Selvhjælp
STU
Lovens formål og intentioner
Fra Lov om særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (stu-loven):
Lovens intention er at sidestille unge med særlige behov med andre unge, således at alle unge har mulighed for at få en ungdomsuddannelse.
STU er et uddannelsesforløb, der sigter mod en udvikling for den enkelte unge. Uddannelsen stiller ikke krav om bestemte færdigheder der skal opnås eller prøver, der skal bestås.
Der skal være tale om et sammenhængende individuelt sammensat uddannelsesforløb, hvor den unges kompetencer udvikles og nye opnås. F.eks. faglige og almene færdigheder, personlige og sociale færdigheder, selvstændig livsførelse samt praktiske færdigheder til brug for uddannelse/beskæftigelse.
Målgruppe og visitation
Målgruppen for STU er unge, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse, selv om den unge modtager specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand.
Det er ikke bestemte typer af funktionsnedsættelser eller bestemte diagnoser, der afgør om den unge er berettiget til et STU-forløb. Det afgørende er, at den unge ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse, selv om der ydes specialundervisning eller anden specialpædagogisk støtte. Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse er både for unge med potentiale for efterfølgende uddannelse og beskæftigelse og for uge med svære funktionsnedsættelser, der gennem uddannelsen kan opnå personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt.
Det er UU (Ungdommens Uddannelsesvejledning), der laver indstilling om, hvorvidt den unge er omfattet af målgruppen for STU. Kommunalbestyrelsen træffer efter denne indstilling, afgørelse i sagen.
En ung kan ikke have for store funktionsnedsættelser til at få et tilbud om STU.
Fra Vejledning om lov om særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (stu-loven):
"Alle unge, der vurderes at være omfattet af målgruppen, skal have et tilbud, hvis de ønsker det. Der er således ikke tale om, at den unge kan have for store funktionsnedsættelser eller være for svagt fungerende i forhold til at få tilbud om et uddannelsesforløb. Ungdomsuddannelsens målsætning, indhold og tilrettelæggelse må tage hensyn hertil ved fx at lade elementer af træning og sociale aktiviteter indgå i den samlede forløbsplan. Der kan således fx ikke gives afslag med den begrundelse, at den unge ikke kan følge uddannelsens omfang på 840 timer."
Retskravet
En ung, der er omfattet af målgruppen, har et retskrav på en 3-årig ungdomsuddannelse, der er tilpasset deres særlige forudsætninger og behov.
Tilbuddet skal gives i forbindelse med undervisningspligtens ophør. Hvis den unge fortsætter undervisningen i folkeskolen (10. klasse eller 11. skoleår), på efterskole mv., skal tilbuddet om STU først gives herefter.
Fra K-meddelelse nr. 26:
”Tilbuddet om ungdomsuddannelse efter (stu-loven, red.) gives i forbindelse med undervisningspligtens ophør. Undervisningspligten ophører ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin. Hvis en elev er omfattet af målgruppen og ønsker et STU-forløb, kan kommunen derfor ikke erstatte et tilbud om ungdomsuddannelse med et tilbud om skolegang i 10. klasse i folkeskolen. ”
Den unge kan modtage kommunens tilbud om STU indtil det fyldte 25. år, men kommunen er forpligtet til at give tilbuddet i forbindelse med undervisningspligtens ophør.
Uddannelsen skal være afsluttet senest 5 år efter påbegyndelsen.
Uddannelsens indhold
Uddannelsen skal i videst muligt omfang tilrettelægges under hensyn til den unges kvalifikationer, modenhed og interesser. Kommunen skal ved visitationsprocessen og i den løbende tilrettelæggelse af uddannelsen, tage udgangspunkt i den unges forudsætninger og sikre reel inddragelse af den unge.
Ungdomsuddannelsen kan indledes med et afklaringsforløb på indtil 12 uger, der skal afdække den unges ønsker og muligheder for fremtidig uddannelse og beskæftigelse, hvis det skønnes hensigtsmæssig.
Afklaringsforløbet er en del af den 3-årige ungdomsuddannelse og I forbindelse med afklaringsforløbet udfærdiges den unges 3-årige individuelle forløbsplan for STU.
Forløbsplanen udarbejdes efter dialog med den unge. Indholdet i forløbsplanen kan være undervisning, herunder almindelige skolefag, virksomhedspraktik, praktiske aktiviteter, botræning, træning i beskæftigelsesmæssige aktiviteter mv.
Uddannelsen kan sammensættes af forskellige uddannelseselementer, bl.a.:
- Kommunale institutioner, der tilbyder undervisning efter lov om specialundervisning for voksne
- Efterskoler i form at særligt tilrettelagte forløb, herunder afklaringsforløb, og supplerende undervisningstilbud (ikke 9. eller 10. klasse)
- Frie fagskoler og folkehøjskoler (ikke 10. klasse)
- Institutioner for erhvervsrettede uddannelser
- Daghøjskoler
- Værksteder og andre institutioner, herunder voksenuddannelsescentre og disses driftsoverenskomstparter.
- Institutioner for forberedende grunduddannelse i form af særligt tilrettelagte forløb, herunder afklaringsforløb.
Valgmuligheder og alternativt forslag
Den unge skal have mulighed for at vælge mellem flere forskellige uddannelsessteder. Kommunen skal indgå i dialog med den unge om, hvilken valgmuligheder, der er de bedste for den unge. Den unge skal reelt være tilbudt forskellige uddannelsessteder som valgmuligheder.
Valgmulighederne skal matche den unges behov og interesser.
Pligten til at give den unge valgmuligheder gælder dog ikke, hvis kommunen, efter dialog med den unge, vurderer at der kun findes ét uddannelsessted, der ikke vil medføre en urimelig lang transporttid for den unge.
Fra den 1. januar 2025 har den unge fået ret til at fremsætte et alternativt forslag til de tilbud, kommunalbestyrelsen har givet. Kommunen er som udgangspunkt forpligtet til at imødekomme den unges ønske, hvis tilbuddet matcher målgruppevurderingen, den unges interesser og ikke er urimelig i forhold til transporttid og pris.
Giver kommunen afslag på et ønsket uddannelsessted, skal afslaget begrundes i overensstemmelse med de forvaltningsretlige regler, ligesom der skal vejledes om muligheden for at klage til Klagenævnet for Specialundervisning.
Staten har oprettet en portal ”STU-overblik”, der giver overblik over alle uddannelsessteder, der udbyder særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse.
Kommunens forpligtelser i forhold til valgmuligheder, herunder alternativt forslag fra den unge, gælder ved optagelse på et STU-forløb, og ikke ved senere skift af STU-forløb.
Afbrydelse/ophør
Den unge kan anmode om midlertidigt at afbryde uddannelsen på grund af sygdom eller af andre grunde.
Anmodning om at genoptage uddannelsen skal ske, inden den unge fylder 25 år. Dispensation for alderskravet kan dog ske, f.eks. hvis afbrydelsen skyldes barsel eller langvarig sygdom. Den unge skal dog færdiggøre uddannelsen senest 5 år efter, at den er påbegyndt.
Ved genoptagelse af uddannelsen, kan kommunen stille krav om, at der skal foretages en fornyet visitation og at forløbsplanen skal justeres.
Kommunen kan træffe afgørelse om at afbryde den unges uddannelse, hvis den unge ikke deltager aktivt i uddannelsesforløbet. Det forudsætter dog, at der forinden har været forsøgt justeringer af forløbsplanen og været forsøg på at afhjælpe de vanskeligheder, den unge måtte have med at deltage aktivt i uddannelsen.
En afgørelse om at afbryde den unges uddannelse skal meddeles skriftligt, skal begrundes og ledsages af klagevejledning.
Se endvidere K-meddelelse nr. 39 om kommunens mulighed for at afbryde ungdomsuddannelsen.
Økonomi
Den særligt tilrettelagte uddannelse (STU) er gratis for den unge. Kommunen financierer uddannelsen, herunder også som udgangspunkt nødvendige undervisningsmidler/hjælpemidler (personlige hjælpemidler skal dog bevilges efter serviceloven).
Der er ingen forsørgelse tilknyttet STU.
Den unge kan efter det fyldte 18. år modtage kontanthjælp eller førtidspension, hvis betingelserne herfor er opfyldte.
For unge, der deltager i STU forløb, er der en undtagelse fra hovedreglen om formue i forbindelse med kontanthjælp, som betyder, at kommunen skal se bort fra pågældendes og ægtefælles formue.
Befordring
Kommunalbestyrelsen sørger for eller afholder udgifterne til fornøden befordring af unge med særlige befordringsbehov mellem hjem eller fast aflastningshjem og uddannelsessted (uden botilbud) eller praktiksted for unge, der deltager i ungdomsuddannelsen, på den efter forholdene mest hensigtsmæssige måde.
Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om art og omfang af befordringsbehovet på baggrund af en lægeerklæring eller anden sagkyndig udtalelse om den unges egen befordringsevne.
Der kan alt efter de konkrete forhold være flere måder at tilrettelægge denne befordring på:
- Hvis den unge selv ønsker at sørge for befordring, bidrager kommunalbestyrelsen hertil med et aftalt månedligt beløb
- Hvis den unge ved hjælp af et særligt hjælpemiddel selv kan befordre sig, kan kommunalbestyrelsen opfylde befordringspligten ved at afholde udgiften til dette hjælpemiddel
- Den unge kan henvises til at benytte offentlige befordringsmidler i det omfang den unges fysiske eller psykiske funktionsniveau tillader det, og det ikke medfører urimelig lang befordrings- og ventetid. Hvis nødvendigt sørger kommunen for særskilt befordring mellem hjem og undervisningssted eller eventuelt nærmeste offentlige befordringsmiddel. Kommunen afholder udgiften hertil.
Hvis det er nødvendigt at den unge ledsages under befordringen, sørger kommunalbestyrelsen for en sådan ordning og afholder udgifterne hertil.
Tilsvarende gælder i tilfælde af forbigående sygdom, der medfører, at den pågældende ikke kan befordre sig selv.
Hvis den unge ikke har et særligt befordringsbehov, og har en afstand fra hjem eller fast aflastningssted til undervisningssted og tilbage igen på 22 km. eller derover, ydes der befordringsgodtgørelse. Det kan være i form af godtgørelse fra kommunalbestyrelsen af faktisk afholdte udgifter til offentligt befordringsmiddel, eller ved befordring med eget befordringsmiddel med en af kommunalbestyrelsen fastsat godtgørelse pr. km.
Reglerne om befordring fremgår af § 10 i STU-loven og §§ 2-4 i bekendtgørelsen om STU.
Ressourcepapir og Uddannelsesbevis
Kommunen påbegynder senest 12 måneder før uddannelsen afslutning, et ressourcepapir, der danner grundlag for en eventuel revision af den unges samlede uddannelsesplan. Ressourcepapiret udarbejdes efter dialog med den unge og senest 3 måneder før afslutning af uddannelsen, skal der holdes et overgangsmøde med den unge.
Hensigten med ressourcepapiret og mødet om overgangen til videre uddannelse, beskæftigelse eller andet er, at den unges perspektiver, fremtidsmuligheder og ønsker afklares og dokumenteres i god tid inden afslutningen af uddannelsen.
Når den unge afslutter uddannelsen, udsteder kommunalbestyrelsen et uddannelsesbevis. Afbrydes uddannelsen permanent, udsteder kommunalbestyrelsen et uddannelsesbevis for de færdiggjorte uddannelsesdele. Afbrydes uddannelsen midlertidigt, udsteder kommunalbestyrelsen et uddannelsesbevis for de færdiggjorte uddannelsesdele, hvis den unge anmoder om det.
Klageadgang
Kommunalbestyrelsens afgørelser om
- målgruppevurdering
- afslag på uddannelsen og/eller manglende valgmuligheder herunder alternative forslag
- indholdet af ungdomsuddannelsen
- andel af praktik i uddannelsen
- afslag på anmodning om at afbryde eller holde pause fra ungdomsuddannelsen
- afslag på anmodning om fravigelse af alderskravet i forbindelse med genoptagelse af uddannelsen
- afbrydelse af ungdomsuddannelsen
kan af den unge indbringes for Klagenævnet for Specialundervisning. Det følger af § 12, stk. 2, i STU-loven. Forældre eller værge kan efter fuldmagt fra den unge klage på den unges vegne. Kommunalbestyrelsen er forpligtet til skriftligt at oplyse om klagemuligheden i forbindelse med formidling af afgørelserne.
Der er ikke en klagefrist i sager om STU. Se evt. K-meddelelse 21.
