Selvhjælp
Navn:
Børnefaglig undersøgelse
Text:
Du kan her finde svar på en række af de spørgsmål, som vi i vores rådgivning ofte møder i forhold til sager om børnefaglige undersøgelser.
Sub:
FAQ:
Overskrift:
Formål
Tekst:
Kommunen kan ved behandling af en underretning komme frem til, at barnet kan have behov for særlig støtte. I den situation er kommunen forpligtet til at undersøge barnets forhold, og forældrene kan ikke afvise dette. En sådan undersøgelse hedder en børnefaglig undersøgelse og reglerne står i servicelovens § 50.
Overskrift:
Klagemulighed
Tekst:
Kommunens afgørelse om opstart af børnefaglig undersøgelse skal begrundes. Det står i forvaltningslovens § 22-24. Den der har forældremyndigheden kan klage over kommunens afgørelse. Dette skal gøres indenfor 4 uger fra modtagelse af afgørelsen. En klage over afgørelse om opstart af børnefaglig undersøgelse har ikke opsættende virkning. Det betyder, at hvis kommunen fastholder afgørelsen, har kommunen pligt til at påbegynde undersøgelsen, uanset at sagen behandles i Ankestyrelsen.
Overskrift:
Samtykke
Tekst:
En børnefaglig undersøgelse kræver således ikke samtykke med forældrene. Undersøgelsen skal dog - så vidt det er muligt - gennemføres i samarbejde med den der har forældremyndigheden og den unge, som er fyldt 15 år. Servicelovens § 50, stk. 1 siger at:
”undersøgelsen skal gennemføres så skånsomt, som forholdene tillader, og må ikke være mere omfattende, end formålet tilsiger”.
Kommunen skal derfor overveje, hvor omfattende undersøgelsen skal være, og hvordan den kan gennemføres mest skånsomt for familien.
Overskrift:
Indhentning af oplysninger
Tekst:
Ved en børnefaglig undersøgelse vil det ofte være nødvendigt at indhente oplysninger fra fagpersoner om barnet. Kommunen skal forsøge at få forældrenes samtykke til indhentning af oplysninger. Hvis forældrene ikke vil samtykke, giver retssikkerhedslovens § 11 c mulighed for, at kommunen kan indhente oplysningerne uden samtykke.
Overskrift:
Særlige tilfælde
Tekst:
I helt særlige tilfælde kan kommunen træffe beslutning om at undersøgelse af barnet foretages udenfor hjemmet f.eks. på institution eller sygehus. Afgørelse om undersøgelse uden for hjemmet træffes af Børn- og Ungeudvalget, og undersøgelsen skal være afsluttet indenfor 2 måneder. Reglerne om undersøgelse uden for hjemmet fremgår af servicelovens § 51.
Overskrift:
Er der krav om en børnesamtale?
Tekst:
Hvis en kommune vurderer, at et barn kan have behov for særlig støtte, er kommunen forpligtet til at undersøge barnets forhold. En sådan undersøgelse hedder en børnefaglig undersøgelse, og reglerne står i servicelovens § 50. En børnefaglig undersøgelse skal indeholde forskellige elementer, herunder som udgangspunkt en samtale med barnet. Samtalen betegnes som en børnesamtale, og kravet står i servicelovens § 50, stk. 3. Samtalen skal sikre, at barnet inddrages i behandlingen af sin sag, og at barnets egen mening bliver en del af undersøgelsen.
Overskrift:
Hvordan skal en børnesamtale gennemføres?
Tekst:
Kommunen skal sikre, at børnesamtalen gennemføres så skånsomt som muligt. Det betyder, at kommunen skal sikre, at samtalen foregår i trygge rammer, fx på barnets skole eller institution. Kommunen skal også være opmærksom på, om der for børn med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse er særlige hensyn at tage i forhold til kommunikation med barnet. At barnet har en funktionsnedsættelse, er ikke i sig selv en grund til ikke at holde en samtale. Det kan dog stille særlige krav til, hvordan samtalen bliver gennemført.
Overskrift:
Må forældrene være til stede ved børnesamtalen?
Tekst:
Børnesamtalen kan i særlige tilfælde ske uden forældrenes samtykke og uden deres tilstedeværelse. Det sker, hvis kommunen vurderer, at forældrenes tilstedeværelse er en barriere for at få barnets synspunkter frem. Det gælder dog helt overordnet, at kommunen, så vidt det er muligt, skal samarbejde med forældremyndighedsindehaveren om den børnefaglige undersøgelse, herunder samtalen med barnet.
Overskrift:
Må barnet have en bisidder med til samtalen?
Tekst:
Servicelovens § 48 a giver barnet ret til at have en bisidder med til samtalen. Kommunen skal vejlede barnet om dette. Bisidderen kan fx være en kendt pædagog eller lærer, som kan skabe tryghed og hjælpe barnet med at give sin mening til kende. Kommunen kan i særlige tilfælde tilsidesætte barnets valg af bisidder, fx hvis kommunen vurderer, at bisidderen varetager andre interesser end barnets. Der er mulighed for at klage over denne afgørelse.
Overskrift:
Kan kommunen undlade børnesamtalen?
Tekst:
Kommunen kan i særlige tilfælde undlade at gennemføre en børnesamtale. Det kan være, hvis barnets modenhed eller sagens karakter i afgørende grad taler imod at gennemføre en samtale. Barnet kan også selv afvise at deltage i samtalen. Når det ikke er muligt at gennemføre en samtale med barnet, er det et krav, at barnets synspunkter indhentes på anden måde. Det kan fx være gennem udtalelser fra personer i barnets netværk.
Overskrift:
Kan man klage over gennemførsel af en børnesamtale?
Tekst:
Det er muligt at klage over selve afgørelsen om at opstarte en børnefaglig undersøgelse. Men det er DUKHs vurdering, at der ikke er mulighed for at klage over gennemførsel af børnesamtalen. DUKH vurderer, at der er tale om det man kalder en processuel beslutning, altså en beslutning om et bestemt sagsskridt. Borgeren kan som udgangspunkt ikke klage over en processuel beslutning. Se principafgørelse 94-13.
Publikationer:
Ring til os
Mandag
09.00-15.00
Tirsdag
09.00-15.00
Onsdag
09.00-15.00
Torsdag
09.00-15.00
Fredag
09.00-12.00