Selvhjælp

En plejeordning kan etableres efter § 119 i serviceloven. Ordningen giver mulighed for at yde plejevederlag til en nærtstående, der ønsker at passe en pårørende, der ønsker at dø i eget hjem. En plejeordning vil ofte blive etableret i umiddelbar forlængelse af et sygehusophold. Ordningen kan etableres i den døendes hjem eller hos den nærtstående, hvis den døende tager ophold der.

Det karakteristiske ved pleje af døende er, at vægten flyttes fra behandling med helbredende sigte til omsorg og lindring. Indsatsen koncentreres således om at forbedre livskvaliteten i et kortere tidsrum. Ordningen er målrettet personer, der er døende uanset årsag hertil (se evt. principafgørelse C-34-06) og omfatter både børn og voksne. 

For at være berettiget til plejevederlag efter § 120 i serviceloven, skal følgende være opfyldt:

• En læge skal have vurderet at hospitalsbehandling er udsigtsløs, og at prognosen er kort levetid, oftest 2- 6 måneder
• Lægeligt skal det desuden være vurderet at personens tilstand ikke nødvendiggør indlæggelse på sygehus eller ophold i plejehjem e. lign. Den døende skal have behov for pleje, og det skal være muligt og hensigtsmæssigt at pleje den døende i hjemmet
• Den døende og den, der påtager sig opgaven skal være enige om, at der etableres en plejeordning, ordningen er baseret på frivillighed

Personen, der skal have plejevederlag skal være nærtstående, f. eks. ægtefælle, samlever, børn, forældre og andre der er nært knyttet til den døende. Der er ikke krav om familierelation, ligesom der heller ikke er krav om fælles bopæl forud.

Der er ikke mulighed for plejevederlag, når den døende bor i plejebolig, plejehjem, hospice o.l., idet det her forudsættes at plejen i overvejende grad varetages af tilknyttet døgnpersonale, da det sidestilles med indlæggelse på sygehus.

Ansøgning om plejevederlag skal indgives til den kommune, som plejeforholdet skal etableres i.  Plejevederlag er uafhængig af den døendes og plejerens formueforhold. Kommunen udbetaler plejevederlag, men der er ikke tale om et ansættelsesforhold med kommunen som arbejdsgiver. Plejevederlaget er skattepligtigt, og kommunen skal tilbageholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag - dog skal der ikke betales ATP- bidrag af plejevederlaget. Der optjenes ikke feriepenge i plejeperioden, da der ikke er tale om et ansættelsesforhold.

Hvis den nærtstående kun ønsker at påtage sig en vis del af plejeopgaverne og fortsætte sit arbejde på deltid, fastættes plejevederlaget forholdsmæssigt. Hvis en person deles om plejeopgaven med andre nærtstående, fastsættes plejevederlaget tilsvarende forholdsmæssigt. 

Plejevederlaget udgør 1,5 gange det beløb, som modtageren i tilfælde af egen sygdom højest vil kunne modtage, dog maksimal hidtidig indtægt. I helt særlige tilfælde kan kommunen beslutte at udbetale plejevederlag, der er højere end 1,5 gange det højeste sygedagpengebeløb. Såfremt en arbejdsgiver udbetaler løn under fraværet, kan plejevederlaget udbetales som refusion til arbejdsgiver.  For personer, der modtager arbejdsløshedsdagpenge, vil plejevederlag svare til beløbet i arbejdsløshedsdagpenge. Da der skal betales arbejdsmarkedsbidrag af plejevederlag, men ikke af arbejdsløshedsdagpenge, vil det udbetalte beløb dog være mindre. Det er muligt i stedet at få udbetalt basisbeløb (se nedenunder). Selvstændige har ret til plejevederlag fra 1. dag i plejeperioden uanset om den selvstændige har tegnet en frivillig sygedagpengeforsikring. 

Hvis plejeren ikke er berettiget til sygedagpenge, udgør plejevederlaget et fast beløb (basisbeløb) i 2016 14.684 kr. pr måned. Personer, der er berettiget til at få beregnet plejevederlag på grundlag af sygedagpengebeløbet, kan vælge at få basisbeløb i stedet.

Basisbeløb kan ikke udbetales sammen med anden offentlig forsørgelsesydelse, eks. efterløn eller social pension, hvorfor udbetaling af den ydelse skal ophøre, mens der modtages plejevederlag. Dette kan få afledte konsekvenser, eks. vil der ikke kunne modtages boligydelse sammen med plejevederlag.

Plejevederlaget ophører ved den plejekrævendes død - dog er der ret til plejevederlag indtil 14 dage efter dødsfaldet. Udbetaling af plejevederlag kan bringes til ophør af andre årsager, hvis betingelserne ikke længere er opfyldt. At den døendes situation har stabiliseret sig eller plejeforholdet har strakt sig over længere tid, kan ikke i sig selv begrunde at plejevederlaget bringes til ophør. Kommunen må i den situation evt. anmode om en ny lægelig vurdering af, om prognosen fortsat er kort levetid. Det er ligeledes en betingelse at den døende fortsat har behov for pleje og omsorg. Kortvarig indlæggelse på sygehus eller kortvarig aflastningsophold medfører ikke at plejevederlaget bortfalder, hvis planen er udskrivning til videre pleje i eget hjem.

Mange lønmodtagere har via deres overenskomst ret til orlov fra deres arbejde, når der modtages plejevederlag i forbindelse med pasning af døende. Er det ikke tilfældet vil lønmodtageren have ret til fravær efter Lov om lønmodtagers ret til fravær fra arbejde af særlig familiemæssige årsager. Loven redegør også for regler i forhold til varsling af arbejdsgiver. 

Selv om en nærtstående varetager plejeopgaven, vil der ofte være behov for yderligere hjælp og kommunen skal rådgive om mulighederne, f. eks. personlig og praktisk hjælp, aflastning, hjælpemidler, og hjemmesygepleje. 

Hvis den nærtstående ikke ønsker plejevederlag, skal kommunen rådgive om eventuelle andre muligheder for hjælp:

• Den døende kan få udbetalt et kontant tilskud til hjælp, som han selv antager. Dette kan være en mulighed, hvis den personlige og praktiske hjælp udgør mere end 20 timer i ugen. Hjælpen ydes efter § 95 stk. 2, hvis betingelserne er opfyldt
• Den døende kan selv udpege en person til at yde den personlige og praktiske hjælp, der er vurderet behov for af kommunen.  Dette er en mulighed efter § 94 i serviceloven - personen skal godkendes og ansættes af kommunen
• I nogle situationer kan der være mulighed for at yde merudgifter til den døende efter § 100 i serviceloven
• Personer, der modtager førtidspension efter de regler, der var gældende før 1/1 2003 (førtidspensionsloven), vil kunne søge om plejetillæg efter lovens § 16 stk. 2. Plejetillæg er på 6167 kr. i 2016, og tildeles efter en konkret vurdering af plejebehovet sammenholdt med den hjælp, der i øvrigt ydes den pågældende
• Der kan evt. også være mulighed for ansættelse til pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom efter § 118
• Drejer det sig om et barn, kan der også være mulighed for dækning af tabt arbejdsfortjeneste ved pasning af et barn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Forældre, der opfylder betingelserne for begge ordninger, kan frit vælge

Efter § 122 i serviceloven skal kommunen yde hjælp til sygeplejeartikler og lign., hvis udgiften ikke dækkes på anden vis, når;

1. nærtstående passer en døende efter § 119,
2. kommunen varetager plejen helt eller delvis eller der ydes tilskud efter § 95 eller
3. et hospice varetager plejen.

Ud over sygeplejeartikler kan der være tale om hjælp til egenbetaling af forskellige udgifter, eks. sondeernæring, ekstra vask af sengetøj, fysioterapi og psykolog. Hjælpen efter § 122 ydes efter en konkret, individuel vurdering og ydes uden hensyn til den døendes og familiens økonomiske forhold. Hvis betingelserne for hjælp efter § 122 er opfyldt, skal kommunen ikke foretage en vurdering efter reglerne om personligt tillæg, helbredstillæg og enkeltudgifter.

Hjælp til betaling af medicin ydes efter § 148 i sundhedsloven efter lægeansøgning (terminaltilskud med 100 %).