Selvhjælp

Ved besættelse af ledige stillinger hos offentlige arbejdsgivere kan jobcentret indstille personer med handicap til fortrinsadgang. Personen er dermed sikret en ansættelsessamtale og skal ansættes, hvis arbejdsgiveren vurderer, at personen er lige så kvalificeret til stillingen som de øvrige ansøgere. Jobcentret rådgiver om brug af reglerne om fortrinsret.

Klageadgang

Efter kompensationslovens § 17 a, stk. 3 gælder det, at efter anmodning fra en person med handicap, som af en offentlig arbejdsgiver er blevet meddelt afslag på ansættelse i en ledig stilling, eller som af en offentlig myndighed er blevet meddelt afslag på tildeling af en ledig bevilling til stadeplads m.v. eller tilladelse til taxikørsel, kan Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg udtale sig om, hvorvidt arbejdsgiveren eller myndigheden har overholdt de i medfør af § 3, stk. 2, fastsatte regler om samtale- og forhandlingspligt. Anmodningen skal fremsættes senest 4 uger efter, at ansøgeren med handicap har modtaget arbejdsgiverens eller myndighedens beslutning om afslag på ansættelse eller tildeling af bevilling.

Alle personer, der modtager integrationsydelse, uddannelses- eller kontanthjælp er omfattet af kontanthjælpsloftet. Men der er visse situationer, hvor arbejdsindtægter, særlig støtte eller boligstøtte ikke medregnes i de samlede ydelser og dermed ikke indgår i beregningen af kontanthjælpsloftet.

Hvis du f.eks. er i gang med et STU-forløb (særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse), kan du fradrage arbejdsindtægter op til 24.336 kr. årligt, som ikke modregnes i din uddannelseshjælp (aktivlovens § 31). Disse arbejdsindtægter indgår heller ikke i beregningen af kontanthjælpsloftet, hvilket betyder, at der er mere plads under loftet til f.eks. særlig støtte efter aktivlovens § 34 og boligstøtte.

I andre tilfælde vil dine arbejdsindtægter skulle modregnes i din uddannelses – eller kontanthjælp (dog bortses fra 25 kr. pr. udført arbejdstime). Din uddannelses- eller kontanthjælp vil derfor blive nedsat, men da arbejdsindtægter ikke indgår i beregning af kontanthjælpsloftet, vil det betyde, at du vil kunne beholde mere af din boligstøtte og særlig støtte efter § 34.

Ligeledes er der situationer, hvor din boligstøtte og særlige støtte undtages fra kontanthjælpsloftet. Det gælder, hvis du eller en person, du bor sammen med:

• får boligstøtte efter reglerne for stærkt bevægelseshæmmede,
• får boligstøtte efter reglerne for personer, der modtager døgnhjælp efter serviceloven,
• er visiteret til og anvist en almen ældrebolig eller lignende boligtype på grund af en fysisk eller psykisk funktionsevnenedsættelse, eller
• får boligydelse og er anvist en almen ældrebolig eller lignende boligtype af kommunen.

Bemærk: Hvis du modtager ressourceforløbsydelse efter aktivlovens regler herom, er du ikke omfattet af kontanthjælpsloftet, uanset at ressourceforløbsydelse svarer til satserne for uddannelseshjælp og kontanthjælp.

• Integrationsydelse, uddannelses- og kontanthjælp
• Aktivitetstillæg og barselstillæg
• Bidragstillæg
• Særlig støtte til høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde aktivlovens § 34
• Boligstøtte

Hvilke diagnoser giver ret til højere ydelse?

• Skizofreni
• Skizotypisk sindslidelse
• Vedvarende psykotisk tilstand
• Korterevarende psykotisk tilstand
• Skizoaffektiv lidelse
• Uspecificeret ikke organisk betinget psykose
• Emotionelt ustabil personlighedsstruktur af borderlinetype

Hvilken sats vil man være berettiget til ved højere uddannelseshjælp og kontanthjælp?

Hovedreglen er, at du som kontanthjælpsmodtager skal opfylde arbejdskravet om 225 timers ordinært arbejde, når du sammenlagt har modtaget kontanthjælp i 1 år indenfor de seneste 3 år.

Kommunen har mulighed for at undtage dig for arbejdskravet, hvis du f.eks. har en meget begrænset arbejdsevne.

Der findes ingen regler for, at du kan undtages for arbejdskravet på grund af deltagelse i arbejdsprøvning eller anden afklaring af din arbejdsevne (dog er man undtaget, hvis man er under forrevalidering). Du skal derfor søge arbejde og overtage arbejde samtidig med, at du er i arbejdsprøvning. Se evt. også principafgørelse 98-17.

Kommunen har pligt til at indrette din arbejdsprøvning, således at du først og fremmest kan arbejde ordinært og opfylde dit arbejdskrav. De timer, du eventuelt er i stand til at arbejde udover dine ordinære timer, skal så bruges i forbindelse med arbejdsprøvningen.

Kommunen har pligt til at vejlede dig om arbejdskravet, herunder om mulighederne for jobsøgning og yde praktisk bistand til jobsøgningsaktiviteter.

Når du har modtaget et varslingsbrev, skal kommunen følge op på dette ved de efterfølgende samtaler i dit kontaktforløb.

Hvis kommunen ikke vejleder dig om din pligt til at søge job sideløbende med din arbejdsprøvning, kan det medføre, at en afgørelse om nedsættelse af din kontanthjælp, vil være ugyldig.

Hovedreglen er, at modtagere af én af disse ydelser skal opfylde et arbejdskrav på 225 timers ordinært og ustøttet arbejde for ikke at få nedsat hjælpen.

Når en person har modtaget integrationsydelse, uddannelses- og kontanthjælp i sammenlagt ét år eller derover indenfor de seneste tre år og ikke har haft mindst 225 timers ordinært ustøttet arbejde inden for de seneste 12 måneder, bliver hjælpen nedsat. Der er dog undtagelser, hvor en person undtages fra 225 timers reglen. Det fremgår af aktivlovens § 13 f, stk. 9.

Bl.a. vil følgende personer være undtaget fra 225 timers reglen jf. vejledningen til 225-timers reglen:

• Personer, der har så begrænset en arbejdsevne, at de ikke på nuværende tidspunkt vil kunne arbejde på det ordinære arbejdsmarked. Det er forventningen, at en stor andel af de personer, der af kommunen er vurderet som aktivitetsparate, vil være heriblandt.
• Personer, hvor der er påbegyndt udfyldelse af den forberedende del af rehabiliteringsplanen med henblik på forelæggelse for rehabiliteringsteamet,
• Personer under forrevalidering.

Vurderingen af, om en person er undtaget fra 225 timers reglen, sker som led i det individuelle kontaktforløb. Jobcentret skal registrere undtagelsen med en fritagelsesmarkering.

Personen vil som udgangspunkt ikke blive undtaget fra 225 timers reglen for en bestemt periode, men det vil skulle vurderes ved hver samtale i kontaktforløbet.

Hvis personen i 12 sammenhængende måneder eller mere har været undtaget fra 225 timers reglen, starter beregningen af perioden med hjælp i sammenlagt ét år inden for tre år forfra.

Hvis undtagelsen fra 225 timers reglen har været mindre end 12 måneder, f.eks. 6 måneder, forlænges perioden, inden for hvilken personen skal opfylde arbejdskravet på de 225 timer tilsvarende.

Eksempler fra Ankestyrelsens principafgørelse 6-17:

"I en konkret sag havde kommunen vurderet, at borgeren var omfattet af arbejdskravet, idet kommunen vurderede, at hun ville kunne arbejde 5-6 timer om ugen effektivt. Kommunen lagde vægt på, at borgeren kunne arbejde 15-20 timer ugentligt med 25 % effektivitet.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg ændrede kommunens afgørelse. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede, at et skånebehov på nedsat arbejdseffektivitet med 75 % reduktion i arbejdstempoet ikke ville kunne imødekommes på det ordinære arbejdsmarked. Borgeren var derfor omfattet af undtagelsen på grund af nedsat arbejdsevne.

I en anden konkret sag vurderede kommunen, at borgeren var omfattet af arbejdskravet, da borgeren havde været i virksomhedspraktik med butiksrelaterede opgaver med skånebehov i form af hensyntagen til din ryg og belasting af hænderne. Hun havde arbejdet 3 timer dagligt, og arbejdsgiver vurderede, at hun havde været meget arbejdsom, havde vist gode evner i forhold til service og kundebetjening, og arbejdsgiveren havde været glad for at have hende i butikken.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg stadfæstede kommunens afgørelse. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede, at der ikke i forbindelse med tilbuddet havde været tale om skånehensyn eller øvrige hensyntagende forhold ud over en nedsat arbejdstid, der afveg væsentligt fra forholdene på en ordinær arbejdsplads, og at der i øvrigt i sagen var oplysninger om, at borgerens funktionsniveau efter virksomhedspraktikken var øget yderligere."

1. Ferien skal afholdes inden for de 12 følgende måneder.
2. Man skal opfylde betingelserne for at modtage uddannelses-/kontanthjælp, mens ferien afholdes.
3. Man er ikke omfattet af rådighedsbestemmelserne m.v. i aktivlovens § 13, stk. 1-6, mens ferien afholdes.
4. Hvis der er optjent ret til ferie med feriegodtgørelse, skal denne ferie afholdes først.
5. Ferieperiodens længde kan højest udgøre 2 uger ad gangen.
6. Det er en betingelse for afholdelse af ferie, at man har indgået aftale med kommunen om feriens placering. Ved placering af ferien skal der tages hensyn til ansøgerens øvrige forhold, herunder familiens afholdelse af ferie, medmindre det i væsentlig grad modvirker den beskæftigelsesindsats, der er iværksat eller planlagt for personen. Ved uenighed mellem ansøger og kommune om, hvornår ferien skal afholdes, træffer kommunen afgørelse herom.

Der er mulighed for at ansøge om tilskud til både forebyggende og behandlende tandpleje, såfremt du modtager en ydelse efter aktivloven, f.eks. uddannelseshjælp, kontanthjælp, integrationsydelse, revalideringsydelse*, ressourceforløbsydelse* og ledighedsydelse*. Ankestyrelsen har i principafgørelse 90-15 fastslået, at tilskuddet også omfatter regelmæssig diagnostisk undersøgelse.

Der er tale om et tilskud, og det betyder, at der er en egenbetaling på 600 kr. pr. år for dig som borger, dvs. der ikke ydes tilskud, såfremt tandbehandlingen ikke overstiger egenbetalingen. Der kan være tale om flere behandlingsforløb, men egenbetalingen vil fortsat være 600 kr. årligt, uanset at der er tale om flere behandlinger. Graden af tilskud er afhængig af din alder, og hvilken forsørgelse du modtager. Du kan læse mere herom i Vejledning om hjælp i særlige tilfælde og hjælp til efterlevende efter kapitel 10 og 10 a i lov om aktiv socialpolitik pkt. 30.

Såfremt du ikke har økonomisk mulighed for at betale egenbetalingen, kan du søge kommunen om dette efter aktivlovens § 82. Du skal være opmærksom på, at dette skal der ansøges om og bevilges, førend tandbehandlingen udføres. Der er ikke beløbsmæssig grænse for tilskuddet. Du skal dog være opmærksom på, at der er forskellige regler i forhold til, hvorvidt der er tale om behandlinger for under eller over 10.000 kr.

Tandbehandlinger under 10.000 kr.: Der skal ikke være en forhåndsgodkendelse førend behandlingen udføres. Det betyder, at du ikke behøver, at have ansøgt om tilskuddet forinden, men det kan være en god idé at gøre, således at du er sikker på, at du er omfattet af målgruppen for ret til tilskud.

Tandbehandlinger over 10.000 kr.: Der skal være en forhåndsgodkendelse fra kommunen, førend behandlingen påbegyndes og kommunen skal vurdere om behandlingen er nødvendig og helbredsmæssigt begrundet. Det betyder, at når den samlede tandbehandling er over 10.000 kr., så skal forløbet forinden være godkendt af kommunen, og der skal være tale om en nødvendig og helbredsmæssig tandbehandling. Dvs. at der ikke kan gives tilskud, såfremt der er tale om tandbehandling, der er overflødig eller af kosmetisk karakter. Såfremt du har fået en forhåndsgodkendelse på det konkrete behandlingsforløb, gælder dette så længe, du opfylder betingelserne og endvidere i minimum 2 måneder fra godkendelsen, såfremt du ikke længere opfylder betingelserne, f.eks. hvis du er kommet i arbejde.

Kommunen har en særlig forpligtelse overfor socialt udsatte og skal gennem opsøgende arbejde orientere udsatte borgere om muligheden for at søge tilskuddet til tandbehandling.

* Ved revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse og ledighedsydelse er der en særlig betingelse i forhold til, at der skal foretages en konkret beregning af om du ville være berettiget til i uddannelseshjælp, kontanthjælp eller integrationsydelse, såfremt du ikke modtog anden ydelse. Du skal endvidere opfylde betingelserne for ret til ydelserne i forhold til ægtefælles forsørgelsespligt og formueforhold. Se mere i pkt. 29 i Vejledning om hjælp i særlige tilfælde og hjælp til efterlevende efter kapitel 10 og 10a i lov om aktiv socialpolitik.

Hjælp til tandbehandling efter aktivlovens § 82:

Der er også en mulighed for bl.a. tandbehandling efter aktivlovens § 82. I forhold til denne bestemmelse er der andre regler, som du skal være opmærksom på. Det er ikke et krav, at du modtager ydelser efter aktivloven, dvs. du f.eks. kan være førtidspensionist (reglerne efter 2003). Der er tale om en trangsbestemmelse, hvilket betyder, at for at være berettiget til hjælpen, skal du og evt. din ægtefælle ikke selv have økonomisk mulighed for at afholde udgiften. Kommunen vil derfor beregne dit rådighedsbeløb for at vurdere, om du selv har mulighed for at betale for behandlingen.

Der kan alene gives hjælp til nødvendige og helbredsmæssigt velbegrundet tandbehandlinger. Der kan også gives hjælp til individuelt forebyggende behandlinger, men ikke til alene diagnostisk undersøgelse jf. principafgørelse 90-15, som ellers er muligt efter aktivlovens § 82 a som ovenfor beskrevet.

Du skal være opmærksom på, at kommunen skal have bevilget hjælpen førend tandbehandlingen påbegyndes. Såfremt du er påbegyndt behandlingen er du som udgangspunkt ikke berettiget til at få hjælp efter Aktivlovens § 82, og dette er uanset størrelsen af behandlingen.

I Lov om aktiv socialpolitik § 81 a er det bestemt, at kommunen kan yde hjælp til rimeligt begrundede midlertidige huslejeudgifter, såfremt du som borger er udsættelsestruet pga. manglende betaling af huslejerestancer, og hvis det på sigt kan forebygge, at borgeren udsættes af boligen. Hjælpen er særlig målrettet børnefamilier og/eller er social udsatte. Formålet med bestemmelsen er at forebygge, at du som borger og familie ikke bliver udsat af dine bolig. 

For at være berettiget er der følgende krav:

• Du har ikke selv økonomisk mulighed for at afholde udgiften til huslejerestancen, og der vil således skulle foretages en trangsvurdering af din økonomiske situation. Dog er det ikke et krav, at du modtager hjælp til forsørgelse via aktivloven som f.eks. kontanthjælp, ressourceforløbsydelse mv.
• Førend kommunen kan yde hjælp, skal udlejer have varslet, at du udsættes af din lejebolig, såfremt de manglende restancer ikke betales. Det er således ikke i sig selv tilstrækkeligt, at der er huslejerestancer, men der skal være en reel varsling om, at du udsættes af lejeboligen.
• Kommunen kan betinge hjælpen af, at personen indgår en administrationsaftale, medvirker til fastsættelse af en plan for flytning til en mere passende bolig eller deltager i gældsrådgivning el.lign.

Der er således en mulighed for hjælp fra kommunen til betaling af huslejerestancen, såfremt du opfylder betingelserne derfor. Du kan kontakte din kommunen for nærmere rådgivning og ansøgning herom.

Kommunen skal give et uddannelsespålæg til alle unge, der søger om uddannelseshjælp.

Uddannelseshjælpsmodtagere er unge under 30 år, der ikke har gennemført en erhvervsuddannelse, en erhvervsgrunduddannelse (EGU) eller en videregående uddannelse.

En uddannelseshjælpsmodtager (UHM) bliver visiteret enten som uddannelsesparat (eller åbenlyst uddannelsesparat) eller aktivitetsparat.

Alle skal have et uddannelsespålæg, som skal føre frem til, at den unge kan påbegynde og gennemføre en uddannelse.

3 trin

Der er tre trin i et uddannelsespålæg:

• Trin 1: den unge skal finde uddannelser, som er realistiske og relevante, som den unge kan søge ind på og derefter prioritere dem.
• Trin 2: den unge skal søge optagelse på én eller flere af uddannelserne.
• Trin 3: Den unge skal starte på en uddannelse og fuldføre den.

Indsatsen

Indsatsen i uddannelsespålægget vil være forskellig, alt efter om der er tale om en uddannelsesparat eller aktivitetsparat.

Åbenlyst uddannelsesparate: Det er de unge, der ingen barrierer har for at påbegynde og gennemføre en uddannelse. Uddannelsespålægget for denne gruppe går ud på, at den unge straks bør i gang med at finde og søge optagelse på en uddannelse. Indtil uddannelsen starter, skal den unge finde et job eller alternativt arbejde for sin uddannelseshjælp.

Uddannelsesparate: Det er de unge, der med den rette støtte og aktive indsats, vurderes at kunne påbegynde en uddannelse inden for ét år og gennemføre denne uddannelse på almindelige vilkår.

Uddannelsespålægget for denne gruppe kan indeholde et uddannelsesafklarende tilbud f.eks. vejledning og opkvalificering, brobygningsforløb på en uddannelsesinstitution og virksomhedspraktik. Der kan også ved behov gives tilbud om forberedende voksenundervisning (FVU) og mentorstøtte.

Aktivitetsparate: Det er de unge, der ikke vurderes at være uddannelsesparate grundet problemer af faglig, social og/eller helbredsmæssig karakter. Disse unge har behov for ekstra støtte og hjælp i længere tid end ét år, inden de kan påbegynde en uddannelse, som de kan gennemføre på almindelige vilkår. Uddannelsespålægget for denne gruppe kan indeholde forskellige uddannelsesunderstøttende tiltag f.eks. brobygning på en uddannelsesinstitution, læse-, skrive- og regneundervisning og virksomhedspraktik.

En aktivitetsparat ung har ret til en koordinerende sagsbehandler, og kommunen skal tilbyde den unge en koordinerende sagsbehandler umiddelbart, når den unge vurderes aktivitetsparat.

Udarbejdelse og revision af et uddannelsespålæg er garantiforskrifter

Det fremgår af principafgørelse 87-14, at 1) udarbejdelse og 2) revision af et uddannelsespålæg er garantiforskrifter, der skal sikre, at kommunen træffer afgørelse på et fyldestgørende grundlag. Principafgørelsen fastslår, at

• udarbejdelsen og revisionen af uddannelsespålægget har til formål at skabe et fyldestgørende grundlag for kommunens uddannelsesrettede indsats for den uddannelsesparate eller aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtager, og dermed for de afgørelser, som kommunen skal træffe overfor borgeren,
• hvis kommunen ikke har udarbejdet et uddannelsespålæg, eller revideret det, er der tale om en væsentlig retlig mangel ved kommunens afgørelse om at give borgeren et tilbud efter beskæftigelsesindsatsloven - afgørelsen vil derfor som udgangspunkt være ugyldig,
• når afgivelsen af et tilbud efter beskæftigelsesindsatsloven er ugyldig, er en afgørelse om fradrag i hjælpen for udeblivelse fra tilbuddet også ugyldig.

Siden 2013 er der sket ændringer vedrørende sagsbehandling af en del sager i jobcentret og dermed også ændringer i forhold til hvilken lægefaglig bistand, som kommunen skal anvende.

I det følgende beskrives de lovgivningsmæssige regler som i dag er gældende for kommunernes benyttelse af lægefaglig bistand i forskellige sager.

Sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra klinisk funktion

Kommunen skal i flg. sager benytte sig af klinisk funktion ved behov for sundhedsfaglig rådgivning:

1. sager, som skal behandles i rehabiliteringsteamet, hvilket er sager om ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende, førtidspension, jobafklaringsforløb og kategori 3 sygedagpengesager. Ved møde i rehabiliteringsteamet deltager sundhedskoordinator fra klinisk funktion
2. løbende sager, hvor borgeren er i jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob, modtager tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende, modtager førtidspension eller modtager sygedagpenge og er visiteret til kategori 3
3. sager om førtidspension, som er undtaget for reglen om forelæggelse for rehabiliteringsteamet på baggrund af at det er åbenlyst at arbejdsevnen ikke kan bedres jf. Pensionslovens § 18 stk. 2

Kommunen kan i sagsbehandlingen af ovenstående sager alene benytte sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra den kliniske funktion i regionen og kan derfor ikke anvende lægekonsulent.

Indhentelse af oplysninger

Kommunen kan i disse sager alene indhente oplysninger fra borgerens praktiserende læge og fra klinisk funktion. Klinisk funktion og kommunen kan  aftale, at der rekvireres yderligere oplysninger (f.eks. fra psykolog, speciallæge, sygehus), hvis der er behov derfor. I så fald er det kommunen der rekvirerer disse oplysninger på vegne af klinisk funktion. Såfremt kommunen har behov for en nærmere sundhedsfaglig vurdering af borgerens helbredsmæssige muligheder for arbejde eller uddannelse ud fra de lægelige oplysninger der foreligger i sagen, kan kommunen anmode klinisk funktion herom. Klinisk funktion vil på baggrund af de lægelige akter i sagen og en konsultation med borgeren, udarbejde en speciallægeattest med vurdering af borgerens muligheder for uddannelse og arbejde.

Ad 1. Sundhedskoordinatorens opgaver i forbindelse med sager, som skal behandles i rehabiliteringsteamet

Rehabiliteringsteamet er tværfagligt sammensat med repræsentanter fra relevante forvaltningsområder i kommunen samt en sundhedskoordinator fra den kliniske funktion i regionen. Før sagen behandles i teamet skal rehabiliteringsplanens forberedende del være udarbejdet.

Hvis kommunen anmoder om det, skal sundhedskoordinatoren yde kommunen sundhedsfaglig rådgivning, inden sagen behandles i rehabiliteringsteamet. Sundhedskoordinatoren skal efter behov yde bistand i kommunens forberedelse af sager, der skal behandles i rehabiliteringsteamet. Sundhedskoordinatoren kan med borgerens skriftlige samtykke drøfte sagen med borgerens praktiserende læge og kan endvidere efter aftale med kommunen tale med borgeren.

Før mødet i teamet forbereder sundhedskoordinatoren sin sundhedsfaglige rådgivning på baggrund af rehabiliteringsplanens forberedende del, der skal indeholde alle relevante helbredsmæssige oplysninger.

Under behandling af sagen i teamet bidrager sundhedskoordinatoren med sundhedsfaglig rådgivning og taler sammen med de øvrige i teamet med borgeren om dennes muligheder for at arbejde og uddanne sig.

Sundhedskoordinatorens rådgivning indgår i teamets indstilling til kommunen om, hvilken ydelse eller indsats borgeren skal have. Hvis det under mødet viser sig, at der er behov for yderligere helbredsmæssige oplysninger, kan sundhedskoordinatoren anbefale, at teamet afventer med at afgive en indstilling til disse foreligger.

Ad 2. Sundhedskoordinatorens opgaver i øvrige sager

Sundhedskoordinatoren skal, hvis kommunen har behov for det, bidrage med sundhedsfaglig rådgivning i løbende sager. Rådgivningen sker i form af en udtalelse til brug for sagen og må ikke indeholde en rådgivning om, hvilken ydelse borgeren har ret til. Rådgivningen kan bl.a. omhandle:

• en borgers muligheder for at fortsætte i et ressourceforløb, fleksjob eller jobafklaringsforløb
• en borgers muligheder for at genoptage sit arbejde (kategori 3 sygedagpengesager)
• en anbefaling om, at borgerens helbredsforhold vurderes i klinisk funktionen anbefaling om, at borgeren opfordres til at gå til sin praktiserende læge for udredning/behandling

Ad 3. Åbenbare sager

I ”åbenbare sager” om førtidspension skal sundhedskoordinatoren udarbejde en udtalelse, der skal indeholde en sundhedsfaglig vurdering af, om det ud fra sagens oplysninger må anses for at være helt åbenbart, at borgerens arbejdsevne ikke kan forbedres. 

Lægekonsulent - sundhedsfaglig rådgivning i andre sager

I andre sager på beskæftigelsesområdet, sager om sygedagpenge (kategori 1 og 2), kontanthjælp, revalidering m.v. beslutter kommunen selv, hvordan den sundhedsfaglige rådgivning om borgerens muligheder for arbejde eller uddannelse skal tilvejebringes, f.eks. fra kommunalt ansat sundhedsfagligt personale (lægekonsulenter), eller om kommunen vælger at indgå aftale med klinisk funktion om at yde rådgivning. Det er kommunen, der indhenter de nødvendige helbredsoplysninger. Den sundhedsfaglige rådgivning må ikke indeholde rådgivning om, hvilken ydelse en borger skal tilkendes.

Endelig skal det nævnes, at kommuner fortsat anvender kommunale lægekonsulenter til rådgivning i sager efter serviceloven. Anvendelse af lægekonsulenter i sådanne sager følger af kommunens pligt til at oplyse en sag i tilstrækkeligt omfang inden, der træffes afgørelse, herunder indhente nødvendige helbredsoplysninger og ved behov få disse ”oversat” af en person med lægefaglig baggrund.