Selvhjælp

En plejeordning kan etableres efter § 23 i ældreloven. Ordningen giver mulighed for at yde plejevederlag til en nærtstående, der ønsker at passe en pårørende, der ønsker at dø i eget hjem. En plejeordning vil ofte blive etableret i umiddelbar forlængelse af et sygehusophold. Ordningen kan etableres i den døendes hjem eller hos den nærtstående, hvis den døende tager ophold der.

Det karakteristiske ved pleje af døende er, at vægten flyttes fra behandling med helbredende sigte til omsorg og lindring. Indsatsen koncentreres således om at forbedre livskvaliteten i et kortere tidsrum. Ordningen er målrettet personer, der er døende uanset årsag hertil (se evt. principmeddelse 56-18) og omfatter både børn og voksne. 

For at være berettiget til plejevederlag efter § 23 i ældreloven, skal følgende være opfyldt:

• En læge skal have vurderet at hospitalsbehandling er udsigtsløs, og at prognosen er kort levetid, oftest 2- 6 måneder
• Lægeligt skal det desuden være vurderet at personens tilstand ikke nødvendiggør indlæggelse på sygehus eller ophold i plejehjem eller lignende. Den døende skal have behov for pleje, og det skal være muligt og hensigtsmæssigt at pleje den døende i hjemmet
• Den døende og den, der påtager sig opgaven skal være enige om, at der etableres en plejeordning, ordningen er baseret på frivillighed. 
• Hjælp kan ydes, så længe lovens betingelser er opfyldt, herunder betingelsen om, at den døende er plejekrævende

Personen, der skal have plejevederlag skal være nærtstående, f. eks. ægtefælle, samlever, børn, forældre og andre der er nært knyttet til den døende. Der er ikke krav om familierelation, ligesom der heller ikke er krav om fælles bopæl forud.

Der er ikke mulighed for plejevederlag, når den døende bor i plejebolig, plejehjem, hospice o.l., idet det her forudsættes at plejen i overvejende grad varetages af tilknyttet døgnpersonale, da det sidestilles med indlæggelse på sygehus.

Ansøgning om plejevederlag skal indgives til den kommune, som plejeforholdet skal etableres i.  Plejevederlag er uafhængig af den døendes og plejerens formueforhold. Kommunen udbetaler plejevederlag, men der er ikke tale om et ansættelsesforhold med kommunen som arbejdsgiver. Plejevederlaget er skattepligtigt, og kommunen skal tilbageholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag - dog skal der ikke betales ATP- bidrag af plejevederlaget. Der optjenes ikke feriepenge i plejeperioden, da der ikke er tale om et ansættelsesforhold.

Hvis den nærtstående kun ønsker at påtage sig en vis del af plejeopgaverne og fortsætte sit arbejde på deltid, fastættes plejevederlaget forholdsmæssigt. Hvis en person deles om plejeopgaven med andre nærtstående, fastsættes plejevederlaget tilsvarende forholdsmæssigt. 

• Den døende kan få udbetalt et kontant tilskud til hjælp, som personen selv antager. Dette kan være en mulighed, hvis den personlige og praktiske hjælp udgør mere end 20 timer i ugen. Hjælpen ydes efter § 95 stk. 2, hvis betingelserne er opfyldt
• Den døende kan selv udpege en person til at yde den personlige og praktiske hjælp, der er vurderet behov for af kommunen.  Dette er en mulighed efter § 94 i serviceloven - personen skal godkendes og ansættes af kommunen
• I nogle situationer kan der være mulighed for at yde kompensationsydelse til den døende efter § 100 i serviceloven
• Personer, der modtager førtidspension efter de regler, der var gældende før 1/1 2003 (førtidspensionsloven), vil kunne søge om plejetillæg efter lovens § 16 stk. 2. Plejetillægget og tildeles efter en konkret vurdering af plejebehovet sammenholdt med den hjælp, der i øvrigt ydes den pågældende
• Der kan evt. også være mulighed for ansættelse til pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom efter servicelovens § 118
• Drejer det sig om et barn, kan der også være mulighed for dækning af tabt arbejdsfortjeneste ved pasning af et barn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Forældre, der opfylder betingelserne for begge ordninger, kan frit vælge

Efter ældrelovens § 26:

Hjælp til udgifter til sygeplejeartikler og lignende (f.eks. sondeernæring og ernæringspræparater) ydes efter et konkret skøn i hvert enkelt tilfælde. I skønnet indgår en vurdering af, om den ansøgte hjælp ville være blevet givet under indlæggelse på sygehus. Der kan ydes hjælp til egenudgiften til f.eks. sondeernæring, ekstra vask af tøj og sengelinned. Ved hjælp til f.eks. egenbetalingen til sondeernæring kan ikke fratrækkes sparede kostudgifter.

Der kan også ydes hjælp til egenudgiften til fysioterapi og psykologisk bistand, hvis denne hjælp kan antages at ville være blevet givet til den døende under indlæggelse på sygehus.

Der kan kun ydes hjælp efter ældrelovens § 26 til udgifter, som ikke dækkes efter anden lovgivning. Det betyder, at der kun kan ydes hjælp efter § 26 til den pågældendes egen andel af udgiften til sygeplejeartikler og lignende. Der kan kun ydes tilskud efter § 26 til den del af udgiften, som ikke kan dækkes efter f.eks. sundhedsloven eller serviceloven.

Hvis betingelserne er opfyldt for at få hjælp til udgifter til sygeplejeartikler o.l. efter § 26 skal kommunen ikke vurdere, om der kan gives hjælp efter andre bestemmelser, da ældrelovens § 26 går forud for øvrige bestemmelser. 

Hjælp til betaling af medicin ydes efter § 148 i sundhedsloven efter lægeansøgning (terminaltilskud med 100 %).