risikerer at miste klageretten.


Ønsker I at klage over afslag eller begrænsning i aktindsigten, skal I indgive klagen til kommunen. I kan se mere om klage over aktindsigt her (åbner i nyt vindue)

Du kan også læse mere om reglerne for aktindsigt i DUKH´s Praksisnyt nr. 89 – Aktindsigt. 
Overskrift:

Søg vejledning

Tekst:
Du skal som bisidder eller partsrepræsentant være opmærksom på, at kommunen har pligt til at vejlede borger/partsrepræsentant om mulighederne for hjælp. I forbindelse med rådgivningen, skal kommunen også være opmærksom på, om borger har behov for anden form for hjælp og efter andre bestemmelser.


Har du som bisidder eller partsrepræsentant svært ved selv at forstå en afgørelse, eller mangler sparring udover den hjælp du mener kommunen kan tilbyde dig, er du velkommen til at rette henvendelse til DUKH.


Er der behov for generel vejledning vedrørende din rolle eller generelle regler indenfor et bestemt område, rådgiver vi dig gerne uden fuldmagt fra borger.
Hvis der er behov for mere specifik rådgivning f.eks. vedrørende en konkret afgørelse, vil DUKH have behov for både en henvendelse – gerne via kontaktformular fra dig samt en digital fuldmagt fra borger.


I finder kontaktformular og fuldmagt her. (åbner nyt vindue).


Du kan læse mere om kommunens vejledningspligt under FAQ – om et godt sagsforløb (åbner i nyt vindue) samt i DUKH´s Praksisnyt nr. 21 og nr. 66.
Overskrift:

Støtte til partshøring

Tekst:
Du skal være opmærksom på, at borger har mulighed for at se og udtale sig om de oplysninger kommunen har indhentet, inden sagen afgøres. Dette kaldes partshøring og er en mulighed for borger, til at kommentere på den afgørelse kommunen påtænker at træffe og de oplysninger kommunen har inddraget i deres afgørelse.


Kommunen skal partshøre borger i de tilfælde, hvor kommunen må antage, at borger ikke kender de oplysninger, som er grundlaget for kommunens afgørelse. I disse tilfælde, skal kommunen informere borgeren om oplysningerne og give borger mulighed for at udtale sig om oplysningerne.


Du kan læse mere om partshøringsreglerne her: (åbner nyt vindue).
Overskrift:

Støtte til klage

Tekst:
Som bisidder eller partsrepræsentant kan du bidrage til at sikre, at borger ved mundtligt afslag på støtte, får anmodet sagsbehandler om en skriftlig afgørelse med begrundelsen for afslaget samt klagevejledning.


Begrundelsen for afslaget bør i første omgang læses grundigt. Har du som bisidder eller partsrepræsentant svært ved selv at forstå en afgørelse, eller mangler sparring udover den hjælp du mener kommunen kan tilbyde dig, er du velkommen til at rette henvendelse til DUKH. Vær opmærksom på, at DUKH i disse tilfælde har behov for en fuldmagt fra borger for at kunne rådgive dig vedrørende en konkret afgørelse.


Hvis borger ikke er enig i den afgørelse, kommunen eller udbetaling Danmark har truffet, kan borger i de fleste tilfælde klage. Klagevejledning skal fremgå af afgørelsen.


Klagen skal indsendes til den myndighed, der har truffet afgørelsen. Bemærk, at borger skal klage inden 4 uger fra modtagelsen af afgørelsen, ellers mistes klageretten.


Efter modtagelse af klagen har myndigheden pligt til at vurdere afgørelsen igen. Hvis myndigheden vælger at fastholde sin afgørelse, skal myndigheden sende klagen videre til Ankestyrelsen. Ankestyrelsen vil som klageinstans gennemgå afgørelsen og tage stilling til, om myndigheden har fulgt loven og truffet en korrekt afgørelse.


Som bisidder eller partsrepræsentant bør du bidrage til at en eventuel klage bliver saglig og konkret. Det er derfor en god idé at gøre sig nogle overvejelser, før du sammen med borger går i gang med at skrive klagen. Din rolle er fortsat at hjælpe borger med selv at sætte ord på, hvad borger ønsker at klage over. Vær opmærksom på, at borgers ønske ikke nødvendigvis altid er det samme som det du mener borger bør klage over.


Du kan få gode råd til klagen her. (åbner nyt vindue). 
Overskrift:

Tavshedspligt

Tekst:
Bisiddere og partsrepræsentanter har tavshedspligt efter straffelovens regler om tavshedspligt. Tilsidesættelse af reglerne om tavshedspligt kan anmeldes til politiet til strafferetlig påtale.


Tavshedspligt indebærer, at en fortrolig oplysning ikke uberettiget må videregives eller udnyttes.

Heri ligger
  • For det første et forbud mod at videregive fortrolige oplysninger til uvedkommende. Det vil sige, at hvis fortrolige oplysninger fortælles videre til blot en anden person - nærtstående eller ej - så er tavshedspligten brudt,
  • For det andet at fortrolige oplysninger ikke må udnyttes, så man selv eller andre opnår en gevinst.
Derudover kan tavshedspligten tilsidesættes ved manglende handlinger (ved passivitet). Det vil sige, at man skal være påpasselig med de oplysninger man modtager som bisidder eller partsrepræsentant. Dokumenter med følsomme personoplysninger skal opbevares på en forsvarlig måde, så uvedkommende ikke kan få adgang til dem, og mails må ikke sendes usikre. Læs mere herom under Databeskyttelse (GDPR).


Det er dig i rollen som bisidder eller partsrepræsentant, der har ansvaret for, at du ikke bryder reglerne om tavshedspligt. Man er ansvarlig for sig selv og egne handlinger.


Man er omfattet af reglerne om tavshedspligt uanset om, man er blevet oplyst om reglerne, har indgået aftale om dem eller andet. Reglerne om tavshedspligt er heller ikke absolutte. Pligt til videregivelse kan følge af lovgivningen – både for personer og myndigheder.


Endelig bortfalder tavshedspligten ikke med ophør af opgaven som bisidder eller partsrepræsentant. Selvom man ikke er aktiv i rollen som bisidder eller partsrepræsentant, så giver det ikke ret til at bryde tavshedspligten.


Hvilke oplysninger er fortrolige

Tavshedspligt omfatter både mundtlige og skriftlige oplysninger. Det har ingen betydning for tavshedspligten i hvilken form man har modtaget oplysningerne eller hvilke omstændigheder de modtages under.


Afgørende er alene oplysningernes art – om det er en fortrolig oplysning eller ej.


En oplysning er fortrolig, når det er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser.


I forhold til private interesser omfatter tavshedspligten:
  • Oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold, herunder oplysninger om race, religion og hudfarve, om politiske, seksuelle og strafbare forhold, samt oplysninger om helbredsforhold.
  • Oplysninger om foreningsmæssige forhold og væsentlige sociale problemer samt misbrug af nydelsesmidler og lignende vil ligeledes typisk være omfattet af tavshedspligt.
  • Endelig vil oplysninger om familiemæssige forhold, og oplysninger og indtægts- og formueforhold også være omfattet.
  • Og ….
Det er ikke muligt at lave en udtømmende liste over hvilke oplysninger, der er fortrolige.


Om oplysninger er så følsomme, at de skal hemmeligholdes, afhænger nemlig ofte af, i hvilken sammenhæng de fremkommer. En almindelig adresseoplysning vil ofte ikke være fortrolig, men det kan den være, hvis den røber, at en person er indlagt på et psykiatrisk hospital eller er i fængsel. Afgørende er således hvad oplysningen fortæller om personen. I eksemplet fortæller adresseoplysningen noget om helbredsforhold, hvorfor det er brud på tavshedspligt at videregive adresseoplysningen.  
Overskrift:

Databeskyttelse (GDPR)

Tekst:
Enhver har ret til beskyttelse af sine personoplysninger. Det vil side, at alle der modtager og behandler personoplysninger om andre, er forpligtet til at beskytte personoplysningerne – kaldet databeskyttelse. Personlige relationer (familieforhold) eller venskaber er ikke en undtagelse for reglerne.


Reglerne om databeskyttelse omfatter regler om, hvornår du som bisidder eller partsrepræsentant må modtage og behandle personoplysninger, samt hvordan du sikrer dem undervejs.


Databeskyttelse omfatter skriftligt materiale i alle former – således papir – eller elektroniske dokumenter, noter, breve, beskeder osv.


En behandling kan efter databeskyttelsesreglerne omfatte enhver håndtering af personoplysninger, herunder indsamling, registrering, organisering, systematisering, opbevaring, tilpasning eller ændring, genfinding, søgning, brug, formidling eller enhver anden form for overladelse, samstilling eller samkøring, begrænsning, sletning eller tilintetgørelse.


Finder blot en af de nævnte former for håndtering af personoplysninger sted, vil der være tale om en behandling, som er omfattet af databeskyttelsesreglerne.


Som bisidder eller partsrepræsentant skal du derfor være opmærksom på, at du vil være omfattet af reglerne om databeskyttelse, hvis du modtager personoplysninger vedr. en anden i en af de ovenfor nævnte former.
Det vil sige,

  • At der sker behandling i forbindelse med modtagelse af dokumenter og mails vedr. en sag. Gemmes modtagne dokumenter og mails i mere end et par dage, skal de derfor overføres til og gemmes i sikrede systemer – det være sig elektroniske eller fysiske (aflåste enheder).
  • At der sker behandling når afgørelse modtages fra kommunen som partsrepræsentant.
  • At der sker behandling når du har noter om en sag liggende.

I forhold til reglerne om datasikkerhed bør det overvejes, hvorvidt man

  • Som bisidder har eller modtager dokumenter, mails, noter eller andet skriftligt materiale vedr. en sag.
  • Som partsrepræsentant benytter E-Boks som elektronisk arkivering af modtagne dokumenter fra kommunen, og ikke har papirbilag liggende.

Læs mere om databeskyttelse på Datatilsynets hjemmeside. 
Overskrift:

Hvis kommunen underlader at fremsende en afgørelse til en partsrepræsentant

Tekst:
Klagefristen begynder først at løbe fra det tidspunkt, hvor en borger har fået meddelelse om kommunens afgørelse.


Hvis kommunen er bekendt med at en borger har en partsrepræsentant, som repræsenterer hele sagen og ikke kun delvis har været repræsenteret, skal partsrepræsentanten i stedet have tilsendt afgørelsen - eventuelt med kopi til borger.


Hvis dette ikke sker – eller partsrepræsentanten har modtaget afgørelsen senere end borger – regnes klagefristen først fra det tidspunkt, hvor partsrepræsentanten har modtaget meddelelse om afgørelsen.  


Du kan læse mere herom i DUKH´s praksisnyt nr. 31 – ”Hvis kommunen undlader at fremsende en afgørelse til en partsrepræsentant”.
Overskrift:

Kan borger klage - i tilfælde af kommunens afslag på repræsentation af en bestemt bisidder/ partsrepræsentant

Tekst:
Som tidligere nævnt kan en borger på ethvert tidspunkt i forbindelse med behandling af en sag, lade sig repræsentere eller bistå af andre. Dette fremgår af forvaltningslovens § 8.


Retten til at lade sig repræsentere eller bistå af andre kan kun i ganske særlige tilfælde tilsidesættes. Der skal foreligge meget tungtvejende grunde til, at en part nægtes adgang til at lade sig repræsentere eller bistå af andre under sagens behandling. F.eks. fordi vedkommende reelt ikke varetager borgerens interesser.


Der er ikke formel klageadgang for borgeren i tilfælde af, at kommunen vælger at afskære borgers adgang til at lade sig repræsentere eller bistå af en bestemt person.


Borger kan henvende sig til kommunens ledelse – og i sidste ende borgmesteren, hvis borger ikke er tilfreds med kommunens vurdering.


Retten til at lade sig repræsentere eller bistå af andre, er en garantiforskift, som kommunen skal overholde. Hvis en borger uberettiget er blevet nægtet adgang til at lade sig repræsentere eller bistå og dette ville have været af væsentlig betydning for varetagelsen af borgers interesse og sagens opbygning, kan det efter omstændighederne medføre, at kommunens afgørelse bliver ugyldig.


Da afgørelsessager i de fleste tilfælde kan påklages til Ankestyrelsen vil det i forbindelse med en sådan klage være muligt at fremhæve den manglende mulighed for repræsentationen og dermed få Ankestyrelsens vurdering af, hvorvidt kommunens afgørelse i så fald må anses for ugyldig.


Læs mere herom i DUKH´s praksisnyt nr. 49 – Hvad er forskellen på en bisidder og en partsrepræsentant til voksne”. 

Kontakt os

Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet

Jupitervej 1 | 6000 Kolding 
mail@dukh.dksikkerpost@dukh.dk  
CVR: 26643058


fb-iconFacebook


Ring til os

76 30 19 30


Mandag
 09.00-13.00
Tirsdag
 09.00-13.00
Torsdag
 09.00-13.00
Fredag
 09.00-13.00


Tilgængelighedserklæring

Nyhedsmail fra DUKH

Fik du svar på dit spørgsmål?

Luk