Selvhjælp

Navn:

Hvis du vil klage - regler og gode råd

Text:
Hvis du er utilfreds med en afgørelse, selve sagsbehandlingen eller den støtte/hjælp, du modtager, har du mulighed for at klage. Hvem du skal sende klagen til, afhænger af hvad eller hvem, du ønsker at klage over. 
Sub:
FAQ:
Overskrift:

Hvem kan klage?

Tekst:
Det er kun dig der er part i en sag og som afgørelsen er stilet til, der kan klage. Hvis du ønsker at en anden skal klage på dine vegne, skal du give vedkommende en skriftlig fuldmagt.
 
Hvis sagen vedrører en person, der ikke vil være i stand til at give en fuldmagt, vil en beskikket værge kunne klage på personens vegne.


Du kan læse mere herom i DUKH´s praksisnyt nr. 64 om partsbegrebet. 
Overskrift:

Vil du klage over en afgørelse truffet af kommunen eller Udbetaling Danmark?

Tekst:
Hvis du ikke er enig i den afgørelse, din kommune eller Udbetaling Danmark har truffet, kan du i de fleste tilfælde klage. Klagevejledning skal fremgå af afgørelsen.


Din klage skal indsendes til den myndighed der har truffet afgørelsen. Bemærk at din klage skal være modtaget af myndigheden inden fristens udløb ellers mister du din klageret. På det sociale- og beskæftigelsesmæssige område vil klagefristen typisk være 4 uger. Det er dog en god idé at være opmærksom på, hvornår klagefristen udløber.


Efter modtagelse af din klage har myndigheden pligt til at vurdere afgørelsen igen. Hvis myndigheden vælger at fastholde sin afgørelse, skal myndigheden sende klagen videre til Ankestyrelsen. Ankestyrelsen vil som klageinstans gennemgå afgørelsen og tage stilling til, om myndigheden har fulgt loven og truffet en korrekt afgørelse.


Godt at vide inden jeg går i gang med min klage

Der er ingen krav til, hvordan en klage skal se ud. Du kan klage mundtligt og skriftligt. Selvom myndigheden har notatpligt hvis du klager mundtligt, er det en god idé at du beder myndigheden om på skrift, at bekræfte, at din klage er modtaget.
 
DUKH anbefaler, at du sender en skriftlig klage til myndigheden, og beder om en bekræftelse på, at din klage er modtaget.


Før du går i gang med at skrive din klage, bør du gøre dig nogle overvejelser:

  1. Hvad er det konkret, du klager over?
  2. Kender du de oplysninger, myndigheden har inddraget, og som ligger til grund for afgørelsen? Hvis ikke, vil det være en god idé at anmode om aktindsigt i din sag. Formålet med aktindsigt er nemlig, at du skal have mulighed for at følge din sag og se de oplysninger, der ligger til grund for myndighedens afgørelse.
  3. Er der oplysninger/forhold omkring din situation, som du finder væsentlige, men som ikke fremgår af myndighedens afgørelse?
  4. Er der oplysninger i afgørelsen der er forkerte som du ønsker rettet?
  5. En god klage er ikke nødvendigvis en lang klage.


Det er vigtigt at du i din klage kort og præcist beskriver det, du er uenig i og beskriver årsagen til, at du ikke er enig:

  1. Undgå meget lange afsnit/klager.
  2. Inddel klagen i afsnit, f.eks. de samme afsnit/overskrifter som i myndighedens afgørelse eller benyt punktinddeling.
  3. Undgå beskrivelse af følelser og frustrationer.
  4. Beskriv sagligt og konkret.
Hvis du er usikker på, hvordan du skal bygge din klage op, kan du bruge DUKHs generelle skabelon til at klage over en afgørelse. Find skabelonen her, og kopier den tekst, du skal bruge. Sæt den herefter ind i dit dokument eller din mail og skriv dine oplysninger ind.


Du kan også kontakte DUKHs socialfaglige konsulenter, hvis du har behov for yderligere rådgivning eller hjælp i forhold til at formulere din klage.


DUKH´s formål er, at bidrage til at styrke retssikkerheden for mennesker med handicap. Det at have mulighed for at klage, er en del af din retssikkerhed. I DUKH rådgiver vi ofte borgere, der er usikre – både på reglerne og på, hvad klagen skal indeholde.
Overskrift:

Vil du klage over din sagsbehandler?

Tekst:
Det er myndigheden der bestemmer, hvordan det sociale arbejde skal udføres i praksis, og hvem der skal udføre det. Det er såkaldt faktisk forvaltningsvirksomhed.


En klage over den person, der udfører ydelsen, eller personalets udførelse af arbejdsopgaverne kan ikke behandles af en klageinstans.


En klage over personalet kan derimod stiles til f.eks. afdelingslederen og i sidste ende borgmesteren, hvis der er tale om en kommunal sagsbehandler, der er ansat af kommunen. Borgmesteren har det øverste ledelsesmæssige ansvar for alle ansatte i kommunen, og har således det overordnede ansvar for at tilrettelægge arbejdet på en hensigtsmæssig og lovlig måde.


Du har ikke et egentligt krav på at få en ny sagsbehandler, men kommunen bør imødekomme dit ønske, hvis det er velbegrundet, og hvis det er muligt.


Det fremgår af § 4 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, at borgeren skal have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag, og at kommunen skal tilrettelægge sagsbehandlingen på en sådan måde, at borgeren kan udnytte denne mulighed.
Desuden fremgår det af pkt. 56 i retssikkerhedsvejledningen, at de personlige relationer mellem borgeren og dennes sagsbehandler kan betyde meget for en tillidsfuld dialog. Kommunen bør være opmærksom på, om der mellem borgeren og sagsbehandleren er skabt en tillidsfuld dialog. Kommunen bør derfor, når det er muligt, og borgerens ønske er velbegrundet, være imødekommende overfor en anmodning om at få en anden sagsbehandler.


DUKH opfordrer til dialog. Ved samarbejdsvanskeligheder bør det derfor overvejes at inddrage f.eks. nærmeste leder eller borgerrådgiver, hvis der findes en sådan, inden du klager.


Er dette ikke en mulighed kan der indgives en klage til myndigheden.


Godt at vide inden jeg går i gang med min klage

Der er ingen krav til, hvordan en klage skal se ud. Du kan klage mundtligt og skriftligt. Selvom myndigheden har notatpligt hvis du klager mundtligt, er det en god idé at du beder myndigheden om på skrift, at bekræfte, at din klage er modtaget.
 
DUKH anbefaler, at du sender en skriftlig klage til myndigheden, og beder om en bekræftelse på at din klage er modtaget.
Før du går i gang med din klage, bør du gøre dig nogle overvejelser.
  1. Hvad er det konkret, du klager over?
  2. Kender du de oplysninger, myndigheden har inddraget, og som ligger til grund for afgørelsen? Hvis ikke, vil det være en god idé at anmode om aktindsigt i din sag. Formålet med aktindsigt er nemlig, at du skal have mulighed for at følge din sag og se de oplysninger, der ligger til grund for myndighedens afgørelse.
  3. Er der oplysninger/forhold omkring din situation, som du finder væsentlige, men som ikke fremgår af myndighedens afgørelse?
  4. Er der oplysninger i afgørelsen der er forkerte som du ønsker rettet?
  5. En god klage er ikke nødvendigvis en lang klage.


Det er vigtigt at du i din klage kort og præcist beskriver det, du klager over:

  1. Hvad er det konkret du klager over?
  2. Undgå meget lange afsnit/klager.
  3. Inddel klagen i afsnit eller benyt punktinddeling.
  4. Beskriv sagligt og konkret.

Hvis du er usikker på, hvordan du skal bygge din klage op, kan du bruge DUKHs generelle skabelon til at klage over en afgørelse. Find skabelonen her, og kopier den tekst, du skal bruge. Sæt den herefter ind i dit dokument eller din mail og skriv dine oplysninger ind.


Du kan også kontakte DUKHs socialfaglige konsulenter, hvis du har behov for yderligere rådgivning eller hjælp i forhold til din klage.


DUKH´s formål er, at bidrage til at styrke retssikkerheden for mennesker med handicap. Det at have mulighed for at klage, er en del af din retssikkerhed. I DUKH rådgiver vi ofte borgere, der er usikre – både på reglerne og på, hvad klagen skal indeholde. 

Overskrift:

Vil du klage over en serviceydelse (din hjemmehjælp, din socialpædagogiske støtte o.lign.)?

Tekst:
Det er kommunen der bestemmer, hvordan det sociale arbejde skal udføres i praksis, hvem der skal udføre det, og hvordan det skal udføres. Det er såkaldt faktisk forvaltningsvirksomhed.

En klage over en kommunal serviceydelse, eller den person der udfører ydelsen, kan ikke behandles af en klageinstans.

En klage over personalet kan derimod stiles til f.eks. afdelingslederen og i sidste ende borgmesteren. Hjemmehjælperen, den socialpædagogiske støtte mv. er administrative medarbejdere ansat af kommunen. Borgmesteren har det øverste ledelsesmæssige ansvar for alle ansatte i kommunen, og har således det overordnede ansvar for at tilrettelægge arbejdet på en hensigtsmæssig og lovlig måde.

Borgerne skal dog inddrages og have medindflydelse. Derudover skal kommunen tilrettelægge behandlingen af sagerne på en sådan måde, at borgeren kan udnytte denne mulighed. Men det er kommunen der bestemmer, hvem der skal udføre hjælpen og hvordan den skal udføres.


Udgangspunktet er derfor at en klage over en kommunal serviceydelse, eller den person der udfører hjælpen, kan ikke behandles af en klageinstans. Dvs. at du ikke kan få behandlet din klage i Ankestyrelsen, når du klager over sagsbehandlingen.

Der er forskellige steder i serviceloven givet nogle rettigheder om frit valg m.v., som begrænser kommunes ret til at bestemme, hvem der skal udføre det konkrete sociale arbejde. Derudover har Ankestyrelsen åbnet lidt op for, at en kommunal afgørelse af særlig indgribende karakter i visse tilfælde alligevel godt kan klages til Ankestyrelsen.

Du kan læse mere herom i DUKH´s praksisnyt nr. 38 – Faktisk forvaltningsvirksomhed.
Overskrift:

Vil du klage over folkeskoleområdet, specialundervisning m.v.?

Tekst:

Efter folkeskoleloven kan der ikke klages til Klagenævnet for Specialundervisning, når skolelederen har truffet afgørelse inden for rammerne af, hvad kommunalbestyrelsen/ skolebestyrelsen har fastsat. Dette gælder f.eks. skolelederens afgørelse om tildeling af supplerende undervisning eller anden faglig støtte til skolens elever.


Som forældre kan du dog klage til kommunalbestyrelsen, hvis du mener at skolelederen har truffet en afgørelse, der er i strid med de rammer, der er fastlagt af kommunalbestyrelsen eller skolebestyrelsen. Du kan også klage over skolelederens afgørelser til skolelederen selv.


Elever i børnehaveklassen og i 1.-3. klasse, der har mindre end 18 undervisningstimer ugentligt, kan dog få afgørelser om supplerende undervisning og anden faglig støtte indbragt for Klagenævnet for Specialundervisning, hvis elevens undervisning kun kan gennemføres med denne støtte i den overvejende del af undervisningen.


Hvis du som forældre vurderer, at dit barn har brug for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i et omfang af mindst 9 ugentlige timer á 60 min., er der også mulighed for at klage over afslag på henvisning til specialundervisning til Klagenævnet for Specialundervisning.


Du kan læse mere herom i DUKH’s praksisnyt nr. 57: Hvem træffer afgørelser om supplerende undervisning, specialundervisning m.v. i folkeskolen, og hvilke klagemuligheder er der? 

Samt i FAQ: Afgørelse om udmåling af støttetimer i folkeskolen og klagemuligheder. 

Overskrift:

Vil du klage over en sag om aktindsigt, rådgivning og vejledning, udlevering af oplysninger, tilsidesættelse af tavshedspligten m.v.?

Tekst:
Formalitetsklager drejer sig om en myndigheds tilsidesættelse af regler for sagsbehandlingen.
Formalitetsklager kan som hovedregel først indgives, når der foreligger en afgørelse i din sag. Undtagelsen er klage over aktindsigt, hvor der kan klages, selv om der ikke er truffet afgørelse i sagen.

Klage over aktindsigt

På det sociale- og beskæftigelsesmæssige område kan afslag på aktindsigt, eller indskrænkninger i aktindsigten, særskilt indgives til Ankestyrelsen. Der findes ingen klagefrist for klager vedrørende aktindsigt.


Spørgsmål om aktindsigt kan således påklages uden at der er behov for at afvente en egentlig myndighedsafgørelse.
Klage over afslag eller begrænsning i aktindsigten, skal indgives til den myndighed, der klages over.


Klage over udlevering af oplysninger

Hvis en myndighed uden lovhjemmel har udleveret oplysninger til en anden myndighed, kan der klages over dette til Ankestyrelsen, hvis der i øvrigt er truffet en afgørelse, der kan bringes for Ankestyrelsen.


Nægtelse af rådgivning og vejledning

Rådgivning og vejledning på det sociale- og beskæftigelsesmæssige område, er en ydelse, der kan klages over til Ankestyrelsen. Dog KUN hvis myndigheden har truffet afgørelse om, at denne nægter rådgivning og vejledning. Eller i de tilfælde, hvor rådgivningen eller vejledningen ikke har fundet sted i så lang en periode, at det kan sidestilles med en nægtelse.


Ellers følger det af retssikkerhedsloven, at det kun er afgørelser, der kan klages over til Ankestyrelsen, jf. lovens § 60, stk. 1.


Mangelfuld rådgivning og vejledning

Hvis der er givet rådgivning og vejledning, men du mener, at den var mangelfuld eller utilstrækkelig, kan Ankestyrelsen ikke behandle en selvstændig klage over dette. Du har dog mulighed for at klage over den afgørelse, som myndigheden har truffet og Ankestyrelsen kan i sin behandling af denne klage tage i betragtning, om myndigheden har givet en fyldestgørende og tilstrækkelig rådgivning og vejledning. Herunder om myndigheden bør stille dig, som om du fra begyndelsen havde fået tilstrækkelig vejledning og derfor handlet efter dette. Du kan på denne baggrund muligvis modtage hjælp med tilbagevirkende kraft i tilfælde, hvor det ellers ikke var muligt.


Se afgørelse fra Ankestyrelsen principafgørelse 166-12, hvor det blev fastslået, at som følge af de almindelige forvaltningsretlige principper medførte den manglende vejledning, at borgeren skulle stilles på den samme måde, som en ordentlig vejledning ville have medført.


Tilsidesættelse af tavshedspligten

Hvis du oplever at fortrolige oplysninger fra din sag ved kommunen, er videregivet til for eksempel en uvedkommende privatperson eller myndighed, kan der være tale om tilsidesættelse af tavshedspligten.


Tilsidesættelse af reglerne om tavshedspligt, kan anmeldes til politiet til strafferetlig påtale.

Tilsidesætter en kommunalt ansat sin tavshedspligt, så tilsidesætter den offentligt ansatte regler i forvaltningsloven og i straffeloven.

 
En offentligt ansat, som overtræder sin tavshedspligt, kan derfor blive mødt med ansættelsesretlige reaktioner, dvs. påtale, advarsel, om flytning til andet arbejde eller afskedigelse. I grovere tilfælde vil uberettiget videregivelse eller udnyttelse af fortrolige oplysninger også kunne anmeldes til politiet til strafferetlig påtale.


Klager over tilsidesættelse af tavshedspligt sendes til borgmesteren, der har det ledelsesmæssige ansvar for alle ansatte i kommunen.


Hvis der opleves sikkerhedsbrud vedr. personoplysninger (brud på GDPR-reglerne)

Hvis du har fundet ud af, at dine oplysninger har været omfattet af et brud på persondatasikkerheden, bør du i første omgang henvende dig til den ansvarlige offentlige myndighed for at afklare, hvad der er gjort for at begrænse eventuelle skader. Hvis du herefter fortsat er utilfreds med de foranstaltninger, som er udført, kan du klage til Datatilsynet.


Hvis du ved en fejl har modtaget personoplysninger om andre, kan der være tale om et brud på persondatasikkerheden. Hvis du er usikker på, om myndigheden som du har modtaget oplysningerne fra, er bekendt med, at der kan være tale om et brud på persondatasikkerheden, anbefaler Datatilsynet, at du gør myndigheden opmærksom på det. Det er myndighedens ansvar at anmelde et sikkerhedsbrud til Datatilsynet. Du har desuden ikke mulighed for at klage over den pågældende behandling af personoplysningerne til Datatilsynet, idet personoplysningerne ikke relaterer sig til dig.
Du kan klage over behandling af oplysninger om dig selv, og ikke om andre.


Datatilsynet fører tilsyn med, at offentlige myndigheder, private virksomheder mv. behandler personoplysningerne i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne.


Hvis du mener, at der er sket behandling af dine personoplysninger i strid med databeskyttelsesreglerne, kan du klage til Datatilsynet.


Læs mere om sikkerhedsbrud hos Datatilsynet (link åbner i nyt vindue)
Overskrift:

Kan man klage over kommunens lægekonsulent eller sundhedskoordinatoren?

Tekst:

Lægekonsulenten

Da lægekonsulenten er en administrativ medarbejder ansat af kommunen, kan du klage til borgmesteren, der har det ledelsesmæssige ansvar for alle ansatte i kommunen.


Du kan læse mere i Ankestyrelsens principafgørelse D-28-05. 


Sundhedskoordinatoren

Sundhedskoordinatoren er ikke ansat af kommunen, men tilknyttet regionen.


Klager over sundhedskoordinatorens virke kan relatere sig til både dennes funktion i rehabiliteringsteamet og til sundhedskoordinatorens opgaveførelse i den kliniske funktion.


Forud for en klage over sundhedskoordinatoren kan det være en god idé at kontakte regionens patientvejledere for yderligere vejledning.


Faglige klager over sundhedskoordinatoren
I rehabiliteringsteamet er det sundhedskoordinatorens opgave at bidrage med sundhedsfaglig rådgivning om borgernes muligheder for arbejde eller uddannelse i løbende sager. Sundhedskoordinatoren kan ikke foretage undersøgelser eller behandling efter sundhedslovgivningen, og kan ikke ændre eller stille nye diagnoser, jf. bekendtgørelsens § 12.


Koordinatoren indgår med andre ord ikke i et læge/patientforhold i forhold til den person, hvis sag behandles i teamet, hvilket betyder, at der ikke i sundhedslovgivningen er hjemmel til at klage over sundhedskoordinatorens rådgivning og vurderinger i det sundhedsfaglige klagesystem f.eks. via Styrelsen for Patientsikkerhed.


Klager over klinisk funktion
Kommunen kan i henhold til bekendtgørelsens § 13, anmode klinisk funktion om en vurdering af borgerens helbredssituation i forhold til mulighederne for arbejde eller uddannelse mv, i sager, som skal behandles i rehabiliteringsteamet. Som et led i vurderingen, kan klinisk funktion i særlige tilfælde foretage billeddiagnostik, blodprøver eller funktionsundersøgelser, når det er nødvendigt for vurderingen af borgerens helbredsforhold. Her er der tale om decideret lægefaglig virksomhed, og bekendtgørelsen fastslår derfor også, at sundhedsfaglig behandling sker efter reglerne i sundhedsloven. Dette betyder, at klager over sundhedskoordinatorens faglige virke i den kliniske funktion kan indbringes for Styrelsen for Patientsikkerhed.


Andre typer klager
Der kan også være andre forhold end lægefaglige, der kan begrunde en borgers ønske om at klage. Der kan f.eks. være tale om adfærdsklager, manglende kompetencer o.l. Der er tale om forhold omkring løsning af opgaven og forventningerne hertil, hvilket knytter sig til sundhedskoordinatorens ansættelsesforhold. Klager over sådanne forhold skal normalt rettes til ansættelsesmyndigheden eller den, der har instruktionsbeføjelse over sundhedskoordinatoren. Endelig indgår sundhedskoordinatoren som en del af rehabiliteringsteamet, og hvis teamet inklusive sundhedskoordinatoren tilsidesætter f.eks. forvaltningsloven, offentlighedsloven mv. skal klagen rettes til den konkrete tilsynsmyndighed.
Overskrift:

Klagevejledning skal fremgå af afgørelsen

Tekst:

Ved manglende meddelelse af klagevejledning forlænges klagefristen. Klagefristen begynder først fra det tidspunkt, hvor korrekt klagevejledning er modtaget.


Du kan læse mere herom i DUKH´s praksisnyt nr. 39 – Overskridelse af klagefrist samt DUKH´s praksisnyt nr. 63 – ”Klagevejledning i afgørelsessager”. 

Overskrift:

Når klagen indgives for sent

Tekst:
Det er Ankestyrelsen, der træffer afgørelse om en klage kan behandles eller ej, hvis klagefristen ikke overholdes.


Når myndigheden vurderer, at klagefristen ikke er overholdt, skal kommunen straks sende klagen og sagens akter til Ankestyrelsen. Det betyder også, at myndigheden ikke kan genvurdere sagen.


Ankestyrelsen vurderer herefter, om klagefristen er overholdt eller om der er mulighed for dispensation. Det er således Ankestyrelsen der træffer afgørelse om en klage kan behandles eller ej.


Hvis Ankestyrelsen vurderer, at fristen er overholdt, sendes sagen tilbage til myndigheden. Herefter skal myndigheden genvurdere afgørelsen på baggrund af klagen.  Du kan læse mere herom i DUKH´s praksisnyt nr. 39 – Overskridelse af klagefrist. 
Overskrift:

Genvurdering af en afgørelsessag

Tekst:

Det gælder for klager over afgørelser efter den sociale lovgivning samt lovgivningen på beskæftigelsesområdet, at klagen skal indgives til den myndighed, der har truffet afgørelsen.


Når klagen skal indgives til den myndighed, som har truffet afgørelsen skyldes det, at myndigheden skal have mulighed for at genvurdere sin afgørelse. Fastholdes afgørelsen, sendes sagen videre til Ankestyrelsen.


En afgørelse skal som hovedregel genvurderes inden 4 uger efter, at klagen er modtaget. Klager skal have besked, hvis myndigheden ikke kan færdiggøre genvurderingen inden for fristen på 4 uger.


Hvis kommunen overskrider genvurderingsfristen, kan klager henvende sig til Ombudsmanden eller Tilsynet, som begge fører tilsyn med, at kommunerne overholder lovgivningen, men da sagsbehandlingstiden ved begge instanser er lang, er der reelt ingen sanktionsmuligheder.


Bemærk at der findes visse undtagelser til reglen om 4 ugers genvurderingsfrist.

Du kan læse mere herom i DUKH´s praksisnyt nr. 50 – Genvurdering i klagesager. 

Overskrift:

Mulighed for aktindsigt for at få et overblik over din sag

Tekst:
Du har ret til løbende at få aktindsigt i din sag. Formålet med aktindsigten er, at du skal have mulighed for at følge med i din sag. Du har også mulighed for at se de oplysninger, der ligger til grund for den afgørelse, som myndigheden træffer.


Hvis du lader dig repræsentere i form af en fuldmagt, har repræsentanten også mulighed for at søge om aktindsigt. Myndigheden vil dog kræve dokumentation i form af en kopi af fuldmagten. Det samme gør sig gældende såfremt der er beskikket en værge.
 
En bisidder kan dog ikke få aktindsigt på dine vegne.


Aktindsigt søges hos den myndighed, du ønsker oplysninger fra. Du kan kontakte myndigheden både skriftligt og mundtligt. DUKH anbefaler dog, at du anmoder skriftligt.


Myndigheden skal give dig aktindsigt inden 7 arbejdsdage. Hvis der går længere tid, skal du have meddelelse om det, herunder hvornår du kan forvente at få aktindsigt samt årsagen til at du ikke kan få aktindsigt til tiden.


Når du har bedt om aktindsigt, skal myndigheden normalt vente med at træffe afgørelse i sagen. Myndigheden skal dog give meddelelse om den nye klagefrist.


DUKH anbefaler, at du meget er opmærksom på klagefristens udløb og ikke blot forudsætter at klagefristen udskydes.


Du kan læse mere herom i DUKH´s praksisnyt nr. 89 - Aktindsigt
Overskrift:

Har jeg ret til ydelsen eller tilbuddet imens klagen behandles

Tekst:
Som hovedregel har en klage over en afgørelse ikke opsættende virkning.


Opsættende virkning, betyder, at kommunens afgørelse sættes i bero, fordi der klages. Det betyder, at når en klage har opsættende virkning, gælder myndighedens afgørelse ikke, før klagen er færdigbehandlet af Ankestyrelsen.


I langt de fleste situationer har en klage IKKE opsættende virkning. Det vil sige at myndighedens afgørelse gælder, selvom der klages.                              

Læs mere herom i praksisnyt nr. 28 om opsættende virkning. 
Overskrift:

Ankestyrelsens behandling af din sag

Tekst:

Hvis kommunen fastholder deres afgørelse, sender kommunen selv din klage videre til Ankestyrelsen.


Når Ankestyrelsen har modtaget din klage, sender de dig en skriftlig bekræftelse på, at de har modtaget den.


Du kan her se en oversigt over hvordan Ankestyrelsen behandler din sag (åbner i nyt vindue)

Du kan her se en lille film om hvordan Ankestyrelsen behandler din sag (åbner i nyt vindue)


Du kan og læse mere sager der bliver hjemvist fra Ankestyrelsen i DUKH´s praksisnyt nr. 10 om ”Hjemvisning”.

Overskrift:

Andre klagemuligheder

Tekst:

Udover de tidligere nævnte klagemuligheder findes der forskellige andre muligheder for at påklage sin sag. I DUKH´s praksisnyt nr. 74 Klagemuligheder indenfor socialområdet.


DUKH´s praksisnyt nr. 74: ”Klagemuligheder indenfor socialområdet”

Overskrift:

Kan et vejledningsforløb efter servicelovens § 11, stk. 3. påklages?

Tekst:

Det følger af § 166 i serviceloven, at der kan klages over afgørelser efter serviceloven, medmindre andet er fastsat. Konsulentbistand efter § 11 stk. 3 betragtes imidlertid ikke som en afgørelse, hvorfor der ikke er klageadgang. Det følger af børn og unge-vejledningens pkt. 39: "Der træffes ikke afgørelse om konsulentbistand efter den forslåede § 11 stk. 3, og dermed er der heller ikke adgang til at klage over tilbuddet."


Hvis sagen alligevel påklages, er det Ankestyrelsen (og ikke kommunen), der afgør, om sagen kan behandles. Dvs. du kan bede kommunen om at sende sagen videre til Ankestyrelsen, men her vil man højst sandsynligt i dit tilfælde afvise sagen, fordi der som nævnt ikke er klageadgang efter § 11, stk. 3.


Når en kommune tilbyder konsulentbistand efter § 11, stk. 3, er det kommunen, der beslutter indholdet af, hvilken konkret bistand der skal gives.


Andre muligheder for støtte til vejledning

Men du skal være opmærksom på, at der ud over § 11, stk. 3 findes andre muligheder for støtte til vejledning i lovgivningen. Kommunen er bl.a. efter § 11, stk. 7 i serviceloven forpligtet til at tilbyde rådgivning, undersøgelse og behandling af børn og unge med adfærdsvanskeligheder eller nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne samt deres familier. Kommunen træffer afgørelse om støtte efter § 11, stk. 7, hvorfor der er klageadgang efter denne bestemmelse.


Det følger desuden af § 5 i retssikkerhedsloven, at kommunen har pligt til at behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle muligheder, hvilket betyder, at kommunen også skal vurdere, om der kan være grundlag for at yde rådgivning efter § 11, stk. 7.

Kontakt os

Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet

Jupitervej 1 | 6000 Kolding 
mail@dukh.dksikkerpost@dukh.dk  
CVR: 26643058


fb-iconFacebook


Ring til os

76 30 19 30
OBS. Grundet skærpede Corona-restriktioner, sidder DUKHs konsulenter hjemme og tager imod opkald. Telefonnumrene vil mandag, tirsdag, torsdag og fredag fremgå af vores hjemmeside forside under Ring til DUKH på forsiden.


Mandag
 09.00-13.00
Tirsdag
 09.00-13.00
Torsdag
 09.00-13.00
Fredag
 09.00-13.00


Tilgængelighedserklæring

Nyhedsmail fra DUKH

Fik du svar på dit spørgsmål?

Luk