Selvhjælp

Navn:

Førtidspension efter 2003

Text:
Du kan her finde svar på en række af de spørgsmål, som vi ofte møder i vores rådgivning  i forhold til sager om førtidspension.
Sub:
FAQ:
Overskrift:

Betingelser for førtidspension - behandling af førtidspension på to måder

Tekst:

Førtidspension kan jf. pensionslovens § 16 tilkendes personer i alderen:


  • 40 år til folkepensionsalderen hvis arbejdsevnen er varigt nedsat og - nedsættelsen er af et sådant omfang, at borgeren ikke kan blive selvforsørgende uanset mulighederne for støtte f. eks ansættelse i fleksjob.
  • 18 år til 39 år: Som udgangspunkt kan personer under 40 år ikke få førtidspension, med mindre det ud over ovenstående, også -er dokumenteret at arbejdsevnen ikke kan forbedres eller -det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres.

Behandling af førtidspension på to måder:

  1. Kommunen skal behandle en henvendelse om førtidspension ud fra alle de muligheder for støtte, der er i lovgivningen. Din arbejdsevne skal vurderes. Kommunen skal i samarbejde med dig sørge for, at din arbejdsevne bliver belyst lægeligt og afprøvet i praksis i form af arbejdsprøvning. Først når kommunen vurderer, at der er tilstrækkeligt dokumentation for arbejdsevnen, afgør kommunen om førtidspensionssagen skal rejses (se evt. pensionslovens § 17, stk. 1 og § 18).
  2. Du har også mulighed for selv at rejse pensionssagen på det, man kalder det foreliggende grundlag. Det betyder, at kommunen træffer afgørelse om, hvorvidt du opfylder betingelserne for førtidspension ud fra de oplysninger, der allerede foreligger i sagen. Kommunen indhenter f. eks ikke yderligere lægelige oplysninger, og din arbejdsevne bliver ikke yderligere belyst i form af arbejdsprøvning. Du skal her være opmærksom på, at det med få undtagelser er en betingelse for tilkendelse af førtidspension, at arbejdsevnen er afprøvet og beskrevet i praksis via en arbejdsprøvning (se evt. pensionslovens § 17, stk. 2).

Når pensionssagen er rejst, skal kommunen efter pensionslovens § 21 senest tre måneder efter træffe afgørelse om, hvorvidt du opfylder betingelserne for førtidspension.


I begge situationer (1 og 2) træffer kommunen afgørelsen om førtidspension på baggrund af del 1 – den forberedende del - af en såkaldt rehabiliteringsplan. Alle sager skal som hovedregel forelægges rehabiliteringsteamet, som vurderer sagen og indstiller til afgørelse. Der findes dog enkelte undtagelser hertil, hvor det er uden for enhver tvivl, at ansøgeren ikke opfylder betingelserne for tilkendelse af førtidspension og i sager, hvor det er åbenbart, at der skal tilkendes førtidspension. 


Overskrift:

Er der noget, der hedder midlertidig førtidspension?

Tekst:

Som udgangspunkt er førtidspension en varig ydelse i modsætning til sygedagpenge og kontanthjælp. Førtidspension får du med andre ord, når din arbejdsevne er varig nedsat til en ubetydelighed, og ikke kan udnyttes f.eks. i et fleksjob. Det er i princippet meningen, at man skal modtage ydelsen resten af livet.


Der er dog mulighed for i loven, at kommunen i ganske særlige tilfælde kan tilkende borgeren en førtidspension, hvor man senere skal vurdere, om arbejdsevnen via behandling alligevel kan forbedres. Vejledning til førtidspension nævner eksemplet med unge, som har en sygdom, hvor man ikke helt kan udelukke behandlingsmuligheder på sigt. Der skal dog være tale om personer med sygdomme, som gør, at de kan ikke kan varetage et arbejde indenfor en overskuelig fremtid på omkring 5 år.


Det fremgår af lov om social pension § 20 stk. 1:

”Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om tilkendelse af førtidspension, når det efter en samlet faglig vurdering af de foreliggende oplysninger må anses for dokumenteret, at en person ikke kan blive selvforsørgende, jf. § 16. Kommunalbestyrelsen kan samtidig beslutte, at en sag skal genoptages til vurdering på et senere fastsat tidspunkt”.


Men førtidspensionen er ikke som sådan midlertidig - det er bare besluttet, at den skal tages op til vurdering en gang i fremtiden.


Du kan læse mere i vejledning til førtidspensionsloven - vær opmærksom på punkterne 11 og 31 samt afgørelse fra Ankestyrelsen 119-13

Overskrift:

Førtidspension og genoptagelsesdato

Tekst:

Hvis kommunen ved tilkendelsen af din førtidspension har truffet afgørelse om, at sagen skal vurderes igen på et senere tidspunkt, skal dette tidspunkt fremgå af afgørelsen.


Langt de fleste afgørelser om førtidspension bliver truffet, uden at der er behov for at fastsætte en genoptagelsesdato. Hvis kommunen træffer afgørelse om genoptagelse, skal borgeren oplyses om klagemuligheden.


Førtidspension kan blive frakendt

For alle førtidspensionister gælder dog, at man til hver en tid skal opfylde betingelserne for at modtage førtidspension. Det betyder, at hvis det imod al forventning alligevel viser sig, at arbejdsevnen er bedret væsentlig, så man f.eks. kan blive selvforsørgende i et fleksjob, har kommunen mulighed for at træffe afgørelse om frakendelse af førtidspensionen. Der vil i et sådan tilfælde være tale om en ny afgørelse, som der kan klages over.


Ovenstående fremgår af bekendtgørelse nr. 2238 af 29/12 2020 om social pension: Stk. 3. En sag om genoptagelse af en førtidspensionssag anses for påbegyndt den dato, der er fastsat i kommunalbestyrelsens afgørelse om tilkendelse af førtidspension, jf. lovens § 20, stk. 1, eller den dato hvor der træffes afgørelse om genoptagelse af en sag.


Af pensionslovens § 44 fremgår det at: 

Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om frakendelse af førtidspension, hvis der er sket en væsentlig forbedring af arbejdsevnen, som medfører, at pensionisten vedvarende kan være selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde. I den forbindelse træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om, hvorvidt pensionen skal bevares i indtil 3 måneder efter det tidspunkt, fra hvilket frakendelse efter 1. pkt. kan ske. 

Stk. 2. Pensionisten kan selv rejse sag om frakendelse af pension. 

Stk. 3. Efter det fyldte 60. år kan pension uden pensionistens samtykke ikke frakendes.

Overskrift:

Hvilke pensionssager skal ikke forelægges kommunens rehabiliteringsteam?

Tekst:

Der er nogle undtagelser for visse typer af førtidspensionssager, som ikke skal forelægges kommunens rehabiliteringsteam. Der er tale om de sager, hvor der ikke er tvivl om sagens udfald. Der er tale om to typer af sager.


Pensionsloven § 18, stk 2

Sager hvor kommunen konkret vurderer, at det er åbenbart formålsløst at udvikle på arbejdsevnen – ”åbenbare sager”.


Af vejledningen fremgår følgende kriterier om de ”åbenbare sager”:

  • Evnen til at varetage almindelig dagligdags aktiviteter er meget svært nedsat i et omfang, hvor støtteforanstaltninger af praktisk, social eller plejekarakter allerede er iværksat i fornødent omfang. Det vurderes, at yderligere støtte ikke kan forbedre funktionsevnen.
  • Helbredsforholdene er i sig selv tilstrækkelige til at forklare borgerens nedsatte funktionsevne.
  • Der foreligger en klar diagnose, relevant behandling er gennemført, og prognosen er sikker.
  • Prognosen indebærer, at funktionsevnen og dermed arbejdsevnen ikke kan udvikles gennem behandling eller træning.

Som ikke udtømmende eksempler nævner vejledningen to kategorier:

De tidlige skader kan fx være:

  • alvorlige kromosomale lidelser som fx Downs syndrom,
  • alvorlige fødselsskader som fx svær cerebral parese (spastisk lammelse),
  • følger efter alvorlige infektioner i centralnervesystemet som fx herpes encephalitis (hjernebetændelse), eller
  • svære gennemgribende udviklingsforstyrrelser som fx infantil autisme.

De erhvervede tilstande kan f.eks. være:

  • følger af hjernetraumer,
  • følger efter alvorlige neuroinfektioner som fx meningitis eller encephalitis (alvorlige infektioner i hjernehinder eller i hjernen),
  • følger efter svære forstyrrelser i hjernens kredsløb som fx hjerneblødning, neurodegenerative lidelser (hurtigt fremskridende lidelser i nervesystemet) som fx amyotrofisk lateralsklerose (rygmarvslidelse med fremskridende muskelsvind og lammelse),
  • uhelbredelige kræftlidelser, hvor kun lindrende behandling er tilbage, eller
  • svære behandlingsresistente psykiske sygdomme, fx ved vedvarende psykotiske symptomer.

Sundhedskoordinatoren skal vurdere alle ”åbenbare sager” (dog ikke terminalt syge – døende), hvorefter kommunen skal vurdere om der skal træffes afgørelse om at sagen overgår til behandling efter reglerne for førtidspension eller om sagen skal forelægges rehabiliteringsteamet


Pensionsloven § 17, stk 2

Sager, hvor borgeren har søgt førtidspension på det foreliggende grundlag og kommunen konkret vurderer, at der ikke er tvivl om, at borgeren ikke opfylder betingelserne for førtidspension.


Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår følgende:

”..det kan fx være tilfældet i sager, hvor der ikke er den nødvendige dokumentation i sagen, til at kommunen kan vurdere personens helbred eller arbejdsevne, eller sager hvor personen er tilstrækkelig udredt, men hvor sagens oplysninger dokumenterer, at borgerens arbejdsevne ikke er nedsat i en sådan grad, at der kan tilkendes førtidspension..”


Ankestyrelsen har med udsendelse af principafgørelse 40-17 præciseret følgende:

  • Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har kompetence til at behandle en klage over, at kommunen har behandlet sagen om førtidspension uden forudgående forelæggelse for rehabiliteringsteamet. Spørgsmålet om den manglende forelæggelse for rehabiliteringsteamet er en del af afgørelsen om, at sagen overgår til behandling efter reglerne om førtidspension.
  • Kommunen skal i afgørelsen præcisere, at overgangen af sagen på det foreliggende dokumentationsgrundlag til behandling efter reglerne om førtidspension er sket uden forudgående forelæggelse for rehabiliteringsteamet.
  • Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har ikke pligt til af egen drift at efterprøve kommunens afgørelse om, at sagen var blevet behandlet uden forudgående forelæggelse for rehabiliteringsteamet, hvis borgeren ikke har klaget ikke over dette forhold, og der i øvrigt ikke er åbenbare sagsbehandlingsfejl i den forbindelse.

Generelt

  • Kommunen kan vælge at forelægge pensionssagen for rehabiliteringsteamet også i ovenstående situationer.
  • Er der i sagens forløb tvivl om sagens udfald, skal sagen som hidtil forelægges rehabiliteringsteamet, inden der træffes afgørelse om sagens overgang til behandling efter reglerne for førtidspension.
  • Hvorvidt ovenstående sager skal forelægges rehabiliteringsteamet er en faglig vurdering og et led i sagsbehandlingen og der er derfor ikke tale omen afgørelse der kan påklages.
  • Vær opmærksom på, at alle sager fortsat træffes på baggrund af rehabiliteringsplanen del 1.

Læs evt. mere om rehabiliteringsteams og plan i Bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.

Overskrift:

Må kommunen give afslag på førtidspension, fordi man ikke har været i et ressourceforløb?

Tekst:

Det fremgår af pensionslovens § 16, at arbejdsevnen skal være varigt nedsat, og at alle muligheder for selvforsørgelse skal være vurderet udtømt, herunder også fleksjob og ressourceforløb, før en borger kan bevilges førtidspension.


Det betyder ikke, at du nødvendigvis skal have været i et fleksjob eller i et ressourceforløb for at blive tilkendt førtidspension, men kommunen skal have så meget dokumentation, at man kan vurdere mulighederne som værende udtømte.


Kravet om dokumentation betyder, at kommunen skal sikre, at eksempelvis ressourceforløb iværksættes i de sager, hvor det er relevant. Udgangspunktet er, at en borger som udgangspunkt skal have deltaget i mindst ét ressourceforløb, før der kan tilkendes førtidspension. Kommunen skal dog tilkende førtidspension, selvom der ikke er gennemført et ressourceforløb, hvis det er dokumenteret, eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres.


Et ressourceforløb er derfor relevant, når der er et udviklingsperspektiv i forhold til personens arbejdsevne. Er det dokumenteret, eller er det på grund af særlige forhold helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres ved deltagelse i et ressourceforløb, skal et ressourceforløb ikke iværksættes. 

Ressourceforløb skal kun iværksættes, når der kan peges på indsatser, hvor der er en realistisk forventning om, at borgeren kan drage nytte af indsatsen og på sigt forbedre sin situation og blive i stand til at deltage på arbejdsmarkedet, fx i et fleksjob. Læs evt. mere herom i Ankestyrelsens principafgørelse 37-19.



Hvis du er uenig i denne vurdering, kan afgørelsen påklages til Ankestyrelsen, som tager stilling til, hvorvidt afgørelsen er korrekt.

Overskrift:

Seniorpension – er det en ny form for pension?

Tekst:

Seniorpension er en helbredsbetinget forsørgelsesydelse, der er indført pr. 1.1.2020 og erstatter den tidligere seniorførtidspension. Formålet er, at borgere, der er nedslidte eller har væsentlige helbredsproblemer, efter et langt arbejdsliv, får en lettere og hurtigere adgang til en helbredsbetinget pension frem til folkepensionsalderen.


Betingelser for seniorpension:

  1. Du må højest være 6 år fra folkepensionsalderen.
  2. Du opfylder de generelle betingelser for ret til social pension. Betingelserne handler om bopælstid og statsborgerskab.
  3. Du har haft en langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet med sammenlagt mindst 20-25 års beskæftigelse og
  4. din arbejdsevne er varigt nedsat til højst 15 timer om ugen i forhold til seneste job.

Ansøgning om seniorpension

Pr. 1.1.2021 indgives ansøgning om seniorpension til Seniorpensionsenheden, som er en central myndighed i statsligt regi.


Du kan kontakte din kommune og få hjælp til at ansøge digitalt til Seniorpensionsenheden. Alternativt kan du ringe til Seniorpensionsenheden og få vejledning om, hvordan man ansøger om seniorpension.


Ansøgning kan indgives, tidligst 6 måneder før aldersbetingelsen er opfyldt (højst 6 år til folkepensionsalderen).


Seniorpensionsenheden skal skriftligt meddele borgeren, om den dato Seniorpensionsenheden modtog ansøgningen. Datoen skal fremgå af sagen. Datoen er vigtig, da Seniorpensionsenheden skal træffe afgørelse om seniorpension senest 6 måneder efter, at ansøgningen er modtaget.


Grundlag for en afgørelse om seniorpension

Det følger af lovens § 26 c, at grundlaget for en afgørelse om seniorpension skal bestå af:

  1. Dokumentation for personens langvarige tilknytning til arbejdsmarkedet.
  2. Beskrivelse af de arbejdsfunktioner, personen har udført i det seneste job.
  3. Dokumentation for personens ressourcer og udfordringer i det seneste job.
  4. Den faglige forklaring på, hvorfor personens arbejdsevne anses for varigt nedsat til højst 15 timer om ugen i forhold til det seneste job.

Vurdering af arbejdsevnen

Vurderingen af borgerens arbejdsevne skal primært ske på baggrund af helbredsmæssige oplysninger. Arbejdsevnen vurderes i forhold til det seneste job af mindst 12 måneders varighed. Ansættelser af kortere varighed indenfor samme branche kan sammenlægges og dermed udgøre seneste job af mindst 12 måneders varighed.


Der skal ikke iværksættes aktiviteter for at afklare eller udvikle borgerens arbejdsevne.


Hvis der fortsat er behandlingsmuligheder, der vil kunne forbedre borgerens arbejdsevne i forhold til det seneste job, vil det kunne betyde, at arbejdsevnen ikke anses for varigt nedsat.


Seniorpensionsenheden skal sikre, at sagen er tilstrækkeligt belyst, så der kan foretages en korrekt og fyldestgørende vurdering af arbejdsevnen i forhold til seneste job.  


Seniorpensionsenheden kan anmode kommunen om oplysninger, indhente oplysninger fra ansøger eller benytte sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra regionens kliniske funktion og ansøgerens praktiserende læge.


Der er ikke krav om, at der skal være specifikke lægeattester i dokumentationsgrundlaget i sager om seniorpension.


Har Seniorpensionsenheden anmodet kommunen om at oplyse sagen, skal kommunen sende oplysningerne til Seniorpensionsenheden inden 3 måneder fra Seniorpensionsenhedens anmodning.


Kommunens sagsoplysning skal udarbejdes, så sagen er tilstrækkelig oplyst til, at Seniorpensionsenheden kan træffe afgørelse om seniorpension.


Kommunen kan fx indhente helbredsmæssige oplysninger og benytte sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra regionens kliniske funktion og ansøgerens praktiserende læge. Kommunen skal inddrage de relevante oplysninger, som allerede foreligger i kommunen.


Kommunen skal inddrage ansøgeren i oplysningen af sagen. Dialogen kan foregå personligt, telefonisk og skriftligt.


Hvis Seniorpensionsenheden giver afslag på seniorpension, skal afslaget begrundes. Borgeren kan klage over afgørelsen til Ankestyrelsen.


Overgangsregler

Kommunerne færdigbehandler alle ansøgninger om seniorpension, der er indgivet før den 1. januar 2021.


Ekstraordinær genvurdering

Sager, hvor kommunen i 2020 har givet afslag på seniorpension på grund af arbejdsevnen, og som ikke er påklaget til Ankestyrelsen, kan ekstraordinært genvurderes i Seniorpensionsenheden. Den ekstraordinære genvurdering skal alene være en genvurdering af kommunens afgørelse ud fra de oplysninger, der forelå i sagen, da kommunen traf afgørelsen.


Kan Seniorpensionsenheden ikke give klageren medhold, sendes klagen med begrundelsen for afgørelsen og den ekstraordinære genvurdering videre til Ankestyrelsen.


Kommunerne skal senest den 31. januar 2021 sende en liste til Seniorpensionsenheden med de ovennævnte sager om afslag på seniorpension truffet i 2020, som ikke er påklaget til Ankestyrelsen.


Seniorpensionsenheden skal herefter senest den 1. maj 2021 vejlede personer i målgruppen for ekstraordinær klageadgang. Personens klage skal ske skriftligt til Seniorpensionsenheden, inden 4 uger efter at personen har modtaget vejledningen.

Overskrift:

Har formue, løbende indtægter samt en erstatning betydning for førtidspensionen?

Tekst:
Det er kommunen, der vurderer, om du kan få førtidspension. Når du er blevet tilkendt førtidspension, er det Udbetaling Danmark, der beregner og udbetaler den. Hvis du har spørgsmål til beregning eller udbetaling af din førtidspension kan du kontakte Udbetaling Danmark.

DUKH rådgiver ikke om beregning eller udbetaling af din førtidspension, men vi kan her give dig et kort overblik over hvilken betydning en formue, løbende indtægt eller erstatning har på beregningen af førtidspension.

For yderligere oplysninger henviser vi til Udbetaling Danmark. Du kan også finde oplysninger på borger.dk (åbnes i et nyt vindue). Her har du også mulighed for at lave en foreløbig beregning af din førtidspension ud fra dine oplysninger.


Formue

Det indtægtsgrundlag, der anvendes ved beregning af førtidspension, bliver opgjort på grundlag af såvel pensionistens som en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægter. Formue bliver ikke modregnet i din pension på samme måde som indtægt.


Hvis formuen giver et renteafkast, vil disse renter dog indgå som en indtægt og førtidspensionen reguleres i forhold til, hvor stor en indtægt du og eventuelt samlever/ægtefælle har.


Indtægter

Har du indtægter ved siden af din førtidspension, så kan det have en betydning for førtidspensionen. Du må gerne have indtægt ved siden af sin førtidspension, men du skal oplyse sin kommune om indtægten, og indtægten har betydning for førtidspensionen som indtægtsreguleres jf. pensionslovens § 21a og § 32a.

Førtidspensionen reguleres gradvist i forhold til den personlig indkomst. Personlig indkomst kan eksempelvis være løn, indtægt ved selvstændig virksomhed, pensionsindtægter, underholdsbidrag og andre løbende ydelser. 

Der er forskellige beløbsgrænser, om man er enlig, gift eller samlevende.


Erstatningsudbetalinger

Hvis den løbende erstatningsydelse er en skattepligtig indkomst, så vil den indgå som en indtægt og har betydning for førtidspensionen.
Læs evt. Ankestyrelsens afgørelse P-8-08 om løbende erstatningsydelse.


En erstatning i form af et engangsbeløb betragtes som en formue, som ikke bliver modregnet i din pension på samme måde som indtægt.

Uddrag af punkt 45 i Vejledningen om førtidspension fra 1. januar 2003:
Kapitaliserede erhvervsevnetabserstatninger og godtgørelser for varigt men, der ydes efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade, medregnes ikke i indtægtsgrundlaget, da de ikke indgår i den skattepligtige indkomst. Eventuelle renteindtægter fra erstatningerne medregnes derimod i indtægtsgrundlaget, da de indgår i den skattepligtige indkomst.


Hvis erstatningen giver et renteafkast, vil disse renter således indgå som indtægt og førtidspensionen reguleres i forhold til, hvor stor en indtægt du og eventuel samlever/ægtefælle har. 


Kontakt os

Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet

Jupitervej 1 | 6000 Kolding 
mail@dukh.dksikkerpost@dukh.dk  
CVR: 26643058


fb-iconFacebook


Ring til os

76 30 19 30


Mandag
 09.00-13.00
Tirsdag
 09.00-13.00
Torsdag
 09.00-13.00
Fredag
 09.00-13.00


Tilgængelighedserklæring

Nyhedsmail fra DUKH

Fik du svar på dit spørgsmål?

Luk